Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Regel

►Levering af følgende varer er fritaget for moms;◄

  • ►varer bestemt til toldbehandling og omfattet af midlertidig opbevaring,
  • af varer bestemt til at skulle anbringes i Københavns Frihavn,
  • af varer, der er oplagt i Københavns Frihavn,
  • af varer bestemt til at skulle anbringes på frilager eller af varer, der er oplagt på frilager,
  • af varer bestemt til anbringelse på eller oplagt på toldoplag,
  • af varer bestemt til eller omfattet af aktiv forædling,
  • og af varer, der er bestemt til at skulle henføres til eller er henført til et afgiftsoplag.◄

►Se ML § 34, stk. 1, nr. 19 og 21 (som affattet/indsat ved lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 19, nr. 3 og 4), og Momssystemdirektivets artikel 156, stk. 1, litra a)-c), og stk. 2, og artiklerne 157 og 160.◄

Bemærk

Bemærk, at EU-varer alene kan anbringes i (blive oplagt i) Københavns Frihavn, oplagt på frilager eller henført til et afgiftsoplag.

Ikke-EU-varer, der henføres til et afgiftsoplag, skal toldmæssigt bringes i fri omsætning, og der skal betales importmoms af varen. Der skal dog betales importmoms til 0-sats, se afsnit D.A.10.1.8.4. Varerne bliver derved EU-varer i den forstand, hvori udtrykket anvendes i ML § 11 a, se afsnit D.A.4.8.4

Ikke-EU-varer, der bliver omfattet af aktiv forædling, bliver ikke EU-varer i den forstand, hvori udtrykket anvendes i ML § 11 a , uanset at tilbagebetalingsordningen benyttes, og at varerne derfor bringes i fri omsætning. Varerne er stadig omfattet af pligten til at betale importmoms, som indtræder, når varerne ikke længere er omfattet af aktiv forædling (eller en af de andre toldordninger, som er omfattet af ML § 12, stk. 2). Se afsnit D.A.4.9.3 og afsnit D.A.7.5.

Se også

For en beskrivelse af de omfattede ordninger, se D.A.10.1.8.5.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-272/13, Equoland Soc. coop. arl◄

►Artikel 16, stk. 1, i sjette momsdirektiv skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der betinger fritagelse for moms ved indførsel af, at de varer, der indføres, og som i momsmæssig henseende er bestemt til et afgiftsoplag, fysisk anbringes på afgiftsoplaget. Sjette momsdirektiv skal endvidere fortolkes således, at det i overensstemmelse med princippet om momsens neutralitet er til hinder for en national lovgivning, hvor en medlemsstat kræver betaling af moms ved indførsel, selv om denne allerede er berigtiget i henhold til ordningen for omvendt betalingspligt.◄