Parter

A
(advokat Peter Secher Schmidt)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/adv.fm. Paw Fruerlund Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Karen Foldager, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Sommer (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 17. april 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 10-569/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A og BA har afgivet supplerende forklaringer for landsretten.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han i 2005-2007 ikke havde mange penge. Han boede sammen med sine forældre. Det var i høj grad forældrene, der betalte huslejen. Han har aldrig haft dyre vaner eller kørt i dyre biler. Han spiste sammen med sine forældre. Man kan godt sige, at han "levede på en sten."

Tøjforretningen i ...2 handlede primært med tøj til teenagepiger og yngre kvinder. Det var ikke dyrt tøj. Avancen var nok på 40-50 %, hvoraf selskabets udgifter skulle afholdes.

H1 ApS havde ikke netbankadgang tilknyttet kontoen. Ved overførsler som f.eks. ved betaling af købt tøj blev pengene som regel hævet på kontoen og sat ind på en anden konto. Det gjaldt også ved betaling til selskaber ejet af andre familiemedlemmer. Det var hans mor, EA, der tog til udlandet for at købe tøj ind til familiens butikker, idet disse havde samme koncept. Hun havde H1 ApS' visakort og kontanter med på rejserne til betaling af varer og rejseudgifter.

H1 ApS afholdt udgifterne til huslejen vedrørende lejemålet i ...2. Der blevet hævet penge og samlet sammen til, at man kunne betale huslejen. Det var hans mor, der stod for dette. Hvis der var penge på kontoen, kunne disse godt bruges til huslejebetaling. Familiens firmaer har ofte hjulpet hinanden likviditetsmæssigt. Hans mors virksomhed eller en anden virksomhed har således også nogle gange langt penge ud til betaling af huslejen. Der er aldrig blevet lavet en mellemregning. Han kan ikke lige huske, hvordan telefonregningen blev betalt. Betalingen af de 50.000 kr. til H2 ApS vedrørte varekøb, der havde betalt for varerne i første omgang. Han kan ikke huske konkret, hvilke varer der var tale om, men det var som regel dame- og pigetøj. Han kan ikke huske, hvad betalingen til G20 ApS angik. Det var hans forældre, der indkøbte de varer, der blev betalt til G21. De havde visakortet med. Kortet blev under sådanne indkøbsrejser også brugt til betaling af deres rejseudgifter, kost og logi. Det er ikke ham selv, der har brugt visakortet i G22 i ...8, således som det fremgår af sagsfremstillingen i SKATs afgørelse. Noget kan godt være til privatbrug. Det kan han ikke udelukke, men der kan også godt være købt ind til virksomheden, f.eks. kopper og tallerkener. Han har ikke haft noget med lønsedlerne fra Dataløn A/S vedrørende løn udbetalt af H2 ApS at gøre, da selskabet på dette tidspunkt var overdraget til H2 ApS. Han ved ikke, om lønsedlerne er indgået i H2 ApS' regnskab.

BA har supplerende forklaret blandt andet, at hans bror A i 2005, 2006 og 2007 boede sammen med deres forældre. De lavede blandt andet mad sammen. Han vil tro, at det var hans forældre, der betalte huslejen. A havde i perioden ikke dyre vaner eller en bugnende privatøkonomi.

Da A ikke kunne få H1 ApS momsgodkendt, sagde revisoren, at de skulle lægge butikken ind under H2 ApS, der allerede var momsgodkendt. Det gjorde de.

Sammenblandingen af forretningernes økonomi skyldtes i høj grad, at de manglede likviditet.

Han vil mene, at en tøjvare, der er indkøbt til 100 kr., normalt vil blive søgt solgt til 300 kr. Revisorens oplysninger om en bruttoavance på 65 % mener han er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip. I hans øjne var det reelt revisoren, der stod for værdiansættelsen.

Han ved ikke, om H1 ApS i 2005-2007 havde netbank. Når moderen betalte husleje, foregik det ofte ved, at der blev hævet et beløb, som der blev betalt med. Han vil tro, at hævningerne på kontiene blandt andet skyldtes, at indkøb ofte skete fælles for forretningerne. Han er ret sikker på, at visahævningerne på udenlandske beløb angår rejseudgifter for moderen under indkøbsrejser til udlandet.

Den 22. februar 2006 hævede deres mor 24.000 kr. på H1s konto. Af et kontoudtog fra udlejeren vedrørende den 22. og 24. februar samme år kan man se, at der er indbetalt 10.563,75 kr. og 22.197,91 kr. Det var sådan, hun gjorde det. Han ved ikke, hvorfor hun ikke bare bad banken om at overføre beløbet. Foreholdt, at man af kontoudtoget fra H1s ApS' konto kan se, at der den 4. juli 2006, blev hævet 67.948,75 kr., har han forklaret, at det nok er hans mor, der har hævet pengene. Det lyder, som om det er betaling for et eller andet. Han kan forestille sig, at de var bagud med huslejen, da det nogenlunde svarer til betaling af 3 huslejer. Han vil tro, at deres mor betalte telefonregningen ved at gå ned i G23-butikken.

Betalingen af 50.000 kr. fra H1 ApS til H2 ApS omhandlede vist køb af varer i udlandet. Betalingen af 98.702,50 kr. til G15 Ltd. angik tøj. Der var tale om en leverandør, de flere gange havde købt tøj fra. Han kender også G21 Ltd. Det er moderens underskrift på dankortkvitteringen. Han har forgæves forsøgt at indhente bilag fra de øvrige engelske leverandører.

Han troede egentlig, at omsætning og udgifter i H1 ApS var taget med i H2 ApS for regnskabsperioden frem til marts 2006, men han kan se, at revisoren skriver det modsatte. Det var naturligt, at H1 ApS' ansatte fik løn fra H2 ApS, da de anså det hele som et selskab.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. For landsretten har appellanten ikke bestridt SKATs opgørelse af omsætningen i H1 ApS i de omtvistede år.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

De forklaringer, som A og hans bror BA har afgivet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald, forløb og omfang skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr. (inkl. moms) til udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.