Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår og under hvilke betingelser SKAT kan godtgøre eller fritage for betalingen af import- og eksportafgifter (told). Lovgrundlaget findes i TK Artikel 236 og artikel 220, stk. 2.

Afsnittet indeholder:

  • Hvornår kan SKAT godtgøre eller fritage for ikke skyldige import- eller eksportafgifter?
  • Ansøgning og ansøgningsfrist
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser.

Hvornår kan SKAT godtgøre eller fritage for ikke skyldige import- eller eksportafgifter?

SKAT kan godtgøre told, hvis

  • beløbene på betalingstidspunktet ikke var skyldige efter lovgivningen, eller
  • afgifterne er blevet bogført i strid med TK artikel 220, stk. 2.

SKAT kan give fritagelse for told , hvis

  • beløbene på bogføringstidspunktet ikke var skyldige efter lovgivningen, eller
  • afgifterne er blevet bogført i strid med TK artikel 220, stk. 2.

Ansøgeren skal skriftligt søge SKAT om godtgørelse eller fritagelse, se afsnittet om ansøgning nedenfor.

Situationer, hvor SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, er fx:

  • Varernes værdi er forkert pga. leverandørens fejl.
  • Varernes værdi er forkert pga. varemodtagerens fejl.
  • Varernes værdi er forkert pga., at varerne er blevet beskadiget eller er bortkommet.
  • Varernes mængde er angivet forkert.
  • Varernes art er angivet forkert.
  • Præferencedokumentation fremlægges efterfølgende.

SKAT kan også bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis

  • varemodtageren ved angivelse af varer til fri omsætning fejlagtigt har undladt at ansøge om hel eller delvis toldfritagelse
  • varerne var T2 varer, men ved en fejl blev angivet til fortoldning. 

Varernes værdi er forkert pga. leverandørens fejl

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den, der er blevet oplyst til SKAT - og at det skyldtes en fejl fra leverandørens side.

Det kan fx være i situationer, hvor

  • der var uoverensstemmelse mellem den varemængde, der er blevet faktureret, og den varemængde, der er modtaget
  • varerne var behæftet med fabrikationsfejl
  • varerne var leveret i en ringere kvalitet end bestilt, fx fordi der ved fremstillingen var anvendt ringere materialer, eller fordi forarbejdningen var dårlig
  • fakturabeløbet var for højt som følge af regnefejl
  • varernes enhedspris var faktureret med et højere beløb eller i en anden valuta, end der lå til grund for salget
  • fakturaen ikke svarede til de bestilte og leverede varer.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:

  • Korrespondance med den udenlandske leverandør
  • Kreditnota
  • Ordrekopi
  • Ordrebekræftelse
  • Tilsagn om erstatningsleverance
  • Tilsagn om efterlevering af manglende varer.

Varernes værdi er forkert pga. varemodtagerens fejl

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren kan dokumentere, at varerne havde en lavere værdi end den, der er blevet oplyst til SKAT - og det skyldtes en fejl fra varemodtagerens side.

Det kan fx være i situationer hvor

  • der var begået en regnefejl ved udregning af toldværdien
  • der var anvendt forkert kurs ved omregning fra fremmed valuta til danske kroner
  • toldpligtige omkostninger var medregnet med forkerte beløb
  • en fradragsberettiget rabat ikke var fratrukket
  • levering var DDP (leveret told betalt). Der var i fakturaen indregnet told og moms, fordi leverandøren havde lovet at levere varerne, hvor alt er betalt, og fortoldningen skulle ske i leverandørens navn. Importøren har i stedet for selv fortoldet varerene, og beløbet på fakturaen er derfor for høj, fordi den indeholder told og moms
  • der var fremlagt en anden faktura end den, der vedrørte varerne

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:

  • Korrespondance med den udenlandske leverandør
  • Kreditnota
  • Ordrekopi
  • Ordrebekræftelse.

Varernes værdi er angivet forkert pga. beskadigelse og bortkomst

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren søger om og dokumenterer, at varerne på tidspunktet for angivelsen til fri omsætning havde en lavere værdi end angivet, fordi de før indførslen

  • var blevet beskadiget under transport, omladning eller oplagring, fx ved vand- eller røgskade
  • var helt eller delvist bortkommet.

SKAT kan også bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis beskadigelsen er opstået i tidsrummet mellem midlertidig opbevaring (MIG og MIO) og angivelsen til fortoldning.

SKAT kan ikke bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis beskadigelsen er opstået, efter at varerne er blevet frigivet.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx vedlægge:

  • Skadesanmeldelse
  • Skadesrapport fra et forsikringsselskab
  • Politirapport.

Når varernes mængde er angivet forkert

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at mængden af varer blev angivet forkert.

Denne bestemmelse gælder for tilfælde, hvor told og afgifter helt eller delvist beregnes efter en specifik toldsats, fx en toldsats pr. vægt eller pr. liter. Toldsatserne findes på Kommissionens hjemmeside: Taric-konsultation.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx fremlægge korrespondance med

  • den udenlandske leverandør, eller
  • transportvirksomheden.

Når varernes art er angivet forkert

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at varerne ved angivelsen til fri omsætning blev henført under en forkert varekode, så toldsatsen blev forkert. Se varekoden på: Taric-konsultation.

Dokumentation

Som dokumentation kan ansøgeren fx fremlægge:

  • Varerne
  • Varekataloger
  • Varebeskrivelser
  • Dokumentation fra tidligere indførsler af tilsvarende varer

Manglende anmodning om toldfritagelse

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, hvis varemodtageren kan dokumentere, at der kunne være bevilliget godtgørelse eller fritagelse på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.

Det kan fx være i situationer, hvor varer var berettiget til:

Præferencetoldbehandling

og/eller var omfattet af en toldkontingent- eller importloftordning, se afsnit F.A.5 - Toldkontingent- og importordninger. Det er en betingelse, for at der kan bevilliges godtgørelse eller fritagelse, at den normale toldsats ikke er genindført på ansøgningstidspunktet, når ansøgningen vedrører varer, der var omfattet af en toldkontingent- eller importloft. Når det drejer sig om toldkontingent, må dette ikke være opbrugt.

Toldfritagelse

efter en toldsuspensionsordning og/eller varemodtagerens bevilling til toldfritagelse for varer til særligt anvendelsesformål, end-use, eller på grund af varens art, se afsnit F.A.14 - End-use.

Toldfri indførsel

til diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer mv. efter TDL § 4, se afsnit F.A.30 - Varer til diplomater, NATO mv.

Toldfri indførsel

efter Rådets forordning nr. 1186/09 om definitiv toldfrihed, se afsnit F.A.29 - Definitiv toldfrihed

Delvis toldfritagelse

Efter ordningen for passiv forædling, se afsnit F.A.18 - Passiv forædling

Returtoldbehandling

se afsnit F.A.22 - Returvarer

Dokumentation

Ansøgeren skal dokumentere, at betingelserne for toldgodtgørelse eller toldfritagelse var opfyldt på tidspunktet for varernes angivelse til fri omsætning.

Som dokumentation kan ansøgeren fremlægge:

  • Bevillinger
  • Certifikater
  • Erklæringer mv.

EU Varer

SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse, når varemodtageren kan dokumentere, at varerne var EU-varer, der ved en fejl blev angivet til fortoldning, som om de var T1-varer, fx skibsgods fra et andet EU-medlemsland eller varer på intern forsendelse (T2).

Bemærk

Reglerne giver ikke mulighed for, at SKAT kan bevillige godtgørelse eller fritagelse i situationer, hvor varemodtageren ved en fejltagelse ikke har henført varerne under aktiv forædling. I sådanne tilfælde kan reglerne om ugyldiggørelse af angivelse til fri omsætning anvendes, se afsnit F.A.17 om aktiv forædling.

Se også

Se også EU Domstolens afgørelser i sagerne C-430/08 og C-431/08, hvor der var fejl i genudførselsangivelserne for varer undergivet proceduren for aktiv forædling. Her når EU Domstolen frem til, at der kan ske en revision af udførselsangivelsen for at rette toldprocedurekoden, jf. TK artikel 78. Hvis denne undersøgelse viser, at importafgifterne ikke var skyldige efter lovgivningen på tidspunktet for deres bogføring, og proceduren for aktiv forædling ikke har været bragt i fare, kan der fritages efter TK artikel 236, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

xSe også Højesterets dom, SKM2014.585.HR, hvori Højesteret konstaterer, at betingelserne for godtgørelse efter toldkodeksens artikel 236 ikke er opfyldt, allerede fordi det pågældende beløb "på betalingstidspunktet var skyldigt efter lovgivningen". Se endvidere afsnit D.A.4.9.3.x

Korrektion i angivelsen

Korrektion af kontingentangivelser kan kun foretages, hvis toldkontingentet ikke er opbrugt på det tidspunkt, hvor korrektionen finder sted.

Hvis kontingenttoldbehandling ikke har kunnet finde sted på grund af manglende dokumentation, men hvor den fornødne dokumentation fremlægges inden for fristen, skal varemodtageren afgive rettelsesangivelse for at få fortoldningsangivelsen korrigeret.

Hvis der anmodes om toldgodtgørelse efter TK artikel 236, skal det ske ved en skriftlig ansøgning, der sendes til SKAT inden 3 år efter, at fortoldningen er gået i fri omsætning. Ansøgningen indsendes på en rettelsesangivelse.

TK artikel 236 anvendes, når varemodtageren ikke har anmodet om kontingenttoldbehandling i fortoldningsangivelsen, eller når tidsfristerne for at skaffe oprindelsesdokumentation ikke er overholdt.

Indsendes der ansøgning om toldgodtgørelse, fordi et kontingent åbnes eller genåbnes med tilbagevirkende kraft, anvendes den oprindelige satsdato på fortoldningen.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgeren skal selv søge om godtgørelse eller fritagelse for told og import- eller eksportafgifter hos SKAT, inden ansøgningsfristen udløber.

Ansøgningsfristen er 3 år regnet fra den dato, hvor ansøgeren blev underrettet om tolden eller afgifterne.

Ansøgeren kan enten

  • udfylde rettelsesangivelsen til fortoldningsangivelsen blanket 11.004 som findes på dette link, eller
  • indsende bilag 111 i GB i udfyldt stand.

Rettelsesangivelsen eller bilag 111 skal være udfyldt og skal indeholde en præcis begrundelse for ansøgningen med henvisning til det relevante retsgrundlag samt oplysning om varernes opbevaringssted. Se afsnit F.A.13.2 om, hvornår SKAT kan træffe afgørelse om godtgørelse eller fritagelse, selvom varerne ikke kan frembydes for SKAT.

Ansøgningen skal vedlægges dokumentation.

Se nærmere om ansøgning i GB artikel 878, 879 og 881.

SKAT godkender en ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, når det kan konstateres at:

  • Ansøgningen omfatter et oprindelsescertifikat, varecertifikat, ægthedscertifikat, dokumentation for intern fællesskabsforsendelse eller ethvert andet dokument, som beviser, at de indførte varer på tidspunktet for antagelsen af angivelsen til fri omsætning kunne få fællesskabsbehandling, præference eller anden form for toldlempelse pga. varens art
  • Dokumentet udtrykkeligt vedrører de pågældende varer
  • Alle betingelserne for antagelsen af dokumentet er opfyldt
  • Alle de øvrige betingelser for fællesskabsbehandling, præference eller toldlempelse pga. varens art er opfyldt.

Forlængelse af ansøgningsfristen

SKAT kan forlænge fristen, hvis ansøgeren godtgør, at han har været forhindret i at indgive ansøgning inden for fristen på grund af:

  • Hændeligt uheld, eller
  • Force majeure.

Ifølge EU-Domstolens afgørelse i sag C-533/10, CIVAD, kan en ugyldiggørelse af en anti-dumping forordning ikke anses for at udgøre et tilfælde af force majeure i henhold til TK artikel 236, stk. 2. På samme vis er det  Kommissionens opfattelse, at ansøgerens manglende kendskab til afgørelser, der har været indbragt for EF-domstolen, ikke kan anses som en hændelig omstændighed eller force majeure. Se også SKM 2005.208HR.

Der kan opstå situationer hvor en afgørelse fra EU Domstolen f.eks. underkender en tariferingsafgørelse, hvorfor SKAT af egen drift skal undersøge om der vil kunne ydes toldgodtgørelse efter TK artikel 236.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme
C-533/10, CIVAD

Efter en ugyldiggørelse af en anti-dumping forordning ansøgte en virksomhed om godtgørelse af den betalte anti-dumping told efter udløbet af 3-års fristen i TK 236, stk. 2.

EU-Domstolen udtaler, at virksomheden både har haft mulighed for at anfægte anti-dumping forordningen og indgive en toldgodtgørelsesansøgning inden fristen på tre år i toldkodeksens artikel 236, stk. 2, er udløbet, jf. præmis 31 - 34.

Derudover bemærker Domstolen  at ulovligheden af en antidumpingforordning ikke kan betragtes som en usædvanlig omstændighed, da Unionen er en retsunion, hvoraf følger at visse regler, som udgør denne ret, kan blive erklæret ugyldige. Se præmis 30.

Domstolen konkluderer at ulovligheden af en forordning ikke udgør et tilfælde af force majeure i denne bestemmelses forstand, der giver mulighed for en forlængelse af 3-års fristen.

 

 

 Det fremgår af dommen, at der ved vurdering af begrebet force majeure både skal ses på de objektive elementer, hvorefter der skal foreligge usædvanlige vanskeligheder, som den pågældende ikke har indflydelse på, samt på de subjektive elementer, hvorefter vedkommende med henblik på at undgå konsekvenserne af de usædvanlige begivenheder skal træffe egnede foranstaltninger, idet det dog ikke kræves, at den pågældende træffer urimeligt belastende foranstaltning. Se dommens præmis 27 - 28.

C-430/08 og C-431/08, Terex Equipment m.fl.

Virksomhederne havde indført produktdele til entreprenørmaskiner, hvilke var fritaget for toldafgifter efter proceduren for aktiv forædling.

Fejlagtig anvendelse af en toldprocedurekode på de angivelser, som blev fremlagt ved varernes genudførsel fra Fællesskabet, der identificerede varerne som værende undergivet "endelig udførsel" snarere end "genudførsel". Mulighed for at ændre angivelsen med henblik på at ændre toldprocedurekoden og berigtige situationen.

Højesteretsdomme

SKM2005.208.HR

To virksomheder havde importeret netkort og modemmer til edb-anlæg fra lande uden for EU. Disse netværksprodukter blev oprindeligt tariferet i position 8471, men ved en ændring i lovgivningen skulle de efterfølgende tariferes i position 8517 med en højere importafgift til følge. Derfor skete der en efteropkrævning hos virksomhederne. Ved en efterfølgende afgørelse fra EU domstolen blev det fastslået, at varerne skulle tariferes i den oprindelige position 8471, hvorfor virksomhederne søgte om godtgørelse efter TK artikel 236. Disse krav blev kun imødekommet 3 år tilbage, og det blev ikke fundet, at sagen skulle forelægges EU domstolen, da Højesteret afgjorde, at der ikke var nogen rimelig tvivl om forståelsen af TK artikel 236 med hensyn til hændelige omstændigheder og force majeure.

Definition af begreberne hændelige omstændigheder og force majeure