Indhold

Dette afsnit beskriver nogle generelle regler for beskatning af aktiver, der afstås som led i næring.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Definition: Næringsaktiv
• Anlægsaktiver
• Vederlagsnæring
• Afståelsesbegrebet i relation til næring
• Opgørelse af næringsindkomsten.

Regel

Fortjeneste ved salg af aktiver beskattes efter SL § 4, hvis salget sker som led i skatteyderens næringsvej. Se SL § 5, stk. 1, litra a, der undtager disse salg fra hovedreglen i SL § 5 om, at indtægt ved salg af aktiver ikke beskattes.

Definition: Næringsaktiv

Ved næring forstås den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje, og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud.

Det er dog også en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

Den praksis, der er opstået for, hvornår der foreligger næring i relation til forskellige typer aktiver, fx fast ejendom, aktier og værdipapirer, er nærmere beskrevet i de afsnit, hvor beskatningsreglerne for disse aktiver er omtalt.

Anlægsaktiver

Aktiver, der ikke er bestemt til at blive omsat som led i næringsvirksomheden, kaldes anlægsaktiver.

Afståelse af disse aktiver er undtaget fra beskatning, jf. hovedreglen i SL § 5, stk. 1, litra a, fordi reglen bygger på en grundlæggende sondring mellem aktiver, der vedrører indkomstsfæren (omsætningsaktiver) og aktiver, der vedrører indkomstgrundlaget (anlægsaktiver).

Anlægsaktiver kan fx være bygninger og driftsmidler eller immaterielle aktiver som patenter og goodwill.

Det er alene den aktivtype, der drives næringsvirksomhed med, der omfattes af næringsbeskatningen.

Der gælder en formodning for, at alle aktiver af den pågældende type er omsætningsaktiver, men der kan dog konkret være tilfælde, hvor det kan bevises, at et aktiv ikke er anskaffet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Dette kaldes også, at aktivet tilhører anlægsbeholdningen.

Afståelse af anlægsaktiver vil dog ofte udløse beskatning efter andre beskatningsregler.

Reglerne om gevinst og tab på erhvervsmæssige aktiver, fx varelager, driftsmidler, skibe, bygninger, finansielle aktiver og immaterielle rettigheder beskrives i de særlige afsnit vedrørende de forskellige aktivtyper.

Se også

Se også afsnit C.C.6.3 om ophør med erhvervsvirksomhed.

Vederlagsnæring

Begrebet vederlagsnæring indebærer, at en erhvervsdrivende vil kunne blive næringsbeskattet ved afståelse af aktiver, som den erhvervsdrivende har modtaget som usædvanlige betalingsmidler, fx en bil i stedet for penge. Dette gælder, selvom den erhvervsdrivende ikke er næringsdrivende med den type aktiv, som han har modtaget.

Den erhvervsdrivende beskattes af det modtagnes værdi ved modtagelsen, jf. SL § 4, litra a, som en del af erhvervsindkomsten.

Imidlertid vil den erhvervsdrivende ved senere afståelse skattemæssigt skulle behandle tab eller fortjeneste efter reglerne om næringsbeskatning. I det indkomstår, hvor aktivet afstås, vil fortjeneste derfor skulle medregnes efter SL § 4, litra a, medens evt. tab kan fratrækkes som driftstab efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Der vil være en formodning for, at den erhvervsdrivende har modtaget aktivet med henblik på senere omsætning, men hvis den næringsdrivende afkræfter denne formodning og beviser, at aktivet ikke er indgået i omsætningsformuen, altså at det er erhvervet som anlægsformue eller til privat brug, vil beskatningen ske efter de almindelige regler for afståelse af den pågældende type aktiv.

Eksempel: Vederlagsnæring  

En møbelfabrikant, modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget. Se LSRM 1944, 104 LSR.

Eksempel: Ikke vederlagsnæring

Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra. Se SKM2001.479.HR.

Bemærk

Aktier, der modtages som vederlag, beskattes efter de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven, fordi næringsbegrebet i relation til aktier kun omfatter handelsnæring. Om fordringer erhvervet som vederlag i næring, se afsnit C.B.1.4.2.4 om KGL § 17.

Afståelsesbegrebet i relation til næring

Beskatningen af fortjenesten ved næring forudsætter, at fortjenesten er realiseret. Det kan ske ved almindeligt salg, men også andre afståelser af den fulde ejendomsret eller tinglige rettigheder over aktivet udløser beskatning.

Næringsbeskatningen omfatter også afståelse ved gave, tvangsauktion, ekspropriation samt modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer.

Derimod omfatter beskatningen ikke aktivets undergang, eller den situation, at aktivet mistes ved en kriminel handling, fordi der her ikke realiseres noget handelstab. Tabet vil eventuelt kunne trækkes fra efter reglerne om fradrag for driftstab, se afsnit C.C.2.2.3.1 om driftstab og afsnit C.C.2.2.3.2 om tab ved tyveri og lignende.

Opgørelse af næringsindkomsten

I næringstilfælde er det kun den indvundne handelsfortjeneste, der skal medregnes til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan fratrækkes.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten.

Dette princip får især betydning for salg af fast ejendom, aktier, fordringer og immaterielle aktiver. Om den nærmere opgørelse af avancen, se afsnittene om beskatning af de enkelte typer aktiver.

For andre typer aktiver, fx løsøre og detailvarer vil varelagerlovens regler normalt være den praktiske hovedregel, der gennembryder nettoprincippet, således at indtægter og udgifter alligevel får en bruttovirkning. Se afsnit C.C.2.3.1 om varelagerloven.

Se også

Se også afsnit C.C.2.4.1.6 "Salg af afskrivningsberettigede aktiver som led i næring." Dette afsnit beskriver, hvordan beskatningen sker, når bygninger, driftsmidler og skibe, der er erhvervet i næringsvirksomhed, sælges. Desuden omtales afskrivning på næringsaktiver, opgørelse af den skattepligtige indkomst, når beskatningen sker efter SL § 5, litra a, jf. AL § 50, og forholdet til afskrivningssaldoen, når driftsmidler og skibe købes og sælges samme år.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse		Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2001.479.HR		Ikke vederlagsnæring. Et selskab, som var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom, solgte en næringsejendom. Handlen var betinget af et samtidigt køb af en båd. Fordi båden ikke var en del af vederlaget for den solgte ejendom, var den ikke erhvervet som led i næring. Tabet ved videresalget kunne derfor ikke trækkes fra.
Landsskatteretskendelser
SKM2008.1006.LSR		Ikke næring eller spekulation. En guitarbyggers salg af en antik spansk guitar blev anset for salg af privat indbo, der ikke kunne anses for at være erhvervet som led i næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at hensigten med erhvervelsen af guitaren var at spille på den. At guitaren havde været en god investering, var således ikke tilstrækkeligt til at statuere spekulation.	Se også afsnit C.C.2.1.3.3.4 om private aktiver.
LSRM 1944, 104 LSR		Vederlagsnæring En møbelfabrikant modtog en hoppe som betaling for møbler. Senere viste det sig, at hoppen var med føl. Da fabrikanten solgte føllet, blev han beskattet af fortjenesten, fordi salget blev anset for et led i afviklingen af møbelsalget.
SKAT
SKM2014.226.SR		Bitcoins. Skatterådet besvarede en række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins. Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion. Rådgivningsvirksomheden kunne ikke anses for at drive handelsnæring med bitcoins. Derimod ville der være tale om handelsnæring for virksomheder som fx Mt. GOX. Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende. Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære. Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5. Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder.	Afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen.