Indhold

Dette afsnit handler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at SKAT kan iværksætte forkortet afregning eller stille krav om sikkerhed i forbindelse med, at virksomheden anmelder sig til registrering.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• De objektive betingelser
• Opgørelse af tab eller usikret tilgodehavende
• Den subjektive betingelse
• Eksempler
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

For at iværksætte forkortet afregning eller stille krav om sikkerhed i forbindelse med at virksomheden anmelder sig til registrering, skal både de objektive og den subjektive betingelse være opfyldt. Se OPKL § 11.

De objektive betingelser

De objektive betingelser er, at personerne bag virksomheden inden for de seneste fem år

• som ejer
• direktions- eller bestyrelsesmedlem eller
• filialbestyrer

har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller på anden måde er konstateret insolvent. Insolvensen kan bl.a. være konstateret ved gældssanering, akkord eller forgæves udlægsforretning.

Det er samtidig en betingelse, at det offentlige har et ikke fuldt sikret tilgodehavende eller har lidt et samlet tab på mere end 50.000 kr.  Det usikrede tilgodehavende eller tabet skal vedrøre

• moms
• A-skat
• AM-bidrag
• selskabsskat
• lønsumsafgift
• punktafgifter eller
• personskatter og bidrag

og stamme fra driften af en eller flere virksomheder.

Tilknytning til virksomheden

 I den virksomhed, der anmelder sig til registrering skal den fysiske eller juridiske person, der er årsag til kravet om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse enten være

• den, der ejer virksomheden
• den, der reelt driver virksomheden
• medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion
• filialbestyrer i virksomheden.

I en sag fandt landsskatteretten,  at SKAT ikke i tilstrækkelig grad i sin afgørelse om sikkerhedsstillelse havde påvist, at der var tale om stråmandsforhold. Indehaveren af en rengøringsvirksomhed, G1, blev afkrævet en sikkerhed på 334.000 kr. som betingelse for registrering. Dette var begrundet med, at han blev anset for at ville drive stråmandsvirksomhed for sin far, hvis rengøringsvirksomhed G2, var lukket dagen før den ønskede start på G1. Farens virksomhed var lukket for at undgå en konkursbegæring med et usikret tilgodehavende på over 50.000 kr.

Ud over det branche- og tidsmæssige sammenfald lagde SKAT ved sin afgørelse vægt på, at sønnen som 22-årig skulle starte med et budget på 2,4 - 3 mio. kr. og med tre ansatte. Derudover lagde SKAT vægt på, at advokaten for G1 i et høringssvar henviste til G2, ligesom en af kunderne i G2 over for SKAT havde oplyst, at betaling af en faktura til G2 blev returneret, fordi kontoen var lukket, men at kunderne stadig fik gjort rent af virksomheden, der nu blot bar et andet navn, måske G1.

Landsskatteretten vurderede, at SKAT ikke havde ført bevis for, at faren havde en sådan rolle i G1, at han måtte anses for reelt at drive virksomheden. Landsskatteretten lagde vægt på, at G1 skulle drives fra andre lokaler, end dem, der blev anvendt af G2, ligesom sønnen havde erhvervsmæssig erfaring inden for rengøringsbranchen. Faren var desuden ikke på listen over ansatte i G1. Se SKM2009.88.LSR.

Ejerbegrebet for juridiske personer

Hvis den virksomhed, der anmelder sig til registrering, er et selskab, en fond eller en forening, eller hvis det usikrede tilgodehavende/tabet vedrører en af disse virksomhedsformer, anses følgende personkredse som ejer:

• En person, der i aktieavancebeskatningslovens forstand betragtes som hovedaktionær, dvs navnlig personer, der inden for de seneste 5 år har ejet mindst 25% af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Dog 10 år, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.
• Et selskab mv. der i virksomheden ejer kapitalandele, som behandlet i kursgevinstlovens regel om koncernforbundne selskaber, KGL § 4, stk. 2., dvs. navnlig selskaber, foreninger mv. hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert selskab. 
• En fysisk eller juridisk person, der udøver en kontrol over virksomheden, som behandlet i LL § 2, stk. 2, dvs. ved direkte eller indirekte at eje mere end 50 % af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 % af stemmerne.

Opgørelse af tab eller usikret tilgodehavende

Opgørelsen af det usikrede tilgodehavende eller tabet skal vedrøre

moms

• A-skat
• AM-bidrag
• selskabsskat
• lønsumsafgift
• punktafgifter eller
• personskatter og bidrag

og stamme fra driften af en eller flere virksomheder. 

Hvis tilgodehavendet vedrørende personskatter og bidrag ikke kun stammer fra en relevant virksomhed, men også skyldes en anden skattepligtig indkomst, skal der foretages en opdeling, så det sikres, at kun den del af beløbet, der kan henføres til virksomheden, medregnes.

Der kan også lægges vægt på personskatter og bidrag opstået før 1. januar 2009.

I opgørelsen af tabet skal medregnes eventuelle personskatter og bidrag, der er blevet nulstillet i forbindelse med fx konkursbehandling af et selskab. Se afsnit G.A.3.5.4 om nulstilling.

Det er det samlede usikrede tilgodehavende eller tab, der skal være større end 50.000 kr. Beløbet kan stamme fra flere virksomheder. Opgørelsen skal ske som et nettobeløb, uden renter, gebyrer og eventuelle bøder mv.

Eksempel

En person har indenfor de seneste 5 år været direktør for et anpartsselskab, der er gået konkurs med et tab på 30.000 kr. for staten. Personen har desuden drevet virksomhed, der er konstateret insolvent med et usikret tilgodehavende for staten på 35.000 kr. Her vil det være det samlede tab på 65.000 kr., der skal indgå i vurderingen af, om betingelserne er opfyldt og ved tabsopgørelsen. 

Konstateret insolvent

Landsskatteretten har udtalt, at begrebet "insolvens" i opkrævningslovens forstand svarer til, hvad der forstås ved insolvens i konkurslovens forstand.  Se SKM2007.646.LSR. I sagen havde et skattecenter i juli 2006 truffet afgørelse om opkrævning af moms på 220.808.090 kr. hos selskabet B. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten. Selskabet søgte og fik bevilget henstand efter SFL§51. Henstanden blev betinget af sikkerhedsstillelse på 25 mio. kr. Selskabet klagede over kravet om sikkerhedsstillelse og påstod nedsættelse til 8 mio. kr.

I forbindelse med at selskab A anmeldte sig til registrering for moms og a-skat, konstaterede skattecentret, at et medlem af direktionen i A også var medlem af direktionen i B. Skattecentret betingede derfor i januar 2007 A's registrering for moms og a-skat af sikkerhedsstillelse på 350.000 kr. Skattecentret henviste i afgørelsen til, at et medlem af selskabets direktion samtidig var medlem af direktionen i et andet selskab, hvor SKAT havde et usikret tilgodehavende på mere end 50.000 kr. A bad skattecentret revurdere afgørelsen, fordi insolvensen efter selskabets opfattelse ikke var konstateret.

I svaret til selskabet den 13. februar 2007 fastholdt skattecentret afgørelsen med henvisning til en ikke-revideret balance for selskabet B fra 18. oktober 2006. Af denne balance fremgik det, at B's egenkapital udgjorde 14.229.416 kr.

Skattecentret henviste videre til, at B havde erkendt at være ude af stand til at stille den krævede sikkerhed på 25 mio., og endelig henviste skattecentret til, at insolvens også kan konstateres på anden vis end gennem en forgæves udlægsforretning. På grund af ansøgningen om henstand var der ikke foretaget udlægsforretning.

Landsskatteretten gav klageren medhold med følgende begrundelse:

"Det må antages, at insolvens i opkrævningslovens forstand svarer til, hvad der forstås ved insolvens i konkurslovens. Efter det foreliggende har B indtil videre kunnet opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfaldt. Vedrørende det af SKAT rejste momskrav mod B, er der ansøgt om og bevilget henstand alene med vilkår om sikkerhedsstillelse. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at B ikke kan stille denne sikkerhed, og B må derfor indtil videre antages at kunne opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder.

B har ikke anerkendt at være insolvent. B's påstand i klagen til Landsskatteretten vedrørende Skattecentrets afgørelse af 12. oktober 2006 om sikkerhedsstillelse på 25.000.000 kr. som vilkår for henstand, kan således ikke tages som udtryk for, at B har erkendt at være insolvent.

B har heller ikke standset sine betalinger, og der har efter det foreliggende ikke forgæves været foretaget udlæg hos selskabet. Det kan derfor ikke anses for konstateret, at B er insolvent. "

SKAT, Hovedcentret fik ikke Landsskatterettens kendelse indenfor tidsfristen. Sagen kunne derfor ikke indbringes for domstolene.

Derfor fremkom SKAT, Hovedcentret med en kommentar i SKM2007.682.SKAT.:

"SKAT, hovedcentret, anser det som utvivlsomt, at en skifteret i forbindelse med behandlingen af en konkursbegæring mod B den 4. januar 2007 - hvor afgørelsen om sikkerhedsstillelse som betingelse for A's registrering blev truffet, således at dette tidspunkt er det relevante for insolvensvurderingen - ville have vurderet, at B var insolvent, idet skifteretten ville have lagt vægt på, at det af SKAT rejste krav på over 220 mio. kr. langt overstiger dels egenkapitalen, som denne var opgjort den 18. oktober 2006, dels den sikkerhed på 25 mio. kr., som B over for skattecentret selv havde erkendt at være ude af stand til at stille. Det må anses som højst usandsynligt, at B skulle have været i stand til at overbevise skifteretten om, at B inden for nogle få måneder ville være i stand til at fremskaffe de til indfrielse af kravet på de godt 220 mio kr. nødvendige midler. B ville derfor blev vurderet som utvivlsomt insolvent, da betalingsudygtigheden ikke blot var forbigående.

Som følge heraf er det også utvivlsomt, at B den 4. januar 2007 i relation til OPKL § 11, stk. 2, havde fået sin insolvens konstateret som følge af de foreliggende oplysninger."  

Den subjektive betingelse

Den subjektive betingelse er, at SKAT skønner, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for, at denne igen vil oparbejde restance til staten, og dermed nærliggende risiko for at staten igen vil lide tab.

Dette vil fx være tilfældet, hvis den person, der er baggrunden for overvejelserne, på utilbørlig måde har begunstiget andre kreditorer på SKATs bekostning, så disse kreditorer er blevet favoriseret.

Det vil også være tilfældet, hvis den virksomhed, der har påført statskassen tabet eller det usikrede tilgodehavende på over 50.000 kr., har fjernet aktiver for at bringe disse i ly for kreditorerne. Fjernelse af aktiverne vil måske være strafbart som skyldnersvig. Se straffeloven § 283.

Det kan også indgå i vurderingen, om tabet eller det usikrede tilgodehavende er opbygget over en længere periode i modsætning til en kortere periode umiddelbart forud for en konkurs. Hvis restancen er oparbejdet over længere tid, vil det tale for, at personen ikke har vilje eller orden på sine pligter i forhold til SKAT og dermed større risiko for fremtidig tab for det offentlige.

Det betyder, at en virksomhed, der gik konkurs på grund af omstændigheder udefra, som virksomheden ikke kan lastes for, ikke skal sættes på forkortet afregning kun fordi den subjektive betingelse, nærliggende risiko for tab, ikke er opfyldt.

Konkursrytteri

Den subjektive betingelse vil også være opfyldt, hvis en virksomhedsejer eller den person, der har bestemmende indflydelse i selskabet, flere gange henholdsvis er gået konkurs med virksomhederne eller har ladet dem gå til tvangsopløsning ved skifteretten, og statskassen har lidt tab i den forbindelse. De nye virksomheder er typisk startet umiddelbart efter konkursen eller tvangsopløsningen af den tidligere virksomhed og på den måde, at aktiverne er købt ud af den gamle virksomhed.

Se også afsnit G.A.3.4.1.8 om konkurskarantæne.

Notifikation for deltagelse i momskarrusel

Hvis virksomheden modtager en notifikation, fordi virksomheden har deltaget i en momskarrusel, kan dette også opfylde den subjektive betingelse.

Eksempler

Følgende er eksempler på situationer, hvor der hverken bør kræves forkortet afregning eller sikkerhed.

Eksempel 1

En advokat anmelder et selskab til registrering. Han indtræder som bestyrelsesformand. Det konstateres, at han var bestyrelsesformand i et selskab, der er gået konkurs, og det offentlige har lidt et tab på mere end 50.000 kr.

Ved nærmere undersøgelser viser det sig, at advokaten er indtrådt i det tidligere selskab udelukkende med det formål at forsøge at redde dette, hvilket er mislykkedes. Konkret kan det i dette tilfælde være, at advokaten ikke har haft væsentlig indflydelse på årsagerne til selskabets konkurs, hvis han først er indtrådt efter de økonomiske problemer er opstået og som led i hans professionelle arbejde.

Eksempel 2

Et selskab anmelder sig til registrering. Det konstateres, at et medlem af bestyrelsen tidligere har været bestyrelsesmedlem og hovedaktionær i et selskab, der fire år tidligere er gået konkurs med et tab på mere end 50.000 kr. for det offentlige. 

I den mellemliggende periode har bestyrelsesmedlemmet haft bestemmende indflydelse på et større antal andre selskaber, der har afregnet skatter og afgifter til tiden og derfor ikke har været i restance. Der er på den baggrund ikke umiddelbart grundlag for at tro, at der vil være risiko for, at det nu anmeldte selskabs virksomhed vil indebære en nærliggende risiko for, at statskassen kommer til at lide tab.

Eksempel 3

En person anmelder en frisørsalon til registrering. Det konstateres, at vedkommendes ægtefælle indtil for tre år siden har drevet en personlig entreprenørvirksomhed, der blev afmeldt med et usikret tilgodehavende for SKAT på mere end 50.000 kr. I den mellemliggende periode har han fortsat driften af entreprenørvirksomheden i et selskab, der har afregnet skatter og afgifter rettidigt.

Da der ikke er tegn på, at den nu anmeldte frisørvirksomhed på nogen måde har noget at gøre med ægtefællens gamle entreprenørvirksomhed, bør reglerne om forkortet afregning eller sikkerhedsstillelse ikke bruges.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2009.88.LSR	Der kunne ikke stilles krav om  sikkerhedsstillelse i forbindelse med, at en søn anmeldte en virksomhed til registrering. Faderen havde netop ophørt en virksomhed indenfor samme branche, hvor det offentlige havde lidt tab.
SKM2007.646.LSR	Der kunne ikke stilles krav om sikkerhedsstillelse i forbindelse med at et selskab anmeldte sig til registrering. Et medlem af direktionen var også medlem i direktionen i et andet selskab, der var mødt med et krav om sikkerhedsstillelse på 25 mio. kr. som betingelse for henstand ved klagebehandling. Skattecentret havde henvist til, at sidstnævnte selskab havde erkendt, at være ude af stand til at stille den krævede sikkerhed. Landsskatteretten fastslog, at insolvens i opkrævningslovens forstand svarer til insolvens i  konkurslovens forstand, og at insolvensen derfor ikke var konstateret.	SKAT fik ikke kendskab til afgørelsen indenfor tidsfristen og var derfor afskåret fra at indbringe den for domstolene. Hovedcentret, (nu Koncerncentret)  udtaler i en kommentar, at SKATanser det for utvivlsomt, at en skifteret i forbindelse med en konkursbegæring ville have afsagt konkursdekret på det tidspunkt, hvor SKAT stillede krav om sikkerhed. SKATs krav mod selskabet var på det tidspunkt 220 mio kr., som langt oversteg selskabets egenkapital, samt den krævede sikkerhed på 25 mio. kr. SKAT fandt det usandsynligt, at selskabet ville kunne overbevise skifteretten om, at betalingsudygtigheden kun var forbigående. SKAT, Hovedcentret var derfor af den opfattelse, at insolvensen var konstateret i forhold til OPKL § 11. Se SKM2007.682.SKAT.