Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 30 og den tilhørende protokol, punkt 1 - 4 samt noteudveksling. Derudover indeholder afsnittet en gennemgang af FATCA-aftalens artikler, artikel 1 - 10 og de tilhørende bilag, bilag I og II.

Afsnittet indeholder:

DBO'ens 30 artikler
FATCA-aftalens 10 artikler og 2 bilag
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Bemærk

Ved gennemgangen af DBO'en er kun anført de dele af artiklen, som afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2010. Se DBO'en om den præcise ordlyd og det nærmere indhold af afvigelsesbestemmelsen.

Om en artikel eller dele af den svarer til OECD's modeloverenskomst, se afsnit C.F.8.2.2.1-31, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

DBO'ens 30 artikler

Artikel 1: Overenskomstens anvendelsesområde

Artiklen er ændret ved protokol af 2. maj 2006, artikel I.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

USA kan beskatte amerikanske statsborgere af deres globalindkomst, uanset hvor de er skattemæssigt hjemmehørende. Dette gælder også tidligere statsborgere og personer, som i en længere periode har været hjemmehørende i USA, uanset hvor de var hjemmehørende på beskatningstidspunktet. Beskatning kan finde sted i 10 år efter opgivelsen af sådan status. Se artikel 1, stk. 4.

USA afgiver retten til at beskatte amerikanske statsborgere, der bor i Danmark, for nogle bestemte indkomsttyper. Det gælder fx beskatning af danske private pensioner, sociale bidrag og visse bidrag til børn. Undtagelserne gælder også i forhold til artikel 14 (offentligt hverv) og artikel 20 (studerende og praktikanter). Se artikel 1, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.1 om OECD's modeloverenskomst artikel 1.

Artikel 2: Skatter omfattet af overenskomsten

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

DBO'en omfatter ikke formueskat.

Bemærk

For USA's vedkommende omfattes føderale indkomstskatter samt føderale skatter (federal excise taxes), der pålignes private fonde (private foundations). Skatter opkrævet af enkeltstaterne og kommunale skatter samt social security taxes (sociale bidrag) er ikke omfattet af DBO'en.

Eksempel

Californisk statsskat var ikke dækket af den dagældende overenskomst. Se TfS 1993, 594 LSR.

Se også

Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" betyder Kongeriget Danmark, og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter dansk lovgivning og international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomsterne på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande
anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af området.

Færøerne og Grønland er ikke omfattet af DBO'en.

"Person" omfatter fysiske personer, dødsboer, fonde (trusts), interessentskaber, selskaber samt enhver anden sammenslutning af personer.

Se SKM2013.361.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at et amerikansk LLC efter danske regler er en skattemæssig transparent enhed.

"Foretagende" omfatter også et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i et af landene, gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i dette land.

"International trafik" betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor en transport udelukkende finder sted mellem pladser i et af landene.

"Kvalificeret offentlig enhed" er defineret i artikel 3, stk. 1, litra i.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Statsborgerskab nævnes specifikt som kriterium for skattemæssigt hjemsted. Se artikel 4, stk. 1.

Juridiske personer, der er oprettet udelukkende af religiøse, velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre lignende formål i et af aftalelandene, og som generelt er fritaget for beskatning i dette land, skal anses for hjemmehørende i dette land. Se artikel 4, stk. 1, litra b, (i).

Juridiske personer, der er oprettet for at yde pension eller andre lignende ydelser til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, efter en ordning i et af aftalelandene, og som generelt er fritaget for beskatning i dette land, skal anses for hjemmehørende i dette land. Se artikel 4, stk. 1, litra b, (ii).

En kvalificeret offentlig enhed skal anses for hjemmehørende i det land, hvor den er oprettet. Se artikel 4, stk. 1, litra c.

Hvis en indkomst gennem en skatteretligt transparent enhed (fx et interessentskab) er skattepligtig for en fysisk person i en af staterne, anses indkomsten efter aftalen for at være tjent af denne person. Se artikel 4, stk. 1, litra d.

En konflikt om, hvor et selskab skal anses for hjemmehørende, skal løses ved forhandling mellem de to staters kompetente myndigheder. Se artikel 4, stk. 3.

En person, der har fået opholdsarbejdstilladelse (såkaldt "green card holder") i USA, anses for hjemmehørende dér, men kun hvis han har en særlig kvalificeret tilknytning til USA.

Department of the Treasury har meddelt, at blanketten "Form 6166" vedrørende attestation af at være skattemæssigt hjemmehørende i USA fremover skal underskrives af Nancy J. Alello.

Eksempel

Landsskatteretten fastslog i en afgørelse, at et dansk indregistreret ApS ikke kan anses for hjemmehørende i Danmark, når selskabets omkvalificeres til en transparent enhed efter SEL § 2 A. Det danske selskab ansås hverken for fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Det danske ApS blev istedet anset for hjemmehørende i USA, hvor moderselskabet var hjemmehørende. Se SKM2013.234.LSR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

En installation, en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, hvis arbejdet varer i en periode på over 12 måneder. Hvis den samme aktivitet udøves af forbundne foretagender, beregnes 12-månedersperioden for foretagenderne under ét. Se artikel 5, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Definitionen af fast ejendom omfatter også rettigheder til udnyttelse eller efterforskning af mineral- og andre naturforekomster. Se artikel 6, stk. 2.

En person, der ejer fast ejendom i den anden stat, kan vælge at få beregnet skatten af indkomsten fra den faste ejendom på grundlag af nettofortjenesten, som om der var tale om indkomst fra erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen hænger sammen med interne amerikanske regler, hvorefter der er adgang til at vælge mellem brutto- og nettobeskatning af fast ejendom. Se artikel 6, stk. 5.

Bemærk

"Texas School Tax" kan sidestilles med ejendomsskat efter dansk lovgivning. Se skd. 37, s. 131.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fradrag for omkostninger, som foretagendet har afholdt for det faste driftssted. Det gælder også for generalomkostninger til ledelse og administration. Se artikel 7, stk. 3.

Hvis det har været sædvane at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af fordeling af foretagendets samlede fortjeneste, skal dette stadig være muligt. Se artikel 7, stk. 4.

Fortjeneste skal ikke henføres til et fast driftssted, hvis det faste driftssted kun har foretaget vareindkøb for foretagendet. Se artikel 7, stk. 5.

Den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, skal opgøres efter samme metode år for år, medmindre der er grunde for en anden fremgangsmåde. Se artikel 7, stk. 6.

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomst hidrørende fra enhver handels- eller forretningsvirksomhed. Indkomst oppebåret af et foretagende ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af rørlig formue er også omfattet. Se artikel 7, stk. 7.

Indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted, kan beskattes i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste driftssted ikke længere eksisterer. Se artikel 7, stk. 8.

USA kan efter interne regler beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere.

Artikel 7 suppleres af punkt 3 i protokollen, hvorefter artikel 7 ikke skal forhindre henholdsvis Danmark og USA i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende forsikringsselskaber efter interne regler.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 7, stk. 3, om korresponderende justering.

Eksempel

En sagsøger var deltager i et kommanditselskabslignende amerikansk selskab. Det var ubestridt, at der var tale om et selskab, der efter både dansk og amerikansk ret var "transparent", så beskatning skulle ske hos selskabsdeltagerne. Sagsøgeren havde i indkomståret 1994 bopæl i Danmark og var ubestridt hjemmehørende her i landet. Landsretten lagde til grund, at det ikke var i strid med den tidligere gældende dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst at beskatte en person, der driver selvstændig virksomhed, af indtægterne fra transparent selskab i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende, uanset om selskabet efter overenskomstens artikel II, stk. 1, litra f, er et "foretagende hjemmehørende i USA". Landsretten lagde desuden til grund, at det følger af overenskomstens artikel XV, at Danmark som bopælsstat var berettiget til at beskatte sagsøgerens indtægt efter globalindkomstprincippet, når bare der blev lempet for beskatning foretaget i USA. Indtægter fra fiskerivirksomhed blev ikke anset for indtægter fra "driften af skibe" efter overenskomstens artikel V, ligesom indtægten heraf ikke blev anset for vederlag for "tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet" efter artikel XI, stk. 1. Se SKM2004.117.ØLR.

Dommen blev stadfæstet af Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten, SKM2005.399.HR.

Se også

Afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.
►Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 83 om USA's fortolkning vedrørende lempelse, når der opstår dobbeltbeskatning som følge af anvendelse af artikel 7, stk. 2.◄

Artikel 8: Skibs- og luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende. Artikel 8, stk. 1.

Artiklen omfatter udleje af bemandede skibe eller luftfartøjer (time- og voyage-charter) og udleje af ubemandede skibe eller luftfartøjer (bareboat-charter). Artikel 8, stk. 2.

Indkomst fra brug, rådighedsstillelse og udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 8, stk. 3.

Fortjeneste fra forsyningsvirksomhed eller drift af bugserbåde mv., der vedrører efterforskning og udnyttelse af naturforekomster uden for kysten, kan kun beskattes i det land, hvor virksomheden er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 5.

Indkomst erhvervet af SAS fra driften af luftfartøjer i international trafik anses som indkomst i SAS konsortiet. Se protokollen, punkt 1.

Bemærk

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 2. Fortjeneste ved driften af både, der anvendes i indre farvande, beskattes derfor efter de regler, som gælder for erhvervsindkomst. Se artikel 7.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 8, stk. 3. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sæde ombord på et skib eller en båd, beskattes fortjenesten derfor efter reglerne om anden indkomst. Se artikel 21.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst.

Se også

Afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.
►Kommentaren til OECD's modeloverenskomst pkt. 15 om USA fortolkning af artikel 9 i relation til tynd kapitalisering.◄

Artikel 10: Udbytte

Der er indsat en ny artikel ved protokol af 2. maj 2006, artikel II.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet kan beskatte udbytter med højst 5 pct. af bruttobeløbet i moder-/datterselskabsforhold, hvis moderselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Danmark har ikke intern hjemmel til at udnytte beskatningsretten. Se artikel 10, stk. 2 og SEL § 2, stk. 1, litra c.

Kildelandet kan ikke beskatte udbytte, hvis den retmæssige ejer er et selskab, som er hjemmehørende i det andet land, og som direkte eller indirekte har ejet aktier, der repræsenterer mindst 80 pct. af stemmerettighederne i det udloddende selskab, i en 12-måneders periode op til den dag, hvor retten til udbyttet blev bestemt, jf. nærmere betingelser herfor. Selskabet skal opfylde yderligere vilkår, som fremgår af artikel 22 om begrænsning af overenskomstfordele. Se artikel 10, stk. 3, og bemærkningerne til lovforslag nr. L 30 af 4/10 2006 (Lov nr. 1574 af 20/12 2006).

Artiklen indeholder særregler for udbytte, der udbetales af et amerikansk "Regulated Investment Company" eller "Real Estate Investment Trust". Se artikel 10, stk. 4.

Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i den anden kontraherende stat, kan undergives en tillægsbeskatning på højst 5 pct. Bestemmelserne handler om den amerikanske "branch profits tax", der indebærer, at USA ud over selskabsskat kan pålægge faste driftssteder en skat, der principielt svarer til kildeskatten på udbytter fra selskaber for at sikre en ligelig behandling af datterselskaber og faste driftssteder. Satsen, der internt i USA er på 30 pct., kan efter overenskomsten højst udgøre 5 pct., og skatten må ikke pålignes selskaber, der opfylder visse betingelser i artikel 22. Se artikel 10, stk. 8.

Ved tilbagesøgning af dansk udbytteskat anvendes blanket 06.003, der findes på www.skat.dk.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.10 om OECD's modeloverenskomst artikel 10.

Artikel 11: Renter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.

Bemærk

Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.

Renter, der er afhængige af omsætning, fortjeneste eller lignende kan beskattes i kildelandet med 15 pct. Se artikel 11, stk. 5, litra a.

Overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige andele (residual interest) i et amerikansk "Real Estate Mortgage Investment Conduit" (REMIC) kan beskattes i hvert af landene i overensstemmelse med den interne lovgivning i det enkelte land. Se artikel 5, stk. 5, litra b.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.

Artikel 12: Royalties

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Royalties" omfatter også rettighederne til computersoftware, spillefilm, lyd- og videobånd samt disketter og andre medier til gengivelse af billede og lyd. Se artikel 12, stk. 2. Det danske royaltybegreb i KSL § 65 C, stk. 4, er snævrere en DBO'ens. Danmark har som kildeland ikke intern hjemmel til at beskatte de royalties, som ikke er omfattet af den danske bestemmelse.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.12 om OECD's modeloverenskomst artikel 12.

Artikel 13: Kapitalgevinster

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved salg af skibe, både, fly eller containere, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til disse, kan kun beskattes i bopælslandet. Artikel 13, stk. 4.

Fortjeneste på installationer, borerigge samt skibe anvendt til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, der fx i forbindelse med fraflytning anses for solgt, kan højst beskattes op til de afskrivninger, der er foretaget. Se artikel 13, stk. 5.

Bemærk

Artiklen omfatter ikke fortjeneste ved salg af skibe, der anvendes til transport i indre farvande. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 6 (opsamlingsbestemmelse).

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 13, stk. 4, om kildelandsbeskatning af fortjeneste ved salg af aktier i ejendomsaktieselskaber. Denne fortjeneste er derfor omfattet af artikel 13, stk. 6 (opsamlingsbestemmelse).

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Artikel 14: Frit erhverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra før 2000. Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000.

Indkomst ved frit erhverv skal gøres op efter principperne i artikel 7, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Lønindkomst tjent af den faste besætning om bord på skibe og fly, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i det land, hvor besætningsmedlemmet er hjemmehørende. Se artikel 15, stk. 3.

Eksempel

I en sag om arbejdsudleje for indkomståret 1990 nåede retten frem til, at dagældende artikel 11 i 1948-overenskomsten om personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder udtrykket "arbejdsgiver", skulle fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's senere vedtagne modeloverenskomst, så der skal lægges vægt på den "reelle arbejdsgiver". Se SKM2003.62.HR.

Se også

Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
Artikel 19 om løn for offentligt hverv
Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandets beskatningsret er begrænset til tilfælde, hvor bruttohonoraret ikke overstiger 20.000 USD eller et tilsvarende beløb i DKK inden for et indkomstår. Se artikel 17, stk. 1.

Hvis honoraret for en kunstners eller sportsudøvers optræden tilfalder en anden person, kan honoraret ikke beskattes i kildelandet, hvis det godtgøres, at hverken kunstneren eller sportsudøveren eller en person, der er knyttet til denne, direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden persons fortjeneste. Fortjeneste omfatter udskudt vederlag, bonus, honorar, udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning. Se artikel 17, stk. 2.

Bemærk

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskab kunne få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som 3 direktører i selskabet havde betalt i USA vedrørende kunstnerisk virksomhed i USA. Se SKM2012.415.SR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 18: Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Regel

Private pensioner kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 1, litra a. Bestemmelsen omfatter kun pensioner, der udbetales efter en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i det land, hvor ordningen er oprettet.

Overgangsregel

Personer, som den 31. marts 2000 var hjemmehørende det ene land, og som på dette tidspunkt modtog privat pension, der er omfattet af artikel 18, stk. 1, fra det andet land, kan kun beskattes af pensionen i bopælslandet, så længe modtageren af pensionen bliver ved med at være hjemmehørende i dette land. Se artikel 18, stk. 1, litra b.

Livrenter, der ikke er omfattet af artikel 18, stk. 1, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 3.

Det fremgår af protokollen, punkt 4, litra b, hvilke ordninger der er omfattet af artikel 18, stk. 1.

Det drejer sig om:

I Danmark: Pensionsordninger efter PBL afsnit I.
IUSA: Pensionsordninger efter
- sektion 401 (a) i Internal Revenue Code,
- individuelle ordninger (herunder individuelle pensionsordninger, der er en del af en forenklet lønmodtagerpensionsordning efter sektion 408 (k),
- individuelle pensionskonti,
- individuelle pensionslivrenter,
- sektion 408 (p) konti
- Roth IRAs efter sektion 408A, sektion 403(a) godkendte livrenteplaner og sektion 403(b) ordninger.

Sociale ydelser

Sociale ydelser efter sociallovgivningen, fx folke- og invalidepension, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.

Underholdsbidrag og børnebidrag

Underholdsbidrag, der er fradragsberettiget i yderens bopælsland, kan kun beskattes i modtagerens bopælsland.

"Underholdsbidrag" betyder løbende betalinger efter en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, som er skattepligtige for modtageren efter lovgivningen i det land, hvor modtageren er hjemmehørende. Se artikel 18, stk. 4.

Børnebidrag, der betales efter en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom af en person, der er hjemmehørende i det ene land til en person, der er hjemmehørende i det andet land, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 5.

Eksempler

Pensionsydelser fra "United States of America Railroad Retirement Board" er en offentlig pension. Se LSR 1976, 94.

En forsørgertabsydelse fra USA var omfattet af artikel X (1) om pensioner i den dagældende overenskomst, Bekendtgørelse nr. 1 af 11. januar 1948. Med henvisning til artikel XV (b) jf. artikel X (1) i den dagældende overenskomst fandt landsretten, at Danmark kunne medregne ydelsen ved skatteberegningen mod at indrømme lempelse. Se SKM2003.484.VLR.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 19: Offentligt hverv

Artiklen er ændret ved protokol af 2. maj 2006, artikel III. Der er tale om rettelse af en fejl.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Anvendelse af artikel 19 er indsnævret i forhold til OECD's modeloverenskomst artikel 19, idet der skal være tale om "udøvelse af funktioner af myndighedskarakter".

Vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat, er omfattet af artikel 19, medmindre der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 20: Studerende og praktikanter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Det er præciseret, at der skal være tale om fuldtidsstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller fuldtidsstudier for at få en fuldtidsuddannelse.

For lærlinge og praktikanter gælder skattefritagelsen højst i tre år fra datoen for hans eller hendes første ankomst til opholdslandet.

Indkomst fra forskning er ikke omfattet af artikel 20, hvis forskningen ikke foretages i offentlig interesse.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Artikel 21: Andre indkomster

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Artikel 22: Begrænsning af overenskomstfordele

Der er indsat en ny artikel ved protokol af 2. maj 2006, artikel IV.

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Der er tale om en såkaldt LOB-bestemmelse ("Limitation of Benefits"). Formålet med artiklen er at begrænse anvendelsen af visse af overenskomstens bestemmelser (begunstigelser) til særligt kvalificerede personer/selskaber.

En fysisk person hjemmehørende i USA eller Danmark er altid berettiget til overenskomstfordele. Det gælder også for de to staters offentlige myndigheder, religiøse og velgørende institutioner samt pensionskasser, når over 50 pct. af pensionsmodtagerne er hjemmehørende i et af landene. Men for selskaber, fonde og andre ikke-fysiske personer er der en række krav, som skal være opfyldt.

Bestemmelsen er opbygget så skattesubjektet "testes" for objektive kriterier som ejerforhold, betalingsstrømme og aktiv erhvervsudøvelse.

Bemærk

Protokollen af 2. maj 2006 artikel IV medfører en helt ny affattelse af overenskomstens artikel 22. Se bemærkningerne til L 30 af 4/10 2006 (Lov nr. 1574 af 20/12 2006).

Se også

Se også DBO'en artikel 22 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 23: Lempelse for dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som USA efter DBO'en kan beskatte. Se artikel 23, stk. 3, litra og b.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i USA, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra USA. Se artikel 23, stk. 3, litra c.

Artikel 23, stk. 2, handler om den situation, hvor en statsborger i USA er hjemmehørende i Danmark. USA beskatter amerikanske statsborgeres globalindkomst. Danmark skal kun give lempelse for den skat, som USA efter DBO'en kan opkræve af personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som ikke er amerikanske. Den dobbeltbeskatning, der måtte opstå i den forbindelse, ophæves efter artikel 23, stk. 2, litra b og c.

USA giver creditlempelse for skat af indkomst, som Danmark kan beskatte efter DBO'en. Lempelse er begrænset efter interne amerikanske regler for bl.a. kulbrintebeskatning. Se artikel 23, stk. 1.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 24: Ikke-diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Ved indsættelse af ordene "især med hensyn til beskatning af globalindkomsten" er det sikret, at den amerikanske globalbeskatning af amerikanske statsborgere ikke er i strid med ikke-diskrimineringsbestemmelsen. Artiklen omfatter enhver skat, uanset hvilke myndigheder der har pålagt den. Se artikel 24, stk. 1.

Artiklen skal ikke kunne fortolkes, så den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat efter artikel 10 om udbytte. Se artikel 24, stk. 5.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 25: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Aftalen indeholder ikke nogen tidsfrist for skatteyderen til at indbringe sagen for de kompetente myndigheder. Hvis der søges opnået en gensidig aftale mellem de to stater, skal de nationale lignings- og opkrævningsprocedurer stilles i bero under forløbet af forhandlingerne.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 26: Udveksling af oplysninger

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Overenskomsten går videre end modeloverenskomsten, idet der udveksles "relevante" oplysninger, og ikke kun "nødvendige" oplysninger.

Skatteministeren har redegjort for forskellen mellem den tidligere og den nuværende overenskomsts bestemmelser om udveksling af oplysninger. Se Skat Udland 2000, 161.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.

Artikel 27: Administrativ bistand

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.

Bemærk

USA har tiltrådt OECD's og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager. Se afsnit C.F.8.1.2.3.

Artikel 28: Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 29: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 31. marts 2000 og har virkning fra 1. januar 2001.

Protokolændringer af 2. maj 2006 trådte i kraft den 28. december 2007 og har virkning fra 1. januar 2008.

Bemærk

For de indkomster, hvor der er hel eller delvis kildelandsbeskatning (fx pensioner, renter og udbytter), fik overenskomsten allerede virkning for beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra den 1. maj 2000.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Artikel 30: Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

FATCA-aftalens 10 artikler og 2 bilag

Dette afsnit indeholder en gennemgang af aftalen mellem Danmark og USA til forbedring af efterrettelighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet (FATCA-aftalen).

Aftalen består af i alt 10 artikler og to bilag. Aftalens bilag I omhandler forpligtelser til passende omhu (engelsk: due diligence obligations), mens bilag II opregner danske finansielle institutter, som ikke er omfattet af forpligtelserne i aftalen.

Se også

BKI nr. 8 af 4. marts 2013 om indholdet af FATCA-aftalen
Afsnit C.F.8.1.2.5 om baggrund og formål med FATCA-aftalen.

Gennemgang af aftalens 10 artikler

Artikel 1: Definitioner

Artiklen indeholder definitioner af centrale begreber, som anvendes i FATCA-aftalen. Bl.a. defineres det, hvilke danske finanselle institutter der er omfattet af aftalen, og hvilke konti der skal indberettes om.

De enheder, som er omfattet af FATCA-aftalen, er nærmere defineret i stk. 1, litra g-l. Centralt er begrebet finansielt institut, som er defineret i litra g-k, mens begrebet dansk finansielt institut er defineret i litra l. De efterfølgende litraer indeholder bl.a. definitioner af, hvad det vil sige, at et finansielt institut er henholdsvis indberettende, ikke-indberettende og ikke-deltagende.

De konti, som er indberetningspligtige efter FATCA-aftalen, er defineret i stk. 1, litra s-w. Litra s indeholder en overordnet definition af udtrykket finansiel konto og litra t-z uddybende definitioner af de enkelte typer af finansielle konti.

Artikel 2: Parternes forpligtelser til at fremskaffe oplysninger og udveksle oplysninger

Artiklen indeholder en generel forpligtelse til at fremskaffe oplysninger og til årligt, at sende disse oplysninger automatisk til den anden part med hjemmel i artikel 26 i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Endvidere indeholder artiklen en specifikation over hvilke oplysninger der skal indhentes og udveksles.

Eksempel

Danmark skal fremskaffe og udveksle oplysninger om amerikansk indberetningspligtige konti i indberettende danske finansielle institutter. Således skal der indberettes identitetsoplysninger om specificerede amerikanske personer, som enten er kontohavere eller er blevet identificeret som kontrollerende personer i en ikke-amerikansk enhed ved hjælp af de procedurer for passende omhu, som findes i bilag I. Endvidere skal kontoen identificeres ved kontonummer el.lign., og der skal gives identitetsoplysninger på det indberettende danske finansielle institut. Endelige skal der indberettes om kontoens saldo/værdi og årets afkast.

Omvendt, skal USA fremskaffe og udveksle oplysninger om dansk indberetningspligtige konti i indberettende amerikanske finansielle institutter. Der skal således udveksles navn, adresse og dansk TIN-nummer (skatteyderidentifikationsnummer - dvs. cpr-, cvr- eller SE-nummer) for kontohavere, der er hjemmehørende i Danmark, kontonummer el.lign. for kontoen og identitetsoplysninger om det indberettende amerikanske finansielle institut.

Artikel 3: fremgangsmåde og tidsfrister

Artiklen indeholder bestemmelser om fremgangsmåde og tidspunkt for udvekslingen, herunder om indfasning.

Både Danmark og USA kan anvende deres interne skattelovgivning ved fastsættelse af beløb og klassificering af betalinger til brug for udvekslingen.

Derudover fastlægger artiklen starttidspunktet samt tidsfrister for den udveksling, der skal finde sted. Som udgangspunkt starter både fremskaffelse og udveksling med virkning for oplysninger, der angår 2013, men fremskaffelse og udveksling fra Danmark til USA indfases gradvis, således at den fulde række af oplysninger, første gang skal fremskaffes og udveksles angående 2016. Som hovedregel skal udvekslingen ske inden for 9 måneder efter udløbet af kalenderåret.

Bemærk

USA har efter indgåelsen af FATCA-aftalen med Danmark tilkendegivet, at man vil ændre de amerikanske regler, så der først skal udveksles oplysninger vedrørende kalenderåret 2014, og der dermed ikke vil være nogen pligt til at udveksle oplysninger vedrørende 2013.

Artikel 4: Anvendelse af FATCA på danske finansielle institutter

Artiklen indeholder regler om anvendelsen af den amerikanske FATCA-lovgivning på danske finansielle institutter.

Artiklen fastslår, at danske finansielle institutter skal behandles som efterrettelige i henhold til FATCA-lovgivningen og ikke være underlagt amerikansk kildebeskatning efter denne lovgivning, hvis Danmark overholder sine forpligtelser efter FATCA-aftalen.

Forpligtelserne handler om identifikation og indberetning til SKAT vedrørende amerikansk indberetningspligtige konti. Indberettende danske finansielle institutter, der måtte overtræde et eller flere af disse forpligtelser, kan dog kun rammes af de amerikanske sanktioner, hvis IRS klassificerer overtrædelsen som væsentlig uefterrettelighed i overensstemmelse med FATCA-aftalen.

Hvis et dansk finansielt institut opfylder sine forpligtelser til at indberette, fritages det dansk finansielt institut for at indeholde amerikansk kildeskat - i henhold til amerikansk lovgivning - når de foretager betalinger til en uefterrettelig konto, eller alternativt at lukke den pågældende konto.

Bemærk

Danske pensionsordninger omfattet af FATCA-aftalens bilag II, skal USA behandle som enten et skønnet efterretteligt fremmed finansielt institut eller en fritaget retmæssig ejer.

At blive anset for en fritagen retmæssig ejer betyder, at den pågældende er fritaget for indberetningspligt efter FATCA-reglerne, og at finansielle institutter ikke vil skulle gennemgå og indberette om konti ejet af de pågældende.

Virkningen af, at en type finansielle institutter anses for at være skønnet efterrettelige, er, at de - under forudsætning af, at de nærmere kriterier for at være omfattet er opfyldt - bliver anset for at have opfyldt deres forpligtelser efter de amerikanske regler til at have sikret sig oplysninger om de konti, de fører, at have foretaget en gennemgang af disse for at finde de af kontiene, der er indberetningspligtige, at have indberettet om disse konti, at indeholde kildeskat ved betaling af indkomst med amerikansk kilde til visse konti og at have besvaret eventuelle henvendelser fra de amerikanske skattemyndigheder.

Artikel 5: Samarbejde om efterrettelighed og håndhævelse

Artiklen handler om samarbejde om efterrettelighed og håndhævelse af henholdsvis mindre og større fejl i sagsbehandlingen i de indberettende finansielle institutter.

Er der tale om administrative fejl og andre mindre fejl, kan den kompetente myndighed i modtagerlandet rette henvendelse direkte til et indberettende finansielt institut i afsenderlandet.

Artiklen åbner dog op for, at dette kan fraviges ved en aftale mellem de kompetente myndigheder. Således at det er muligt at aftale, at modtagerlandets kompetente myndighed skal underrette afsenderlandets kompetente myndighed om, at man retter henvendelse til et finansielt institut i afsenderlandet, eller at al kontakt skal gå via afsenderlandets kompetente myndighed.

Bemærk

Det er SKATs forhandlingsudgangspunkt, at USA skal kontakte SKAT i de tilfælde, hvor IRS ønsker at etablere kontakt til et dansk finansielt institut. Efter den seneste model IGA (intergovernmental agreement), har IRS ikke mulighed for at rette direkte henvendelse til et finansielt institut i en partnerjurisdiktion.

Artikel 6: Gensidig forpligtelse til at fortsætte med at forstærke effektiviteten af informationsudvikling og gennemsigtighed

Artiklen indeholder en række hensigtserklæringer om, at parterne fremover engagerer sig i at videreudvikle den automatiske udveksling af oplysninger bilateralt og globalt.

Både Danmark og USA skal sikre, at deres finansielle institutter fra og med 2017 fremskaffer og indberetter det andet lands skatteydernumre for alle indberetningspligtige konti.

Artikel 7: Sammenhæng i anvendelsen af FATCA på partner-jurisdiktioner

Artiklen går ud på, at hvis USA skulle indgå aftale med en anden jurisdiktion (dvs. land eller område), som indeholder mere gunstige vilkår for partneren end FATCA-aftalen med Danmark, skal de samme vilkår være gældende i forholdet mellem USA og Danmark.

Endvidere forpligter USA sig til at tage de mere gunstige vilkår i anvendelse i forhold til Danmark automatisk. Det vil sige, uden at Danmark har anmodet om det. USA forpligter sig også til at underrette Danmark om sådanne mere gunstige vilkår.

Artikel 8: Konsultationer og ændringer

Parterne kan konsultere hinanden i tilfælde af, at der opstår vanskeligheder ved gennemførelsen af aftalen. Aftalen kan ændres ved skriftlig aftale derom mellem parterne.

Artikel 9: Bilag

Bilagene til FATCA-aftalen er en integreret del af aftalen.

Artikel 10: Aftalens varighed

Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2013.

Aftalen kan opsiges ved skriftlig meddelelse fra den ene aftalepart til den anden. Det er aftalt, at der skal være en konsultation med henblik på eventuelt at justere aftalen inden den 31. december 2016.

Gennemgang af aftalens bilag I og II

Bilag I: Forpligtelse til passende omhu ved identifikation og indberetning af amerikansk indberetningspligtige konti og betalinger til visse ikke-deltagende finansielle institutter

Bilag I til FATCA-aftalen angår de forpligtelser til passende omhu, som Danmark skal sikre, at de danske finansielle institutter iagttager, når de skal fastslå, om en given konto er indberetningspligtig til USA, eller om en given betaling er en betaling til et ikke-deltagende finansielt institut.

Bilagets afsnit I fastslår, at en konto først skal behandles som en amerikansk indberetningspligtig konto fra og med den dato, hvor det er konstateret ved anvendelse af procedurerne, at kontoen er amerikansk indberetningspligtig.

Bilagets afsnit II omhandler allerede eksisterende personkonti, afsnit III nye personkonti, afsnit IV allerede eksisterende enhedskonti og afsnit V nye enhedskonti. Dertil kommer et afsnit VI med bl.a. nogle fælles definitioner.

Bilag II: Ikke-indberettende danske finansielle institutter og produkter

Bilag II til FATCA-aftalen indeholder en liste over danske finansielle institutter, som parterne er enige om at behandle som ikke-indberettende, og produkter, som er fritaget for indberetning.

Det drejer sig om finansielle institutter og produkter, som anses for at indebære en lav risiko for at blive benyttet af amerikanere, der søger at unddrage sig amerikansk skat.

Bilagets afsnit I nævner de danske institutter, der anses for fritagne retmæssige ejere efter de amerikanske FATCA-regler, og som således er fritaget for indberetningspligt efter FATCA-reglerne, og hvor finansielle institutter ikke vil skulle gennemgå og indberette om konti ejet af de pågældende. Det drejer sig om den danske regering (dvs. staten), politiske underafdelinger (dvs. kommuner og regioner), offentligt ejede virksomheder, Nationalbanken og danske pensionskasser, der er omfattet af definitionen på en pensionskasse efter artikel 22, stk. 2, litra e, i protokollen til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 2. maj 2006.

Bilagets afsnit II nævner de danske finansielle institutter, der anses som skønnet efterrettelige finansielle institutter efter de amerikanske FATCA-regler. Betegnelsen omfatter dels små finansielle institutter med et lokalt kundeunderlag og visse kollektive investeringsinstrumenter, dels omfattes almenvelgørende fonde, foreninger stiftelser og institutioner samt andelsboligforeninger, ejerforeninger og almene boligselskaber som defineret i dansk lovgivning.

Bilagets afsnit III opregner konti og produkter, der ikke skal behandles som finansielle konti. Opregningen er specifik og omfatter pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, selvpensioneringskonti, boligsparekontrakter, boligopsparingskonti, børneopsparingskonti samt uddannelseskonti, alt oprettet i henhold til specificeret dansk lovgivning.

Bemærk

Til FATCA-aftalen er endvidere knyttet et aftalememorandum, som angår danske værdipapircentraler.

Memorandummet sikrer, at det er de finansielle institutter, der er depotførere for depoter i danske værdipapircentraler, der er ansvarlige for indberetningen af disse. Værdipapircentralerne som sådan har ingen indberetningspligt, medmindre det udtrykkelig er aftalt mellem værdipapircentralerne og de pågældende depotførere, at værdipapircentralerne skal indberette på vegne af depotførerne.

Formålet med aftalememorandummet er at undgå dobbeltindberetning, hvor både værdipapircentraler og depotførere indberetter samme oplysninger.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2005.399.HR	Artikel 7. Sagsøgeren deltager i et kommanditselskabslignende amerikansk selskab. Det var ubestridt, at der var tale om et selskab, der efter både dansk og amerikansk ret var "transparent", så beskatning skulle ske hos selskabsdeltagerne. Sagsøgeren havde i indkomståret 1994 bopæl i Danmark og var ubestridt hjemmehørende her i landet. Landsretten lagde til grund, at det ikke var i strid med den tidligere gældende dansk-amerikanske DBO at beskatte en person, der driver selvstændig virksomhed, af indtægterne fra transparent selskab i det land, hvor den pågældende er hjemmehørende, uanset om selskabet efter overenskomstens artikel II, stk. 1, litra f, er et "foretagende hjemmehørende i USA". Landsretten lagde endvidere til grund, at det følger af overenskomstens artikel XV, at Danmark som bopælsland var berettiget til at beskatte sagsøgerens indtægt efter globalindkomstprincippet, når bare der blev lempet for beskatning foretaget i USA. Indtægter fra fiskerivirksomhed blev ikke anset for indtægter fra "driften af skibe" efter DBO'en artikel V, ligesom indtægten ikke blev anset for vederlag for "tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet" efter artikel XI, stk. 1. Dommen blev stadfæstet af Højesteret af de grunde, der var anført af landsretten.	Tidligere instans SKM2004.117.ØLR
SKM2003.62.HR	Artikel 15. Højesteret fandt i en sag om arbejdsudleje for indkomståret 1990 frem til, at dagældende artikel 11 i 1948-overenskomsten om personligt arbejde i tjenesteforhold - herunder udtrykket "arbejdsgiver" - skulle fortolkes i overensstemmelse med kommentarerne til OECD's senere vedtagne modeloverenskomst, hvorefter der skal lægges vægt på den "reelle arbejdsgiver". Arbejdsudleje er nu omfattet af artikel 15.
Landsretsdomme
SKM2003.484.VLR	Artikel 18. En forsørgertabsydelse fra USA var omfattet af artikel X (1) om pensioner i den dagældende overenskomst, Bekendtgørelse nr. 1 af 11. januar 1948. Med henvisning til artikel XV (b) jf. artikel X (1) i den dagældende overenskomst fandt landsretten, at Danmark kunne medregne ydelsen ved skatteberegningen mod at indrømme lempelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.234.LSR	Artikel 1, 4, 11 og 21. Et dansk indregistreret ApS kunne ikke anses for hjemmehørende i Danmark, når selskabet var omkvalifiseret til en transparent enhed efter SEL § 2A. Det danske selskab ansås hverken for fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark. Det danske selskab blev istedet anset for hjemmehørende i USA, hvor moderselskabet var hjemmehørende.
SKM2003.29.LSR	Artikel 4. I sagen var det spørgsmålet, om et amerikansk selskab, A Corp., kan modtage udbytter skattefrit fra et dansk holdingselskab, B Holding A/S. Mellem A Corp. og B Holding A/S var indskudt et hollandsk kommanditselskab, H CV. A Corp. ejedes som kommanditist 95 pct. af kommanditselskabet, der ejede B Holding A/S 100 pct. Det hollandske kommanditselskab ansås for transparent efter interne danske skatteregler, men som et selvstændigt skattesubjekt efter amerikanske regler. B Holding A/S var et selvstændigt skattesubjekt i Danmark og USA. Ligningsrådet besvarede spørgsmålet benægtende. Rådet henså herved til den ved lov nr. 282 af 25. april 2001 foretagne ændring af SEL § 2, stk. 1, litra c), samt til bestemmelsen i artikel 4, stk. 1, litra d), i DBO'en mellem Danmark og USA.
LSR 1976, 94	Artikel 18. Pensionsydelser fra "United States of America Railroad Retirement Board" er en offentlig pension.
SKAT
SKM2014.741.SR	►Artikel 10. Skatterådet bekræfter, at et amerikansk selskab og et italiensk selskab ikke er begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af likvidationsprovenu fra et dansk selskab, som udloddes samme år, som selskabet ophører, idet likvidationsprovenuet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Uanset om likvidationsudlodningen videreudloddes af det amerikanske selskab og det italienske selskab, ændres besvarelsen ikke herved, idet de bagvedliggende ejere er fysiske personer bosiddende i EU/EØS, der ikke er begrænset skattepligtige af aktieavancerne.◄
SKM2014.735.SR	►Artikel 5. Et selskab, der var hjemmehørende i USA, skulle være underentreprenør på et bygge- og anlægsprojekt i DK. Selskabet skulle udføre arbejde ad to omgange, der til sammen udgjorde i alt 9 måneder og med en planlagt afbrydelse på 5 måneder. Skatterådet fandt efter en konkret vurdering, at selskabet ikke fik fast driftssted i DK på grundlag af det omhandlede projekt. Afbrydelsen på 5 måneder ansås ikke for en midlertidig afbrydelse, der skulle tillægges den periode, hvor selskabet skulle udføre bygge- og anlægsarbejde i DK. Selskabets byggeprojekt ville derfor ikke vare i mere end 12 måneder. Ikke fast driftssted.◄
SKM2013.361.SR	Skatterådet bekræftede, at et amerikansk LLC efter danske regler er en skattemæssig transparent enhed.
SKM2012.415.SR	Artikel 17 og 23. Skatterådet kunne bekræfte, at et dansk selskab kunne få creditlempelse i sin danske selskabsskat for betaling af den skat, som 3 direktører i selskabet havde betalt i USA vedrørende kunstnerisk virksomhed i USA.