Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de virksomheder og anlæg, der er omfattet af reglerne om affaldsafgift.

Afsnittet indeholder:

Registreringspligtige virksomheder og anlæg
Virksomheder og anlæg der er fritaget for registrering
Betingelser for fritagelse for registrering
Andre anvendelser og situationer der er fritaget for registrering
Anmeldelse til registrering
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Reglerne om registrering af virksomheder A.5
Blanket, der anvendes ved anmeldelse til registrering nr. 24.033.

Registreringspligtige virksomheder og anlæg

Hovedreglen er, at virksomheder og anlæg, der til deponering modtager affald omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamling, skal registreres. Se AFFAL § 11.

Ved kommunalbestyrelsens anvisningspligt forstås en kommunal anvisning på en bortskaffelsesmulighed. Ved anvisningspligtigt affald forstås affald fra de kommunale indsamlingsordninger og affald omfattet af aktive eller konkrete anvisninger på bortskaffelsesmuligheder. Se flere oplysninger om håndtering af affald i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald. Både kommunale indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder er såkaldte pligtordninger, der som hovedregel vil være fastsat regler om i et kommunalt regulativ.

Selv om der ikke er etableret en indsamlingsordning eller foretaget en konkret eller aktiv anvisning, anses affaldet for omfattet af anvisningspligten. Det er således ikke en betingelse for registreringspligten, at der er foretaget en konkret eller aktiv anvisning af det pågældende affald. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, der er afgørende for spørgsmålet om registreringspligt. Registreringspligten indtræder uanset, hvilken type anlæg, der er tale om. Det kan både være en almindelig kontrolleret losseplads, et specialdepot eller et deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse. Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med henblik på deponering, skal ligeledes registreres.

Virksomheder og anlæg, der på egen grund deponerer eget affald, er også registreringspligtige. Se SKM2005.102.VLD. Der var ikke grundlag for en fortolkning, hvorefter kun affald tilført udefra udløser afgift.

Hvis et anlæg er registreringspligtigt, fordi det modtager affald omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal der betales afgift af al affald, der tilføres anlægget. Det gælder også, selv om det pågældende affald ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Hvis anlægget ikke er registreringspligtigt i forvejen, skal anlægget registreres, og der skal betales affaldsafgift, såfremt der tilføres affald, som er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

Hvis der på en registreringspligtig virksomhed anvendes affald til bygge- og anlægsarbejder, skal der betales afgift af det anvendte affald.

Frem til 1. januar 2010 var specielle anlæg til destruktion af farligt affald fritaget for registreringspligten. Bestemmelsen er med virkning fra samme dato ændret til at omfatte specielle deponeringsanlæg til farligt affald. Samtidig er fritagelsen for registrering bortfaldet. Deponering af farligt affald på specielle deponeringsanlæg til farligt affald, herunder også midlertidig deponering med henblik på senere forbrænding og deponering på egen grund, er herefter omfattet af de almindelige bestemmelser om afgift på deponering af affald, herunder registreringspligt.

Udgangspunktet for betaling af affaldsafgift ved deponering af farligt affald i specielle deponeringsanlæg er, at affald til den pågældende virksomhed er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Det er dog ikke i alle tilfælde, at specielle deponeringsanlæg til farligt affald vil blive registreringspligtige på dette grundlag. Der er derfor fastsat regler om, at registreringspligten for de specielle anlæg til farligt affald gælder i alle tilfælde.

Eksempler fra praksis

En kommune havde drevet registreringspligtig virksomhed med modtagelse af anvisningspligtigt affald efter afmeldelse fra registrering. Se SKM2009.695.LSR.Uanset afmeldelsen indtræder der afgiftspligt ved tilførslen af anvisningspligtigt affald til virksomheden.

Et deponi, der var beliggende på et selskabs egen grund og som kun modtog affald fra selskabet, var registreringspligtigt. Se TfS1995, 172.

Et selskab foretog udspredning af gips- og papiraffald uden den fornødne tilladelse. Selvskabet var registreringspligtig og pligtig til at svare afgift ved tilførslen. Selskabet har indbragt sagen for domstolene. Se SKM2013.180.LSR.

Virksomheder og anlæg der er fritaget for registrering

Følgende virksomheder og anlæg er fritaget for registrering. Se AFFAL § 11:

Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter
Anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer
Genanvendelsesanlæg.

Ad 1) Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter

Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter er fritaget for registrering. Det er en betingelse, at deponiet er miljøgodkendt. Ved oprensningssedimenter forstås her oprenset materiale, der fremkommer i forbindelse med vandrensning.

Ad 2) Anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer

Jord og planterester fra vask af sukkerroer spredes normalt ikke tilbage på jorden, men tilføres specialdepoter, medmindre jorden kan nyttiggøres til andre formål. Dette sker for at hindre smittespredning af rizomania, der er en virus i sukkerroer.

Ad 3) Genanvendelsesanlæg

Kommunalbestyrelsen kan også anvise affald til genanvendelse. Genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder, der ikke foretager forbrænding eller deponering af affald, er ikke registreringspligtige.

Som genanvendelsesanlæg betragtes:

Regulære genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder
Anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald i bygge- og anlægsarbejder. Se bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald
Anvendelse af kompost til etablering af grøftekanter, parkanlæg og lignende under forudsætning af, at anvendelsen sker efter regler, der ikke medfører krav om miljøgodkendelse eller at anvendelsen ikke i sig selv er godkendelsespligtig
Nedknusningsanlæg, der modtager bygningsaffald og lignende til midlertidig opbevaring, indtil der er mulighed for at nedknuse affaldet til genanvendelige materialer
Sorteringsanlæg. Ved sorteringsanlæg forstås her anlæg, der modtager og sorterer affald.

Listen er ikke udtømmende.

Betingelser for fritagelse for registrering

Det er en betingelse for registreringsfritagelsen, at det pågældende anlæg ikke modtager andet anvisningspligtigt affald. Se AFFAL § 11, stk. 6.

Efter praksis accepteres afgiftsfri tilførsel til specialdepoter, der er etableret i forbindelse med en registreringspligtig virksomhed, hvis der er en skarp adskillelse mellem specialdepotet og den registreringspligtige virksomhed.

En betingelse for, at et genanvendelsesanlæg kan holdes uden for afgiftspligten er, at anlægget ikke er en integreret del af et deponi. Hvis genanvendelsesanlægget drives i tilknytning til et affaldsdeponi, er det et krav, at genbrugsmaterialet holdes skarpt adskilt fra det afgiftspligtige affald.

Ved adskillelse mellem en registreringspligtige virksomhed og et genanvendelsesanlæg eller et specialdepot, er det i særlig grad de fysiske forhold, der er afgørende. Eksempler på accepteret adskillelse er hegn, herunder flytbare hegn, jordvold samt naturlig adskillelse som fx en bæk.

Eksempler fra praksis

Der var ikke en opdeling af områder, der var afgiftspligtige og områder, hvor der kan ske fritagelse for registrering eller områder, hvor der kan ske genanvendelse af tilførte materialer. Se SKM2009.695.LSR. Hele området blev derfor betragtet som registreringspligtigt deponi.

Principperne for adskillelse af et komposteringsanlæg og et registreringspligtigt affaldsdepot er beskrevet i SKM2003.296.LSR.

For at anse anlægget som et genanvendelsesanlæg, er det en betingelse, at opbevaringen på anlægget er af midlertidig karakter. Er opbevaringen af en sådan karakter, at der ikke længere er tale om en midlertidig opbevaring, medfører det registreringspligt.

Anvendelse af rent, sorteret affald i bygge- og anlægsarbejder udløser ikke registreringspligt, når anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Se bekendtgørelse nr. 1662 af 21. december 2010 om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald. Regelsæt om anvendelse af uorganiske restprodukter i bygge- og anlægsarbejder fastsætter kvalitetskrav til de pågældende restprodukter og indeholder bestemmelser om, til hvilke formål og i hvilke mængder fx lagtykkelser m.m., restprodukterne kan anvendes. Anvendelse af affald i bygge- og anlægsarbejder, der ikke er omfattet af den særlige regulering for byggearbejde, men reelt er deponering, er omfattet af den kommunale anvisningspligt og dermed ikke fritaget for registrering. Det samme gælder for anvendelse af affald, der ikke opfylder de kvalitetskrav, der er fastsat i regler om genanvendelse af restprodukter i bygge- og anlægsarbejder, og anvendelse af affaldet til andre formål eller i større mængder end tilladt efter de pågældende regler.

Andre anvendelser og situationer der er fritaget for registrering

Følgende anvendelser er fritaget for registrering. Se AFFAL § 11:

Restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse, der anvendes i bygge- og anlægsarbejder
Ren jord
Rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje
Driftsstop på registreret forbrændingsanlæg.

Ad 1) Restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse, der anvendes i bygge- og anlægsarbejder

Det er en forudsætning for fritagelsen, at anvendelsen af restprodukterne er miljøgodkendt enten efter en godkendelse udstedt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller, at anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Opfyldning af inddæmmet areal med restprodukter fra kraftværk blev anset som bygge- og anlægsarbejde, selv om der ikke forelå nærmere udformning af planer. Se SKM2003.246.HR.

Ad 2) Ren jord

Ren jord og jordtippe er ikke omfattet af registreringspligten. Det er en betingelse for fritagelsen, at der kun deponeres ren jord til fri anvendelse på pladsen.

Ad 3) Rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje

Fritagelsen omfatter anvendelse af rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje. Bygningsaffaldet må kun bestå af forsorterede, rene stenmaterialer, forsorteret, rent beton og forsorterede, rene uglaserede teglmaterialer. Ved teglmaterialer forstås mursten og teglsten.

Byggematerialet må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenede stoffer. Træ og andet organisk materiale samt tjæreholdige materialer skal være fjernet. Der må ikke forefindes PCB-fugemasse eller rester fra skorstene eller lignende.

►Se også afsnit E.A.7.3.3 for under hvilke betingelser bygningsaffald kan anvendes afgiftsfrit til interimsveje på et registreringspligtigt anlæg◄.

Ad 4) Driftsstop på registreret forbrændingsanlæg

Lejlighedsvis modtagelse af affald fra et registreret forbrændingsanlæg på grund af driftsstop udløser ikke registreringspligt for modtageren. Det er en betingelse, at affaldet ikke har kunnet afleveres til en anden registreret virksomhed. Det registrerede forbrændingsanlæg skal veje affaldet og betale affaldsafgiften.

Anmeldelse til registrering

Anmeldelse til registrering sker hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2003.246.HR	Opfyldning af inddæmmet areal med restprodukter som slagger og flyveaske fra kraftværk med henblik på at deponere affald og på at anvende det indvundne areal til udvidelse af værkets kulpladser og produktionsanlæg. Anset som bygge- og anlægsarbejde selv om der ikke forelå nærmere udformning af planer. Se AFFAL § 11, stk. 5, 2. pkt. Ikke afgiftspligt.
SKM2003.26.HR	Deponering af eget affald på egen grund omfattes ikke af registreringspligten og dermed afgiftspligten. Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.	Afgørelsen er fra før ændring ved lov nr. 1224 af 27.12.1996 med virkning fra 1. januar 1997. Efter lovændringen er der registreringspligt og afgiftspligt for deponering af eget affald på egen grund. Se lignende sag om mangel på hjemmel til at opkræve affaldsafgift af eget affald som blev afbrændt i kraftvarmecentral SKM2002.68.ØLR Se sag TfS 1997, 176 Et skibsværft havde på sit område indrettet en affaldsplads, hvorpå der deponeredes produktions- og byggeaffald fra værftet. Kommunens havde meddelt, at drifts- og sikkerhedsforanstaltningerne var forsvarlige. Kommunens skrivelse kunne ikke forstås som en anvisning af affald. Fritaget for registreringspligt og afgift. Efter lovændringen er det ikke en betingelse at kommunen har foretaget en aktiv anvisning.
Landsretsdomme
SKM2014.43.VLR	Forurenet jord blev tilført et genanvendelsesanlæg og renset. Herefter blev jorden tilført de voldanlæg, der omgav det samlede anlæg. Jorden kunne anses for "ren" (til fri genanvendelse). Genanvendelsesanlægget var en del af et miljøanlæg, hvor der også blev deponeret afgiftspligtigt affald. Landsretten fandt, at der efter affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, ikke var hjemmel til at opkræve affaldsafgift af jorden, når jorden var tilført anlægget med henblik på genanvendelse. Det kunne heller ikke lægges til grund, at en betingelse - om at et genanvendelsesanlæg ikke må være en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg - konsekvent var håndhævet i praksis i tilfælde som det foreliggende. Der kunne således ikke opkræves afgift af forurenet jord tilført anlægget med henblik på genanvendelse. Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt.
SKM2005.102.VLR	Restprodukter bestående af spåner og fraskær fra fremstilling af højtalerkabinetter blev anvendt som brændsel i virksomhedens eget fyringsanlæg. Virksomheden har som registreringspligtig virksomhed fået tilført affald til sit eget forbrændingsanlæg og skal betale afgift efter reglerne om afbrænding af eget affald. Ikke grundlag for en fortolkning, hvorefter kun affald tilført udefra udløser afgift. Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt.
Byretsdomme
SKM2014.321.BR	En større landbrugsejendom med betydelige landbrugsarealer blev anset for registreringspligtig i henhold til affaldsafgiftslovens § 11, idet godset over en periode på 5 år mod betaling havde modtaget større mængder gipspapiraffald, der var opstået som et restprodukt fra en gips-indvindingsvirksomhed til deponering på godset. Affaldet var derfor afgiftspligtigt, jf. affaldsafgiftslovens § 9. Godset havde ikke tilladelse til at kompostere kommunalt have- og parkaffald og slam fra kommunen. Godset havde i stedet udbragt gipspapiraffaldet på sine marker uden at have fået tilladelse hertil fra kommunen efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Affaldet opfyldte ikke betingelserne for at blive anset for et homogent biprodukt i henhold til de dagældende affaldsbekendtgørelser, som var undtaget fra den kommunale anvisningspligt, og affaldet var endvidere ikke omfattet af bilaget til slambekendtgørelsen over materialer og stoffer, som kan udbringes på landbrugsjord uden tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Afgiftspligt.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.180.LSR	Et selskab foretog udspredning af gips- og papiraffald uden den fornødne tilladelse. Selskabet var registreringspligtigt og pligtig til at svare affald ved tilførslen.	Byretten stadfæstede Landsskatterettens kendelse, se SKM2014.321.BR
SKM2009.695.LSR	En kommune ansås for affaldsafgiftspligtig for deponering af affald, herunder spildevandsslam, efter afmeldelse fra registrering. Kommunen havde efter afmeldelsen fortsat drevet registreringspligtig virksomhed med modtagelse af henholdsvis anvisningspligtigt affald, samt spildevandsslam og ristesand. Afgiftspligten indtræder ved tilførslen til kommunens afgiftspligtige område. Der var ikke nogen opdeling af områder, der er afgiftspligtige efter hovedreglen og områder, hvor der kan ske fritagelse for registrering eller områder, hvor der kan ske genanvendelse af tilførte materialer. I afgiftsmæssig forstand måtte hele området betragtes som et deponi. Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt.
SKM2009.140.LSR	Hvis forbrænding af affald skal anses for medforbrænding, skal materialerne indgå i virksomhedens primære produktion. Af et fælleskommunalt interessentskabets afbrænding af affald fremstilles elektricitet og varme. Fremstilling af energi anses ikke for udnyttelse af materialer i affaldet og kan ikke karakteriseres som medforbrænding. Affaldet anvendes som brændsel. Se AFFAL §§ 11 og 12. Afgiftspligt.
SKM2003.296.LSR	Et komposteringsanlæg til haveaffald, der var beliggende i tilslutning til kommunens registrerede losseplads, var ikke en del af lossepladsen. Der skulle derfor ikke betales affaldsafgift af haveaffald, der blev tilført komposteringsanlægget. Se AFFAL §§ 9 og11. Ikke afgiftspligt.
TfS2000, 610	En deponeringsvirksomhed, der modtog flyveaske fra et kraftvarmeværk kunne ikke afregne affaldsafgift med 210 kr. pr. ton. Virksomheden skulle betale 335 kr. pr. ton, idet der ikke var hjemmel til at foretage en afgiftsmæssig fordeling i et tilfælde som det foreliggende. Flyveasken var heller ikke deponeret på et deponeringsanlæg omfattet af bestemmelsen om den lave afgiftssats. Se AFFAL §§ 10 og 11. Afgiftspligt.
TfS1999, 582	Et kraftvarmeværk B, der fik tilført affald til forbrænding, var registreringspligtig. I/S A, der havde en samarbejdsaftale med B om opførelse og drift af B, herunder indsamling og aflevering af affald til B, kunne ikke anses for registreringspligtig. Se AFFAL §§ 9 og 11. Afgiftspligt.
SKAT
SKM2014.435.SR	Skatterådet bekræfter, at der ikke skal svares afgift efter affaldsafgiftsloven ved brug af ren jord og lettere forurenet jord til terrænregulering på en nedlukket deponeringsenhed beliggende på aktivt affaldsbehandlingsanlæg. Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.
SKM2006.728.SR	Hvis der ikke er tale om restprodukter fra egen eller anden produktion, og der ikke er tale om anvisningspligtigt affald omfattet af affaldsbekendtgørelsen, er der afgiftsfrihed efter affaldsafgiftsloven ved afbrænding af rapsolie og palmeolie i selskabets kraftcentral. Se AFFAL §§ 9 og 11. Ikke afgiftspligt.
TfS1995, 172	Et deponi, der var beliggende på et selskabs egen grund, og som kun modtog affald fra selskabet, var registreringspligtigt. Selskabet modtog byggeaffald (murbrokker, jord og lignende) og produktionsaffald (træ, isoleringsmateriale, defekt forsyningsmateriale, sandblæsningsmidler, stålsand, elektrodeslagger, gulvopfej og lignende). Se AFFAL § 11. Afgiftspligt.