Indhold

Dette afsnit handler om den gældende mangeårige praksis om efterangivelse, der anvendes på told-, moms-, afgifts- og arbejdsgiverkontrolområdet.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår anvendes efterangivelser
• Fremgangsmåden ved efterangivelse
• Retsvirkningerne af efterangivelse
• Undtagelse fra fremgangsmåden. 

Hvornår anvendes efterangivelser

Der henvises herom til afsnit A.A.8.3.1.3.

Fremgangsmåden ved efterangivelse

På told-, moms-, afgifts- og arbejdsgiverkontrolområdet kan fremgangsmåden med efterangivelse anvendes, hvis borgeren/virksomheden skal efterbetale skyldige beløb. Efterangivelse forudsætter enighed, der dokumenteres ved underskrift fra den skattepligtige samt ved at SKAT skriftligt tilkendegiver, at sagen kan sluttes ved efterangivelse. I sagen SKM2012.576.LSR blev det lagt til grund, at en mailkorrespondance med den afgiftspligtige ikke kunne sidestilles med, at der var sket frivillig efterangivelse fra den afgiftspligtige.

Retsvirkningerne af efterangivelse

Efterbetaling på SKATs initiativ er en frivillig aftale og dermed er der ikke tale om en afgørelse. Procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven skal derfor ikke iagttages. I det omfang en afgiftspligtig selv tager initiativ til en efterangivelse, skal henvendelsen behandles som en anmodning om genoptagelse og afsluttes med en afgørelse. Se afsnit A.A.8.3.1.3.

Selv om borgeren/virksomheden har afleveret efterangivelse, kan der med respekt af gældende frist- og forældelsesregler anmodes om, at der træffes afgørelse med klageadgang. Vedrørende toldområdet gælder særligt, at fristen for anmodning om godtgørelse ikke må være overskredet. Se toldkodeksens art. 236. Se også afsnit A.A.8.7.

Undtagelse fra fremgangsmåden

Afslutning med efterangivelse kan ikke anvendes, hvis der er flere parter, da de øvrige parter i givet fald mister deres klagemulighed. I sådanne tilfælde skal der træffes afgørelse og procedurereglerne i forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven skal overholdes.