Indhold
I dette afsnit beskrives fusion af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Desuden beskrives likvidation af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Afsnittet indeholder:
- Regel - fusion
- Regel - likvidation
- Oversigt over afgørelser, domme kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Regel - fusion
Investerinsinstitutter med minimumsbeskatning kan foretage både skattefrie og skattepliigtige fusioner.
En investeringsforening med minimumsbeskatning kan foretage både skattepligtig og skattefri fusion med en SIKAV med minimumsbekatning.
Er der tale om et aktiebaseret investeringsinstitut, skal det modtagende selskab også være aktiebaseret.
Se FUL § 14, nr. 7.
Se også
Se også:
- Afsnit C.D.5.1 om skattepligtige fusioner
- Afsnit C.D.1.5.1.1 om opløsning, overgang og undtagelse fra skattepligt.
Regel - likvidation
Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan likvideres. Der gælder dog nogle særlige regler, da der bl.a. skal opgøres minimumsindkomst frem til ophørstidspunktet. Se SKM2013.717.SR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
SKAT
|
SKM2013.717.SR |
Spørger er et minimumsbeskattet investeringsinstitut. Det bekræftes, at foreningen frem til det tidspunkt, hvor det endelige likvidationsregnskab godkendes på en generalforsamling, skal opgøre en minimumsindkomst, jf. LL § 16 C, og den del af det udloddede, som overstiger minimumsindkomsten, skal anses for afståelsessum for investeringsbeviserne. Det bekræftes også, at der kun skal indeholdes kildeskat i den del af likvidationsprovenuet, som svarer til minimumsindkomsten. Det bekræftes desuden, at afståelsessummen for investeringsbeviser skal fastsættes til børskursen den dag hvor det endelige likvidationsregnskab godkendes på en generalforsamling. Det benægtes, at aktierne, som modtages som likvidationsudlodning, anses for børsnoterede, da de først bliver børsnoteret efter at de er udloddet til investorerne. Det bekræftes, at værdien af de modtagne aktier, er den samme som værdien af det der udloddes, da der alene udloddes aktier. |
Likvidation |
SKM2012.52.SR |
Skatterådet bekræfter, at en skattepligtig fusion, der gennemføres efter reglerne i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., mellem afdelingen A, der ophører, og B, der fortsætter, har skattemæssig virkning for den ophørende afdeling fra ombytningsdagen, så at fusionen gennemføres både skatteretligt og civilretligt på ombytningsdagen.
"Ombytningsdagen" vil i denne forbindelse betyde den dag investeringsbeviser i den ophørende afdeling byttes med investeringsbeviser i den fortsættende afdeling og den ophørende afdeling afregistreres.
Skatterådet bekræfter også, at den ophørende afdeling skal udlodningsregulere den løbende opgjorte minimumsudlodning efter reglerne i LL § 16 C helt frem til ombytningsdagen.
|
Fusion |