Indhold
Dette afsnit handler om, hvordan ansøgning fremsendes til SKAT
Afsnittet indeholder:
- Ansøgningens fysiske form
- Adresse.
Ansøgningen fysiske form
Det er SKAT, der som kompetent myndighed har kompetencen til at indgå bi-/multilaterale APA'er for danske skattepligtige. Bi-/multilaterale APA'er forhandles og afsluttes af SKAT, Store Selskaber, Kompetent Myndighed.
Normalt ansøger alle involverede virksomheder, dvs. koncernselskaberne i de pågældende lande, om APA'en hos de relevante kompetente skattemyndigheder samtidig.
Ansøgningerne til de danske kompetente myndigheder kan indsendes i papirform eller i elektronisk form (via www.skat.dk - TastSelv).
Adresse
Ansøgningen i papirform skal sendes til på følgende adresse:
SKAT
Store Selskaber, Kompetent Myndighed
Sluseholmen 8B
DK-2450 København SV
Oplysning om, hvortil ansøgningen skal sendes i det andet land, må søges hos den pågældende myndighed. Hvorvidt det er muligt at indsende ansøgningen elektronisk til den pågældende udenlandske skattemyndigheds vedkommende, må undersøges dér.