Indhold
Afsnittet beskriver, hvilke regler der gælder efter pensionsbeskatningsloven ved udbetaling af aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum ved pensionsopsparerens død.
Afsnittet indeholder:
- Udbetaling ved dødsfald
- Ingen afgift ved udbetaling
Udbetaling ved dødsfald
Ved pensionsopsparerens død får den eller de personer, der er begunstigede, eller pensionsopsparerens dødsbo udbetalt pensionsopsparerens aldersforsikring og aldersopsparing og supplerende engangssum.
Udbetalingen sker til den eller de personer, der er indsat som begunstigede i ordningen. Har pensionsopspareren ikke indsat en begunstiget, tilfalder udbetalinger fra ordningen de nærmeste pårørende, men har pensionsopspareren udtrykkeligt bestemt, at der ikke skal være indsat begunstigede, sker udbetaling til pensionsopsparerens dødsbo.
Se også
Se også i afsnit
- C.A.10.2.5.1.2 om reglerne om indsættelse af begunstigede i kapitalforsikringer, som også gælder for aldersforsikring
- C.A.10.2.5.1.3 om reglerne om indsættelse af begunstigede i opsparinger i pensionsøjemed, som også gælder for aldersopsparing.
Ingen afgift ved udbetaling
Ved udbetaling af aldersforsikring og aldersopsparing efter pensionsopsparerens død skal der ikke betales afgift af udbetalingerne. Udbetalingerne skal heller ikke medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.
Se PBL § 25 A, stk. 1, indsat ved lov nr. 922 af 18/9 2012, jf. PBL § 25, stk. 1, nr. 6.