Dette afsnit beskriver reglerne for, hvornår et køretøj skal registreres her i landet. Det vil sige, at det forsynes med danske nummerplader.
Et motorkøretøj skal registreres i Motorregistret, før det tages i brug på færdselslovens område. Det står i registreringslovens § 2, stk. 1, og i registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
SKAT kan fritage et køretøj for registrering, hvis køretøjet primært skal bruges uden for offentlig vej. SKAT fastsætter det område, hvor køretøjet må bruges, hvis det er fritaget for registrering. Se afsnit E.A.8.5.3 om køretøjer der er fritaget for registrering.
Efter registreringsafgiftsloven skal der betales afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Motorregistret. Se REGAL § 1 og § 1a og afsnit E.A.8.1.1, om hvornår der skal betales registreringsafgift.
Det er en betingelse for at der indtræder registreringspligt med heraf følgende registreringsafgiftspligt, at køretøjet er taget i brug på færdselslovens område.
Når det skal vurderes om et køretøj er taget i brug på færdselslovens område, lægges der i retspraksis vægt på selve hensigten med erhvervelsen af køretøjet. Endvidere lægges der vægt på omfanget og karakteren af den faktiske brug af køretøjet.
Et motorkøretøj er herefter registreringspligtigt, når det er hensigten, at det - ikke i et enkeltstående tilfælde, men ved almindelig, løbende anvendelse - skal bruges på færdselslovens område. Således kan den første kørsel/anvendelse af et køretøj på færdselslovens område være tilstrækkeligt til, at køretøjet anses for at være taget i brug, men dette forudsætter en hensigt om en mere varig benyttelse. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor lang en distance køretøjet har tilbagelagt på færdselslovens område, hvis der ikke også er en underbygget hensigt om varig benyttelse.
Der stilles endvidere i retspraksis kvalitative krav til omfanget og karakteren af den konkrete kørsel, for at det kan siges, at kørslen har medført, at et køretøj er "taget i brug" på færdselslovens område. Retspraksis viser, at det er et bevismæssigt spørgsmål om et køretøj alene eller i et eller ganske få tilfælde har været benyttet på færdselslovens område, og at der skal foreligge objektive holdepunkter for at hensigten med at eje køretøjet ikke faktisk er færdsel på færdselslovens område.
Enkeltstående anvendelse af et køretøj på færdselslovens område uden denne hensigt om yderligere eller fortsat anvendelse på færdselslovens område udløser ikke registreringspligt med heraf følgende registreringsafgiftspligt. Sådanne enkeltstående kørsler er alene at betragte som en overtrædelse af registreringsbekendtgørelsens § 3, der efter omstændighederne kan udløse en bødestraf efter registreringsbekendtgørelsens x§ 117, stk. 1.x
Et importeret køretøj ansås for taget i brug her i landet, og køretøjet skulle derfor indregistreres og afgiftsberigtiges. Ved byrettens dom blev der lagt vægt på, at køretøjet i tiden mellem købet af køretøjet i Tyskland og politiets beslaglæggelse heraf i Danmark havde kørt 5.386 km. Retten fandt det ikke godtgjort, at denne kørsel alene omfattede enkelte kørsler til reparationer og fremvisning, ligesom bilen havde kørt 3.386 km. af de 5.386 km., imens bilen var udlånt i henhold til en salgskommisionsaftale. Det følger samtidig af afgørelsen, at såfremt retten havde fundet det godtgjort, at kørslen alene havde omfattet enkelte kørsler til reparation og fremvisning - kørsler som kunne have været omfattet af anvendelsesområdet for prøveplader og prøveskilte - så ville køretøjet ikke have været anset for ibrugtaget på færdselslovens område, og ville dermed være undtaget fra kravet om indregistrering og heraf følgende registreringsafgiftspligt. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, og fandt det endvidere ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde fulgt en praksis, hvorved der ikke opkræves registreringsafgift, når benyttelsen sker i kortere tidsrum end 3 måneder. Flertallet i Landsretten fandt herudover ikke, at der var grund til at fritage ejeren for afgiftspligten, uanset at ibrugtagningen var sket mens bilen var udlånt i henhold til en salgskommissionsaftale. (Dissens). Se SKM2011.658.ØLR.
I en anden sag, var en person (T) tiltalt for at have benyttet en BMW med prøveskilte selv om bilen skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, hvorved der blev unddraget 251.431 kr. i registreringsafgift. T forklarede at der højst kunne være tale om en formel overtrædelse, idet brugen skete i forbindelse med forsøg på bortleasing af bilen. Bilen tilhørte T´s bror. Byretten fandt at T havde rådet over bilen i flere dage og herunder kørt i den om natten og således var begyndt at bruge bilen som sin egen, uden at der var betalt registreringsafgift. T blev derfor kendt skyldig i tiltalen. Tillægsstraffen blev fastsat til en bøde på 125.000 kr. Landsretten stadfæstede dommen efter en berigtigelse af tiltalen. Landsretten fandt ikke grundlag for, som led i fællesstraffen, at fastsætte straf af fængsel. Der blev her henset til forholdets karakter, herunder at T alene disponerede over bilen i en ganske kort periode. Se SKM2013.875.ØLR
Ejeren af en tysk indregistreret Ferrari var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. Han havde fået udleveret faste prøveskilte til sin virksomhed ved at afgive forkerte oplysninger til motorkontoret om virksomhedens aktiviteter, og blev under en straffesag bl.a. idømt en bøde på kr. 3,4 mio. kr. for at have unddraget sig registreringsafgift på bilen. Han gjorde under registreringsafgiftssagen gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil til brug for banekørsel, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler. Det var ubestridt, at bilen havde kørt ca. 500 km på færdselslovens område, og efter karakteren af kørslerne kunne disse ikke anses for bagatelagtige. Landsretten fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt. Det var uden betydning, om bilen efterfølgende kunne indregistreres. Se SKM2013.788.ØLR
Politiet standsede i juni 2009 et uindregistreret køretøj, som blev ført af en potentiel køber med prøveskilte, der var afmeldt. Køretøjets ejer, et udenlandsk selskab, blev herefter afkrævet registreringsafgift. Køretøjet havde ubestridt kørt ca. 384 km i Danmark, herunder en kørsel foretaget af selskabets direktør på faste prøveskilte, som var registreret til et dansk søsterselskab. Direktøren forklarede, at køretøjet var overladt til en kommissionær, og at det i den forbindelse var aftalt, at kommissionæren ikke måtte benytte køretøjet. Direktøren forklarede videre, at han intet kendskab havde til den mulige køber eller dennes benyttelse af køretøjet. Kommissionæren afgav en tilsvarende forklaring om hændelsesforløbet og direktørens viden og forklarede i øvrigt, at han havde overladt køretøjet til den potentielle køber, men havde instrueret denne om, at han ikke måtte benytte køretøjet, før han havde betalt købesummen. Landsrettens flertal fandt, at køretøjet var taget i brug i færdselslovens forstand, da den potentielle køber blev standset af politiet den 21. juni 2009. Flertallet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage køretøjets ejer for at hæfte for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1. Se SKM2012.705.ØLR
Det er endvidere en betingelse for, at et køretøj skal registreres i Motorregistret, at køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet.
Der skal dog ikke ske registrering her i landet, selv om ejeren af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, hvis der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet, brugeren ikke har bopæl her i landet, og ejeren i brugsaftalen har afskåret sig fra at bruge køretøjet i den aftalte brugsperiode.
Derimod skal der ske registrering af køretøjet i Motorregistret, selvom ejeren af køretøjet ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren har bopæl eller hjemsted her i landet.
En bruger er i denne sammenhæng en fysisk eller juridisk person, der i 30 dage eller mere råder over køretøjet på færdselslovens område. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Motorregistret påhviler i disse tilfælde ikke kun ejeren, men også brugeren af køretøjet.
Reglerne om registrering af køretøjer fremgår af bekendtgørelse af lov om registrering af køretøjer nr. 16 af 9. januar 2013 (registreringsloven) og af bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 (Registreringsbekendtgørelsen).
Den nyeste udgave af registreringsbekendtgørelsen trådte i kraft den 13. december 2014. Nedenfor følger en oversigt over ændringer i forhold til den tidligere gældende registreringsbekendtgørelse:
|
Bestemmelse
|
Bekendtgørelse nr. 20
af 15. januar 2013
|
Bekendtgørelse nr. 1315
af 9. december 2014
|
|
§ 1, stk. 3
|
I denne bekendtgørelse, bortset fra kapitel 4, bruges betegnelserne »ejer« eller »bruger« af et køretøj eller afledninger heraf såvel om tilfælde, hvor der kun er én ejer eller én bruger af køretøjet, som om tilfælde, hvor der er flere ejere eller flere brugere af køretøjet.
|
I denne bekendtgørelse, bortset fra kapitel 4, bruges betegnelsen »ejer« eller »bruger« af et køretøj, eller afledninger heraf, såvel om tilfælde, hvor der kun er én ejer eller én bruger, som om tilfælde, hvor der er flere ejere eller flere brugere af køretøjet. Betegnelsen »bruger« af et køretøj bruges om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere, jf. dog § 7, stk. 2 og 3. Det samme gælder en filial her i landet af en udenlandsk erhvervsdrivende virksomhed eller en udenlandsk arbejdsgiver.
|
|
§ 1, stk. 5.
|
I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »udenlandsk køretøj« eller afledninger heraf om et køretøj, hvis ejer eller bruger, , Færøerne eller Grønland, at køretøjet, hvis det skal registreres, ikke skal registreres
|
I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen » udenlandsk køretøj«, eller afledninger heraf, om et køretøj, hvis ejer eller bruger har en sådan tilknytning til en anden stat, jf. kapitel 4, at køretøjet, hvis det skal registreres, ikke skal registreres i Køretøjsregisteret.
|
|
§ 1, stk. 8
|
I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »EU/EØS-stat« om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i dag de 27 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. Betegnelsen »EU/EØS-stat« dækker ikke Færøerne og Grønland.
|
I denne bekendtgørelse bruges betegnelsen »EU/EØS-stat« om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i dag de 28 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. Betegnelsen »EU/EØS-stat« dækker ikke Færøerne og Grønland.
|
|
§ 2, stk. 3
|
SKAT kan dispensere fra §§ 7-12, § 39, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 1, § 68, stk. 2, 3. pkt., § 94, og § 95, stk. 2, 2. pkt., hvis særlige grunde taler derfor.
|
SKAT kan dispensere fra §§ 7-12, § 15, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 1, 2. pkt., § 57, stk. 1, § 68, stk. 2, 3. pkt., § 94, og § 95, stk. 2, 2. pkt., hvis særlige grunde taler derfor.
|
|
§ 2, stk. 4
|
SKAT kan efter forudgående høring af Rigspolitiet tillade, at nummerplader på person- og varebiler monteres med andet fæstningsmiddel end skruer eller bolte med tilhørende hætter som anført i § 69, stk. 3,
|
SKAT kan efter forudgående høring af Rigspolitiet tillade, at nummerplader på person- og varebiler monteres med andet fæstningsmiddel end skruer eller bolte med tilhørende hætter som anført i § 69, stk. 3, 2. pkt.
|
|
§ 7, stk. 3
|
Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.
|
Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i køretøjsregisteret, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.
|
|
§ 8, stk. 2
|
En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.
|
En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig eller påtænker at opholde sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig eller påtænker at opholde sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.
|
|
§ 10, stk. 4, 1. pkt.
|
En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden.
|
En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssig vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering.
|
|
§ 10, stk. 5
|
Uanset stk. 4, anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat mv., hvor de pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og
1) den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat mv., eller
2) denne anden stat mv. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehørende her i landet, jf. stk. 6.
|
Uanset stk. 4 anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat mv., hvor de pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og
1) den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat mv., eller
2) denne anden stat mv. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehørende her i landet, jf. stk. 6.
|
|
§ 10, stk. 7
|
-
|
Opholder en person sig ikke i nogen stat 185 dage inden for et kalenderår, jf. stk. 2 og 3, bortses fra dette tidsmæssige kriterium ved bestemmelsen af, i hvilken stat den pågældende er hjemmehørende det pågældende kalenderår.
|
|
§ 12
|
Hvis en ejer eller bruger af et udenlandsk køretøj etablerer bopæl eller hjemsted her i landet, og køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitlerne 2 og 4, skal registrering i Køretøjsregisteret ske inden 14 dage efter tilflytningen.
|
Hvis en ejer eller bruger af et udenlandsk køretøj etablerer bopæl eller hjemsted her i landet, og køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitlerne 2 og 4, skal registrering i Køretøjsregisteret ske inden 30 dage efter tilflytningen.
|
|
§ 15, stk. 2
|
Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet,
|
Hvis en fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted her i landet ønsker at bruge et køretøj, der er registreret i udlandet, her i landet, skal SKAT, hvis køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret, jf. kapitlerne 2 og 4, underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på internetadressen: www.skat.dk/motor-udland. SKAT udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller SKAT. Køretøjet må her i landet kun føres af den, der har anmeldt ibrugtagningen til SKAT, og af personer, der tilhører den pågældendes husstand. Er anmelderen en virksomhed, må køretøjet føres af en ansat i den pågældende virksomhed. Køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret senest 30 dage efter, at køretøjet er taget i brug.
|
|
§ 17. stk. 1
|
En person med bopæl her i landet må ikke føre et motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i stk. 2, § 12, § 15, stk. 2, eller §§ 18-25.
|
En person med bopæl eller hjemsted her i landet må ikke føre et registreret udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i stk. 2, § 12, § 15, stk. 2, eller §§ 18-25.
|
|
§ 17, stk. 2, nr. 5
|
-
|
Hvis køretøjet er stillet til rådighed af et autoværksted i udlandet som følge af reparation af et dansk registreret køretøj (værkstedskøretøj). Den, der fører køretøjet her i landet, skal være enten registreret i Køretøjsregisteret som ejer eller bruger af det køretøj, der er under reparation, eller en person, der tilhører den pågældende ejer eller brugers husstand eller er en ansat i den pågældende ejer eller brugers virksomhed. SKAT skal underrettes om ibrugtagningen på færdselslovens område, inden ibrugtagningen sker, med angivelse af dagen for ibrugtagningen på internetadressen: www.skat.dk/motor. udland. SKAT udsteder en elektronisk kvittering for anmeldelsen. Kvitteringen fra SKAT og lånekontrakten fra autoværkstedet skal medbringes under kørslen og efter anmodning vises til politiet eller SKAT. Lånekontrakten skal angive, at køretøjet er et værkstedskøretøj, der stilles til rådighed ved reparation af et dansk indregistreret køretøj, herunder registreringsnummeret på det danske køretøj. Kørsel med et registreret udenlandsk værkstedskøretøj må ikke overstige 30 dage inden for en periode på 12 måneder pr. dansk indregistreret køretøj.
|
|
§ 18
|
Et registreret udenlandsk motorkøretøj eller sammenkoblet vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet, hvis køretøjet er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, og kørslen alene udføres som erhvervsmæssig godstransport for fremmed regning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
|
Et registreret udenlandsk motorkøretøj eller sammenkoblet vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet, hvis køretøjet er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, og kørslen alene udføres som erhvervsmæssig godstransport for fremmed regning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
|
|
§ 19. stk. 1
|
Et registreret udenlandsk motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet, hvis køretøjet er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, og kørslen alene udføres som erhvervsmæssig personbefordring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
|
Et registreret udenlandsk motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, må føres på færdselslovens område af en person, der har bopæl her i landet, hvis køretøjet er registreret til en virksomhed, der ikke er etableret her i landet, og kørslen alene udføres som erhvervsmæssig personbefordring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006.
|
|
§ 24, stk. 1
|
SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet fører en registreret udenlandsk bil på færdselslovens område i op til 6 uger til brug i forbindelse med statsbesøg, store internationale arrangementer eller lignende.
|
SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet fører en registreret udenlandsk bil på færdselslovens område i op til 6 uger til brug i forbindelse med statsbesøg, store internationale arrangementer eller lignende, hvis den pågældende kørsel ikke uden vanskeligheder kan dækkes af køretøjer, der allerede er registreret her i landet.
|
|
§ 25, stk. 1
|
SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet Tilladelse kan kun meddeles til privat kørsel.
|
SKAT kan tillade, at en person med bopæl her i landet, der hovedsagelig opholder sig i udlandet, i en nærmere angiven periode fører et udenlandsk motorkøretøj på færdselslovens område mellem grænsen og den pågældendes bopæl her i landet i forbindelse med fri- eller feriedage. Tilladelse kan kun gives til privat kørsel.
|
|
§ 26. stk. 2
|
Forsikringspligten anses uden videre for opfyldt for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS stat, Andorra, Færøerne, Gibraltar, Grønland, , Monaco, San Marino eller Schweiz. For køretøjer, der er registreret i en anden stat end de her nævnte, skal føreren være i besiddelse af gyldigt internationalt grønt forsikringskort eller af en grænseforsikringspolice udstedt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Forsikringsdokumentet skal være underskrevet og vise, at lovpligtig ansvarsforsikring er i kraft, og at forsikringens gyldighedsområde er EU/EØS staterne.
|
Forsikringspligten anses uden videre for opfyldt for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat, Andorra, Færøerne, Gibraltar, Grønland, Monaco, San Marino eller Schweiz. For køretøjer, der er registreret i en anden stat end de her nævnte, skal føreren være i besiddelse af gyldigt internationalt grønt forsikringskort eller af en grænseforsikringspolice udstedt af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Forsikringsdokumentet skal være underskrevet og vise, at lovpligtig ansvarsforsikring er i kraft, og at forsikringens gyldighedsområde er EU/EØS-staterne.
|
|
§ 37, stk. 2, nr. 6
|
Omregistrere et køretøj med særlige nummerplader som nævnt i § 67, stk. 4, nr. 1, 4 og 5, til anden ejer eller bruger uden skift af registreringsnummer.
|
Omregistrere et køretøj med særlige nummerplader som nævnt i § 67, stk. 4, nr. 1, 2, 4 og 5, til anden ejer eller bruger uden skift af registreringsnummer.
|
|
§ 37, stk. 5
|
-
|
En nummerpladeoperatør skal opbevare den registreringsattest, der ligger til grund for indregistrering af et tidligere registreret køretøj eller omregistrering af et registreret køretøj med udstedelse af ny registreringsattest, i 12 måneder jf. dog § 45. Afmeldes et køretøj med henblik på skrotning af køretøjet, skal nummerpladeoperatøren, med undtagelse af politiet og forsikringsselskaber, ligeledes opbevare køretøjets registreringsattest i 12 måneder. Efter udløbet af de 12 måneder skal nummerpladeoperatøren destruere registreringsattesten, medmindre SKAT bestemmer andet.
|
|
§ 41, stk. 1
|
skal den pågældende registreres som bruger af køretøjet.
|
Hvis en bruger af et registreret køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. kapitel 4, skal den pågældende registreres som bruger af køretøjet.
|
|
§ 41, stk. 2
|
|
Ved registrering af en bruger finder § 38 og § 39 tilsvarende anvendelse.
|
|
§ 41, stk. 3
|
Ved registrering af en bruger finder § 38 og § 39 tilsvarende anvendelse.
|
Blevet til stk. 2 som konsekvensændring, se ovenfor.
|
|
§ 46, stk. 4
|
|
For biler, der anmeldes til registrering til synsfri sammenkobling uden godkendelse, og som efter bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg kan registreres uden godkendelse hertil, skal der ved anmeldelsen til registrering fremlægges en erklæring i overensstemmelse med bekendtgørelsen om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.
|
|
§ 46, stk. 5
|
For biler, der anmeldes til registrering til synsfri sammenkobling uden godkendelse, og som efter bekendtgørelse om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg kan registreres uden godkendelse hertil, skal der ved anmeldelsen til registrering fremlægges en erklæring i overensstemmelse med bekendtgørelsen om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg.
|
Blevet til stk. 4 som konsekvensændring, se ovenfor.
|
|
§ 48, stk. 3, nr. 1
|
Bil med tilladt totalvægt over 4 tons .
|
Biler med en tilladt totalvægt over 4 tons, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, og som ikke er indrettet til anden anvendelse.
|
|
§ 69, stk. 3
|
Nummerplader skal være solidt monteret på køretøjet med henblik på at modvirke, at nummerplader tabes eller kan fjernes uden brug af værktøj. Nummerplader på person- og varebil skal fæstnes med mindst to skruer eller bolte,. Skruer og bolte må ikke anbringes på en sådan måde, at nummerpladens læselighed nedsættes. Der må ikke anvendes pynteskruer. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor skruen eller bolten fæstnes. Hætten skal være så fastsiddende, at den kun kan fjernes ved brug af værktøj.
|
Nummerplader skal være solidt monteret på køretøjet med henblik på at modvirke, at nummerplader tabes eller kan fjernes uden brug af værktøj. Nummerplader på person- og varebil, bortset fra nummerplader fra før 1. april 1976 og historiske nummerplader jf. § 74, skal fæstnes med mindst to skruer eller bolte. Skruer eller bolte må ikke anbringes på en sådan måde, at nummerpladens læselighed nedsættes. Der må ikke anvendes pynteskruer. Skruer og bolte skal være dækket af en fastsiddende hætte i samme farve som det sted på nummerpladen, hvor skruen eller bolten fæstnes. Hætten skal være så fastsiddende, at den kun kan fjernes ved brug af værktøj.
|
|
§ 73, stk. 5
|
inden for rettighedsperioden overføres til et andet køretøj, som registreres til den, der har retten til at anvende ønskenummeret.
|
Et ønskenummer kan inden for rettighedsperioden overføres til et andet køretøj, som registreres til den, der har retten til at anvende ønskenummeret.
|
|
§ 73, stk. 6
|
Retten til et ønskenummer gælder i 8 år, regnet fra den første registrering af et køretøj med ønskenummeret (rettighedsperioden).
Blevet til ny stk. 7 som konsekvensændring, se nedenfor.
|
Retten til et ønskenummer kan kun overdrages til en anden i følgende tilfælde:
1) Til rettighedsindehaverens ægtefælle. Tilsvarende gælder i forbindelse med opløsning af et ægteskab.
2) Til en person, der er samboende med rettighedsindehaveren, såfremt den fælles bopæl har bestået de seneste 5 år. Tilsvarende gælder i forbindelse med afvikling af den fælles bopæl.
3) Til en efterladt ved rettighedsindehaverens død, hvis vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet.
|
|
§ 73, stk. 7
|
Retten til et ønskenummer kan forlænges med en ny periode på 8 år mod betaling. Ansøgning om forlængelse skal indgives til SKAT inden rettighedsperiodens udløb, men modtages tidligst 3 måneder før rettighedsperiodens udløb.
Blevet til ny stk. 8 som konsekvensændring, se nedenfor.
|
Retten til et ønskenummer gælder i 8 år, regnet fra den første registrering af et køretøj med ønskenummeret (rettighedsperioden).
|
|
§ 73, stk. 8
|
Ønskes retten til at anvende ønskenummeret ikke forlænget, skal ønskenummerpladen afleveres til SKAT eller en autoriseret nummerpladeoperatør senest ved rettighedsperiodens udløb, jf. § 65, stk. 2. Samtidig skal køretøjet afmeldes eller indregistreres med et nyt registreringsnummer.
Blevet til ny stk. 9 som konsekvensændring, se nedenfor.
|
Retten til et ønskenummer kan forlænges med en ny periode på 8 år mod betaling. Ansøgning om forlængelse skal indgives til SKAT inden rettighedsperiodens udløb, men modtages tidligst 3 måneder før rettighedsperiodens udløb.
|
|
§ 73, stk. 9
|
Rettighedshaveren kan, hvis ønskenummeret er afmeldt inden rettighedsperiodens udløb, bestille ønskenummeret på ny til registrering til samme ejer eller til en person som nævnt for den resterende del af rettighedsperioden. En sådan bestilling skal indgives inden et år efter afmeldingen, men inden udløbet af rettighedsperioden.
Blevet til ny stk. 10 som konsekvensændring, se nedenfor.
|
Ønskes retten til at anvende ønskenummeret ikke forlænget, skal ønskenummerpladen afleveres til SKAT eller en autoriseret nummerpladeoperatør senest ved rettighedsperiodens udløb, jf. § 65, stk. 2. Samtidig skal køretøjet afmeldes eller indregistreres med et nyt registreringsnummer
|
|
§ 73, stk. 10
|
-
|
Rettighedshaveren kan, hvis ønskenummeret er afmeldt inden rettighedsperiodens udløb, bestille ønskenummeret på ny til registrering til samme ejer eller til en person som nævnt i nr. 6 for den resterende del af rettighedsperioden. En sådan bestilling skal indgives inden et år efter afmeldingen, men inden udløbet af rettighedsperioden.
|
|
§ 76, stk. 6
|
SKAT kan inddrage et prøveskilt, jf. § 111, hvis skiltet bruges i strid med §§ 77-81, eller hvis rettighedshaveren i øvrigt ophører med at opfylde betingelserne i stk. 1.
|
SKAT kan inddrage et prøveskilt, jf. § 111, hvis skiltet bruges i strid med §§ 77-80, eller hvis rettighedshaveren i øvrigt ophører med at opfylde betingelserne i stk. 1.
|
|
§ 79. stk. 3
|
Ved demonstrationskørsel som nævnt i § 77, stk. 2, nr. 7 og 8, med et køretøj, der kan medføre passagerer, kan køretøjet føres af de personer, som er nævnt i stk. 2, hvis prøveskilteindehaveren eller en ansat hos denne befinder sig i køretøjet under kørslen. Køretøjet kan endvidere udlånes til selvstændig afprøvning eller demonstrationskørsel, hvis kørslens varighed ikke overstiger 3 timer, og der under kørslen medbringes dokumentation for, at udlånet ikke overstiger 3 timer. 3 måneder efter, at kørslen har fundet sted.
|
Ved demonstrationskørsel som nævnt i § 77, stk. 2, nr. 7 og 8, med et køretøj, der kan medføre passagerer, kan køretøjet føres af de personer, som er nævnt i stk. 2, hvis prøveskilteindehaveren eller en ansat hos denne befinder sig i køretøjet under kørslen. Køretøjet kan endvidere udlånes til selvstændig afprøvning eller demonstrationskørsel, hvis kørslens varighed ikke overstiger 3 timer, og der under kørslen medbringes dokumentation for, at udlånet ikke overstiger 3 timer. Dokumentationen skal ske på en blanket, der er godkendt af SKAT, medmindre SKAT har tilladt, at dokumentationen kan ske på en nærmere angiven digital måde. Indehaveren af retten til prøveskiltet skal opbevare dokumentationen i 3 måneder efter, at kørslen har fundet sted.
|
|
§ 81, stk. 1
|
SKAT kan udlevere et prøvemærke til en fysisk eller juridisk person, har brug for prøveskiltet i sit erhverv, til kørsel som nævnt i § 77, § 78 og § 79, stk. 1
|
SKAT kan udlevere et prøvemærke til en fysisk eller juridisk person til kørsel som nævnt i § 77, § 78 og § 79, stk. 1.
|
|
§ 94, stk. 1
|
En virksomhed som nævnt i , der erhvervsmæssigt handler med eller leaser biler, jf. § 2, nr. 2, i færdselsloven, men ikke er godkendt af Trafikstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer, autoriseres kun som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden årligt sælger eller leaser mindst 100 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.
|
En virksomhed som nævnt i § 93, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., der erhvervsmæssigt handler med eller leaser biler, jf. § 2, nr. 2, i færdselsloven, men ikke er godkendt af Trafikstyrelsen til at syne eller omsyne køretøjer, autoriseres kun som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden årligt sælger eller leaser mindst 100 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.
|
|
§ 94, stk. 2
|
En virksomhed som nævnt i, der normalt ikke handler med eller leaser biler, autoriseres kun som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden årligt sælger eller laser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.
|
En virksomhed som nævnt i § 93, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., der normalt ikke handler med eller leaser biler, autoriseres kun som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden årligt sælger eller laser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.
|
|
§ 94, stk. 3
|
En virksomhed som nævnt i , der er godkendt af Trafikstyrelsen til at omsyne køretøjer, autoriseres kun som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden årligt sælger eller leaser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.
|
En virksomhed som nævnt i § 93, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., der er godkendt af Trafikstyrelsen til at omsyne køretøjer, autoriseres kun som nummerpladeoperatør, hvis virksomheden årligt sælger eller leaser mindst 50 køretøjer af den type, der skal registreres, før køretøjet tages i brug.
|
|
§ 94, stk. 4
|
En virksomhed som nævnt i, der er godkendt af Trafikstyrelsen til at syne køretøjer, kan autoriseres som nummerpladeoperatør, selv om virksomheden ikke sælger eller leaser køretøjer.
|
En virksomhed som nævnt i § 93, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., der er godkendt af Trafikstyrelsen til at syne køretøjer, kan autoriseres som nummerpladeoperatør, selv om virksomheden ikke sælger eller leaser køretøjer.
|
|
§ 99, stk. 2
|
Opsigelse sker som udgangspunkt med 3 måneders begrundet varsel. SKAT kan dog
1) Stoppe leverancen af nummerplader til operatøren.
2) Inddrage operatørens beholdning af nummerplader mod samtidig tilbagebetaling af det beløb, som operatøren har betalt for nummerpladerne.
3) Lukke for operatørens adgang til at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret.
|
En opsigelse sker som udgangspunkt med 3 måneders begrundet varsel. SKAT kan dog, hvis der er en nærliggende risiko
for, at operatøren fortsat ikke vil overholde betingelser eller vilkår for autorisationen, straks:
1) Stoppe leverancen af nummerplader til operatøren.
2) Inddrage operatørens beholdning af nummerplader mod samtidig tilbagebetaling af det beløb, som operatøren har betalt for nummerpladerne.
3) Lukke for operatørens adgang til at registrere køretøjer i Køretøjsregisteret.
|
|
§ 111, stk. 1
|
SKAT kan i følgende tilfælde bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning:
1) Køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret på et urigtigt
2) De oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret om køretøjet eller køretøjets tilhørsforhold, er ændret i forhold til de oplysninger, der fremgår af registreringsattesten, uden at ændringerne er anmeldt til registrering, hvis fejlen ikke er rettet inden for en af SKAT angiven frist.
3) Køretøjet anvendes i strid med lov om registrering af køretøjer eller denne bekendtgørelse, herunder i strid med reglerne for brug af et registreret udenlandsk køretøj her i landet, og SKAT vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med disse regler.
Blevet til ny stk. 2 som konsekvensændring, se nedenfor.
|
SKAT afgør spørgsmål om registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret, og spørgsmål om brug af et udenlandsk køretøj på færdselslovens område.
|
|
§ 111, stk. 2
|
SKAT kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, beslutte at afmelde et køretøj, selv om køretøjets nummerplade ikke er afleveret. I så fald skal SKAT anmode politiet om at lade nummerpladerne efterlyse.
Blevet til ny stk. 3 som konsekvensændring, se nedenfor.
|
SKAT kan i følgende tilfælde bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning:
1) Køretøjet er registreret i Køretøjsregisteret på et urigtigt
2) De oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret om køretøjet eller køretøjets tilhørsforhold, er ændret i forhold til de oplysninger, der fremgår af registreringsattesten, uden at ændringerne er anmeldt til registrering, hvis fejlen ikke er rettet inden for en af SKAT angiven frist.
3) Køretøjet anvendes i strid med lov om registrering af køretøjer eller denne bekendtgørelse, herunder i strid med reglerne for brug af et registreret udenlandsk køretøj her i landet, og SKAT vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med disse regler.
|
|
§ 111, stk. 3
|
-
|
SKAT kan i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, beslutte at afmelde et køretøj, selv om køretøjets nummerplade ikke er afleveret. I så fald skal SKAT anmode politiet om at lade nummerpladerne efterlyse.
|
|
§ 118, stk. 1
|
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. januar 2013.
|
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2014
|
|
§ 118, stk. 2
|
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 504 af 30. maj 2012 om registrering af køretøjer mv.
|
§ 69, stk. 3, har først virkning fra den 15. november 2015.
|
|
§ 118, stk. 3
|
-
|
Bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv. ophæves den 13. december 2014, dog finder § 69, stk. 3, anvendelse til og med den 15. november 2015.
|
|
§ 120
|
|
Godkendte traktorer og sidevogne, der er forsynet med nummerplader af den tidligere anvendte cirkulære type, kan fortsat anvende disse. Der udleveres ikke erstatningsnummerplader efter § 71 for sådanne nummerplader.
|
|
§ 121
|
Godkendte traktorer og sidevogne, der er forsynet med nummerplader af den tidligere anvendte cirkulære type, kan fortsat anvende disse. Der udleveres ikke erstatningsnummerplader efter § 71 for sådanne nummerplader.
|
Blevet til ny § 120 som konsekvensændring, se ovenfor.
|