►
Dette afsnit handler, om hvordan den indeholdelsespligtige får adgang til skattekort (kaldet hovedkort), bikort og frikort for den skattepligtige.
Til brug for indeholdelse af A-skat laver SKAT skattekort og bikort eller frikort, hvis betingelserne herfor er opfyldt, vedrørende de skattepligtige, som forventes at få A-indkomst i det pågældende år. Se KSL § 48, stk. 1.
Den indeholdelsespligtige, som udbetaler A-indkomst til den skattepligtige, skal indhente skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort) elektronisk fra SKAT. Se KSL § 48, stk. 1.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indeholdelsespligtige, som ikke kan modtage skattekort, bikort og frikort elektronisk, herunder om pligt til at opbevare skattekort, bikort og frikort. Se KSL § 48, stk. 9. Reglerne findes i KSLbek § 15.
◄