Indhold
Dette afsnit omhandler reglerne om fællesregistrering. Se ML § 47, stk. 4.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Koncernforbundne selskaber
- Konsekvenser af fællesregistrering
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet, kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed. Se ML § 47, stk. 4.
Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten for fællesregistreringen skal opgøres under ét.
Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen. Se ML § 46, stk. 7.
Udenlandske virksomheder registreret ved herboende repræsentant
Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, fx fordi der leveres varer eller ydelser med leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Begrebet etablering indebærer altså, at den udenlandske virksomhed skal oprette filial, datterselskab eller lignende her i landet.
Koncernforbundne selskaber
To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.
Det er en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af det samme selskab (moderselskabet mv.).
Selskaber med momsregistreringspligtige aktiviteter kan blive fællesregistreret med:
- selskaber med ikke-registreringspligtige aktiviteter
- selskaber uden økonomiske aktiviteter.
Konsekvenser af fællesregistrering
En fællesregistrering indebærer, at der ikke skal betales moms af intern omsætning mellem de fællesregistrerede virksomheder. Intern omsætning skal heller ikke indgå i beregningen af hel eller delvis fradragsret.
Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i en koncern.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige
|
xMedlemmerne af en fællesregistrering udgør tilsammen en afgiftspligtig person. Hvis en filial i et EU-land af et selskab med hjemsted i et tredjeland er medlem af en fællesregistrering i EU-landet, så kan hjemstedet og filialen derimod ikke betragtes en og samme afgiftspligtige person. Levering af ydelser fra hjemstedet til filialen udgør derfor momspligtige transaktioner. Fællesregistreringen er betalingspligtig for modtagelsen af ydelserne.x
|
xSKAT læser dommen sådan, at filialen udgjorde et fast forretningssted.x
|
C-95/11, Kommissionen mod Danmark
|
Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet) ved at give ikke-afgiftspligtige personer mulighed for at deltage i en gruppe af personer, der ikke kan betragtes som én enkelt merværdiafgiftspligtig person (herefter en "momsgruppe").
Kommissionen har ikke godtgjort, at målene med momsdirektivets artikel 11 taler for en fortolkning, hvorefter ikke-afgiftspligtige personer ikke kan indgå i en momsgruppe, og Danmark frifindes.
|
|
C-85/11, Kommissionen mod Irland
|
Europa-Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssytem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet"), idet denne medlemsstat tillader ikke-afgiftspligtige personer at være medlemmer af en gruppe personer, der betragtes som én enkelt person, der skal erlægge merværdiafgift (herefter henholdsvis "momsgruppe" og "moms").
Kommissionen har ikke godtgjort, at målene med momssystemdirektivets artikel 11 taler for en fortolkning, hvorefter ikke-afgiftspligtige personer ikke kan indgå i en momsgruppe, og Irland frifindes.
|
|
C-480/10, Kommissionen mod Sverige
|
Europa-Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet"), idet denne medlemsstat i praksis forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én person, der skal erlægge merværdiafgift (herefter henholdsvis en "momsgruppe" og "moms"), for udbydere af tjenesteydelser på finans- og forsikringsområdet.
Kommissionen var af den opfattelse, at bestemmelserne i den svenske momslov er i strid med momssystemdirektivets artikel 11, for så vidt de begrænser anvendelsen af momsgruppeordningen til udbydere af finansydelser og forsikringsydelser.
Kongeriget Sverige har gjort gældende, at det med henblik på at hindre momssvig og momsunddragelse besluttede at begrænse muligheden for at danne en momsgruppe i henhold til momssystemdirektivets artikel 11, stk. 2, til virksomheder, der direkte eller indirekte er undergivet finansinspektion, og som derved er omfattet af en offentlig kontrolordning.
Det fastslås, at Kommissionen ikke har godtgjort, at begrænsningen af anvendelsen af den ordning, der er fastsat i momsdirektivets artikel 11, til virksomheder på finans- og forsikringsområdet var i strid med EU-retten.
|
|
SKAT
|
SKM2009.119.SR
|
Når en afgiftspligtig person er etableret, dvs. har sin hjemsted eller et fast forretningssted i momslovens forstand, både her og i udlandet, er det kun den danske etablering, der kan blive del af en dansk fællesregistrering efter ML § 47, stk. 4. Den danske etablering og den udenlandske etablering bliver derfor to forskellige momspligtige personer som følge af, at den danske etablering deltager i fællesregistreringen, mens den udenlandske etablering stadig er del af den oprindelige momspligtige person.
|
|
SKM2007.295.SR
|
At spørger indgår i en fællesregistrering efter momsloven i et andet land kan ikke sidestilles med, at selskaberne kan anses for fællesregistreret efter den danske momslovs § 47, stk. 4, idet momsloven i det andet land alene finder anvendelse i dette land. Ved anvendelsen af den danske momslov må der derfor lægges vægt på, at selskaberne hver især udgør selvstændige juridiske personer.
|
|