Indhold
Dette afsnit giver en kort beskrivelse af reglerne i ML § 42, hvorefter momsen af en række indkøb ikke kan fradrages eller kun i begrænset omfang kan fradrages, selvom indkøbene vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Afsnittet indeholder:
- Lov nr. 102 af 31. marts 1967 (den oprindelige momslov)
- Lov nr. 375 af 18. maj 1994 (momsloven)
- Lov nr. 428 af 14. juni 1995 (delvis fradragsret for hotel- og restaurationsudgifter)
- Lov nr. 1564 af 21. december 2010 (forøgelse af fradrag for moms på hotelovernatning)
- Lov nr. 789 af 28. juni 2013 (øget momsfradrag på hotelovernatninger)
- ►Lov nr. 1502 af 23. december 2014 (ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold)◄
- Forholdet til EU-retten
- Personkreds
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Lov nr. 102 af 31. marts 1967 (den oprindelige momslov)
De indkøb som ikke kan medføre fradrag, er indkøb af levnedsmidler, som foretages af virksomheden til bespisning af personalet. Det er endvidere anskaffelse og drift af bolig for personalet og af børnehaver, feriehjem mv. samt indkøb mv., som vedrører anden naturalaflønning af personalet. Indkøb til disse formål må i momsmæssig henseende betragtes som indkøb til endeligt forbrug. Hvis virksomheden i stedet for at yde personalet naturalaflønning betalte højere pengeløn, måtte personalet betale moms ved indkøbet af varerne mv.
Fradragsretten begrænses også sådan at moms af indkøb mv. der vedrører repræsentation og gaver, ikke kan fradrages. Denne begrænsning indebærer bl.a. at der ikke i den udgående moms kan fratrækkes moms, der er betalt ved afholdelse af forretningsfrokoster. Bestemmelsen er anset for hensigtsmæssig for at undgå misbrug. Reglen om gaveydelser begrænser ikke fradragsretten for vareprøver og almindelige reklameartikler. Reglen vedrører kun egentlige gaveydelser fra virksomheder. Se bemærkningerne til lov nr. 102 af 31. marts 1967.
Lov nr. 375 af 18. maj 1994 (momsloven)
ML § 42 indeholder en opregning af indkøb mv., der ikke giver ret til fradrag for indgående afgift, selv om de vedrører virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter. Der er ikke fradrag for indkøb mv., som vedrører
- kost eller bolig til indehaver og personale,
- naturalaflønning,
- personalegoder som børnepasning og ferieboliger,
- repræsentation og gaver,
- hotelophold og
- personbiler.
Bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere momslov lov nr. 102 af 31. marts 1967.
Efter ML § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal der betales moms af erhvervsrelateret kursusvirksomhed. Det følger af bestemmelsens stk. 1 om begrænsninger i fradragsretten, at indkøb af hotel- og restaurationsydelser ikke kan fradrages. I bestemmelsens stk. 2 præciseres rækkevidden heraf for indkøb mv. af de pågældende ydelser til brug for deltagere i denne kursusvirksomhed. Virksomheder, der afholder momspligtige kurser, kan således ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.
Lov nr. 428 af 14. juni 1995 (delvis fradragsret for hotel- og restaurationsudgifter)
Til listen over ikke fradragsberettigede udgifter tilføjes underholdning og restaurationsydelser.
Ved at tilføje underholdning og restaurationsydelser til ML § 42, stk. 1, nr. 5, præciseres ML § 42, stk. 1, nr. 5, i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. Der sker ikke med denne præcisering af bestemmelsen nogen ændring af den gældende retstilstand på området, men kun en sproglig tilpasning til direktivteksten. Det fremgår nemlig af momsdirektivet artikel 17, stk. 6 (nu artikel 176), at "Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som f.eks. udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke adgang til fradrag."
Der indføres en begrænset fradragsret for moms af strengt erhvervsmæssige udgifter til hotelophold og restaurationsydelser. Efter artikel 17, stk. 6, i momsdirektivet kan medlemslandene give adgang til at fradrage visse udgifter til fx hotel- og restaurationsudgifter, af streng erhvervsmæssig karakter, indtil der er vedtaget fælles regler på området. Efter denne bestemmelse indføres der altså en begrænset fradragsret for moms af udgifter til hotelophold og restaurationsydelser, hvis udgifterne er af streng erhvervsmæssig karakter i overensstemmelse med kravene efter momsdirektivet.
Der indføres endelig en begrænset fradragsret for kursusvirksomheders indkøb, som vedrører overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere. Se bemærkningerne til lov nr. 428 af 14. juni 1995.
Af skatteministerens bemærkninger af 19. maj 1995 til Folketingets Skatteudvalg fremgår bl.a. følgende om forståelsen af udtrykket repræsentation:
"Baggrunden for den foreslåede ændrede formulering af momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, er - som det fremgår af bemærkningerne til forslaget - at præcisere bestemmelsen i forhold til den bagved liggende EF-direktivbestemmelse. Når begrebet "underholdning" nævnes i den foreslåede bestemmelse, er det således, fordi det anvendes i den tilsvarende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 6. Begrebet "restaurationsydelser" nævnes i samme bestemmelse, fordi det hidtil anvendte udtryk "repræsentation" efter Europa-Kommissionens opfattelse ikke dækker det samme område, som vi her i landet forstår ved repræsentation, herunder f.eks. restaurationsydelser. "Repræsentation" i direktivets forstand omfatter kun udgifter til blomster, tobak og lign. Der er altså kun tale om en sproglig tilpasning, som ikke ændrer den gældende retstilstand på området. Det betyder også, at præciseringen af bestemmelsen ikke vil komme til at påvirke omfanget af fradragsretten for reklameudgifter."
Lov nr. 1564 af 21. december 2010 (forøgelse af fradrag for moms på hotelovernatning)
Fra 1. januar 2011 forhøjes fradragsprocenten fra 25 til 50 pct. for hotelydelser. Det er stadig en betingelse, at udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter. Der er tale om en fradragsbegrænsning, som Danmark kan opretholde med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 176, stk. 2. Baggrunden er at Danmark allerede før sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978 anvendte den fradragsbegrænsningsregel. Den danske fradragsbegrænsning på området indskrænkes dog delvist, da fradragssatsen forhøjes fra 25 til 50 pct. En sådan indskrænkning eller ophævelse af fradragsbegrænsningen, kan ikke senere udvides eller genoptages igen.
Lov nr. 789 af 28. juni 2013 (øget momsfradrag på hotelovernatninger)
Fra 1. januar 2014 forhøjes fradragsprocenten fra 50 til 75 pct. for hotelovernatninger.
Lov nr. 1502 af 23. december 2014 (ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold)
►Fra 1. januar 2015 ophæves fradragsbegrænsningen for moms på hotelovernatninger.◄
Forholdet til EU-retten
"Midler til privat transport", "mad", "drikkevarer", en "bolig" samt "adgang til sportsaktiviteter og adspredelse" til virksomhedens personale, dels levering af "forretningsgaver" eller andre "gaver", opfylder betingelsen om, at en kategori af goder og/eller tjenesteydelser skal være tilstrækkelig præcist defineret for at være omfattet af standstill. Se de forenede sager, C-538/08 og sag C-33/09, X-Holding og Oracle.
Personkreds
Fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 1, nr. 1 til 4 om
- kost,
- bolig,
- naturalaflønning,
- børnepasning og
- ferieboliger,
vedrører kun indkøb til virksomhedens indehaver og personale.
Fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 1, nr. 5, om underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver vedrører ikke kun indkøb til virksomhedens indehaver og personale. Se TfS1999, 170LSR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-538/08 og sag C-33/09, X-Holding og Oracle
|
Hvad angår kategorier af udgifter som dem, der vedrører levering af mad og drikkevarer samt bolig, må de anses for tilstrækkeligt afgrænset, henset til de krav, som følger af ovennævnte retspraksis. Hvad angår kategorier som den, der omhandler "tilrådighedsstillelse af faciliteter til at drive sport og lejlighed for personalet til adspredelse", og den, der omhandler "forretningsgaver" eller "andre gaver", må disse også anses for at være tilstrækkeligt afgrænset, henset til ovennævnte krav. Artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette direktiv skal altså fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, som udelukker fradrag af merværdiafgift for kategorier af udgifter vedrørende dels levering af "midler til privat transport", af "mad", af "drikkevarer", af en "bolig" samt af "adgang til sportsaktiviteter og adspredelse" til virksomhedens personale, dels levering af "forretningsgaver" eller andre "gaver".
|
|
Landsskatteretskendelser
|
TfS1999, 170LSR
|
Retten fandt ikke, at fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 1, nr. 5 og 6, kun vedrørte indkøb af restaurationsydelser og hotelophold til virksomhedens indehaver og personale i modsætning til fradragsbegrænsningerne i ML § 42, stk. 1, nr. 1 til 4.
|
|