Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.2.2.1.10 Visse udgifter, der efter deres art ikke kan trækkes fra" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver praksis om, at visse udgifter efter deres art er udelukket fra fradrag.

Afsnittet indeholder:

Fradrag udelukket pga. udgiftens art
Fradragsbegrænsninger i lovgivningen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Fradrag udelukket pga. udgiftens art

Efter praksis findes der udgifter, som ikke kan fratrækkes, uanset hvor nært eller direkte udgiften i øvrigt er forbundet med den løbende indkomsterhvervelse. Det gælder altså uafhængigt af almindelige omkostningsbetragtninger.

Der er i disse tilfælde tale om, at udgiften efter sin art er udelukket fra fradrag. Som eksempel kan nævnes udgifter til støtte af politiske partier eller politiske formål.

Se også

Se også afsnit C.C.2.2.2.17 om udgifter til bl.a. bøder.

Fradragsbegrænsninger i lovgivningen.

I visse tilfælde er udgiftsarter ved lov undtaget fra fradragsret, eller fradragsretten kan være begrænset.

Det gælder fx

udgifter til repræsentation. Se LL § 8, stk. 4, og afsnit C.C.2.2.2.5.3
udgifter til tobak, der er ydet som led i ansættelsesforhold, eller som er afholdt til repræsentation eller reklame. Se LL § 8 T og afsnit C.C.2.2.2.9 Tobaksudgifter
udgifter til bestikkelse. Se LL § 8 D og afsnit C.C.2.2.2.7
visse rådgivningsudgifter. Se LL § 8 J og afsnit C.C.2.2.1.5
visse udgifter vedrørende formueforvaltning. Se LL § 17 C og afsnit C.C.2.2.1.5.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS 1985, 438 HRD	Højesteret nægtede en bygmester fradrag for inkassoomkostninger, som han blev pålagt i forbindelse med for sen betaling af varegæld. Højesteret begrundede afgørelsen med, at inkassoomkostninger ikke kan anses for at være naturlige og sædvanlige driftsomkostninger.
Landsretsdomme
SKM2012.466.VLR	Skatteyderens virksomhed blev anset for at være drevet af ham personligt og ikke af hans fire engelske selskaber. Han var derfor momspligtig af sine leverancer til danske aftagere, selv om fakturaerne var udstedt af de engelske selskaber. Skatteyderen havde helt undladt at føre momsregnskab, og retten fandt, at SKAT var berettiget til at ansætte momstilsvaret skønsmæssigt. Hæftelsen påhvilede skatteyderen, som ønskede skattemæssigt fradrag for det pålagte momstilsvar efter SL § 6, stk. 1, litra a. Retten bemærkede, at det pålagte momstilsvar ikke var en fradragsberettiget driftsudgift, jf. SL § 6, stk. 1, litra a, da der var tale om en forpligtelse, der var pålagt efterfølgende, fordi skatteyderen havde tilsidesat reglerne vedrørende regnskabsføring. Derfor var udgiften ikke en naturlig driftsudgift forbundet med virksomheden.	Dommen stadfæster SKM2011.177.BR.
Landsskatteretskendelser
SKM2002.493.LSR	Rykkergebyrer blev ikke anset for at være fradragsberettigede som en driftsomkostning. Rykkergebyret var af en sådan karakter, at de ikke kunne anses for at være omfattet af LL § 8, stk. 3, eller SL § 6, stk. 1, litra a. De ca. 60 rykkerskrivelser, som skatteyderen havde modtaget på grund af manglende betaling af leje for markredskaber mv., kunne ikke karakteriseres som en følge af en normal driftsrisiko.