Spørgsmål
1. Vil B1 og B2 efter ophørsspaltning af det nuværende selskab - selskabsretligt pr.1. juli 2006 og skatteretligt pr. 31. marts 2007 - kunne modtage skattefrit udbytte fra C på grundlag af årsrapport 2006?
2. Vil A1 - A7 efter ophørsspaltning af det nuværende selskab - selskabsretligt pr. 1. juli 2006 og skatteretligt pr. 31. marts 2006 - kunne modtage skattefrit udbytte fra B1 og B2 på grundlag af årsrapport 2006.
3. Vil den nuværende sambeskatning omfattende A (administrationsselskab), B og C fortsætte frem til det tidspunkt, hvor en generalforsamling i henholdsvis A og B træffer beslutning om ophørsspaltning, uanset at begge selskaber selskabsretligt er ophørt ved spaltning pr. 1. juli 2006?
4. Kan det bekræftes, at der efter en spaltning gennemført som anført i spm. 1 og 2
a. skal udarbejdes skattemæssige indkomstopgørelser for henholdsvis A og B for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 - indkomstopgørelser for 2006 - samt indkomstopgørelser for perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2007 - uanset at begge selskaber selskabsretligt er ophørt ved spaltning pr. 1. juli 2006 og at
b. de under a) nævnte indkomstopgørelser skal omfatte indkomst, der er optjent af de udspaltede selskaber i perioden 1. juli til 31. december 2006 (indkomståret 2006) samt i perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2007 (indkomståret 2007)
c. skal opgøres en sambeskatningsindkomst omfattende de under a. nævnte indkomstopgørelser samt indkomstopgørelsen for C for henholdsvis indkomståret 2006 og 2007.
5. Kan det bekræftes, at ingen af de 7 holdingselskaber efter beslutning på generalforsamlinger den 31. marts 2007 om ophørsspaltning af henholdsvis A og B, vil indgå i obligatorisk national sambeskatning?
6. Kan det bekræftes, at hverken B1, der ejer 4/7 af kapitalen i C eller B2, der ejer 3/7 af kapitalen i C skal sambeskattes med dette selskab, hvis der udarbejdes en aktionæroverenskomst, der foreskriver, at alle 7 partnere skal sikres lige indflydelse i driftsselskabet, således at ingen aktionær har bestemmende indflydelse heri?
Svar
Ad 1. Ja, se nærmere SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 2. Ja, se nærmere SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 3. Se SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 4. a. Se SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 4. b. Se SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 4. c. Se SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 5. Afvises, se SKATs indstilling og begrundelse.
Ad 6. Afvises, se SKATs indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
A ejer samtlige aktier i B, mens B ejer samtlige aktier i C. De tre selskaber er således ifølge det oplyste obligatorisk sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31. Alle selskaberne har kalenderåret som indkomstår.
A er ejet af 7 anpartshavere, der hver ejer 1/7 af anpartskapitalen svarende til nom. 125.000 kr.
Det er hensigten at foretage en ophørsspaltning af A i 7 holdingselskaber, således at hver af de nuværende aktionærer kommer til at eje kapitalandele i koncernen via hver sit helejede holdingselskab. Endvidere ønskes B spaltet i to selskaber, således at det ene selskab ejer 4/7 og det andet selskab 3/7 af kapitalen i C. Det lokale skattecenter har meddelt tilladelse hertil.
Herefter vil koncernen se ud som følger:
Det er oplyst, at spaltningen af såvel A som B vil ske med selskabsretlig virkning pr. 1. juli 2006, men med skattemæssig virkning pr. 31. marts 2007. I denne forbindelse har rådgiver anmodet om, at det lægges til grund, at de modtagende selskaber i spaltningerne alle har første regnskabsår fra stiftelsen til 31. december 2006.
Efter spaltningerne vil A1 - A4 hver eje 25 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B1, mens A5 - A7 hver vil eje 1/3 af aktiekapitalen og stemmerettighederne i B2. Herudover vil B1 eje 4/7 af aktiekapitalen og stemmerettighederne i C, mens B2 eje 3/7 af aktiekapitalen og stemmerettighederne i C.
Det er endvidere oplyst, at der vil blive foretaget en udbytteudlodning fra C til aktionærerne tidligst den 1. april 2007, ligesom der vil blive foretaget en udbytteudlodning fra B1 og B2 til aktionærerne tidligst den 1. april 2007. I denne forbindelse har rådgiver anmodet om, at det lægges til grund, at de modtagende selskaber i spaltningerne alle har første regnskabsår fra stiftelsen til 31. december 2006, og at ordinær generalforsamling med beslutning om udlodning af udbytte i alle selskaber afholdes tidligst den 1. april 2007.
Vedrørende udbytteudlodningerne har rådgiver endvidere oplyst, at det kan lægges til grund, at det enkelte modtagende selskab i spaltningerne opretholder sin ejerandel i mere end 12 måneder, således at ejertidskravet på 1 år i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Rådgiver har anført, at det er rådgivers opfattelse, at samtlige spørgsmål kan besvares med ja.
Til støtte for, at spørgsmål 1 og 2 besvares med ja, har rådgiver anført, at udlodningerne vil ske efter at der både selskabsretligt og skatteretligt er sket ophørsspaltning af B, idet den ordinære generalforsamling, hvor der træffes beslutning om udlodningen, forudsættes at ligge på en dato, der er senere end datoen for endelig beslutning om gennemførelse af ophørsspaltning. Tilsvarende vil gælde for A.
Rådgiver har endvidere anført følgende til støtte for, at spørgsmål 1 besvares med et ja:
"C har kalenderåret som regnskabsperiode. Det vil sige, at udbytte der udloddes fra selskabet på en generalforsamling, som eksempelvis finder sted 1. april 2007, må være skattefrit for udbyttemodtagerne, jf. selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, når det lægges til grund, at spaltningen af B besluttes senest den 31. marts 2007. Hvis der træffes beslutning senest den 31. marts 2007, vil B1 og B2 have eksisteret selskabsretligt med virkning fra 1. juli 2006. Skatteretligt vil B1 og B2 alene have eksisteret fra 1. april 2007. På det tidspunkt hvor udbytteudlodningen vedtages i C, vil udbyttemodtagerne således have såvel selskabsretlig som skatteretlig retsevne."
I forlængelse heraf har rådgiver anført følgende vedrørende spørgsmål 2:
"De samme argumenter kan gentages for så vidt angår spaltningen af A. Når der den 1. april 2007 på generalforsamlingerne i B1 og B2 udloddes udbytte til selskabsdeltagerne, må dette udbytte være skattefrit for udbyttemodtagerne, jf. selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, når det lægges til grund, at spaltningen af A besluttes senest den 31. marts 2007. Hvis der træffes beslutning om spaltning senest den 31. marts 2007 af A, vil de 7 modtagende selskaber have eksisteret selskabsretligt med virkning fra 1. juli 2006. Skatteretligt vil de alene have eksisteret fra 1. april 2007. På det tidspunkt hvor udbytteudlodningen vedtages i B1 og B2 vil udbyttemodtagerne således have såvel selskabsretlig som skatteretlig retsevne."
Rådgiver har til støtte for, at spørgsmål 3 - 4. c. besvares med ja, anført, at skatteretligt er spaltningsdatoen efter rådgivers opfattelse det tidspunkt, hvor generalforsamlingen i de indskydende selskaber træffer endelig beslutning om at gennemføre ophørsspaltningen. Denne dato er samtidig skæringsdatoen for ophør af den hidtidige sambeskatning i koncernen. Det betyder, at uanset der selskabsretligt skal udarbejdes årsrapporter for hvert af de udspaltede selskaber fra og med den 1. juli 2006, som dog vil indeholde en forholdsmæssig del af det pr. denne dato opgjorte resultat i det ophørte selskab, skal der skatteretligt fortsat udarbejdes opgørelser for de ophørte selskaber frem til dato for generelforsamlingen, dvs. 31. marts 2007. Disse opgørelser indgår i opgørelse af sambeskatningsindkomsten efter de generelle bestemmelser i selskabsskattelovens § 31.
Til støtte for en positiv besvarelse af spørgsmål 5 har rådgiver anført, at det i anmodningen er forudsat, at ingen af de deltagende 7 partnere eller mellemliggende selskaber har bestemmende indflydelse over underliggende selskaber i koncernen, hverken i kraft af stemmerettigheder eller særlige aftaler, herunder aktionæroverenskomst. Som følge heraf vil der ikke foreligge koncernforhold som defineret i selskabsskattelovens § 31 C og dermed skal ingen af selskaberne sambeskattes efter datoen for beslutning om ophørsspaltning af de deltagende selskaber.
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
A er efter det oplyste det øverste moderselskab i den i sagen beskrevne koncern. Der gennemføres imidlertid en spaltning af såvel A's 100 pct. ejede datterselskab, B, som A.
Spørgsmål 1 drejer sig om, hvilken betydning spaltningen har for B og udbytte fra B's datterselskab, C. I forbindelse hermed bemærkes, at der alene er gennemført en spaltning af det udbyttemodtagende selskab, mens det udbyttegivende selskab efter det oplyste eksisterer uforandret.
Rådgiver har herudover oplyst, at det kan lægges til grund, at det enkelte modtagende selskab i spaltningerne opretholder sin ejerandel i mere end 12 måneder, således at ejertidskravet på 1 år i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
Forudsætningerne for at anse en udbytteudlodning for skattefri er,
- at såvel det udbyttegivende og udbyttemodtagende selskab eksempelvis er et aktie- eller anpartsselskab, og
- at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 15 pct. (2007-niveau) af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Da såvel de udbyttegivende og udbyttemodtagende selskaber efter det oplyste er aktieselskaber, da de udbyttemodtagende selskaber efter det oplyste ejer henholdsvis 3/7 og 4/7, dvs. i begge tilfælde over 15 pct., af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, og da rådgiver har oplyst, at det kan lægges til grund, at ejertidskravet på 1 år opfyldes, kan SKAT allerede på baggrund af rådgivers oplysninger konstatere, at forudsætningerne for at anse den pågældende udbytteudlodning for skattefri er opfyldt.
Spørgsmålet synes derfor ikke at være, hvorvidt udbytteudlodningen under de ovenfor anførte forudsætninger skal anses for skattefri, men derimod om de to modtagende selskaber i spaltningen af B skal anses for de udbyttemodtagende selskaber.
I skattemæssig henseende skal de aktionærer, der er aktionærer på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet anses for de aktionærer, der har erhvervet ret til udbyttet, hvorfor disse aktionærer må anses for de udbyttemodtagende aktionærer, jf. eksempelvis SKM2004.520.LR og hertil SKM2006.179.LSR samt SKM2006.335.SR. Da udbyttet vedtages tidligst den 1. april 2007, dvs. efter såvel det selskabsretlige og skattemæssige virkningstidspunkt for spaltningen, må de to modtagende selskaber, som efter det oplyste vil modtage henholdsvis 3/7 og 4/7 af aktierne i C, og som efter det oplyste er aktionærer på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet, anses for de udbyttemodtagende aktionærer i C.
På denne baggrund indstilles det, at spørgsmål 1 besvares med at ja.
Ad spørgsmål 2
A er efter det oplyste det øverste moderselskab i den i sagen beskrevne koncern. Der gennemføres imidlertid en spaltning af såvel A som A's 100 pct. ejede datterselskab, B. Med andre ord er der gennemført en spaltning af såvel det udbyttemodtagende selskab som det udbyttegivende selskab.
Rådgiver har herudover oplyst, at det kan lægges til grund, at det enkelte modtagende selskab i spaltningerne opretholder sin ejerandel i mere end 12 måneder, således at ejertidskravet på 1 år i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.
Da såvel de udbyttegivende og udbyttemodtagende selskaber efter det oplyste er aktieselskaber, da de udbyttemodtagende selskaber efter det oplyste ejer henholdsvis 25 pct. og 1/3, dvs. i begge tilfælde over 15 pct., af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, og da rådgiver har oplyst, at det kan lægges til grund, at ejertidskravet på 1 år opfyldes, kan SKAT allerede på baggrund af rådgivers oplysninger - samt under henvisning til det under besvarelsen af spørgsmål 1 anførte - konstatere, at forudsætningerne for at anse den pågældende udbytteudlodning for skattefri er opfyldt.
I lighed med spørgsmål 1 synes det egentlige spørgsmål derfor ikke at være, hvorvidt udbytteudlodningen under de ovenfor anførte forudsætninger skal anses for skattefri, men derimod om de syv modtagende selskaber i spaltningen af A skal anses for de udbyttemodtagende selskaber, henholdsvis om de to modtagende selskaber i spaltningen af B skal anses for de udbyttegivende selskaber.
I skattemæssig henseende skal de aktionærer, der er aktionærer på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet anses for de aktionærer, der har erhvervet ret til udbyttet, hvorfor disse aktionærer må anses for de udbyttemodtagende aktionærer, jf. eksempelvis SKM2004.520.LR og hertil SKM2006.179.LSR samt SKM2006.335.SR. Da udbyttet vedtages tidligst den 1. april 2007, dvs. efter såvel det selskabsretlige og skattemæssige virkningstidspunkt for spaltningen, må de fire modtagende selskaber, som efter det oplyste vil modtage hver 25 pct. af aktierne i B1, og som efter det oplyste er aktionærer på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet, anses for de udbyttemodtagende aktionærer i B1, ligesom de tre modtagende selskaber, som efter det oplyste vil modtage hver 1/3 af aktierne i B2, og som efter det oplyste er aktionærer på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet, må anses for de udbyttemodtagende aktionærer i B2.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt de to modtagende selskaber i spaltningen af B skal anses for de udbyttegivende selskaber.
Udbytte er alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, m.v. Det følger således af selve udbyttebegrebet, at udbytte udspringer af en aktuel aktiebesiddelse. Dette medfører blandt andet, at det alene er aktionæren på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet, der har ret til udbytte, uanset om den forudgående aktionær har ejet aktierne i hele det forudgående regnskabsår, som udbyttet eventuelt uddeles på grundlag af, jf. hertil ASL § 109.
Hertil kommer, at selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, som udgangspunkt alene indeholder et krav til det udbyttegivende selskab, nemlig at dette udgør et af de i bestemmelsen opregnede skattesubjekter, in casu et aktieselskab. Derimod indeholder bestemmelsen yderligere krav til det udbyttemodtagende selskabs aktiebesiddelse, hvorfor ligeledes selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, må bygge på en forudsætning om, at det alene er aktionæren på udbytteudlodningsvedtagelsestidspunktet, der har ret til udbytte.
Sammenfattende finder SKAT, at det udbyttegivende selskab er det selskab, hvis aktier udbyttet knytter sig til. Da det er oplyst, at de modtagende selskaber i spaltningen af B er de selskaber, hvis aktier udbyttet knytter sig, må det således kunne konstateres, at disse selskaber er de udbyttegivende selskaber.
På denne baggrund indstilles det, at spørgsmål 2 besvares med at ja.
Ad spørgsmål 3
Det er oplyst, at der foreligger en sambeskatning mellem A (administrationsselskab), B og C og det ønskes oplyst om denne fortsætter frem til det tidspunkt, hvor en generalforsamling i henholdsvis A og B træffer beslutning om ophørsspaltning, uanset at begge selskaber selskabsretligt er ophørt ved spaltning pr. 1. juli 2006.
Under henvisning til selskabsskattelovens § 31, stk. 3, SKM2006.105.SR, SKM2006.106.SR, SKM2006.335.SR og TfS 2006, 173 (bilag 74) må det konstateres, at hvis en spaltning medfører, at koncernforbindelser ophører, og dermed at en tidligere sambeskatning ophører, så er tidspunktet for ophøret lig tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen.
SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med, at i det omfang spaltningen medfører, at koncernforbindelsen mellem selskaberne ophører, således at spaltningen medfører et ophør af sambeskatningen mellem de angivne selskaber, da fortsætter en sambeskatning frem til tidspunktet for spaltningens vedtagelse i A og B, uanset at selskaberne i selskabsretlig henseende skal anses for ophørt med virkning pr. 1. juli 2006.
Ad spørgsmål 4. a. og 4. b.
Der spørges til, om det kan bekræftes, at der efter en spaltning af A og B skal udarbejdes nogle nærmere opregnede indkomstopgørelser for selskaberne, samt om disse skal omfatte nogle nærmere opregnede indkomster fra selskaberne.
Det er oplyst, at spaltningen skattemæssigt vil have virkning fra 31. marts 2007.
Det følger derfor af blandt andet selskabsskattelovens § 31, stk. 3, SKM2006.105.SR, SKM2006.106.SR, SKM2006.335.SR og TfS 2006, 173 (bilag 74), at der skal udarbejdes en indkomstopgørelse for indkomståret 2006, dvs. perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006, i det omfang selskaberne har kalenderåret som indkomstår. Indkomstopgørelsen vedrørende indkomståret 2006 skal under de givne forudsætninger omfatte indkomsten i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2006.
Herudover skal der udarbejdes en indkomstopgørelse frem til det skattemæssige ophør af selskaberne ved spaltning, dvs. til og med den 30. marts 2007, hvis spaltningen skattemæssigt har virkning fra den 31. marts 2007 og dermed vedtages den 31. marts 2007. Indkomstopgørelsen for indkomståret 2007 skal således under de givne forudsætninger omfatte indkomsten i perioden 1. januar 2007 - 30. marts 2007.
Ad spørgsmål 4. c.
Der spørges til, om det kan bekræftes, at der efter en spaltning af A og B skal opgøres en sambeskatningsindkomst omfattende de under spørgsmål 4 a. nævnte indkomstopgørelser samt indkomstopgørelsen for C for henholdsvis indkomståret 2006 og 2007.
SKAT forstår spørgsmålet således, at der i forlængelse af spørgsmål 3, hvor det blev lagt til grund, at der eksisterede en sambeskatning, spørges til hvilke indkomster, der skal indgå i en eventuel sambeskatningsindkomst.
I fortsættelse af spørgsmål 3 kan det derfor konstateres, at i det omfang spaltningen medfører, at koncernforbindelsen mellem selskaberne ophører, således at spaltningen medfører et ophør af sambeskatningen mellem de angivne selskaber, da fortsætter en sambeskatning frem til tidspunktet for spaltningens vedtagelse i A og B, og der skal derfor udarbejdes en sambeskatningsindkomst for de relevante perioder frem til ophøret af sambeskatningen.
Vedrørende indkomstopgørelsen, herunder perioderne, henvises til det under besvarelsen af spørgsmål 4. a. og 4. b. anførte. Der skal således efter det oplyste udarbejdes en sambeskatningsindkomst for den eksisterende sambeskatning for såvel indkomståret 2006 som indkomståret 2007.
Ad spørgsmål 5
Der spørges til, om det kan bekræftes, at ingen af de 7 holdingselskaber efter beslutning på generalforsamlinger den 31. marts 2007 om ophørsspaltning af henholdsvis A og B, vil indgå i en obligatorisk national sambeskatning.
Der foreligger ikke de for besvarelsen af spørgsmålet nødvendige oplysninger, idet der skal foretages en vurdering efter selskabsskattelovens § 31 C. Da spørgsmålet således ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, indstilles det, at spørgsmålet afvises.
Vejledende kan det dog udtales, at hvis der alene skal foretages en vurdering af koncernforbindelsen efter selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem de fire holdingselskaber, der er aktionærer i B1, og dette selskab, så vil ingen af de fire holdingselskaber, der er aktionærer i B1, og som efter det oplyste hver besidder 25 pct. af stemmerettighederne, besidde flertallet af stemmerettighederne.
Det kan ligeledes vejledende udtales, at hvis der alene skal foretages en vurdering af koncernforbindelsen efter selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 1, mellem de tre holdingselskaber, der er aktionærer i B2, og dette selskab, så vil ingen af de fire holdingselskaber, der er aktionærer i B2, og som efter det oplyste hver besidder 1/3 af stemmerettighederne, på baggrund af de foreliggende oplysninger besidde flertallet af stemmerettighederne.
Ad spørgsmål 6
Der spørges til, om det kan bekræftes, at hverken B1, der ejer 4/7 af kapitalen i C eller B2, der ejer 3/7 af kapitalen i C skal sambeskattes med dette selskab, hvis der udarbejdes en aktionæroverenskomst, der foreskriver, at alle 7 partnere skal sikres lige indflydelse i driftsselskabet, således at ingen aktionær har bestemmende indflydelse heri.
Der foreligger ikke de for besvarelsen af spørgsmålet nødvendige oplysninger, idet der skal foretages en vurdering efter selskabsskattelovens § 31 C, herunder en vurdering af indholdet af den endelige aktionæroverenskomst. Da spørgsmålet således ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, indstilles det, at spørgsmålet afvises.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
5 år, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.