åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.B.4.1.1.1 Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Afsnittet indeholder:

  • Definition
  • Regler for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag
  • Udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje og skattepligtsforhold
  • Indkomst efter tidligere ansættelse samt løn og dagpenge ved ledighed mv.  
  • Indeholdelsespligter for pensionskasser, forsikringsselskaber, ATP mv.
  • A-skat og AM-bidrag, når personer har en løs tilknytning til arbejdsstedet
  • Forhold for lønservice- og vikarbureauer og ved ejendomsadministration mv.
  • Offentlige institutioner og A-kasser mv. samt Lønmodtagernes Garantifond
  • Kildeskat til Grønland
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition

A-indkomst og A-skat

A-indkomst er enhver form for vederlag, inklusive alle tillæg samt fri kost og logi, der ydes som betaling for personligt arbejde eller tjenesteydelse i tjenesteforhold til en skattepligtig indkomstmodtager. Dette gælder uanset vederlagets fremtrædelsesform som penge eller naturalier, og uanset om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse.

A-skat er foreløbig indkomstskat af A-indkomst, som arbejds- eller hvervgiveren for en skattepligtig indkomstmodtager på vegne af denne skattepligtige skal indeholde, beregne, indberette og betale på baggrund af A-indkomsten.

Ved opgørelsen af A-indkomst skal den indeholdelsespligtige se bort fra beløb, som den indeholdelsespligtige skal tilbageholde ved lønudbetalingen og betale til bortseelsesberettigede pensionsordninger, herunder den skattepligtiges ATP-bidrag. Den indeholdelsespligtige skal også se bort fra AM-bidraget af vederlaget.

Se KSL § 43, der definerer indkomst, som er A-indkomst.

Ud over vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er der visse arter af indkomst, der er A-indkomst, i det omfang skatteministeren har truffet bestemmelse herom. Der er tale om en række indkomstarter, der udbetales med skattetræk efter en særlig hjemmel, uden at der af den grund er tale om lønindkomst. De indkomstarter, der er gjort til A-indkomst, fremgår af KSLbek § 18, der er udstedt med hjemmel i KSL § 43, stk. 2. 

Eksempler

Løn, feriegodtgørelse og - tillæg, godtgørelser, personalegoder (naturalier) mv.

Som eksempler på vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der som regel udbetales som penge, kan nævnes løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og drikkepenge.

Opregningen er ikke udtømmende, og som vederlag i penge betragtes derfor den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, overarbejdsbetaling, rådighedstillæg, akkordfortjeneste, produktionstillæg, bonus, honorar, provision eller andet.

Begrebet dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie.

Også søgnehelligdagsbetaling er omfattet af begrebet løn. Om tidspunktet for indeholdelse af A-skat af søgnehelligdagsbetaling. Se afsnittet Tidspunkt for indeholdelse ved udbetaling af løn under ferie, feriegodtgørelse mv.

Godtgørelse for udgifter til rejse- og befordring er omfattet, medmindre betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt.

Tillæg til løn, som arbejdsgiveren udbetaler for at dække den skattepligtiges udgifter ved arbejdet, fx skur- og tærepenge, smudstillæg, skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse, kilometerpenge, natpenge, uniformsgodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse, fejltællingspenge, svindgodtgørelse, værktøjspenge og hundeførertillæg, skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Se LL § 9, stk. 4, 1. pkt.

Der er tale om vederlag i penge i et tjenesteforhold, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af disse tillæg. Se KSL § 43, stk. 1, og KSL § 49 B, stk. 1. Dette gælder, uanset om beløbet eventuelt kan fratrækkes på selvangivelsen. Se afsnit C.A.4.3.1.8.

Der skal ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag, hvis arbejdsgiveren afholder alle udgifterne til arbejdsredskaber eller hjælpemidler ved arbejdet eller refunderer udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning.

Se om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udbetales som naturalier i form af fri kost og logi efter Skatterådets satser samt fri bil og fri telefon:

Vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul

Engangsvederlag for påtagelse af konkurrenceklausul er arbejdsmarkedsbidragsfri A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, og KSLbek § 18, nr. 35.

Derimod er løbende vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst. Se 

Tabt arbejdsfortjeneste, der er A-indkomst

Begrebet tabt arbejdsfortjeneste dækker i praksis over en række forskellige ydelser. Der kan være tale om løn eller løntillæg, betaling for personligt arbejde, udført uden for et ansættelsesforhold, eller beløbet kan være udbetalt uden krav om en egentlig arbejdsydelse.

Det er alene godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, der reelt har karakter af en lønudbetaling i nær tilknytning til den skattepligtiges tjenesteforhold, der er omfattet af KSL § 43, stk. 1, og KSL § 49 A, stk. 1. Eksempelvis kan nævnes erstatning for bortvisning og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og § 2 b.

Aktionærlån, der anses for A-indkomst 

Aktionærlån anses for løn (A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst) i tilfælde, hvor aktionæren udfører arbejde for selskabet. Se LL § 16 E.

Hvis et selskab med hjemting i Danmark udbetaler et aktionærlån, der kvalificeres som løn efter LL § 16 E, skal det långivende/lønudbetalende selskab indberette lånet til eIndkomst som A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter SKL § 7 og skal indeholde A-skat og AM-bidrag ved udbetalingen af lånet efter KSL § 46, stk. 1, jf. KSL § 43 og § 49 A.

Se også

Se også om hævninger i selskaber mv., som SKAT i givet fald kan (om)kvalificere til at være vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, i afsnit C.B.

Indkomst, der skønt evt. karakter af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er B-indkomst

Indkomst, der er gjort til B-indkomst ved bekendtgørelse

Skatteministeren kan bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der ellers er A-indkomst efter KSL § 43, alligevel ikke skal anses som A-indkomst.

Det betyder, at visse særligt opregnede indkomstarter, som efter deres karakter er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er gjort til B-indkomst. Og uden at indkomstmodtageren af den grund skal anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Det drejer sig om:

  • Løn mv. ved civil værnepligt.
  • Løn mv. til hushjælp og lignende i privat husholdning.
  • Værdi af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med løn,
    • hvis værdien ikke kan fastsættes efter Skatterådets normalsatser.
  • Diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere
  • samt årlige vederlag på maks. 1.500 kr. fra en forening for arbejde,
    • udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed.

Se KSL § 44 og § 45 samt KSLbek § 19, der nærmere opregner de indkomster, der ikke er A-indkomst, men er gjort til B-indkomst.

Tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven og kulancebeløb, der er AM-bidragsfri B-indkomst  

Som hovedregel anses erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for at være nær tilknyttet til den skattepligtiges tjenesteforhold og skal ved indeholdelse, indberetning og beskatning håndteres som A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Visse former for erstatninger, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, vil dog skulle håndteres som ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig B-indkomst ved indberetning og beskatning.

Dette kan være tilfældet, hvis en arbejdsgiver, et forsikringsselskab, den selvejende institution Patienterstatningen m.fl. udbetaler en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, fx på civilretligt grundlag efter erstatningsansvarslovens § 2, herunder erstatningsbeløb i form af indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning.

Ved den civilretlige opgørelse af en erstatning efter erstatningsansvarslovens § 2 vil fragå løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelse og forsikringsydelser, der har karakter af en regulær skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte, skattepligtige person.

Der vil således være tale om en erstatning, der udbetales til en skadelidt, skattepligtig person, der hverken overenskomstmæssigt, efter individuel kontrakt eller på anden vis har krav på hel eller delvis løn mv. fra en arbejdsgiver i perioden, hvor den skadelidte er uarbejdsdygtig.

Dermed har erstatningen ikke karakter af vederlag for personligt arbejde i ansættelsesforhold og er ikke omfattet af bidragsgrundlaget efter AMBL § 2, stk. 1, nr. 1. Dette vil også være tilfældet, selv om den skadelidtes ansættelsesforhold er opretholdt i sygeperioden, og den skadelidte i øvrigt med hensyn til udbetalt løn i sygeperioden er omfattet af bidragspligten efter AMBL § 1.

Erstatningen vil af samme grund ikke være A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, og er heller ikke særskilt bestemt til at være A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek § 18 modsætningsvis.

En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter disse karakteriska, herunder erstatning, der udbetales på civilretligt grundlag efter erstatningsansvarslovens § 2, vil udgøre ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig B-indkomst.

Arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller den selvejende institution Patienterstatningen m.fl., der udbetaler en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter disse karakteriska, herunder på civilretligt grundlag efter erstatningsansvarslovens § 2, har dog pligt til at indberette til eIndkomst om erstatningen som B-indkomst. Se SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7, indberetningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 8, og afsnit A.B.1.2.2.2.2 Indberetning af vederlag og beløb, der ikke er A-indkomst.

Erstatning eller kompensation, som en virksomhed eller organisation udbetaler pr. kulance til kunder eller medlemmer på baggrund af erkendte fejl og mangler ved leverede varer eller tjenesteydelser, skal tilsvarende håndteres som ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig B-indkomst ved indberetning og beskatning.

Aktionærlån, der anses for B-indkomst 

Hvis et selskab med hjemting i Danmark udbetaler et aktionærlån, der efter LL § 16 E kvalificeres som et vederlag, der er udbetalt i form af naturalier eller personalegoder, anses aktionærlånet ikke for A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSL § 49 A. Det gælder f.eks. værdi af fri motorcykel til rådighed. I givet fald skal selskabet indberette aktionærlånet som B-indkomst / personalegode under hensyn til SKL § 7 A, stk. 3, og indberetningsbekendtgørelsens § 13, og aktionæren skal beskattes af aktionærlånet som B-indkomst.

Hvis et selskab med hjemting i udlandet udbetaler et aktionærlån til en aktionær i Danmark, og aktionærlånet kvalificeres som vederlag for arbejde efter LL § 16 E, skal aktionæren beskattes personligt af vederlaget som B-indkomst, uanset om lånet udbetales i penge eller penges værdi.

Pligt til at betale AM-bidrag, sats for AM-bidrag og grundlaget for AM-bidrag for lønmodtagere

AM-bidraget skal indeholdes i vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udbetales til personer, som er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark efter KSL §§ 1 eller 2. Indeholdelse af AM-bidrag skal også ske for personer, der er skattepligtige til Danmark efter kulbrinteskatteloven. AM-bidrag er en almindelig indkomstskat, og der skal ske indeholdelse af AM-bidrag, når Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se AMBL § 1, 1. pkt.   

Bidragssatsen er på 8 pct. Se AMBL § 1, 2. pkt.

Enhver form for vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, indgår i grundlaget for AM-bidrag.

Dette gælder også løn i en opsigelsesperiode eller under sygdom og barsel mv.

Det er uden betydning, om vederlaget udbetales på et senere tidspunkt i form af efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser eller lignende.

Se om vederlag i penge og naturalier for personligt arbejde i tjenesteforhold, der skal eller ikke skal medregnes til grundlaget for AM-bidrag for lønmodtagere, i AMBL §§ 2 og 3 samt afsnit C.A.12.

Regler for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold

  • Enhver,
  • der som arbejdsgiver med hjemting i Danmark,
  • udbetaler vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold
    • i penge
    • i naturalier eller
    • som personalegoder fx fri bil mv., som arbejdsgiveren stiller til rådighed for lønmodtagerens private benyttelse,
  • og som er gjort til A-indkomst,
  • skal foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Se

Se også

Se også om afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere og honorarmodtagere af betydning for, om der er indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag, i afsnit C.C.1.2 og C.C.8.2.

Bemærk

Den, som indeholdelsespligten påhviler

Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. Se KSL § 46, stk. 1, 2. pkt. Denne regel har navnlig praktisk betydning ved indeholdelsespligt for indkomst, der udbetales ved arbejdsudleje. Se afsnittet om udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje og skattepligtsforhold. 

Det er uden betydning, om den indeholdelsespligtige er en fysisk person, en juridisk person, et konkursbo eller et dødsbo mv.

Pligten til at foretage indeholdelse kan ikke overdrages til andre. Hvis den indeholdelsespligtige overlader det til andre, fx et lønservicebureau, at forestå udbetaling og indeholdelse, sker det altid på den indeholdelsespligtiges ansvar. Se afsnittet om forhold for lønservice- og vikarbureauer og ved ejendomsadministration mv.

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag går forud for andre krav mod den pågældende A-indkomst. Se KSL § 46, stk. 3. Hvis den indeholdelsespligtige har et civilretligt krav mod den skattepligtige, og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomst, skal den indeholdelsespligtige først indeholde og beregne A-skat og AM-bidrag af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, før den indeholdelsespligtige kan foretage modregning.

Indeholdelsespligten for A-skat og AM-bidrag omfatter også udbetalinger til andre end egentlige lønmodtagere, fordi vederlag, honorar og anden indkomst, der udbetales for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, og som udføres i Danmark, kan være A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Se KSL § 43, stk. 2, KSL § 49 A, stk. 2, nr. 7, og KSLbek § 18.

Se også

Se også

  • Afsnittet om indkomstarter, der skønt karakter af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er gjort til B-indkomst.
  • Afsnittet om A-skat og AM-bidrag, når personer har en løs tilknytning til arbejdsstedet.

Regel for tidspunkt for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

A-skat og AM-bidrag skal indeholdes på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales. Se KSL § 46, stk. 2, og KSLbek § 20, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af a conto vederlag, forskud og lignende, samt når et beløb godskrives en person, sådan at denne har dispositionsret over beløbet.

Hvis udbetalingen ikke er sket senest 6 måneder efter, at den skattepligtige har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skat og AM-bidrag indeholdes på dette tidspunkt. Se KSL § 46, stk. 2, 2. pkt. Det gælder dog ikke A-skat og AM-bidrag af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales af den indeholdelsespligtiges konkursbo. Se KSLbek § 20, stk. 1, 3. pkt.

Arbejdsgivere og hvervgivere, der udbetaler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSL § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10, skal ved enhver udbetaling opgøre bidragsgrundlaget, beregne AM-bidragets størrelse og indeholde AM-bidraget på samme tidspunkt, som indeholdelse af A-skat foretages. Bidraget skal beregnes med den sats, der er gældende på det tidspunkt, hvor den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst indgår i bidragsgrundlaget.

Se KSL § 49 B, stk. 1, 1. pkt., og KSLbek §§ 20-21, jf. AMBL § 7, der henviser til kildeskattelovens og opkrævningslovens regler for indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv.

Se også

Se også afsnit A.B.4.1.1.2 Beregning af A-skat og AM-bidrag.

Indtræden af pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag af aktionærlån, der beskattes som løn

Aktionærlån beskattes som løn (A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst) i tilfælde, hvor aktionæren udfører arbejde for selskabet. Se LL § 16 E.

Det långivende selskabs indeholdelsespligt efter KSL § 46, stk. 1, for A-skat og AM-bidrag af aktionærlån, der beskattes som løn, indtræder på tidspunktet for udbetaling af aktionærlånet. Se KSL § 46, stk. 2, og KSLbek § 20, stk. 1. 

Tidspunkt for indeholdelse ved ferieløn mv., søgnehelligdagsbetaling, fritvalgsordning, forskningstilskud mv. 

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af løn og godtgørelse ved ferie, herunder ved fratræden af stilling

For en skattepligtig med ret til løn under ferie beskattes ferielønen først i det år, hvori ferien holdes, selvom udbetalingen støtter sig på en ret til ferie, der er optjent i det foregående indkomstår. Dette har sammenhæng med, at der først erhverves endelig ret til ferielønnen i det år, hvori ferien holdes. Se KSLbek § 20, stk. 1.

For den særlige feriegodtgørelse, der kommer til udbetaling ved overgangen til det nye ferieår, skal indeholdelse af A-skat og AM-bidrag foretages på udbetalingstidspunktet. Med mindre andet er aftalt ved overenskomst, udgør tillægget til ferielønnen 1 pct. Se ferielovens § 23, stk. 2.

Sammenfattende skal der ved løn under ferie, løn under afspadsering samt løn under afvikling af konverteret frihed ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter at ferie, afspadsering eller konverteret frihed er afholdt eller afviklet. Se KSLbek § 20, stk. 1, 4. pkt.

En skattepligtig, der som lønmodtager ikke har ret til løn under ferie, får udbetalt feriegodtgørelse, der - med mindre andet er aftalt ved overenskomst - civilretligt udgør 12,5 pct. af den skattepligtiges løn i form af timeløn, ugeløn eller lignende med løbende optjening af feriegodtgørelse. Se ferielovens § 24.

Skatteretligt skal der løbende indeholdes A-skat og AM-bidrag af feriegodtgørelse, der er optjent af løn mv. efter ferielovens § 26, og som er opgjort med henblik på udbetaling mv. i måneden. Se KSLbek § 20, stk. 2.

En skattepligtig, der har ret til ferie med løn, kan i stedet vælge at få udbetalt 12 pct. i feriegodtgørelse. Se ferielovens § 23, stk. 5. I dette tilfælde skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag månedligt i optjeningsåret på samme måde, som ovenfor anført.

Når en skattepligtig fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der beregnes feriegodtgørelse. Se ferielovens § 23, stk. 6.

Erstatning til en tjenestemand for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af ferieåret, hvor den bortfaldne ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år. Ved udbetalingen skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag. Se KSL § 43, stk. 1, og KSL § 49 B, stk. 1.

Hvis tjenestemanden får bevilget tjenestefrihed af en sådan varighed, at der ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, bliver der fra og med tjenestefrihedens begyndelse udbetalt en feriegodtgørelse til tjenestemanden, som om tjenestemanden var fratrådt tjenesten. Denne feriegodtgørelse beskattes i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes, og feriegodtgørelsen godskrives den skattepligtige.

Sammenfattende skal beløb, der tilfalder den skattepligtige ved fratræden af stilling, herunder feriegodtgørelse efter ferielovens § 23, stk. 6, samt afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, beskattes i fratrædelsesåret. A-skat og AM-bidrag skal indeholdes i fratrædelsesmåneden. Se KSLbek § 20, stk. 3.

Ved overgang fra en stilling uden ret til ferie med løn til en stilling med ret til ferie med løn skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag af feriegodtgørelsen, der har været optjent indtil overgangen til den ny stilling. Desuden skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag af modtaget ferieløn og tillæg til ferieløn.

Den skattepligtige og den indeholdelsespligtige kan ved overgangen til den nye stilling aftale, at den skattepligtige får ferie med løn mod at afgive sin tidligere indkomstbeskattede feriegodtgørelse til den indeholdelsespligtige. I så fald skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst i  tiltrædelsesåret. Dette forskelsbeløb, der udgør grundlaget for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, skal opgøres som forskellen mellem på den ene side den nye bruttoferieløn og på den anden side indeholdt A-skat og AM-bidrag i feriegodtgørelsen fra den tidligere ansættelse og nettoferiegodtgørelsen fra den tidligere ansættelse, som den skattepligtige afgiver til den nye indeholdelsespligtige. Se afsnit A.B.4.1.1.2 Beregning af A-skat og AM-bidrag.

Hvis en indeholdelsespligtig kompenserer eller kontant godtgør en skattepligtig for dennes feriefridage, særlige feriefritimer, afspadsering eller opsparet/konverteret frihed, er der tale om løn. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

De udbetalte beløb skal beskattes i det år, hvor udbetalingen af kompensationen eller godtgørelsen finder sted, og A-skat og AM-bidrag skal indeholdes i udbetalingsmåneden. Se KSLbek § 20, stk. 4. 

Dette gælder også en indeholdelsespligtigs kompensation eller kontante godtgørelse for en skattepligtigs feriefridage, særlige feriefritimer, afspadsering, opsparet/konverteret frihed eller omsorgsdage, når udbetalingerne er en konsekvens af lovregulerede indgreb i konflikter på arbejdsmarkedet.

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved fritvalgsordning, søgnehelligdagsbetaling, tilskudsbevilling til forskning mv.

Beløb, som indbetales til en fritvalgsordning eller tilsvarende opsparingsordning, beskattes ved udbetalingen fra ordningen. A-skat og AM-bidrag skal indeholdes i udbetalingsmåneden. Det er betingelse

  • at beløb, som er omfattet af ordningen, ikke forrentes, og
  • at det er beløb, som efter den relevante kollektive overenskomst skal indsættes på ordningen, eller
  • at det er beløb, som udgør kompensation for fravalgte feriefridage og beløb,
    • som ellers skulle være indbetalt af arbejdsgiveren til lønmodtagerens pensionsordning efter kollektiv overenskomst eller lokalaftale.

Se KSLbek § 20, stk. 5.

Uanset om søgnehelligdagsbetaling udbetales løbende eller som forskud i løbet af indtjeningsåret, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag i den løperiode, hvor udbetalingen sker. Se KSL § 46, stk. 2, og KSL § 49 B, stk. 1. 

Hvis udbetaling af søgnehelligdagsbetaling ikke sker i indtjeningsåret, eller hvis tilgodehavende på søgnehelligdagsbetaling hensættes på en kort- eller mærkeordning, beskattes søgnehelligdagsbetalingen dog i optjeningsåret. A-skat og AM-bidrag skal da indeholdes senest den 31. december i optjeningsåret. Se KSLbek § 20, stk. 6.

A-indkomst i form af den skattepligtige del af tilskudsbevillinger til forskning, der ikke er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, beskattes i det år, hvor udbetalingen sker, og A-skat og AM-bidrag skal indeholdes i udbetalingsmåneden. Se KSLbek § 20, stk. 7, der henviser til § 18, stk. 1, nr. 43. 

Hvis Lønmodtagernes Garantifond ved en udbetaling ikke har oplysninger om det skattekort mv., der var gyldigt på beskatningstidspunktet, kan A-skat, som den indeholdelsespligtige skulle have indeholdt, uanset KSL § 48, stk. 7, beregnes på grundlag af skattekortet mv., der er gyldigt på udbetalingstidspunktet. Se KSLbek § 20, stk. 8.

Tidspunkt for indeholdelse ved tilskud til ph.d.-studerende, fri bil, fri telefon, ophør af skattepligt og sign on fee

Når det gælder

  • tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til udgifter til studierejser i Danmark og i udlandet,
    • herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når den ph.d.-studerende har adgang til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte,
  • værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil til rådighed efter LL § 16, stk. 4, og

skal der ske beskatning i indkomståret, hvor tilskud, herunder værdi af billetter og lignende, godskrives den skattepligtige, henholdsvis formuegodet er til rådighed.

Hvis anden A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst for den pågældende lønperiode beskattes i det følgende indkomstår efter KSLbek § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt., beskattes tilskud til ph.d.-studerende, fri bil og fri telefon dog også i dette år.

  • A-indkomst i form af "fri bil" omfatter også
  • dagsafgift for privat benyttelse betalt af arbejdsgiveren mv.
  • i tilfælde, hvor en bil,
    • der af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,
  • benyttes privat. 

Se KSL § 18, nr. 30, ændret ved BEK nr. 1233 af 24. oktober 2013.

Hvis den indeholdelsespligtige yder indkomst i form af fri bil, fri telefon og sundhedsbehandlinger mv., skal den indeholdelsespligtige sikre sig, at det for hver indkomstmodtager umiddelbart fremgår af regnskabet, om og hvor meget, der er modtaget af de nævnte indkomster.

Kan indeholdelse af skat af fri bil ikke ske i den udbetalte eller godskrevne indkomst for en lønperiode, skal der for hver enkelt indkomstmodtager føres regnskab over det resterende beløb.

Se KSLbek § 21, stk. 1, der henviser til § 18, nr. 28, 30 og 49.

A-skat og eventuelt AM-bidrag, der på grundlag af skattekort mv. skal indeholdes af tilskud til ph.d.-studerende, fri bil og fri telefon, beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvor formuegodet er til rådighed. A-skat og eventuelt AM-bidrag skal indeholdes på samme tidspunkt, som indeholdelse i anden A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode.

Hvis der ikke kan indeholdes A-skat eller AM-bidrag af fri bil i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men indgår i beregningen af den skattepligtiges slutskat.

Hvis der ikke kan indeholdes A-skat eller AM-bidrag af personalegoder i form af fri telefon eller arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer i udbetalt eller godskrevet A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst for den pågældende lønperiode, skal det resterende beløb ikke opkræves særskilt, men indgår i beregningen af den skattepligtiges slutskat.

Se KSLbek § 21, stk. 2, der henviser til § 18, nr. 28, 30, 49 og 51.

Hvis tilskud til ph.d.-studerende er modtaget i form af billetter og lignende, hvor indeholdelse efter skattekort mv. ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet foretages, skal indeholdelse foretages i nettobeløbet efter sædvanlig indeholdelse på grundlag af skattekort mv. i det supplerende stipendium. Se KSLbek § 21, stk. 3.

Hvis indkomstmodtagerens skattepligt til Danmark ophører, eller hvis den skattepligtige efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, bliver A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst efter KSLbek § 20, stk. 1-6, og § 21, herunder løn under ferie efter ferieloven, der optjent inden skattepligtens ophør, senest indkomstskattepligtig på tidspunktet for skattepligtens ophør. Indeholdelse på grundlag af skattekort mv. skal senest foretages på dette tidspunkt. Se KSLbek § 22.

Hvis en specialiseret medarbejder, fx en professionel idrætsudøver eller en aktieanalytiker, modtager en overgangssum, sign on fee eller tiltrædelsesbonus for at skifte til at arbejde for en ny arbejdsgiver i Danmark, anses en sådan sign on fee for A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1.

Hvis sign on fee udbetales, før den skattepligtige begynder sit arbejde for den ny arbejdsgiver i Danmark, er der tale om forskud på løn. Den indeholdelsespligtige i Danmark skal derfor tilbageholde foreløbig skat efter KSL § 46, stk. 1. Vederlaget skal tages til indtægt i det indkomstår, hvori arbejdsforpligtelsen påbegyndes, og A-skatten anses for en foreløbig skat for dette indkomstår. Se SKATs Meddelelse i SKM2007.370.SKAT samt SKM2013.444.BR og SKM2009.407.LSR.

Udenlandsk virksomhed, arbejdsudleje og skattepligtsforhold

Indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ved en udenlandsk virksomheds befuldmægtiget i Danmark

Hvis en udenlandsk virksomhed har etableret fast driftssted og har ansatte i Danmark, men har hjemting i et land eller område uden for EU, og Danmark ikke har indgået en aftale med landet eller området uden for EU om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter, der svarer til reglerne i EU, skal den udenlandske virksomhed registreres ved en befuldmægtiget, der har hjemting i Danmark. Se KSL § 46, stk. 4.

Lønnen skal udbetales gennem den befuldmægtigede, der skal indeholde både A-skat og AM-bidrag. Den befuldmægtigede hæfter for, at indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver betalt til SKAT. Se KSL § 70.

SKAT kan ved særlige forhold fritage en udenlandsk arbejdsgiver for pligten til at have en befuldmægtiget med hjemting i Danmark. Regler for hjemting fremgår af retsplejelovens kap. 22. Et udenlandsk selskab har fx hjemting i retskredsen, hvor hovedkontoret ligger, eller hvis et hovedkontor ikke kan oplyses, i retskredsen, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Se retsplejelovens 238, stk. 1.

Ændringen af KSL § 46, stk. 4, ved lov nr. 1344 af 19. november 2008, indebærer som hovedregel, at en udenlandsk arbejdsgiver med hjemting i et andet EU-land ikke skal registreres for indeholdelsespligt efter den danske kildeskattelov ved en befuldmægtiget med hjemting i Danmark.

Se 2008-09 - L 72 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolik, integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - fair play III og fradrag for børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse).

De nordiske lande og selvstyreområder indgår i et aktivt forpligtende samarbejde om gensidig bistand til opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter, der må anses for at svare til reglerne i EU. Som særskilt undtagelse til KSL § 46, stk. 4, skal en udenlandsk arbejdsgiver med hjemting i et nordisk land eller område uden for EU derfor ikke registreres for indeholdelsespligt efter den danske kildeskattelov ved en befuldmægtiget med hjemting i Danmark. 

Det drejer sig om følgende nordiske lande og selvstyreområder uden for EU:

  • Færøerne
  • Grønland
  • Island
  • Norge.

En udenlandsk arbejdsgiver, der er fritaget for pligt til at blive registreret for indeholdelsespligt efter KSL § 46, stk. 4, kan dog vælge at udbetale løn og indeholde A-skat og AM-bidrag gennem en registreret befuldmægtiget efter KSL § 46, stk. 5.

Se også

Se også afsnit A.B.2.1 om registreringspligt, hvis en udlænding har arbejdstilladelse til at udøve indeholdelsespligtig virksomhed i Danmark

Indeholdelsespligter ved arbejdsudleje, når arbejdet udføres i Danmark 

Hvis en udenlandsk virksomhed ved arbejdsudleje stiller arbejdskraft til rådighed for at udføre arbejde i Danmark mod vederlag, enten i penge eller som personalegoder i form af fx fri kost og logi, fri bolig og fri bil, påhviler det den, som arbejdet udføres for, dvs. den danske virksomhed, der lejer den udenlandske arbejdskraft, at indeholde A-skat og AM-bidrag af vederlaget samt den skattepligtige værdi af personalegoderne. Se KSL § 46, stk. 1, 2. pkt., jf. KSL § 43, stk. 2, litra h, og KSL § 49 A, stk. 2, nr. 8.

Bemærk

Skattepligt til Danmark for vederlag ved arbejdsudleje er skærpet ved lov nr. 921 af 18. september 2012. Som vederlag for arbejdsudleje anses herefter erhvervelse af indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed i Danmark, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

De nye regler har virkning for aftaler om arbejdsudleje, der indgås eller ændres fra og med den 20. september 2012. For aftaler om arbejdsudleje, der er indgået før lovens ikrafttræden, finder KSL § 2, stk. 1, nr. 3, anvendelse fra og med den 1. oktober 2013.

Kriteriet "arbejde som en integreret del af virksomheden" betyder, at vederlag for arbejde efter en entreprisekontrakt, skal anses for vederlag for arbejdsudleje efter de nye regler. Den hidtidige domstolspraksis om arbejdsudleje i forhold til entreprise vurderes dog fortsat at kunne få betydning ved bedømmelsen af, om der er indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag af vederlag for arbejdsudleje eller momspligtig levering af varer eller ydelser mod vederlag. Se afsnit D.A.4.

Indkomstmodtagerens subjektive skattepligtsforhold af betydning for en dansk virksomheds indeholdelsespligt

Den, der er indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag, skal indeholde A-skat og AM-bidrag af løn til en lønmodtager, uanset om lønmodtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Desuden skal den indeholdelsespligtige indberette løn mv., som den indeholdelsespligtige udbetaler til fuldt eller begrænset skattepligtige lønmodtagere, til SKAT efter skattekontrolloven.

De ens regler for subjektiv skattepligt og arbejdsmarkedsbidragspligt til Danmark indebærer også, at hvis en fysisk person er individuelt begrænset skattepligtig til Danmark af bestyrelseshonorarer, der udbetales fra en dansk virksomhed, er honorarmodtageren dermed også arbejdsmarkedsbidragspligtig af honorarerne. Den danske virksomhed er følgelig indeholdelsespligtig ikke kun for A-skat, men også for AM-bidrag, af bestyrelseshonorarerne. Se KSL § 2, stk. 1, nr. 2, og AMBL § 2, stk. 1. nr. 2, i sammenhæng med navnlig KSL § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1.

En dansk arbejdsgiver skal dog ikke indeholde A-skat, hvis lønmodtageren fremlægger en trækfritagelse, som er en erklæring fra SKAT om fritagelse for skattetræk i lønindkomst, der er erhvervet under arbejde i udlandet. Trækfritagelsen fritager dog ikke den danske arbejdsgiver for at indeholde AM-bidrag af lønnen.

SKAT kan dog tilsvarende fastsætte, at der ikke skal indeholdes AM-bidrag, eller at indeholdelsen skal ske med en procentsats, der er lavere end de 8 pct. efter AMBL § 1, 2. pkt., når det er åbenbart, at den bidragspligtige pga. lempelse eller af anden årsag ikke skal betale AM-bidrag eller kun skal betale AM-bidrag med et lavere beløb. SKATs afgørelse kan begrænses til at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt maksimalbeløb. Når SKAT har truffet en sådan afgørelse, udsteder SKAT en erklæring om fritagelse for at indeholde AM-bidrag. Se KSL § 49 B, stk. 3.

Selv om der er udstedt en trækfritagelse for en eller flere lønmodtagere, har den danske arbejdsgiver uændret pligt til at indberette udbetaling af løn mv. til disse lønmodtagere efter skattekontrolloven.

Hvis en lønmodtager hos en dansk arbejdsgiver derimod kun er begrænset skattepligtig til Danmark og i øvrigt kun erhverver lønindkomst fra en dansk arbejdsgiver under arbejde i udlandet, skal den danske arbejdsgiver hverken indeholde A-skat eller AM-bidrag. Dette gælder fx i forhold til udlændinge, der kun arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver.

Det er SKAT, der træffer afgørelsen om en lønmodtagers skattepligtsforhold til Danmark.

Indkomst efter tidligere ansættelse samt løn og dagpenge ved ledighed mv.

A-skat og AM-bidrag af indkomst i sammenhæng med tidligere ansættelse

  • Hvis der
    • i sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold i Danmark
  • udbetales
    • pension
    • ventepenge
    • fratrædelsesgodtgørelser
    • efterbetalinger eller
    • efterløns- og pensionslignende ydelser eller lignende ydelser,
  • skal den, der udbetaler pensionen mv.,
  • opgøre A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst og indeholde A-skat og AM-bidrag heraf.

Grundlaget for indeholdelsen er bruttovederlaget, herunder ydelser som eventuelle personalegoder. Der skal også ske indeholdelse af udbetalinger til efterlevende efter tidligere ansatte. Se

Den indeholdelsespligtige, der udbetaler pension eller lignende ydelse i sammenhæng med tidligere ansættelse, skal opgøre grundlaget for udbetalingen og skal indeholde A-skat og AM-bidrag på samme tidspunkt. Se KSLbek §§ 20-21 samt AMBL § 7, der henviser til kildeskattelovens og opkrævningslovens regler for indeholdelse, opkrævning, hæftelse mv.

A-skat af løn og dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel

Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, der udbetales ved ledighed, sygdom eller barsel. Se KSL § 43, stk. 2, litra d, og KSLbek § 18, nr. 5, 6 og 8.

Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag af dagpengene, idet der er tale om offentlig overførselsindkomst, der ikke har karakter af vederlag for personligt arbejde. Dagpengene er derfor ikke omfattet af AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Arbejdsgivere, der betaler dagpengegodtgørelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring § 84, dagpenge efter barselsloven eller sygedagpenge i den såkaldte arbejdsgiverperiode (30 dage) efter lov om sygedagpenge § 30, skal således indeholde A-skat efter KSLbek § 18, nr. 6 og 8, men ikke AM-bidrag.

Der skal indeholdes A-skat af kontanthjælp samt af feriedagpenge, sygeferiedagpenge og supplerende dagpenge. Se KSLbek § 18, nr. 3 og 5. Men der skal ikke indeholdes AM-bidrag.

Der skal indeholdes A-skat af efterløn og overgangsydelse samt af orlovsydelser, som udbetales til personer, der er på børnepasningsorlov. Se KSLbek § 18, nr. 3, 19, 41 og 42. Af de her nævnte dagpenge mv. skal der ikke indeholdes AM-bidrag.

Der skal ikke indeholdes A-skat af dagpenge, der erstatter B-indkomst, eller som efter lov om sygedagpenge § 45 ydes som frivillig sikring ved sygdom eller fødsel. Se KSLbek § 18, nr. 8.

Hvis en indeholdelsespligtig efter en kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lov om løn under sygdom og barsel mv. udbetaler løn og ikke blot dagpenge i den såkaldte arbejdsgiverperiode, skal den indeholdelsespligtige indeholde A-skat og AM-bidrag af lønnen. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 1, nr. 1.

Dette gælder, uanset om den udbetalte løn ligger under, over eller svarer til de maksimale dagpenge, og uanset om lønnen kaldes dagpenge eller lignende, og uanset om den indeholdelsespligtige modtager dagpengerefusion fra det offentlige. Om der er pligt til at indeholde og indbetale AM-bidrag af løn ved sygdom eller barsel, beror dermed på, om den skattepligtige har krav på fuld løn under sygdom eller blot har ret til sygedagpenge fra den indeholdelsespligtige arbejdsgiver i 3 uger 

Den indeholdelsespligtige må ikke modregne eventuel dagpengerefusion, inden der indeholdes A-skat og AM-bidrag. Hvis en skattepligtig får udbetalt dagpenge fra det offentlige, og den indeholdelsespligtige får udbetalt forskellen mellem dagpengene og den almindelige løn, skal den indeholdelsespligtige indeholde A-skat og AM-bidrag af den supplerende løn.

En indeholdelsespligtig, der dels udbetaler dagpenge, dels løn under sygdom, skal indeholde A-skat og AM-bidrag af den samlede udbetaling.

Indeholdelsespligter for pensionskasser, forsikringsselskaber, ATP mv.

Indeholdelse af A-skat ved skattepligtig udbetaling fra pensionsordninger efter PBL § 20

Pensionsinstitutter mv., der foretager skattepligtige udbetalinger fra pensionsordninger efter PBL § 20, skal indeholde A-skat ved udbetalingen. Se  KSLbek § 18, nr. 19. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag i disse udbetalinger.

Indeholdelse af AM-bidrag ved indbetaling til pensionsordninger efter PBL § 19, indbetaling til ATP mv.

Pensionsinstitutter, pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), forsikringsselskaber og pengeinstitutter skal opgøre grundlaget for AM-bidrag og beregne størrelsen af AM-bidraget ved indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

Det drejer sig om indbetalinger, som arbejdsgivere eller tidligere arbejdsgivere og offentlige myndigheder foretager til

  • samt

Se KSL § 49 D, stk. 1.

For indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, opgøres grundlaget for AM-bidrag efter oplysningerne om de bidragspligtige beløb, som arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller den offentlige myndighed giver meddelelse om. Se KSL § 49 D, stk. 2.

For indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 2 og 3, opgøres grundlaget for AM-bidrag efter oplysningerne om de bidragspligtige beløb, som den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til ATP, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, giver meddelelse om. Se KSL § 49 D, stk. 3.

Tilbagebetaling af indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension, der overskrider beløbsgrænsen for indbetaling

Hvis en indbetaling på en arbejdsgiveradministreret ratepension overskrider beløbsgrænsen for indbetaling efter PBL § 21 A, stk. 2, og pensionsinstituttet mv. tilbagebetaler det overskydende beløb til arbejdsgiveren, skal tilbagebetalingen ske inklusive AM-bidraget.

Hvis pensionsinstituttet mv. overfører det overskydende beløb til et andet pensionsinstitut mv., som nævnt i PBL § 21 A, stk. 1 og 2, skal beløbet derimod overføres eksklusive AM-bidraget, idet pligten til at beregne og indeholde AM-bidraget fastholdes hos det pensionsinstitut mv., som oprindeligt modtog pensionsindbetalingen.

Se KSL § 49 D, stk. 1, 2.-3. pkt., indført ved lov nr. 1500 af 18. december 2013.    

Indeholdelse af AM-bidrag ved arbejdsgivers indbetaling til pension, der indgår i en pensionsordning uden bortseelsret

Hvis en arbejdsgiver på vegne af en skattepligtig lønmodtager foretager en samlet indbetaling til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, der indgår som en del af en pensionsordning uden bortseelsesret efter PBL § 19, jf. PBL § 56, stk. 3 eller 5, skal arbejdsgiveren ikke indeholde A-skat og AM-bidrag af den samlede indbetaling. Arbejdsgiveren kan hos forsikringsselskabet eller pengeinstituttet sikre sig, om den indgåede ordning er omfattet af PBL § 19, jf. PBL § 56, stk. 3 eller 5.

Den del af indbetalingen, som der ikke er bortseelsesret for, er skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig som B-indkomst. Og det er pensionskassen, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, som har modtaget indbetalingen, der i forhold til SKAT skal indeholde og betale AM-bidrag af denne B-indkomst.

Indkomstskat af B-indkomsten opkræves på den måde, at pensionskassen, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet indberetter B-indkomsten til SKAT, og B-indkomsten indgår herefter i den skattepligtiges årsopgørelse som B-indkomst, der er fritaget for AM-bidrag.

Se KSL § 43, stk. 1, 2. pkt., og KSL § 49 D, stk. 5, der er indsat ved lov nr. 922 af 18. september 2012, og idet KSL § 49 D, stk. 5, henviser til KSL § 49 D, stk. 1.

Indeholdelsespligt for AM-bidrag ved indbetaling til udenlandske pensionsordninger mv.

For indbetalinger efter KSL § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som er godkendt af SKAT efter PBL § 15 C, og som efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed i dette andet EU/EØS-land, skal arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed opgøre bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse. Se KSL § 49 D, stk. 4, jf. KSL § 49 A, stk. 3, nr. 5.

Arbejdsgiveren skal tilsvarende opgøre bidragsgrundlaget og beregne AM-bidragets størrelse ved skattebegunstigede pensionsordninger i Sverige for grænsegængere og tilflyttere fra Sverige efter den dansk-svenske grænsegængeraftale efter lov nr. 974 af 5. december 2003. Se KSL § 49 B, stk. 1, jf. KSL § 49 A, stk. 3, nr. 5.

Indeholdelsespligt for AM-bidrag ved indbetaling til tilsagnsordninger og medarbejderfonde mv.

Visse arbejdsgivere foretager indbetalinger, der ikke kan henføres til de enkelte ansatte, men til en pensionskasse, som er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser (tilsagnsordninger) eller til en medarbejder-pensionsfond, som er godkendt efter PBL § 52.

Medarbejderfonde kan principielt opdeles i:

1. Pensionsfonde godkendt efter PBL § 52. Her forstås fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne ansattes efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år, og hvor tilsagn om støtte ikke gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ved indbetaling til sådanne fonde beregne AM-bidrag. Udbetalinger anses for bidragsfri B-indkomst. Se KSL § 49 A, stk. 3, nr. 6, og KSL § 49 B, stk. 1.

2. Hjælpe- og understøttelsesfonde efter LL § 14 F. Disse fonde har til formål at betrygge eller forbedre vilkårene for personer eller pårørende til personer, der er eller har været ansat hos den arbejdsgiver, der indskyder eller har indskudt beløb til fondens virke. Fonde godkendt efter LL § 14 F må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter, men kan yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat og AM-bidrag af indbetalinger til sådanne fonde. For så vidt angår udbetalinger, se umiddelbart nedenfor.

3. Andre fonde. En arbejdsgiver, der indbetaler beløb til sådanne fonde, skal ikke indeholde A-skat og AM-bidrag af indbetalingen. For så vidt angår fonde nævnt under punkt 2. og dette punkt 3, kan der i forbindelse med uddelinger fra fonden blive tale om, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, hvis der udbetales beløb til nuværende eller tidligere ansatte. Der vil således skulle indeholdes A-skat og AM-bidrag, hvis

  • midlerne i fonden hidrører fra den virksomhed, hvor modtageren er eller har været ansat,
  • arbejdsgiveren/den tidligere arbejdsgiver eventuelt sammen med én eller flere medarbejderrepræsentanter har afgørende indflydelse på beslutningen om, hvilke ansatte/tidligere ansatte, der skal have udbetalt ydelser fra fonden,
  • kriterierne for uddeling og tidspunktet for beslutningen om at uddele beløb vidner om, at der er tale om løntillæg eller om en pensionslignende ydelse til tidligere ansatte eller disses pårørende.

Spørgsmålet, om der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag, skal afgøres ved en samlet konkret vurdering.

A-skat og AM-bidrag, når personer har en løs tilknytning til arbejdsstedet

Den, der udbetaler vederlag til personer, der ved enkeltstående engagement som kunstner eller ved deltidsansættelse, bijob, weekend- og aftenarbejde eller på lignende vis har en løs tilknytning til arbejdsstedet, kan være indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af vederlaget.

Afgrænsningen af, om der foreligger personligt arbejde i et tjenesteforhold og dermed indeholdelsespligt for den, der udbetaler vederlaget, forudsætter en konkret bedømmelse af de enkelte forhold.

Hvis det kan fastslås, at der er indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag, er det den, der som restauratør, arrangør, forening eller lignende afholder udgiften til de medvirkendes vederlag, som er indeholdelsespligtig. Det samme gælder de situationer, hvor udbetalingen ikke foretages direkte til kunstneren mv., men betales til en kapelmester, trupleder eller agent, eventuelt til et koncertbureau eller en anden mellemmand.

Fastsættes vederlaget som et fælleshonorar for flere medvirkende, skal vederlaget fordeles ligeligt imellem de deltagende ved indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, medmindre anden aftale foreligger.

Uanset om et vederlag er A-indkomst eller B-indkomst, skal den, der udbetaler vederlaget, indberette vederlaget til SKAT efter skattekontrolloven. Det er den, der civilretligt hæfter for udbetalingen af vederlaget, der skal foretage indberetningen til SKAT.

Om indberetning af honorarer til kunstnere på festivaler, se udtalelse fra Skatteministeriets departement i SKM2001.348.DEP.

Forhold for lønservice- og vikarbureauer og ved ejendomsadministration mv.

Lønservicebureau mv.

Den indeholdelsespligtige kan overdrage opgaven med at udbetale løn mv. til andre, fx et lønservicebureau. Indeholdelsespligten påhviler dog stadig den, for hvis regning løn mv. udbetales. Se KSL § 46, stk. 1, 1. pkt.

Dette indebærer, at indberetning og betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag skal ske med henvisning til det cvr-nr. eller SE-nr., hvorunder den indeholdelsespligtige virksomhed er registreret.

Vikarbureauer

Ved midlertidige arbejdsforhold, der formidles af et vikarbureau, er bureauet indeholdelsespligtig, hvis det er bureauet, der aflønner vikaren og udsender vikaren til forskellige kunder, som betaler for arbejdsydelsen til bureauet.

Aflønnes vikaren direkte af den midlertidige arbejdsgiver, er det denne midlertidige arbejdsgiver, der er indeholdelsespligtig, uanset om vikaren skal betale en provision til bureauet.

Ved SKATs vurdering af, om der foreligger tjenesteforhold, skal der også lægges vægt på, hvordan spørgsmål om ferie, ATP, arbejdsløshedsforsikring, sygedagpenge mv. er reguleret.

Ejendomsadministration

Advokater, revisorer mv., der varetager ejendomsadministration og dermed lønudbetaling for en række klienter, bliver ikke indeholdelsespligtige, fordi indeholdelsespligten påhviler den, som arbejdet udføres for, dvs. klienten. Det er derfor den enkelte klient, der skal registreres som den, der har ansvar for indeholdelsespligten, men registreringen kan foretages under administrators adresse.

En administrator kan kun blive indeholdelsespligtig, hvis administrator overtager det økonomiske ansvar for lønudbetalingen.

Virksomhedsoverdragelse

Når en virksomhed overdrages eller en del af en virksomhed udskilles, indtræder erhververen i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser med hensyn til de løn- og arbejdsforhold, der bestod på overdragelsestidspunktet, for de lønmodtagere, der fortsætter deres arbejdsforhold hos erhververen. Se virksomhedsoverdragelsesloven.

På den måde pådrager erhververen sig en selvstændig pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Det gælder også for lønkrav for tiden før overdragelsen, medmindre indeholdelsespligten er opstået før overdragelsestidspunktet.

Virksomhed i henhold til bevilling eller autorisation mv.

Når der stilles særlige krav til udøvelsen af et erhverv fx til personlig bevilling, autorisation eller lignende, vil den, der har opnået bevillingen eller autorisation mv., have ansvar for virksomhedens lønudbetalinger og dermed indeholdelsespligtig. Der kan dog forekomme undtagelser. En undersøgelse og vurdering af virksomhedens hæftelsesforhold over for kreditorer, aftaleerhververe og andre tredjemænd er afgørende for SKATs afgørelse om indeholdelsespligt.

Foreninger

Foreninger er omfattet af de almindelige regler for indeholdelsespligt og skal indeholde A-skat og AM-bidrag, når foreningen udbetaler vederlag til ansatte lønmodtagere i foreningen. Det gælder herunder, at hvis en forening betaler erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medhjælpere osv. for at udføre en personlig arbejdsydelse for foreningen, anses erstatningen for løn, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.

Hvis en forening derimod udbetaler erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at en frivillig ulønnet medhjælper repræsenterer foreningen - fx ved deltagelse på et udvalgt hold eller lignende - anses beløbet ikke for vederlag. En sådan udbetaling ydes for at friholde medhjælperen for udgifter som følge af indsatsen for foreningen. Der vil derfor være tale om en bidragsfri B-indkomst.

Vederlag, som en forening som led i dens skattefri virksomhed udbetaler til medlemmer eller medhjælpere, og når vederlaget ikke overstiger 1.500 kr. årligt til den enkelte indkomstmodtager, anses for B-indkomst, og der skal ikke indholdes A-skat og AM-bidrag. Se KSL § 45 og KSL § 49 B, stk. 2, samt KSLbek § 19, nr. 5. Foreningsmedlemmet eller - medhjælperen skal i så fald angive vederlaget på sin egen selvangivelsen og vil på årsopgørelsen blive opkrævet B-skat og AM-bidrag. 

Europa-Parlamentet

Medlemmer af Europa-Parlamentet er ikke indeholdelsespligtig for eventuelt udbetalt sekretærløn, som godtgøres af parlamentet. Se afsnit C.A.3.4.9.

Umyndige mindreårige

Se om registreringspligt, hvis en mindreårig, der er fyldt 15 år, og efter sin værges tilladelse, udøver indeholdelsespligtig virksomhed i Danmark, i afsnit A.B.2.1.

Konkursbo, der efter konkursen udskiller indeholdelsespligtige aktiviteter fra boet til fortsat drift

Se om pligt til selvstændig registrering, hvis et konkursbo efter konkursen udskiller indeholdelsespligtige aktiviteter fra boet til fortsat drift, i afsnit A.B.2.1.

Offentlige institutioner og A-kasser mv. samt Lønmodtagernes Garantifond

Offentlige institutioner og A-kasser mv.

En offentlig institution er ligesom en privat virksomhed indeholdelsespligtig med hensyn til A-skat og AM-bidrag af lønudbetalinger mv. til lønmodtagere, der er medarbejdere ved den pågældende offentlige institution.

Offentlige institutioner, A-kasser mv., der udbetaler offentlige ydelser til borgerne, er indeholdelsespligtige med hensyn til A-skat af disse udbetalinger. Det drejer sig fx om

  • udbetalinger af ydelser efter sociallovgivningen
  • tjenestemandspension
  • syge- og arbejdsløshedsdagpenge
  • efterløn
  • fleksydelse
  • stipendier og andre uddannelsesydelser
  • strejke- og lockoutgodtgørelse,
  • orlovsydelse mv.

Se KSLbek § 18.

Som følge af lov nr. 1380 af 23. december 2012 om reform af førtidspension og fleksjob mv. skal kommunerne fra og med den 1. januar 2013 udbetale fleksløntilskud direkte til personer i fleksjob, hvor kommunerne til og med den 31. december 2012 udbetalte fleksløntilskud til den arbejdsgiver, der antog medarbejdere i fleksjob. Se § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette indebærer, at kommunen skal indberette udbetalinger af fleksløntilskud til personer i fleksjob som A-indkomst til eIndkomst efter SKL § 7, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, og i givet fald - afhængig af trækpct. på modtagerens skattekort - skal indeholde A-skat af fleksløntilskuddet.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag i ovennævnte indkomster, herunder fleksløntilskud, medmindre indkomsten er gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSL § 49 A, stk. 2.

Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond (LG) har til formål at sikre lønmodtageres lønkrav 

  • ved arbejdsgiverens konkurs,
  • ved arbejdsgiverens død, hvis der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes uden boudlæg ved skiftebehandling,
  • ved en virksomheds ophør, hvis det godtgøres, at arbejdsgiver er ude af stand til at betale lønnen, eller
  • ved arbejdsgiverens rekonstruktionsbehandling.

Se § 1, stk. 1, nr. 1-4, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. LBK nr. 686 af 20. juni 2011.  

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af et arbejdsforhold samt feriegodtgørelse. Det er en forudsætning for dækning via LG, at der har bestået et tjenesteforhold mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren.

LG dækker ikke den del af lønnen mv., hvor arbejdsgiveren skulle have indeholdt A-skat og AM-bidrag, fordi den tidligere arbejdsgiver henholdsvis konkursboet/dødsboet er indeholdelsespligtigt og hæfter for betalingen af A-skat og AM-bidrag, som LG har beregnet. Se KSL § 83, stk. 1.

Kildeskat til Grønland

Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner mv., der har hjemting i Danmark, skal indeholde kildeskat til Grønland ved udbetaling eller godskrivning af vederlag for arbejde og ved udbetaling af pensioner, som er skattepligtig efter Grønlands lovgivning om indkomstskat. Se KSL § 88, stk. 1, og KSLbek §§ 38-40.

Hvis Danmark har beskatningsretten til løn mv. til danskere, der er udsendes til arbejde i Grønland for en dansk arbejdsgiver, skal der både indeholdes A-skat og AM-bidrag af de udbetalte vederlag, fordi Danmarks beskatningsret til indkomstskat og AM-bidrag følges ad. Se AMBL § 1, 1. pkt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området, og af hensyn til overblik er der stort set kun medtaget højesterets- og landsretsdomme om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesterets domme

SKM2012.462.HR

En dansk virksomhed fik i 1997-98 nederlandske slagtere stillet til rådighed af et nederlandsk selskab for at udføre arbejde i Danmark. Sagens parter var enige om, at den danske virksomhed skulle have indeholdt A-skat af de nederlandske slagteres løn efter KSL § 2 og § 43. Der ikke var grundlag for at antage, at Danmark og Nederlandene havde indgået en aftale om fortolkningen af den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de to lande, hvorefter overenskomsten var til hinder for beskatning efter kildeskatteloven i den foreliggende situation, eller at de to lande har fulgt en fælles praksis, som byggede på, at de var enige om en sådan fortolkning af overenskomsten. Den danske virksomhed var derfor indeholdelsespligtig ved udbetaling af A-indkomst til de nederlandske slagtere. Det blev endvidere fastslået, at den danske virksomhed hæftede for den manglende indeholdelse efter KSL § 69.

Stadfæstelse af Venstre Landsrets dom SKM2010.626.VLR.

Landsretsdomme

SKM2014.411.VLR

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at polske håndværkere var lønmodtagere, ansat hos en dansk arbejdsgiver. Arbejdsgiveren fandtes at have udvist forsømmelighed, da han var bekendt med de forhold, der begrundede indeholdelsespligten, og arbejdsgiveren hæftede  for manglende indbetalinger af A-skat og AM-bidrag efter KSL § 69, stk. 1. Da de polske håndværkere var ansat hos arbejdsgiveren, var der ikke grundlag for at anse forholdet for arbejdsudleje.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2012.233.BR.

SKM2013.750.VLR

En dansk virksomhed havde indgået kontrakter med en polsk virksomhed om udførelse af tømrerarbejde på danske byggepladser. VLR afviste, at den polske virksomhed havde etableret fast driftssted i Danmark efter KSL § 2, stk. 1, nr. 4, men fandt efter en samlet vurdering af forarbejderne til KSL § 2, stk. 1, nr. 3, og som tillige bl.a. fremgår af cirkulære nr. 135/1988 og SKM2007.608.SKAT, at der forelå arbejdsudleje og ikke entreprise, og at den danske virksomhed havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Da den danske virksomhed var bekendt med det faktiske grundlag for betalingen for de polske håndværkere, var virksomheden ansvarlig for udbetaling af de ikke indeholdte beløb. Det forhold, at virksomheden havde rådført sig med sin revisor, som vurderede aftaleforholdet som entreprise, kunne ikke medføe, at virksomheden havde haft føje til ikke at anse sig for indeholdelsespligtig.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2012.563.BR. 

SKM2012.663.VLR

Vikarer, som to selskaber havde hyret hos en stråmand til at udføre rengøring, ansås reelt for rekrutteret til at udføre "sort" arbejde for selskaberne. Selskaberne havde som arbejdsgiver pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag og hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2011.764.BR.

Sagen angik også ikke godkendt fradrag for købsmoms for "sorte" rengøringsydelser.

SKM2012.599.VLR

En dansk virksomhed havde afholdt udgifter til arbejdsredskaber mv. for østeuropæiske håndværkere, der var tilmeldt den danske virksomheds adresse, og håndværkerne havde oplyst til politiet, at de arbejdede for den danske virksomhed mod timebetaling. Den danske virksomhed havde som arbejdsgiver pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag ved udbetaling af vederlag til håndværkerne og hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2011.707.BR.

SKM2012.466.VLR

En række udenlandske, hovedsagelig polske, arbejdere, ansås for lønmodtagere i forhold til en dansk virksomhed og ikke selvstændige erhvervsdrivende. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der blev fremlagt dels aftaler med polakker, benævnt "samarbejdsaftaler", dels fakturaer for dansk arbejdskraft, der blev oplyst til at angå arbejdsudleje fra en anden virksomhed. Den danske arbejdsgiver havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag og hæftede for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2011.177.BR.

Sagen angik også skattepligt til Danmark af overskud af virksomhed og momspligt til Danmark af leverancer af ydelser.

SKM2011.805.ØLR

En dansk virksomhed, der istandsatte ejendomme, indgik en samarbejdsaftale med en virksomhed, der var registreret i Polen, om at udføre arbejde i Danmark. Den danske virksomhed mente, at reglerne om arbejdsudleje ikke skulle anvendes, fordi den polske virksomhed havde hjemting i Danmark i form af fast driftssted efter KSL § 43, stk. 2, litra h, og KSLbek § 18, nr. 28. ØLR fastslog, at der med hjemting forstås det processuelle begreb, hjemting, som defineret i retsplejeloven om stedligt værneting. Virksomheden, der var registreret i Polen, fandtes ikke at have hjemting i Danmark. ØLR fandt også, at aftalen måtte karakteriseres som arbejdsudleje, at trækgrundlaget var det samlede vederlag, og at den danske virksomhed hæftede for de ikke-indeholdte beløb.

Sagen angik også, om der var tale om momspligtig levering.

SKM2010.784.VLR

Sagen angik, om en dansk virksomheds brug af polske håndværkere udgjorde arbejdsudleje med den virkning, at den danske virksomhed havde pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag og hæftede for disse beløb. I sagen var der fremlagt flere indbyrdes uoverensstemmende udgaver af parternes aftale. Spørgsmålet var herefter, hvilken en af de foreliggende kontrakter, som måtte antages at være den gældende kontrakt mellem parterne. VLR lagde den udgave af kontrakten til grund, som blev udleveret til SKAT efter kontrolbesøget i forbindelse med skattesagen. Bl.a. henset til denne kontrakts regulering af instruktionsbeføjelse samt arbejdets karakter fandt VLR, at der konkret ikke var tale om arbejdsudleje.

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2009.633.BR.

SKM2010.460.VLR

Et antal polske virksomheders arbejde for en dansk virksomhed blev anset som arbejdsudleje og ikke entreprise. Der blev lagt vægt på, at de indgåede kontrakter ikke angav en samlet entreprisesum og ikke præcist beskrev arbejdets omfang, samt at der i kontrakterne blev tilbudt arbejdskraft, og at den overordnede ledelse påhvilede den danske virksomhed. Ikke grundlag for at reducere det indeholdelsespligtige beløb som følge af, at indehaverne af de polske virksomheder i et vist omfang havde medvirket ved arbejdet i Danmark, for det var ikke i kontrakterne beskrevet, hvilket arbejde den enkelte medarbejder skulle udføre, og de polske virksomheders lønudbetalinger var ikke dokumenteret. Den danske virksomheds vederlag til de polske virksomheder var omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra h, og da det ikke var bevist, at der ikke var forsømt indeholdelse efter KSL § 69, var den danske virksomhed ansvarlig for den ikke indeholdte A-skat.   

Stadfæstelse af byrettens dom SKM2008.434.BR.

Sagen angik også, om der var tale om momspligtig levering.

SKM2010.27.VLR

Kontrakter mellem en dansk og en polsk virksomhed blev efter en konkret bedømmelse anset for kontrakter om arbejdsudleje i kildeskattelovens forstand. VLR fandt det konkret godtgjort, at der var tale om arbejdsudleje, idet VLR navnlig lagde vægt på den danske virksomheds instruktionsbeføjelser og aflønningsformen. Da den danske virksomhed ikke havde godtgjort ikke at have udvist forsømmelighed, ansås den danske virksomhed for ansvarlig for den manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag.

SKM2009.570.VLR

Sagen angik, om aftaler, der var indgået mellem en dansk planteskole og en britisk virksomhed, henholdsvis en litauisk virksomhed, om plantearbejde var aftaler om entreprise eller arbejdsudleje.

Det kunne ikke efter aftalen med den britiske virksomhed afgøres, om der var en sådan sammenhæng mellem planteskolens betaling af vederlag til virksomheden og arbejdslønningerne, at virksomheden ikke havde haft risiko for arbejdets udførelse. Der henvistes også til et timeregnskab, udarbejdet af planteskolen, til acontobetalinger til arbejdstagerne samt aftalernes formulering om modregning eller erstatning. Det lagdes til grund, at planteskolen i perioder reelt stod for ledelse og instruktion af arbejdet. Da planteskolen havde indflydelse på antallet af medarbejdere og stillede maskiner til rådighed for udførelsen af arbejdet, havde planteskolen bevisbyrden for, at arbejdet var udført som entreprise og ikke som arbejdsudleje, og denne bevisbyrde fandtes ikke løftet. Det burde have stået planteskolen klart, at kontraktforholdet angik arbejdsudleje, og planteskolen havde ikke godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed efter KSL § 69, stk. 1 mv.

Aftalerne med den litauiske virksomhed var løbende blevet ændret og indeholdt detaljerede beskrivelser på en række punkter. Med henvisning hertil samt efter bevisførelsen i øvrigt blev det lagt til grund, at den litauiske virksomhed havde den helt overvejende risiko for arbejdets udførelse, samt at de litauiske medarbejdere var aflønnet med en fast månedsløn, der var uafhængig af betalingen efter kontrakten. Det blev også lagt til grund, at planteskolen ikke havde indflydelse på hvem og hvor mange, der udførte arbejdet, at planteskolen ikke havde ansvaret for den daglige ledelse, men alene førte kontrol med arbejdet, og at den litauiske virksomhed lejede maskiner af planteskolen, betalte leje herfor og var eneansvarlig for vedligeholdelse af disse. Efter en samlet vurdering, og da det ikke kunne tillægges vægt, at arbejdet blev udført på planteskolens ejendom, og at planteskolens ledelse angav, hvad der skulle udføres, og de overordnede retningsliner herfor, havde planteskolen løftet sin bevisbyrde for, at arbejdet var udført i entreprise.

SKM2007.561.ØLR

Renoveringsarbejde på et sommerhus var udført af polske håndværkere, og ToldSkat havde fundet, at det var arbejdsudlejning, og at sommerhusejeren var indeholdelsespligtig af vederlaget til håndværkerne efter KSL § 43, stk. 2, litra h, og KSL § 46, stk. 1. Sommerhusejeren gjorde gældende, at der var tale om entreprise, og at han ikke var indeholdelsespligtig, idet der bl.a. blev henvist til en entrepriseaftale med en tilhørende arbejdsbeskrivelse og til en momsregistreringsanmeldelse, der var udarbejdet af den polske virksomhed. Sommerhusejeren forklarede under sagen bl.a., at arbejdsbeskrivelsen, der var på dansk, blev oversat af ham på engelsk til en af håndværkerne, der oversatte det til polsk for virksomhedens indehavere. ØLR fandt, at der var et misforhold mellem omfanget af arbejderne og materialerne i arbejdsbeskrivelsen og den betalte pris og fandt på baggrund af den forklarede fremgangsmåde, at sommerhusejeren havde bevisbyrden for, at arbejdet var udført som totalentreprise og ikke som arbejdsudleje. ØLR kunne ikke anse denne bevisbyrde for løftet.

 Byretsdomme

SKM2013.444.BR 

En professionel fodboldspiller modtog sign on fee umiddelbart efter underskrivelsen i Danmark af en kontrakt om skifte fra en tysk klub til en dansk klub. Fodboldspilleren ejede en ejendom i Danmark, og fodboldspillerens fulde skattepligt til Danmark af sign on fee ansås for genindtrådt efter KSL § 7, stk. 1, på det tidspunkt, hvor fodboldspilleren tog ophold i Danmark for at underskrive kontrakten. 

Landsskatterettens kendelser 

 SKM2009.407.LSR

Tiltrædelsesbonus/sign on fee for en aktieanalytiker blev anset for AM-bidrag og omfattet af det grundlag, hvoraf der beregnes AM-bidrag. 

SKAT  

SKM2007.370.SKAT 

SKAT har forladt den opfattelse, som er kommet til udtryk i SKM2002.110.TSS og finder nu, at "sign on fee" er vederlag for sportsudøverens tilsagn om udførelsen af et personligt arbejde i tjenesteforhold, som er skattepligtigt på tidspunktet for påbegyndelsen af arbejdsforpligtelsen i Danmark.