Indhold
Dette afsnit omhandler det strafansvar, som en rådgiver kan pådrage sig for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med arbejdet for en klient. Der kan være tale om enten et medvirkensansvar eller et direkte ansvar.
Afsnittet indeholder
- Medvirkensansvar
- Direkte ansvar
- Valg af ansvarssubjekt
- Fordeling af ansvar
- SKATs kompetence
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Medvirkensansvar
Der kan gøres et medvirkensansvar gældende mod rådgiver efter STRFL § 23.
Medvirkensansvaret er et selvstændigt ansvar, hvilket indebærer, at et ansvar for rådgiver kan blive aktuelt, uanset om et strafferetligt ansvar kan gøres gældende over for klienten.
Rådgiveransvaret for medvirken til skatte- eller afgiftsretlige overtrædelser aktualiseres især som:
- et egentligt rådgiveransvar, hvor rådgiver yder råd og deltager i planlægningen mv. af økonomiske dispositioner, som er et led i en skatteunddragelse
- et direkte medvirkensansvar ved selve den strafbare handling eller i tilknytning hertil, eksempelvis ved rådgiverens udfærdigelse af urigtigt regnskab eller urigtig selvangivelse.
Bemærk
De almindelige betingelser for strafansvar skal være til stede, dvs. den objektive betingelse om gerningsbeskrivelsen skal være opfyldt ligesom den subjektive betingelse om tilregnelse skal være opfyldt for rådgivers vedkommende.
Se også
Se afsnit A.C.3.2.1 om de materielle betingelser for strafansvar.
Se afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed.
Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter.
Direkte ansvar
Der findes lovbestemmelser, der retter sig direkte mod rådgivere. Bestemmelserne har en gerningsbeskrivelse, der gør, at rådgiver betragtes som gerningsmand, og dette uanset at handlingen er foretaget for en klient. Eksempler herpå er STRFL § 155 og § 157 samt revisorlovens § 54.
Endvidere pålægger skattekontrolloven og en række afgiftslove en skatte- eller afgiftspligtige at afgive forskellige oplysninger. Bestemmelserne kan omfatte rådgiver direkte, idet gerningsmanden er ... "den der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger". Rådgiver afgifter urigtige eller vildledende oplysninger, når rådgiver udfærdiger og afleverer oplysninger direkte til skattemyndighederne, eller afgiver urigtig selvangivelse. Se eksempelvis SKL § 13, § 13 A og § 14. Se også SKM2014.406.BR
Et typisk område, hvor der kan blive tale om rådgiveransvar for en advokat, er i forbindelse med bobehandling. Ansvar kan foreligge, hvor advokaten som bobestyrer afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved bedømmelsen af, om et bo er fritaget for beskatning (DBSL § 6) eller undlader rettidigt at afgive en særlig boopgørelse (DBSL § 57). Se DBSL § 93.
Bemærk
De almindelige betingelser for strafansvar skal være til stede, dvs. den objektive betingelse om gerningsbeskrivelsen skal være opfyldt ligesom den subjektive betingelse om tilregnelse skal være opfyldt for rådgivers vedkommende.
Se også
Se afsnit A.C.3.2.1 om de materielle betingelser for strafansvar.
Se afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed.
Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter.
Valg af ansvarssubjekt
Rådgiveransvar kan være både om et professionsansvar og et virksomhedsansvar.
Ansvarssubjektet kan være den rådgiver, der på sin klients vegne har overtrådt bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen. Ansvarssubjektet kan også være et selskab i de tilfælde, hvor en fejl ikke kan henføres til en bestemt medarbejder, eksempelvis fordi flere medarbejdere fra samme selskab har bidraget til opgaveløsningen, og hvor der ikke er én rådgiver, der står som den ansvarlige.
Se også
Se afsnit A.C.3.2.3 Ansvarssubjekter; valg af ansvarssubjekt.
Se afsnit A.C.3.4 Straffesagens forberedelse og undersøgelse; hvis repræsentanten er sigtet.
Fordeling af ansvar
En sigtelse af rådgiver for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen udelukke ikke, at den skattepligtige også kan være sigtet for overtrædelsen.
SKAT må foretage en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles mellem rådgiver og klient. Hvor rådgiver har begået væsentlige fejl, kan grundlaget for at statuere ansvar hos den skatte- eller afgiftspligtige ofte mangle. Se SKM2014.405.BR
SKATs kompetence
De almindelige bestemmelser om SKATs straffeenheders kompetence til at afslutte en straffesag finder anvendelse. Se afsnit A.C.3.1.1 Kompetencen til at afslutte en straffesag.
SKATs straffeenheder kan således afslutte en straffesag mod en rådgiver administrativt, hvis
- sagen alene vedrører overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen samt toldlovgivningen
- sagen kan afgøres med en bøde, og
- rådgiver dels erklærer sig skyldig i overtrædelsen og dels erklærer sig rede til at betale den bøde, der er angivet i et bødeforelæg, inden en nærmere angiven frist.
Se også
Se afsnit A.C.3.5.1.1 Sager, der kan afgøres administrativt af SKAT.
Se afsnit A.C.3.5.5.2 om bødestørrelser for rådgiveransvar.
SKAT oversender sagen til politiet
Vurderer SKATs straffeenheder, at overtrædelsen er forsætlig og vil medføre frihedsstraf, eller kan rådgiver ikke erklære sig skyldig i overtrædelsen, skal SKATs straffeenheder sende sagen til politiet med henblik på at indbringe sagen for domstolene.
Vedrører sagen også en mulig overtrædelse af anden lovgivning, og ønsker SKATs straffeenheder, at der bliver taget stilling til, om der skal rejses tiltale for overtrædelse heraf, skal sagen overgives til politiet sammen med skatte- og afgiftsstraffesagen. Anden lovgivning kan f.eks. være overtrædelse af revisorloven eller straffeloven, herunder STRFL § 155 eller § 157 om misbrug i offentlig tjeneste eller grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten. Tilsvarende gælder, hvis SKATs straffeenheder ønsker, at der bliver taget stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter STRFL § 79.
Se også
Se afsnit A.C.3.6.5 Tiltalebegæring til politiet.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Dette skema viser relevante domme på området.
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
|---|
| Byretsdomme |
| SKM2014.405.BR |
T1 var tiltalt for groft uagtsomt at have angivet sin indkomst for lavt, idet værdi af fri bil ikke var medtaget. Endvidere var T1´s rådgiver tiltalt for groft uagtsomt at have medvirket til, at oplysningerne i T1´s selvangivelse var urigtige, idet en eller flere medarbejdere havde begået regnskabsmæssige fejl. Under de foreliggende omstændigheder fandtes T1´s uagtsomhed ikke at kunne betegnes som grov, hvorefter han blev frifundet. De fejl, som de ansatte i rådgiverselskabet havde begået, fandtes derimod tilsammen at være udtryk for en sådan tilsidesættelse af de krav, der måtte stilles til agtpågivenhed i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse for en kilent med betydelige og forskelligartede aktiviter, at de måtte anses for udslag for grov uagtsomhed. Bøden blev fastsat til 5.000 kr. |
Fordeling af ansvar mellem klient og rådgiver |
| SKM2014.406.BR |
T var tiltalt for, som led i sin revisionsvirkomshed, af grov uagtsomhed at have opgjort og angivet sine klienters indkomster for lavt, hvorved der blev unddraget skatter. T udarbejdede et virksomhedsregnskab, og ved en fejl blev automatisk indberettede private renter ikke fjernet. Med henvinsing til at der var mange poster i klienternes selvangivelse, omfanget af tiltalte revisionsopgave sammenholdt med karakteren af den begåede fejl, fandt retten, at T måtte anses for at have handlet simpelt uagtsomt. |
|
| SKM2014.514.BR |
T havde, som revisor for klienten PD, i PS´s selvangivelser for årene 2008-2011, selvangivet indkomst efter reglerne i virksomhedsskatteordningen til trods for, at PD afstod sin virksomhed i 2007, hvorved der senest i 2008 skulle ske beskatning af opsparet overskud på 950.000 kr.
T forklarede, at PD i 2007 solgte halvparten af en udlejningsejendom til sin søn. Dette medførte et tilgodehavende hos sønnen på godt 2,1.mio. kr., hvorfor der blev udstedt et gældsbrev til PD. T gjorde gældende, at gældsbrevet berettigede PD til fortsat at benytte virksomhedsskatteordningen.
Byretten fandt, at da T er statsautoriseret revisor må han derfor antages at kende skattereglerne. Allerede som følge heraf fandtes T at have handlet groft uagtsomt.
Straffen blev fastsat til en bøde på 15.000 kr.
Det var ved fastlæggelse af bødens størrelse lagt vægt på, at der blev givet urigtige og vildledende oplysninger til SKAT i flere på hinanden følgende indkomstår og på størrelsen af det beløb, der kunne være unddraget i skat. Som en formildende omstændighed blev anført, at T ikke selv opnåede økonomisk gevinst herved, og at statskassen ikke kunne antages at have lidt et tab.
|
|