Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår momsfradragsretten indtræder, herunder de betingelser, der skal være opfyldt på dette tidspunkt.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Regel
Almindelige leverancer
Lovændringer og praksisændringer
Forudbetalinger
EU-erhvervelser
Importmoms
Betingelser som skal være opfyldt når fradragsretten indtræder
Fællesomkostninger i virksomheder med både momsfri og momspligtig omsætning
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

A.B.4.2.1.1 om opgørelse af momstilsvaret
D.A.3 om momspligtige personer
D.A.7 om momspligtens indtræden
D.A.15 om opgørelsen af momstilsvaret ML § 56.

Lovgrundlag

Momssystemdirektivets artikel 167 har følgende ordlyd:

"1. Fradragsretten indtræder samtidig med at den fradragsberettigede afgift forfalder".

Der er ikke i momsloven en tilsvarende hjemmel, som direkte beskriver tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden. Det følger af ML § 56, stk. 3, hvorefter den indgående afgift er afgiften på virksomhedens indkøb mv. i perioden sammenholdt med reglerne i momslovens kapitel 5 om afgiftspligtens indtræden.

Regel

Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder. Se ML § 56, stk. 3 og momssystemdirektivets artikel 167. Der er dermed sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne salgsmomsen af de fakturerede varer, og køberen kan fradrage købsmomsen. Momsen skal medregnes som købsmoms på virksomhedens momsangivelse for den periode, hvor indkøbet er foretaget, dvs. hvor afgiftspligten er indtrådt.

Hvis en momspligtig person har glemt at foretage momsfradrag for indkøb i tidligere momsperioder, skal personen anmode SKAT om genoptagelse af momstilsvaret for den periode indkøbet er foretaget i, efter reglerne i SFL § 31. Se afsnit A.A.8.3 om ændringer vedrørende moms og afgifter.

Se også

Se også afsnit

A.B.4.2.1.1 om opgørelse af momstilsvaret
D.A.7 om momspligtens indtræden
D.A.15 om opgørelsen af momstilsvaret ML § 56.

Almindelige leverancer

Momspligten for almindelige leverancer indtræder på leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 1 og afsnit D.A.7.2. Ved indenlandske leverancer anses fakturadatoen normalt for leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 2. Det er således normalt fakturadatoen, der afgør i hvilken momsperiode, købsmomsen skal medregnes til momstilsvaret. Se ML § 56 stk. 1 og 3.

Det er ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den opkrævede moms er betalt. Moms af indkøb af fx en maskine, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, kan således fradrages på faktureringstidspunktet. Se dog SKM2002.358.HR, hvor Højesteret fandt, at fakturaer udstedt til to nystiftede kommanditselskaber ca. ¾ år før ydelserne reelt havde kunnet leveres, ikke kunne danne grundlag for fradrag. Højesteret afgjorde, at det faktiske leveringstidspunkt og ikke faktureringstidspunktet skulle lægges til grund.

Lovændringer og praksisændringer

Når virksomheder på grund af en lovændring eller praksisændringer fremadrettet ændrer status fra at være momspligtige til momsfri eller omvendt, er det faktiske leveringstidspunkt bestemmende for, hvornår fradragsretten indtræder. Se TfS1997, 449 og SKM2003.99.TSS.

Fx gælder indførelsen af momspligt af museers arkæologiske undersøgelser for undersøgelser, der rent faktisk gennemføres (afsluttes) d. 1. april 2007 eller senere. Se SKM2007.220.SKAT.

Forudbetalinger

Moms af fakturerede forudbetalinger kan som udgangspunkt medregnes til købsmomsen, fordi betalingstidspunktet anses for leveringstidspunktet, hvis betaling finder sted inden levering eller fakturering er sket. Se afsnit D.A.7.2.5 om modifikation: Forudbetalingstidspunktet.

Hvis en registreret virksomhed har forudbetalt en leverandør af momspligtige varer eller ydelser og lider tab som følge af leverandørens konkurs eller lignende, kan købervirksomheden medregne momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende ske regulering af købsmomsen. Det krav, som køberen anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms.

Bemærk

Det er en betingelse for momsfradrag, at momsen af forudbetalingen er opkrævet korrekt. Se afsnit D.A.8.1.1.13 om forudbetalinger og afsnit D.A.11.1.4 om at momsen skal være opkrævet korrekt.

EU-erhvervelser

Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen, i den periode, hvor de ifølge ML § 25 anses for erhvervet. Se afsnit D.A.7.3 om momspligtens indtræden for erhvervelser.

Erhvervelsesmomsen skal dermed angives i samme periode, som den eventuelt kan fradrages. Se evt. EF-domstolens dom i de forende sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade SpA.

Importmoms

Importmoms kan medregnes til købsmomsen i den periode, hvor momspligten ved indførsel af varer fra steder uden for EU indtræder. ►Det er som udgangspunkt det tidspunkt, hvor varer indføres. Se ML § 26, som ændret ved lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 19, nr. 2◄, og afsnit D.A.7.5 om indførsel.

Betingelser som skal være opfyldt når fradragsretten indtræder

For at der kan opstå en fradragsret, skal alle generelle betingelser for fradragsret som udgangspunkt være opfyldt på det tidspunkt, hvor fradragsretten indtræder. I sag C-152/02, Terra Baubedarf-Handel svarede EF-domstolen fx, at betingelsen om, at der skal være sket levering af goder og tjenesteydelser og betingelsen om, at den momspligtige skal være i besiddelse af en faktura, begge skal være opfyldt i den momsperiode, hvor fradragsretten indtræder.

Det er først og fremmest en betingelse for, at momsfradragsret opstår, at den person, som foretager indkøbet, er en momspligtig person og optræder i denne egenskab på indkøbstidspunktet. Se EF-domstolens dom i sag C-97/90, Lennartz, præmis 8-11 og C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern, præmis 41.

Muligheden for at fortage efterfølgende regulering af momsfradrag efter reglerne for regulering af fradraget for investeringsgoder er betinget af, at der bestod en fradragsret allerede på tidspunktet for fradragsrettens indtræden. Se sag C-97/90, Lennartz, præmis 11+12.

Hvis en ikke-momspligtig person foretager et indkøb, er der ikke en momsfradragsret ved indkøbet. Den omstændighed, at personen efterfølgende skifter status til momspligtig person og anvender det indkøbte gode til momspligtig virksomhed, kan ikke medføre, at der opstår en momsfradragsret. Se EF-domstolens dom i sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern, præmis 38-40.

Det samme gælder for en person, som ikke har optrådt som momspligtig person ved købet, fx ved ikke at anvende det indkøbte gode i sin virksomhed, men til privat brug og dermed heller ikke opfylder de administrative og regnskabsmæssige krav, der gælder for fradragsrettens udøvelse. Se sag C-97/90, Lennartz, præmis 9+10. Hvis en sådan person senere inddrager godet i sin virksomhed, kan der ikke som følge heraf opstå en fradragsret for den moms, som er betalt ved anskaffelsen af godet.

Virksomheder, som på indkøbstidspunktet udelukkende drev momsfri virksomhed, og af den grund ikke havde momsfradrag, har derimod mulighed for at regulere af momsfradraget for investeringsgoder, hvis investeringsgodet efterfølgende anvendes til momspligtige aktiviteter. Det skyldes, at den momsfri virksomhed optrådte som momspligtig person ved indkøbet af investeringsgodet, men blot ikke skulle anvende godet til momspligtige aktiviteter på indkøbstidspunktet.

Se også

Se også afsnit

D.A.11.1 om de generelle betingelser for momsfradragsret
D.A.11.7 om regulering af fradrag.

Fællesomkostninger i virksomheder med både momsfri og momspligtig omsætning

For fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der både vedrører momspligtig og momsfri omsætning i virksomheden, skal fradragsretten opgøres efter hovedreglen om reglerne om delvis momsfradragsret i ML § 38, stk. 1. Se afsnit D.A.11.4.1 om begrebet fællesomkostninger og D.A.11.4.2 om indkøb der vedrører både momspligtige og momsfri aktiviteter ML § 38, stk. 1.

Fradragsretten for indkøb, herunder fællesomkostninger, udøves på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Det er momsfradragsprocenten i henhold til ML § 38, stk. 1 i dét år, hvor afgiftspligten på det indkøbte indtræder (normalt leveringstidspunktet / faktureringstidspunktet), som skal anvendes ved opgørelsen af momsfradraget. Se SKM2009.819.LSR.

Hvis det indkøbte aktiv er et investeringsgode, og fradragsretten efter ML § 38, stk. 1 ændres i efterfølgende år, skal der foretages regulering af momsbeløbet ifølge ML § 43 og 44. Der er kun mulighed for regulering, hvis der bestod en fradragsret på indkøbstidspunktet, herunder især, at den person som indkøbte aktivet var en momspligtig person og optrådte i denne egenskab på indkøbstidspunktet. Se fx sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern.

Se også afsnit

D.A.3 om momspligtige personer
D.A.11.1. om generelle betingelser for fradragsret
D.A.11.4 om delvis fradragsret
D.A.11.7 om regulering af fradrag.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-95/07 og C-96/07, Ecotrade SpA	Sagen omhandlede en national lovgivning med en præklusionsfrist for fradrag på 2 år, selv om myndighederne rådede over en længere frist med hensyn til opkrævningen. EF-domstolen svarede, at det ikke er i modstrid med momssystemets grundlæggende principper, at medlemsstaterne hjemler en præklusionsfrist for udøvelse af fradragsretten på 2 år, hvis ligheds- og effektivitetsprincippet er iagttaget. Effektivitetsprincippet er ikke tilsidesat, blot fordi afgiftsmyndigheden med hensyn til opkrævningen af den udbetalte moms råder over en længere frist end den, der er tillagt de afgiftspligtige personer med henblik på udøvelsen af fradragsretten.	EF-Domstolen fandt dog, at den nationale ordning med hensyn til berigtigelse af angivelser og opkrævning af moms var i strid med dagældende 6. direktivs artikel 21, stk. 1, litra b som affattet ved artikel 28b (nu momssystemdirektivets artikel 196).
C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern	Sagen omhandlede et offentligretligt organs momsfradragsret for et anlæg, som var indkøbt og taget i brug til organets ikke-økonomiske virksomhed. Anlægget blev efterfølgende solgt, og organet blev i den forbindelse betragtet som en momspligtig person. EF-domstolen svarede, at kvalifikationen som momspligtig person er afgørende for fradragsretten, og at denne vurdering sker på tidspunktet for anskaffelsen af varen.	EF-domstolen svarede desuden, at reglerne om berigtigelse af fradraget for investeringsgoder i dagældende 6. direktivs artikel 20 (nu momssystemdirektivets artikel 187-192) ikke giver ret til berigtigelse af fradraget, hvis organet ikke optrådte som momspligtig person ved købet.
C-152/02, Terra Baubedarf-Handel	Sagen omhandlede momsfradrag for ydelser, som en virksomhed havde modtaget i løbet af 1999, men først havde modtaget fakturaerne for i januar 2000. Fakturaerne var udstedt i december 1999. EF-domstolen udtalte, at udøvelse af fradragsretten skal udøves for den momsperiode, hvori to betingelser er opfyldt: - der er sket levering af varer og ydelser - den afgiftspligtige er i besiddelse af faktura.
C-97/90, Lennartz	Sagen omhandlede fradragsret for en vare (en bil), som var indkøbt af en momspligtig person i dennes egenskab af privatperson og efterfølgende inddraget i den momspligtige virksomhed. EF-domstolen svarede, at da fradragsretten indtræder på tidspunktet for fradragsrettens indtræden, er det den egenskab en person handler i på dette tidspunkt, der er afgørende for, om der består en fradragsret (præmis 8). Hvis en vare anvendes til den momspligtige persons private forbrug, kan der ikke opstå nogen fradragsret (præmis 9). EF-domstolen fremhævede desuden, at når en momspligtig person køber goder privat, opfylder han ikke de administrative og regnskabsmæssige krav, der gælder for fradragsrettens udøvelse (præmis 10).	Om muligheden for efterfølgende berigtigelse af fradraget udtalte EU-domstolen, at dagældende artikel 20, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 187) har overskriften "Berigtigelse af fradragene". Domstolen konkluderede, at da artiklen kun omhandler berigtigelser af fradrag, er spørgsmålet om fradragsrettens opståen behandlet i andre bestemmelser i 6. direktiv. Artikel 20, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 187) fastsætter blot den mekanisme, som gør det muligt at beregne berigtigelserne af det oprindelige fradrag. Den kan derfor ikke medføre, at der opstår en fradragsret og kan heller ikke omforme den moms, som er betalt af en momspligtig person i forbindelse med personens ikke-momspligtige transaktioner, til en fradragsberettiget moms som omhandlet i dagældende 6. direktivs artikel 17 (nu momssystemets artikel 168).
Højesteretsdomme
SKM2002.358.HR	Sagen omhandlede to nystiftede kommanditselskabers krav om udbetaling af negativt momstilsvar, selv om den momspligtige ydelse først kunne antages at være leveret til selskaberne i en senere afgiftsperiode. Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom i TfS 1999, 232 af de grunde, som var anført af landsretten. Landsretten havde lagt vægt på, at fakturaerne var udstedt ca. ¾ år før ydelserne reelt havde kunnet leveres, og at der var et betydeligt personsammenfald i ledelsen af det fakturaudstedende selskab og kommanditselskaberne. Endelig havde Landsretten ikke fundet det godtgjort, at fakturaerne omfattede andre ydelser end de direkte i fakturateksten angivne. På den baggrund fandt landsretten, at fakturaernes tidlige udstedelse kun skete, for at K/S-erne kunne opnå udbetaling af moms - og dermed likviditet - så tidligt som muligt, uden sammenhæng med den faktiske leverance. Det var dermed ikke faktureringstidspunktet, men leveringstidspunktet som skulle lægges til grund ved opgørelsen af momstilsvaret. Se ML § 23, stk. 1.	Dommen er også omtalt i afsnit D.A.7.2.2.
Landsskatteretskendelser
SKM2009.819.LSR	Sagen omhandlede et nyetableret virksomheds fradragsret for købsmoms af prøvehuse, som oprindeligt var opført i salgsfremmende øjemed og muligvis med henblik på efterfølgende salg. Landsskatteretten fandt, at fradragsretten skulle fastlægges på baggrund af den anvendelse af prøvehusene, der var tiltænkt på det tidspunkt, hvor opførelsen af prøvehusene fandt sted. Da prøvehusene skulle anvendes til at fremme salget af et samlet projekt, som indebar både momspligtige og momsfrie aktiviteter, skulle fradragsretten opgøres efter ML § 38, stk. 1 (omsætningsfordeling). Da virksomheden ikke havde omsætning i første regnskabsår var momsfradragsprocenten 0.	Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.7.2.5. Bemærk, at salg af byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 er momspligtigt.