Indhold

Afsnittet beskriver de regler, der gælder for beskatning af fri datakommunikationsforbindelse, som den selvstændigt erhvervsdrivende har til rådighed for sin private brug.

Afsnittet indeholder:

  • Beskatning af datakommunikationsforbindelse
  • Ægtefællerabat
  • Betingelse om adgang til virksomhedens netværk
  • Rådighed en del af året
  • Fri telefon og datakommunikation
  • Flere af hvert gode.

Beskatning datakommunikationsforbindelse

Selv om den erhvervsdrivende kan råde privat over virksomhedens datakommunikationsforbindelse, fx en internetforbindelse, bliver han eller hun (fra og med den 1. januar 2012) ikke beskattet,

  • hvis forbindelsen via computeren giver adgang til virksomhedens netværk, eller
  • hvis virksomheden drives fra hjemmet.

Virksomheden drives uden for hjemmet

Hvis virksomheden drives uden for hjemmet, skal datakommunikationsforbindelsen forbinde den erhvervsdrivendes arbejdscomputer med virksomhedens netværk, hvorved der skabes adgang til samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. I så fald bliver den selvstændige ikke beskattet af frit internet, heller ikke selv om han eller hun også kan bruge datakommunikationsforbindelsen privat. Se LL § 16, stk. 14, 2. pkt.

Hvis ikke datakommunikationsforbindelsen skaber adgang til virksomhedens netværk, bliver den erhvervsdrivende beskattet af fri datakommunikationsforbindelse efter samme regler, som gælder for fri telefon.

Det vil sige, at den selvstændige bliver beskattet af 2.600 kr. årligt (2015). Beløbet reguleres efter PSL § 20..

Værdien af fri datakommunikationsforbindelse er arbejdsmarkedsbidragspligtig virksomhedsindkomst. Se AMBL § 4, stk. 1, jf. PSL § 3, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.C.2.1.4.4.2 om telefoner, herunder regel og beskatning af fri telefon.

Virksomheden drives fra hjemmet

Hvis virksomheden drives fra hjemmet, bliver den erhvervsdrivende ikke beskattet af fri datakommunikationsforbindelse. Der stilles i den situation ikke krav om, at datakommunikationsforbindelsen skal skabe adgang til virksomhedens netværk.

Skatteministeriet har nemlig i et svar til Danske Advokater udtalt, at det efter omstændighederne ikke er en betingelse for at undgå beskatning, at en datakommunikationsforbindelse, der benyttes erhvervsmæssigt, skal give adgang til netværket i en virksomhed, der drives fra bopælen. Forklaringen er, at den selvstændigt erhvervsdrivende med virksomhedens placering i samme ejendom som bopælen har adgang til samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.

Ægtefællerabat

Hvis den selvstændige har en ægtefælle, og begge beskattes af fri telefon og/eller fri datakommunikationsforbindelse, kan de få rabat.

Det betyder, at hver af ægtefællerne får reduceret det beløb, de skal beskattes af, med 25 pct. for hver ægtefælle, hvis begge ægtefæller beskattes af goderne.

For ægtefæller, der beskattes af goderne hele året, bliver det skattepligtige beløb på den måde reduceret med 650 kr., nemlig fra 2.600 kr. til 1.950 kr. årligt. Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 4. pkt.

Ægtefællerne skal opfylde følgende betingelser for at få nedsættelsen:

  • De skal være gift
  • Ægtefællerne skal være samlevende ved årets udgang
  • Ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne i indkomståret skal udgøre 3.500 kr. (2015). Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 5 pkt.

Kun ægtefæller

Denne rabatregel gælder kun ægtefæller og derfor ikke ugifte, samlevende personer. Registreret partnerskab sidestilles med ægteskab, og ægtefællerabatten gælder derfor tilsvarende for registrerede partnere.

Samlevende ved årets udgang

Det er en betingelse for at opnå rabatten, at ægtefællerne lever sammen ved indkomstårets udgang. Hvis ægteparret er blevet gift i løbet af indkomståret, har de ret til ægtefællerabatten for hele indkomståret. Det gælder, uanset hvor sent på året, de har giftet sig. Denne afgrænsning svarer til personskattelovens regler om overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Se afsnit C.A.5.8 om beskatning af ægtefæller.

Skattepligtig værdi på mindst 3.500 kr.

Ægtefællerne kan få nedsættelsen, hvad enten de beskattes af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hele indkomståret, eller ægtefællerne - eller bare den ene - er omfattet af beskatningen en del af indkomståret. Det kræves heller ikke, at ægtefællerne er omfattet af beskatningen samtidig.

Dog skal ægtefællernes samlede skattepligtige værdi i indkomståret af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, udgøre mindst 3.400 kr. Dvs. at ægtefællerne inden for indkomståret til sammen skal beskattes af goderne i mindst 16 måneder.

Eksempelvis kan ægtefællerne være beskattet af goderne i hver 8 måneder inden for indkomståret, eller den ene ægtefælle i fx 12 måneder og den anden i 4 måneder.

Betingelsen er indsat for at undgå, at ægtefællerne spekulerer i at lade den ene have fri telefon eller datakommunikationsforbindelse i en måned, for at den anden ægtefælle, der har fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse hele året, kan opnå nedsættelsen på de 25 pct.

Se også

Se også afsnit C.C.2.1.4.4.2.1 om reglerne om telefon, herunder ægtefællerabat.

Betingelse om adgang til virksomhedens netværk

For at en erhvervsdrivende, der driver virksomhed uden for hjemmet, skal undgå at blive beskattet af fri datakommunikationsforbindelse, skal forbindelsen give adgang til virksomhedens netværk.

Det betyder, at den selvstændige skal have adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter, som han eller hun har på arbejde i virksomheden.

Med betingelsen om, at der skal være adgang til virksomhedens netværk, stilles der ikke krav om, at den selvstændige skal have adgang til præcist de samme funktioner og dokumenter, som hvis han eller hun arbejdede i virksomheden.

Dog skal den selvstændige have adgang til funktioner og dokumenter mv. af en sådan karakter, at han eller hun kan varetage en væsentlig del af sine opgaver i virksomheden. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at den selvstændige kun kan komme ind på virksomhedens hjemmeside eller blot har adgang til at læse eller sende sine mails, se i sin kalender osv.

Hvis den selvstændige, der driver virksomhed uden for hjemmet, ikke opfylder dette krav, skal han eller hun betale skat af fri datakommunikationsforbindelse på 2.600 kr. pr. år (2015) Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt., samt § 16, stk. 14, 2. pkt., modsætningsvist.

Hvis den selvstændige har både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, beskattes han eller hun af samlet 2.600 kr. (2015). Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12 1. pkt.

Hvis den selvstændige slet ikke bruger datakommunikationsforbindelsen arbejdsmæssigt, er udgiften hertil en privat, ikke fradragsberettiget udgift, som er virksomheden uvedkommende. Se SL § 6 in fine.

Rådighed en del af året

Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har haft fri datakommunikationsforbindelse en del af året, skal han eller hun kun beskattes af et mindre beløb, der svarer til forholdet mellem det antal måneder, den selvstændige har kunnet bruge forbindelsen privat, og et år.

Fri telefon og datakommunikation

Hvis en erhvervsdrivende har både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse, beskattes han eller hun af et samlet beløb på 2.600 kr. (2015). Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt.

Hvis den erhvervsdrivende kun råder privat over et af goderne, fx en fri datakommunikationsforbindelse, uden at den giver adgang til virksomhedens netværk, bliver han eller hun også beskattet af 2.600 kr. (2015). Se LL § 16, stk. 14, 1. pkt., jf. stk. 12, 1. pkt.

Flere af hvert gode

Beskatning af fri datakommunikation forudsætter, at den selvstændigt erhvervsdrivende kan bruge godet (goderne) til private formål.

Den selvstændiges mulighed for at bruge en datakommunikationsforbindelse privat omfatter også, at øvrige personer i husstanden kan anvende godet privat.

Dog må den selvstændige ikke stille goderne til rådighed direkte for sin ægtefælle, sine børn, venner m.fl., så de kan bruge dem privat.

Herudover er der grænser for, hvor mange datakommunikationsforbindelser, den enkelte erhvervsdrivende må råde over privat, uden at det får skattemæssige konsekvenser. Det vurderes konkret, og i den forbindelse ser SKAT på, om hensynet til virksomhedens drift reelt begrunder, at den selvstændige har fx to datakommunikationsforbindelser, som han eller hun kan bruge privat. Måske har den erhvervsdrivende flere boliger (fx helårshus og fritidshus), måske har datakommunikationsforbindelserne forskellige anvendelsesmuligheder, der samlet matcher virksomhedens driftsmæssige behov.

Hvis goderne er stillet til rådighed direkte for medlemmer af husstanden, så de kan bruge dem privat, og/eller at antallet af goder savner en driftsmæssig begrundelse, medfører det, at udgiften til datakommunikationsforbindelsen anses for en privat, ikke fradragsberettiget udgift, der er virksomheden uvedkommende. Se SL § 6 in fine.

Se også

Se også afsnittene: