Indhold

Dette afsnit handler om indhentelse af oplysninger hos tredjemand efter skattekontrolloven. Afsnittet indeholder

• Regel
• Navngivne og ikke navngivne personer
• Oplysningspligt og skatteforvaltningens fristregler
• Retssikkerhedslov i relation til oplysningspligt
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Regel

Udover den direkte hjemmel til tvangsindgreb ved gennemførelse af kontrol af erhvervsdrivende, der fører regnskab, jf. SKL § 6, stk. 4, indeholder SKL en lang række oplysningspligter for tredjemand, hvor trejdemand er forpligtet til at meddele oplysninger om en navngiven skattepligtig på SKATs anmodning herom.

Oplysningspligterne fremgår af SKL §§ 8 C, D eller G. Fælles for disse bestemmelser er, at oplysningerne skal være væsentlige for skattekontrollen. SKAT skal i videst mulige omfang først rette henvendelse til den skattepligtige selv for derigennem at få de ønskede oplysninger. Oplysningspligten må som udgangspunkt kun pålægges, hvis oplysningerne ikke kan skaffes fra den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes, hvis oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv. Der gælder et proportionalitetsprincip, og SKAT skal begrunde sig anmodning om oplysningerne. Der må herved henses til

• at de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for skatteligningen, herunder spørgsmål om eventuel skattepligt her til landet,
• at den skattepligtige har et rimeligt krav på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende med SKAT, og
• at der ikke pålægges tredjemand unødige omkostninger, som ikke kan søges dækket hos den hvorom oplysningerne vedrører.

Spørgsmålet skal afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde af SKAT.

Efterkommer den pågældende tredjemand ikke en anmodning fra SKAT om udlevering af oplysninger, vil det være nødvendigt for SKAT at træffe afgørelse om, at tredjemanden har pligt til at meddele oplysningerne, jf. SKL § 9. Denne afgørelse kan - i modsætning til den første henvendelse - påklages til Landsskatteretten. Klage skal indsendes til Skatteankestyrelsen.

Bemærk

SKATs anmodning om oplysninger efter SKL §§ 8 C, D eller G er en processuel beslutning, der har karakter af en parthøring. En sådan anmodning kan ikke påklages til Skatteankestyrelsen. Får SKAT ikke oplysningerne vil SKAT træffe en afgørelse efter SKL § 9, der kan påklages. Se SKM2013.458.LSR og SKM2013.698.LSR om en banks pligt til udlevering af kontooplysninger.

Navngivne og ikke navngivne personer

Det afgørende er, om den, der spørges til, er identificeret af SKAT, således at navnet kan anføres i begæringen. Kendes navnet ikke, er det påkrævet, at der indhentes en tilladelse fra Skatterådet efter SKL §§ 8 C, D eller G. Skatterådets tilladelse kræves, når oplysningspligten vedrører ikke navngivne personer dvs. en personkreds, som SKAT ikke kender fx et selskabs kundekreds eller leverandører mv. 

Kender SKAT fx alene telefonnummeret uden at vide hvem nummeret tilhører, er der ikke tale om en navngiven person. Hvis der er tale om et taletidskort, hvor et teleselskab ikke kender abonnenten, vil SKAT dog kunne indhente oplysninger, hvis der samtidig gives oplysninger om den person, som formodes at være indehaver af nummeret.

Skatterådets tilladelse til SKAT om at indhente oplysninger om unavngivne personer efter SKL §§ 8 C, D eller G er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, men en processuel beslutning som led i sagsbehandlingen. Derfor kan den ikke påklages. Efterkommes anmodningen ikke, træffer SKAT afgørelse efter SKL § 9, og eventuelt søger oplysningerne fremtvunget ved daglige bøder. Afgørelse efter SKL § 9 kan påklages til Landsskatteretten. Klage skal sendes til Skatteankestyrelsen.

Oplysningspligt og skatteforvaltningens fristregler

Fristreglerne i SFL §§ 26 og 27 knytter sig alene til selve ansættelsen. Der er hverken i skattekontrolloven eller den øvrige skattelovgivning regler, der begrænser brugen af SKLs oplysningspligter i tid, dog med undtagelse af krav, der er forældede efter forældelseslovgivningen. Det er først, når resultatet af en kontrol fastslår, at der materielt kan foretages en forhøjelse, at SFLs fristregler bliver afgørende for, om der kan ske en ansættelsesændring. SKAT kan følgelig søge oplysninger og dokumenter tilvejebragt  - dels fra den skattepligtige selv, dels fra tredjemand - om det eller de indkomstår, der er udtaget til kontrol, selv om den ordinære ansættelsesfrist i SFL § 26 er udløbet.

Typisk vil der ikke, før kontrollen er gennemført, være grundlag for at afgøre, om der ud over det materielle grundlag for en ansættelsesændring er grundlag for at gennemføre en ekstraordinær ansættelsesændring, jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5. 

Retssikkerhedslov i relation til oplysningspligt

Selv om der foreligger en konkret mistanke om strafbart forhold hos en skattepligtig, kan tredjemand pålægges oplysningspligt vedrørende den mistænkte, når oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end straf, fx oplysningspligt efter SKL § 8 C, § 8 D eller § 8 G, jf. RSL § 10, stk. 2. Se i modsætning hertil RSL § 10, stk. 1, (forbud mod selvinkriminering). Se SKM2007.91.SKAT af 2. februar 2007.

Af forarbejderne til RSL § 10, stk. 2, fremgår bl.a. følgende:

"Bestemmelsen indebærer således for det første, at en tredjemand kan pålægges at meddele oplysninger om andre forhold end den formodede lovovertrædelse.

For det andet indebærer bestemmelsen, at myndighederne fortsat vil kunne pålægge tredjemand at meddele oplysninger om det eller de forhold, hvor der foreligger en konkret mistanke om en overtrædelse, hvis oplysningerne alene søges tilvejebragt med henblik på andre spørgsmål end fastsættelse af straf. 

Som eksempel kan nævnes tilfældle, hvor skattemyndighederne har mistanke om, at en person har afgivet urigtig selvangivelse for en bestemt periode. Skattemyndighedernevil efter den foreslåede bestemmelse være berettiget til med henblik på den løbende skattemæssige ligning at pålægge en selvstændig erhvervsdrivende tredjemand at meddele oplysninger om den omsætning, som vedkommende har haft med den mistænkte i den omhandlede periode."

xDer henvises til en byretsdom. Efter at SKAT forgæves havde rettet henvendelse til skatteyderen selv med anmodning om kontooplysninger mv., havde man tilvejebragt de pågældende oplysninger ved anmodning herom direkte til banken og skatteyderens forretningsforbindelse. Dette var lovligt, idet der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for skatteligningen, jf. SKL § 8 D. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i RSL § 10. Se SKM2014.209.BR.x

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: