Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår tidligere perioder med skattepligt til Danmark medfører, at en medarbejder ikke kan anvende forskerskatteordningen.

Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Undtagelse - tidligere perioder under ordningen
  • Undtagelse - ophold forud for ansættelsen
  • Undtagelse - hvis ansættelsen ophører og ny ansættelse tiltrædes
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen have været

  • fuldt skattepligtig efter KSL § 1, eller
  • begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, af bl.a.
  • lønindkomst for arbejde udført her i landet, herunder skattepligtige personalegoder,  vederlag i form af aktier, tegnings- og køberetter til aktier, vederlag for konkurrenceklausuler, fratrædelsesgodtgørelser og lignende
  • bestyrelseshonorar mv.
  • indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet
  • pensioner, sociale ydelser mv.

Se KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1. Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 1565 af 21. december 2010 § 1, nr. 1.

Undtagelse - tidligere perioder under ordningen

Hvis medarbejderen har anvendt forskerskatteordningen under tidligere perioder med skattepligt til Danmark, indgår disse perioder ikke ved vurderingen af, om 10-års reglen er opfyldt. Se KSL § 48 F, stk. 2, 3. pkt. Det gælder dog kun, hvis medarbejderens skattepligt til Danmark ophørte samtidig med den tidligere ansættelse.

Undtagelse - ophold forud for ansættelsen

Se afsnit C.F.6.1.2.

Undtagelse - hvis ansættelsen ophører og ny ansættelse begynder

Se afsnit C.F.6.1.2.

Se også

Se også afsnit C.F.6.3.3 om godkendte forskere, der kan anvende forskerskatteordningen, selv om de har modtaget løn for gæsteundervisning i 10-års perioden forud for ansættelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2009.72.LSR

Forskerskatteordningen kunne ikke anvendes af en skatteyder, der forud for ansættelsen havde været begrænset skattepligtig som kommanditist i to kommanditselskaber, der var indregistrerede i og blev administreret fra kontorer i Danmark.

Afgørelsen er truffet efter dagældende regel, hvorefter skatteyderen ikke måtte have været skattepligtig 3 år forud for ansættelsen. Fra og med indkomståret 2011 gælder reglen i 10 år forud for ansættelsen.