Indhold

Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet ud af Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringsstedet som udgangspunkt er Danmark ifølge hovedreglen i ML § 16, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Eksempel.

Lovgrundlag

ML § 16, stk. 5 har xfra 1. januar 2015x følgende ordlyd:

"For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, anses leveringsstedet dog ikke for at være her i landet, hvis ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person her i landet eller i et andet EU-land og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes udenfor EU."

Se lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 4, og § 11, stk. 2.

Momssystemdirektivets artikel 59a, litra a), har ►fra 1. januar 2015◄ følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56, ►58◄ og 59, anse

a) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted uden for Fællesskabet"

Se Direktiv 2008/8/EF, artikel ►5◄, nr. 3).

Regel

For ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1 (der som udgangspunkt alle er omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 4), er leveringsstedet alligevel ikke Danmark, selv om leverandøren er etableret i her, hvis ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes udenfor EU. Se ML § 16, stk. 5, ►som ændret ved lov nr. 554 af 2. juni 2014, § 1, nr. 4 og 6, og § 11, stk. 2.◄

Reglen glæder, uanset om kunden er etableret i Danmark eller et andet EU-land.

Hvis kunden er etableret i et tredjeland gælder reglen derimod ikke. Ifølge en særregel i ML § 21 d, stk. 1 er leveringsstedet som udgangspunkt ikke Danmark, hvis ydelserne er omfattet af ML § 21 d, stk. 1, og bliver leveret til ikkeafgiftspligtige personer udenfor EU. Se afsnit D.A.6.2.8.13 om diverse ydelser, der leveres til kunder udenfor EU (ML § 21 d).

ML § 16, stk. 5 gælder for følgende typer af ydelser:

• Overdragelse af rettigheder. Se afsnit D.A.6.2.6.3.
• Reklameydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.4.
• Rådgivning. Se afsnit D.A.6.2.6.5.
• Forpligtelse til undladelse. Se afsnit D.A.6.2.6.6.
• Visse finansielle ydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.7.
• Arbejdskraft. Se afsnit D.A.6.2.6.8.
• Udlejning af løsøregenstande. Se afsnit D.A.6.2.6.9.
• Transport og transmission af gas, elektricitet varme og kulde. Se afsnit D.A.6.2.6.10.

En samlet skematisk oversigt over udnyttelseskriteriets anvendelse på ydelser nævnt i ML § 21 d, stk. 1, findes i afsnit D.A.6.2.6.2 om fastlæggelse af stedet for den faktiske benyttelse eller udnyttelse. 

Bemærk

Udnyttelseskriteriet gælder kun for ydelser, der udnyttes udenfor EU. Selv om en ydelse omfattet af ML § 16, stk. 4, faktisk udnyttes i et andet EU-land, er leveringsstedet Danmark, når leverandøren er etableret her.

Se også

Se også:

• Afsnit D.A.6.2.6 om faktisk benyttelse eller udnyttelse
• Afsnit D.A.6.2.8.13 om ydelser omfattet af ML § 21 d, der leveres til kunder uden for EU.

Eksempel

En dansk advokatvirksomhed repræsenterer en svensk privatperson i en retssag i Norge. Da ydelsen udnyttes udenfor EU, er leveringsstedet ikke Danmark. Den danske advokatvirksomhed skal derfor ikke opkræve dansk moms.