Der er særlige regler for skat på aktier/beviser i investeringsselskaber, idet gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet. Det betyder, at du skal beskattes af både realiseret og urealiseret gevinst og tab. Urealiseret gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiens/bevisets værdi ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets slutning.
Har investeringsselskabet et andet indkomstår end du har, skulle du for indkomståret 2012 og tidligere år opgøre urealiseret gevinst eller tab for den periode, der svarer til investeringsselskabets indkomstår.
Fra og med indkomståret 2013 er reglerne ensrettet, så du skal anvende aktiens/bevisets værdi ved begyndelsen og slutningen af dit indkomstår. For indkomståret 2013 skal du dog anvende værdien ved begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af dit indkomstår. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, skal du fortsat opgøre urealiseret gevinst eller for den periode, der svarer til investeringsselskabets indkomstår.
Er aktien/beviset købt i indkomståret, anvendes købesummen i stedet for værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktien/beviset solgt i indkomståret, anvendes salgssummen i stedet for værdien ved indkomstårets udgang.
Et eksempel på gevinst på aktier/beviser i et investeringsselskab med forskudt regnskabsår (1/7 - 30/6)
|
Antal
|
Kursværdi primo/ købesum
|
Salgssum/ kursværdi ultimo
|
Beholdning 1. juli 2012
|
1.000
|
100.000
|
|
Køb 5. september 2012
|
+ 500
|
60.000
|
|
Køb 10. oktober 2013
|
+ 250
|
35.000
|
|
Salg 15. december 2013
|
- 650
|
|
90.000
|
Beholdning 31. december 2013
|
1.100
|
_______
|
150.000
|
I alt
|
|
195.000
|
240.000
|
Skattepligtig gevinst for 2013
|
45.000
|
Gevinsten eller tabet skal oplyses som kapitalindkomst (både realiseret og urealiseret) i rubrik 38.
En SIKAV kan være et investeringsselskab, således at investorerne skal lagerbeskattes, men kan også være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
Er du i tvivl om der er tale om aktier/beviser i et investeringsselskab, kan du se typen (klassifikationen) i TastSelv i beregningssystemet Aktier og investeringsbeviser. Læs hvordan du får adgang til Aktier og investeringsbeviser i afsnittet Sådan oplyser du gevinst eller tab til SKAT. Du kan også kontakte din bank.