Har du aktier i et selskab, som ophører ved en skattepligtig fusion/ombytning, anses aktierne for solgt. Gevinst eller tab skal derfor oplyses/selvangives med mindre aktierne er købt før 1. januar 2006 og har været en del af en skattefri beholdning.
Aktierne er solgt på den dato, hvor fusionen/ombytningen endelig vedtages på en generalforsamling. Din skattemæssige salgssum er kursværdien på generalforsamlingsdatoen.
Aktierne i det selskab, som fortsætter, anses for købt på generalforsamlingsdatoen og din skattemæssige købesum er kursværdien denne dag.
Selskaberne oplyser normalt om både dato og kursværdi.