C-62/12, Galin Kostov
|
Momssystemdirektivets artikel 12, stk. 1, skal fortolkes således, at den kun omfatter personer, som ikke allerede er momspligtige af deres primære økonomiske virksomhed. Hvad derimod angår en afgiftspligtig person, ville det ikke være i overensstemmelse med navnlig formålet om en så enkel og generel momsopkrævning som muligt at fortolke momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit, således, at begrebet "økonomisk virksomhed" i denne bestemmelse ikke omfatter en form for virksomhed, der, selv om den kun udøves lejlighedsvis, falder ind under den generelle definition af dette begreb i den nævnte bestemmelses første punktum, og som udøves af en afgiftspligtig person, som desuden på en varig måde udøver en anden form for økonomisk virksomhed i henhold til momssystemdirektivet. Det forelagte spørgsmål skal besvares med, at momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af sin virksomhed som selvstændig foged, skal anses for "afgiftspligtig" af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør virksomhed i henhold til momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit.
|
|
SKM2013.517.ØLR
|
Landsretten fastslog, at sagsøgeren var momspligtig af sit udlån af ansatte privatbanetjenestemænd til et datterselskab, som var operatør på en række lokalbaner, og som påtog sig at afholde alle personalerelaterede omkostninger.
|
Landsretten havde tidligere nægtet forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen i sagen, jf. kendelse i SKM2013.352.ØLR.
|
SKM2013.352.ØLR
|
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren (en lokalbane) skal opkræve moms af værdien af udlejede/udlånte medarbejdere. Sagsøgeren har anmodet om, at der blev stillet præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektiv.
Spørgsmålene vedrørte
1) virksomhedsoverdragelsesbegrebet i 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 8,
2) begreberne "økonomisk virksomhed" og "levering mod vederlag, jf. henholdsvis 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1 og artikel 2, nr. 1, og
3) opgørelsen af afgiftsgrundlaget, jf. artikel 11, afsnit A, 1, litra a, i 6. momsdirektiv.
Sagsøgte havde protesteret mod præjudiciel forelæggelse.
Landsretten fandt for det første, at der ikke var rimelig tvivl om fortolkningen af virksomhedsoverdragelsesbegrebet, jf. sag C-497/01, Zita Modes Sárl, og sag C-444/10, Schriever.
Landsretten fandt endvidere, at der ikke var rimelig tvivl om fortolkningen af begreberne "økonomisk virksomhed" og "levering mod vederlag", jf. sag C-276/97, Kommissionen mod Frankrig, og sag C 246/08, Kommissionen mod Finland.
Landsretten fandt endelig, at der heller ikke var rimelig tvivl om fortolkningen af artikel 11, afsnit A, 1, litra a, om opgørelsen af afgiftsgrundlaget, jf. sag C-40/09, Astra Zeneca.
Sammenfattende fandt landsretten således ikke, at der i forhold til sagen var tvivl om forståelsen af de i 6. momsdirektiv påberåbte regler, som nøvendiggjorde en forelæggelse for EU-domstolen. Anmodningen om forelæggelse for EU-domstolen blev derfor ikke taget til følge.
|
|
SKM2004.369.ØLR
|
Det dansk-tysk ejede statslige rederiselskab Scanlines Danmark A/S var momspligtig af selskabets udlån mod vederlag af tjenestemænd og "selskabstjenestemænd" til datterselskabet Sydfynske A/S. Denne aktivitet måtte anses for økonomisk virksomhed efter ML § 3, stk. 1, der skal fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 4 (nu momssystemdirektivets artikel 9).
Det havde ingen betydning, at der ved udlejningen ikke var tilsigtet et økonomisk overskud.
Det forhold, at Scanlines ifølge lov var forpligtet til at beskæftige de pågældende tjenestemænd, kunne heller ikke føre til et andet resultat.
|
Scanlines Danmark A/S blev ikke anset for omfattet af ML § 3, stk. 2, nr. 3, som heller ikke kunne finde analog anvendelse. Se evt. afsnit D.A.3.2 om andre momspligtige personer.
|
SKM2007.243.SR
|
Ankenævnet på Energiområdet blev anset for at være en afgiftspligtig person. Generelle bidrag fra energiselskaberne, som opkræves af Energistyrelsen på nævnets vegne, skulle anses for vederlag for leverancer til energiselskaberne. Bidragene var derfor momspligtige.
Ankenævnet var ikke omfattet af den begrænsede momspligt for andre offentlige institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder, men derimod af den almindelige momspligt for juridiske og fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.
|
Se evt. afsnit D.A.3.2 om momspligt for offentlige institutioner.
|