Parter

A
(advokat Olav Willadsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Rosenløv og Harald Micklander (kst.)

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, har ret til yderligere fradrag i den skattepligtige indkomst for børnebidrag i indkomstårene 2001-2003, jf. ligningslovens § 11.

Under sagen, der er anlagt den 24. februar 2006, har A nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2002 skal genoptages for så vidt angår fradrag for børnebidrag, og at A for indkomståret 2003 har et fradrag for børnebidrag på betalte 40.000 kr. Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at lade As skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 gå tilbage til forvaltningen til fornyet behandling. A har mere subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at lade en eller flere af skatteansættelserne for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 gå tilbage til forvaltningen til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 28. november 2005 følgende kendelse i anledning af As klage over Skatteankenævnets afgørelse af 17. december 2004:

"...

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har afslået at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2001 og 2002. Skatteankenævnet har herudover forhøjet klagerens indkomst for 2003 med ikke godkendt fradrag for børnebidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2001 og 2002

Ligningsmæssige fradrag

Skatteankenævnet har afslået at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage ansættelsen af fradrag for børnebidrag.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomstår 2003

Ligningsmæssige fradrag

Skattankenævnet har forhøjet indkomsten med ikke godkendt fradrag for børnebidrag på 34.141 kr.

Selvangivet med 40.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er børnebidragspligtig i forhold til barnet BA, født 9. juli 1992. For indkomståret 2003 har klageren selvangivet fradrag for børnebidrag til BA med 40.000 kr. Fradraget er af skatteankenævnet alene godkendt med 5.859 kr.

Det fremgår af en børnebidragsoversigt fra 2004, at restgælden i januar 2004 udgjorde 62.706 kr. Dato for seneste indbetaling var 5. august 2003, hvor et beløb på 5.859 kr. blev afskrevet saldoen. Dette beløb er en modregning i klagerens overskydende skat for år 2002. Forud for 2003 er der efter det oplyste ikke indbetalt på børnebidragsrestancen siden 1997.

I 2001 udgjorde den overskydende skat 3.751 kr. Kommunen modregnede den 30. juli 2002 i dette beløb. I november 2002 behandlede ToldSkat en klage over denne modregning. Det fremgår heraf, at kommunen i den overskydende skat har modregnet et beløb på 1.200 kr. i tinglysningsafgift til et udlæg for skatterestancer i klagerens faste ejendom. Det fremgår også, at retten den 25. november 1999 har afsagt kendelse om, at dette udlæg er ophævet. ToldSkat har i brevet taget forbehold for ret til modregning i ethvert krav, som klageren måtte få mod statskassen. Det meddeles også i brevet, at modregning på 977 kr. i skatterestance for 1996 fastholdes, idet der er en skatterestance for året. Det oplyses i brevet, at Det Sociale Ankenævn er rette klageinstans angående modregning i 1.324 kr. for bidragsrestance.

Klageren har hertil fremlagt 2 sider af en sagsfremstilling.

Det fremgår heraf, at modregningen i de 3.751 kr. er fremkommet således

Afholdt tinglysningsafgift vedrørende foretaget udlæg i sagsøgerens ejendom for underholdsbidrag, 1.200 kr.
Ekspeditionsgebyr for rykkerskrivelse vedrørende inddrivelse af restskatter, 250 kr.
Restskat vedrørende indkomståret 1996, 977 kr.
Gebyrer pålagt i forbindelse med inddrivelse af underholdsbidrag, 1.324 kr.

Det fremgår, at det beror på en fejl, når det tidligere blev angivet, at tinglysningsafgiften vedrørte skatterestancer. Tinglysningsafgiften vedrørte udlæg for underholdsbidrag. Det fremgår også, at rette klageinstans for modregningen vedrørende skyldige gebyrer i forbindelse med opkrævning af underholdsbidrag var det sociale ankenævn.

Vedrørende skatterestancer og gebyrer fremgår det, at der for indkomståret 1996 oprindeligt var en skatterestance på 5.652 kr. Restancen blev den 31. marts 1999 nedbragt med 3.260 kr., hvorefter der var en samlet skattegæld vedrørende dette år på 2.392 kr. Efter modregning af 977 kr. udgjorde restancen 1.415 kr. Det bemærkes i sagsfremstillingen, at klageren på tidspunktet for afgørelsen alene havde en skatterestance vedrørende indkomståret 1996.

Beløbet på 977 kr. er gået til dækning af forfalden rate i august 1998 med 508 kr. og september 1998 med 469 kr. Raterne vedrører genopkrævning af tidligere udbetalt overskydende skat for indkomståret 1996.

Ifølge underretning om modregning for indkomstår 1998 af 23. juli 1999 fremgår det, at årsopgørelsen for 1998 udviste en overskydende skat på 16.543 kr. Den overskydende skat blev anvendt til dækning af:

Ydelse på gebyrer og afgifter med 3.664 kr.
Ydelse på restskat for 1996 med 5.652 kr.
Ydelse på restskat for 1997 med 795 kr.
Ydelse på restarbejdsmarkedsbidrag for 1997 med 1.182 kr. samt
Ydelse på underholdsbidrag med 5.250 kr.

I henhold til oplysning fra økonomisk forvaltning er den foretagne modregning vedrørende beløbet på 5.250 kr. tilbageført og i stedet anvendt til dækning af en del af restskatten for 1998. Dette fremgår af årsopgørelse nr. 2 for 1998, udskrevet den 15. november 1999.

For indkomståret 2003 udgjorde den overskydende skat 6.682 kr. Beløbet er ifølge underretning om modregning/overførsel af 11. oktober 2004 modregnet i underholdsbidrag. Det fremgår af kontoudtog af 6. december 2004, at beløbet er afskrevet på gælden i underholdsbidrag.

Skatteankenævnets afgørelse 2001 og 2002

Skatteankenævnet har nægtet genoptagelse af skatteansættelsen for 2001 og 2002.

Der er ikke fremlagt entydig dokumentation for disse år, hverken for indbetalinger eller modregning i overskydende skat.

Fradrag for børnebidrag kan først foretages, når det er forfaldent og betalt.

Klageren har anført, at der af overskydende skat for år 2001 er overført 977 kr. til modregning i børnebidrag. Beløbet er gået til dækning af forfaldne rater i august 1998 og september 1998 på henholdsvis 508 kr. og 469 kr. Begge rater vedrører genopkrævning af tidligere udbetalt overskydende skat for indkomståret 1996.

Klageren har anført, at der af overskydende skat for år 1999 er overført 5.250 kr. til modregning i børnebidrag. I henhold til oplysning fra økonomisk forvaltning er den foretagne modregning tilbageført og i stedet anvendt til dækning af en del af restskatten for 1998.

Dette fremgår af årsopgørelse nr. 2 for 1998, udskrevet den 15. november 1999.

Der er intet indbetalt på børnebidragsrestancen fra 1997 til 2002 inkl., og der er ikke indbetalt eller afskrevet beløb, der stemmer med overskydende skat siden 9. januar 1998.

Kammeradvokaten ses ikke at have udtalt sig om, hvorvidt der er tilflydt kommunen beløb til dækning af børnebidrag. Der er ikke i øvrigt fremkommet oplysninger, der medfører, at genoptagelse bør ske.

2003

Det selvangivne fradrag for børnebidrag (40.000 kr.) er ikke godkendt fuldt ud. Skatteankenævnet anerkender alene fradrag for 5.859 kr., idet børnebidrag først kan trækkes fra, når det er forfaldent og betalt. Udover en modregning i overskydende skat på 5.859 kr. på klagetidspunktet, er der ikke fremsendt dokumentation for betalte bidrag eller modregning i overskydende skat for børnebidrag.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for 2001 og 2002 skal genoptages vedrørende fradragsret for børnebidrag. Der er ligeledes nedlagt påstand om, at der i 2003 skal godkendes fradrag for børnebidrag med 40.000 kr.

Til støtte herfor har klageren anført, at kommunen har tilbageholdt hans overskydende skat med forklaring om restskat.

Der foreligger dokumentation, der beviser, at der fra kommunens side er modstridende oplysninger. F.eks. påstås det af kommunen, at der ikke er betalt børnebidrag i 2001 med 3.751 kr., i 2002 med 5.859 kr. og i 2003 med 6.682 kr., selv om der er dokumentation for, at disse beløb er modregnet i skatten og at der er kvitteringer fra kommunen samt en afgørelse ved domstolen.

Kommunen har anset de indkrævede beløb for restskat, men ifølge opgørelserne fra ToldSkat er der overskydende skat, og det er efter at eventuel restskat er fratrukket.

Kommunen har ikke fremlagt en fuldstændig redegørelse for, hvordan "gælden" i børnebidrag er opstået. Dette skyldes, at der aldrig afdrages, selv om der tilbageholdes både i løn og overskydende skat.

Ved disse transaktioner kalder kommunen dog beløbene for restskat og ikke børnebidrag, og kommunen er aldrig af nogen myndigheder blevet bedt om at redegøre for opstået gæld samt, hvordan restskat er opstået, når der samtidig udbetales overskydende skat til kommunen fra ToldSkat.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

2001 og 2002

Klageren har anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2001 og 2002. Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005 (skatteforvaltningsloven) kapitel 5 om klage til Landsskatteretten gælder også for genoptagelsessager. Hvis klagen vedrører et afslag på en anmodning om genoptagelse af en skatteansættelse, og Landsskatteretten finder, at genoptagelse burde have fundet sted, kan retten pålægge den pågældende skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen, jf. bekendtgørelse af forretningsorden for Landsskatteretten nr. 974 af 17. oktober 2005 § 17, stk. 4.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at pålægge skatteforvaltningen at genoptage ansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002. Der er herved henset til, at der ikke for de pågældende år er fremlagt dokumentation for yderligere indbetalinger end de, der fremgår af skatteforvaltningens opgørelser. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at overskydende skat skulle være modregnet i gælden for disse år. Der er redegjort for modregningsbeløbet på 3.751 kr., og Landsskatteretten finder ikke anledning til at betvivle oplysningerne fra skatteforvaltningen angående den beregnede restskat for de tidligere år. Der er således ikke fremkommet nye oplysninger, der tilsiger, at genoptagelse skal ske.

2003

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005 om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven) § 10 og 11, at bidrag til underhold af børn kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Fradrag kan således opnås f.eks. ved betaling af bidrag eller ved skatteforvaltningens modregning i overskydende skat for tidligere indkomstår. Overskydende skat for år 2002 5.859 kr. ses at være modregnet i bidragsrestancen i 2003, ligesom overskydende skat for 2003 er modregnet i bidragskravet den 11. oktober 2004. Ifølge kontoudtog udskrevet 6. december 2004 er beløbet fragået gælden. Der foreligger ikke dokumentation for yderligere betaling af bidrag til fradrag i 2003, ligesom der ikke foreligger dokumentation for yderligere modregning i overskydende skat til dækning af bidragsrestancen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Af udskrift fra skattemyndighederne benævnt "forespørgsel på udbetaling" for A fremgår følgende:

"...

Udbetaling	Udskr.dato	Beløb		Status
Postgiroanvisning	27/03-1992	1.686,00		Indløst af Bank
Postgiroansvisning	22/04-1994	10.828,00		Indløst af Bank
konto ...	08/05-1995	1.446,00		Indløst af Bank
Kommuneoverførsel	15/08-1995	750,00		Overført
konto ...	04/05-1996	9.299,00		Indløst af Bank
Kommuneoverførsel	23/05-1997	18.280,00		Overført
Kommuneoverførsel	27/07-1999	16.543,00		Overført
Kommuneoverførsel	25/05-2000	64,00		Overført
Kommuneoverførsel	30/07-2002	3.751,00		Overført
Kommuneoverførsel	29/07-2003	5.859,00		Overført
Kommuneoverførsel	27/07-2004	19.506,00		Overført

..."

Det fremgår af sagen, at beløbene 1.446 kr. og 750 kr. vedrører indkomståret 1994, at beløbet på 9.299 kr. vedrører indkomståret 1995, at beløbet 18.280 kr. vedrører indkomståret 1996, at beløbene 16.543 kr. og 64 kr. vedrører indkomståret 1998, at beløbet 3.751 kr. vedrører indkomståret 2001, at beløbet 5.859 kr. vedrører indkomståret 2002, samt at beløbet 19.506 kr. vedrører indkomståret 2003.

Ved Østre Landsrets dom af 13. december 2004 i en sag mellem A og ToldSkat København tog landsretten As påstand om sagens hjemvisning til følge, således at ToldSkat København i As krav på overskydende skat på 3.751 kr. vedrørende indkomståret 2001 kunne foretage modregning for As skatterestance inkl. rykkergebyr for indkomståret 1996 samt for underholdsbidrag og gebyrer, som A var pålagt. Højesteret stadfæstede dommen ved dom af 13. november 2006.

Kommunen har ved brev af 6. april 2005 til Østre Landsret i forbindelse med en kæresag mellem A og Økonomisk forvaltning blandt andet oplyst:

"...

Kommunens edb-system kan ikke gå længere end 5 år tilbage for posteringer, udtog, edb-skrevne følgebrev f.s.v angår bl.a. udlignede restancer.

Det vil kræve uforholdsmæssig store ressourcer og vil næppe være muligt for perioden der ligger mere end 5 år tilbage, at rekonstruere samspillet mellem kærendes skatteforhold og afviklingen af tidligere udlignede bidragsrestancer herunder redegøre for kærendes tidligere årsopgørelser, ændrede årsopgørelser, overførsler, restskatter, overskydende skatter, tilbageførsler, gebyrer, morarenter, skatterestancer, bidragsrestancer, udskrevne checks m.v.

..."

Østre Landsret afsagde den 24. november 2005 kendelse i sagerne B-2888-04 og B-3495-04 mellem A og Økonomisk forvaltning. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"...

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder efter en samlet gennemgang af det for landsretten foreliggende materiale, at der er tilvejebragt en sådan usikkerhed om størrelsen af indkæredes eventuelle krav - hvilken usikkerhed indkærede ikke har afkræftet - at det på det foreliggende grundlag er betænkeligt at fremme fogedsagerne, hvorfor de af indkærede foretagne udlæg ophæves.

..."

Udlægskravene bestod blandt andet af børnebidragsrestancer.

Med samme begrundelse ophævede landsretten en af kommunen iværksat lønindeholdelse blandt andet på grundlag af børnebidragsrestance, jf. kendelse ligeledes af 24. november 2005 i sagen B-3494-04 mellem samme parter.

I tilknytning til Landsskatterettens kendelse er der under hovedforhandlingen dokumenteret årsopgørelser for A for årene 1996-2003, underretning fra kommunen til A om tilbageholdelse af løn, underretninger fra kommunen til A om modregning/overførsel, Østre Landsrets kendelse af 2. september 1999 i en sag mellem A og opkrævningsafdelingen, opgørelser over As indbetalinger til kommunen og børnebidragskrav, Skatteforvaltningens afgørelse af 20. september 2004 vedrørende As skatteansættelse for 2003 og genoptagelse vedrørende indkomstårene 2001 og 2002. Endvidere er dokumenteret Fogedrettens kendelse af 28. oktober 2004 i en sag mellem A og opkrævningsafdelingen, oversigt fra kommunen over restancer til inddrivelse, restanceopgørelse vedrørende børnebidrag, afgørelse fra Skatteankenævnet vedrørende As skatteansættelse for 2004, intern korrespondance mellem skattemyndighederne i 2006 vedrørende udlæg foretaget hos A, brev til Olav Villadsen af 21. juni 2006 fra SKAT, kendelse af 15. februar 2007 afsagt af Fogedretten i en sag mellem SKAT og A og meddelelse fra Københavns Politi af 26. marts 2007 om henlæggelse af anmeldelse fra A.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af FN

A har forklaret blandt andet, at kommunen ikke har kunnet redegøre for, hvad overførslerne af overskydende skat til kommunen i årene 1997 og 1999 er anvendt til. Kommunen har heller ikke kunnet redegøre for, hvad lønindeholdelsen i 1998 og andre år er anvendt til. Han har løbende betalt sin skat i det omfang, den ikke vedrører hans påståede faderskab. Overførslerne og løntilbageholdelsen burde derfor have været anvendt til betaling af børnebidragsgæld. Først da han i 2004 fik en oversigt over udbetalinger af overskydende skat fra 1992 til 2004 kunne han skønsmæssigt opgøre, at overførslerne og løntilbageholdelsen retteligt burde have indebåret en nedbringelse af børnebidragsgælden med omkring 40.000 kr., hvorfor han på dette grundlag anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne vedrørende 2001 og 2002 samt angav et fradrag vedrørende børnebidrag på 40.000 kr. i 2003.

FN har forklaret blandt andet, at han fra 1996 til 31. august 2006 var pantefoged. Han fik første gang forbindelse med sagsøgeren i anledning af sagsøgerens klage over udlæg i hans faste ejendom for en parkeringsafgift. Han har ikke foretaget lønindeholdelse hos sagsøgeren. Modregning skete automatisk via systemet. Kommunen underrettede ved brev sagsøgeren om sket modregning, og SKAT fik at vide, hvad der var modregnet til bidrag. Han mener, at kommunen på et tidspunkt sendte oversigter over, hvad der var modregnet. Hvis en skatteyder har overskydende skat til gode, vil eventuel skattegæld først blive modregnet. Civilretlige krav blev modregnet først og dernæst eventuelle bidragsrestancer.

Procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 3. september 2007, hvoraf blandt andet fremgår:

Til støtte for påstandene gøres det gældende, at afslaget på genoptagelse er sket i strid med reglerne om genoptagelse, baggrunden for dem og den praksis, der gælder om genoptagelse.

Østre Landsrets har ved kendelser af 24. november 2005 afgjort, at det ikke er bevist, at der er skyldigt børnebidrag. Dette er siden gentaget af Fogedretten ved kendelse af 15. februar 2007.

Da Skatteministeriet hævder, at A skal betale børnebidrag, kan usikkerheden om den påståede fordrings størrelse kun skyldes beløb, der er modtaget ved betaling, modregning, løntilbageholdelse eller inddrivning ved udpantning. Det må således lægges til grund, at de krævede børnebidrag er dækket, hvilket giver fradragsret. Derfor skal skatteansættelsen vedrørende indkomstårene 2001 og 2002 genoptages, og afgørelsen vedrørende skattefradraget for indkomståret 2003 ændres, således at skatteansættelsen for alle tre år prøves på ny.

Det selvangivne fradrag på 40.000 kr. er en opsamling af modregnede beløb, som må give fradragsret i 2003, når det i henhold til de ovennævnte kendelser konstateres, at den samlede fordring er dækket - eller det må i hvert fald medføre, at Skatteministeriet har bevisbyrden for, at der ikke er modtaget betaling af fordringen. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

Når skattemyndighederne og kommunen ved selvbetjening har taget alt overskydende skat og ikke kan redegøre for modtagne beløb - og slet ikke for dem, der er mere end fem år gamle - så vendes bevisbyrden for betalingen og dermed for fradrag.

Bevisbyrden påhviler den, der lettest kan sikre sig beviset.

Det offentlige har bevisbyrden for, hvad der er sket med penge overført fra en offentlig konto til en anden, når pengene ikke har passeret borgeren, og tilsvarende vedrørende penge, som det offentlige selv har hentet hos borgeren. Borgeren har derimod bevisbyrden for de beløb, som han hævder, han selv har betalt. Alle børnebidragsbeløbene i denne sag tilhører første kategori. Derfor har det offentlige bevisbyrden. Herefter må det på grundlag af de ovennævnte kendelser lægges til grund, at børnebidragene er dækket og dermed skal give fradrag.

A havde ikke mulighed for at bevise betalingen ved retsafgørelser, før han fik kendelserne fra Østre Landsret af 24. november 2005. Han havde imidlertid længe før dette tidspunkt sendt beviser frem i form af oversigter fra Skat, hvor skattemyndighederne ikke kunne redegøre for beløbenes anvendelse. A har derfor været berettiget til at tage fradragene som sket.

Kommunen har konteret selv de få erkendte beløb forkert, idet man i stedet for som foreskrevet i ligningslovens § 11, stk. 2, 4. pkt., at afskrive dem på de ældste (fradragsberettigede) krav, har afskrevet dem på de ikke-fradragsberettigede, nyere krav, hvilket fremgår af TMs forklaring for fogedretten den 28. oktober 2004 og FNs forklaring. Når skattemyndighederne har konteret indgåede beløb i strid med loven, med den konsekvens at der er mistet fradrag, skal de pågældende års skatteansættelser genbehandles.

A har været berettiget til at begære fradrag for advokat, da hans indtægter uden advokat var forsvundet totalt.

Skatteministeriet har ikke været i stand til at redegøre for de modtagne beløb eller egne skrivelser, idet kommunen ikke tager kopi af dem. Det medfører tillige, at bevisbyrden vender.

Som minimum skal skatteansættelserne genoptages, således at det kan vurderes, hvor meget der er modregnet, fejlkonteret og via udpantninger og løntilbageholdelse kommet til dækning af børnebidrag.

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 7. september 2007, hvoraf blandt andet fremgår:

Frifindelsespåstanden støttes overordnet på, at A ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2002, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og at A ikke har godtgjort, at han er berettiget til yderligere fradrag for betalte børnebidrag, jf. ligningslovens § 11.

Efter den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er det en betingelse for genoptagelse, at skatteyderen fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Efter ligningslovens § 11 kan der alene foretages fradrag for forfaldne og betalte børnebidrag. Det er As bevisbyrde, at betingelserne genoptagelse og betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. f.eks. SKM2004.162.HR og SKM2005.400.HR. A har hverken løftet bevisbyrden for, at genoptagelsesbetingelserne er opfyldt, eller at fradragsbetingelserne er opfyldt.

A har erkendt, at han ikke selv har indbetalt børnebidrag i de tre indkomstår. Derimod gør han gældende, at han har betalt børnebidrag ved skattemyndighedernes modregning i overskydende skat og ved kommunens lønindeholdelse og udpantninger.

Det fremgår af Østre Landsrets to kendelser af 24. november 2004, at der alene er sket lønindeholdelse hos A i 1998 og 2004. I indkomstårene 2001-2003 kan der således ikke være sket betaling af børnebidrag ved lønindeholdelse.

For så vidt angår modregning i overskydende skat viser As årsopgørelser, at han for indkomståret 2000 havde en restskat på 12.975 kr., hvorfor der ikke ved modregning i overskydende skat er betalt børnebidrag i indkomståret 2001. I indkomståret 2001 havde A en overskydende skat på 3.751 kr. Den overskydende skat blev af kommunen benyttet til modregning for tinglysningsafgifter, gebyrer og restskat for indkomståret 1996. Højesteret har truffet afgørelse i sagen om modregning. Afgørelsen er gengivet i SKM2006.699.HR. I overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkter hjemviste Højesteret sagen med henblik på modregning for As skatterestance inkl. rykkergebyrer for indkomståret 1996 samt for rykkergebyrer for bidragsrestance. Der er således ikke betalt børnebidrag ved modregning i indkomståret 2002. A havde i indkomståret 2002 en overskydende skat på 5.589 kr. som i sin helhed er benyttet til modregning for børnebidrag. A har fået fradrag for dette beløb i indkomståret 2003. A selvangav for indkomståret 2003 et fradrag på børnebidrag på 40.000 kr., men da han således alene har betalt børnebidrag med 5.589 kr., er han nægtet fradrag for det resterende beløb på 34.141 kr.

Det er heller ikke dokumenteret, at A har betalt børnebidrag ved udpantninger foretaget af Kommunen. I den forbindelse bemærkes, at der i de to nævnte kendelser af 24. november 2004 fra Østre Landsret alene anføres, at der er tilvejebragt usikkerhed om størrelsen af As restancer med skatter og børnebidrag. I kendelserne er der imidlertid ikke taget stilling til, om A har betalt børnebidrag i indkomstårene 2001-2003, hvilket er afgørende for, om skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2002 skal genoptages, og om der skal indrømmes yderligere fradrag i indkomståret 2003.

Da fradrag for børnebidrag fordrer, at den bidragspligtige faktisk har betalt bidraget, og dermed først kan få fradrag i betalingsåret, er det uden betydning for nærværende sag, at der er betalt i efterfølgende år.

Det er således dokumenteret, at der i indkomstårene 2001-2003 kun er sket betaling af børnebidrag med 5.589 kr. i indkomståret 2003. A er allerede indrømmet fradrag herfor. Eventuelle fejl i kommunens opgørelse af bidragsrestancen m.v. kan ikke i sig selv føre til fradrag og er derfor uden betydning for sagen. Der er derfor ikke grundlag for at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2002 eller at indrømme yderligere fradrag i indkomståret 2003.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har fået anerkendt et fradrag i den skattepligtige indkomst i indkomståret 2003 på 5.859 kr. for betalt børnebidrag. Landsretten finder, at A ikke ved de afgivne forklaringer og de fremlagte dokumenter, herunder kendelserne af 24. november 2005 fra Østre Landsret, har godtgjort, at han i indkomstårene 2001-2003 har betalt yderligere børnebidrag ved modregning med overskydende skat, udlæg eller lønindeholdelse. Efter fast skatteretlig praksis skal børnebidrag være betalt og forfaldne for at kunne fradrages i den skattepligtige indkomst.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger væsentlige, nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af hans skatteansættelser for indkomstårene 2001 og 2002, og landsretten kan derfor tiltræde, at der ikke er sket genoptagelse heraf, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Endvidere har A efter det ovenfor anførte heller ikke godtgjort, at han er berettiget til yderligere fradrag for betalte børnebidrag i indkomståret 2003, jf. ligningslovens § 11.

Som følge heraf tages Skatteministeriets påstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald og omfang skal A betale Skatteministeriet 20.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand og materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8a.