Indhold

Dette afsnit handler om klagefristerne.

Afsnittet indeholder:

• Hovedregel for klagefrist
• Undtagelse - aktindsigt
• Suspension af klagefrist
• Fristoverskridelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit A.A.8.1.

Hovedregel for klagefrist

Fristen for en indgive en klage til Skatteankestyrelsen er 3 måneder. Klagen skal være modtaget senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Se SFL § 35 a, stk. 3.

Undtagelse - klageren har ikke modtaget afgørelsen

Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være modtaget, senest 4 måneder efter at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Se SFL § 35 a, stk. 3. 

Denne regel kan anvendes i de situationer, hvor klageren, uanset at denne er en part i sagen og dermed klageberettiget, ikke har fået tilsendt den afgørelse, der klages over, fordi afgørelsen er adresseret til en anden part.

Undtagelse - ejendomsvurderinger

Ved klage over de almindelige vurderinger eller omvurderinger efter §§ 1 eller 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme skal klagen dog være modtaget senest den 1. juli i året efter vurderingsåret, medmindre skatteministeren fastsætter en længere frist. Se SFL § 35 a, stk. 3.

Undtagelse - aktindsigt

Der er ingen klagefrist for klager over afgørelser om aktindsigt. Se FOB2005.621.

Se også

Afsnit A.A.10.1.2

Suspension af klagefrist

Hvis SKAT eller klageinstansen bliver anmodet om at genoptage sin egen afgørelse inden klagefristen udløber bliver klagefristen suspenderet. Klagefristen løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten. Fristen er dog altid mindst 14 dage. Se FVL § 20, stk. 3.

Eksempel

Hvis en begæring om genoptagelse fremsættes en uge efter afgørelsen er modtaget, suspenderes en klagefrist på 4 uger således, at klagefristen løber videre med 3 uger fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er kommet frem til parten.

Hvis der foretages en egentlig revurdering af sagen, løber der en ny klagefrist fra den nye afgørelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at klagefristen bliver suspenderet, mens en anmodning om genoptagelse bliver behandlet.

En region gav afslag på genoptagelse af en afgørelse. Anmodningen om genoptagelse var indgivet inden udløbet af fristen for at klage over afgørelsen, men afslaget på anmodningen blev først givet efter udløbet af klagefristen. Landsretten hjemviste sagen til klagebehandling, idet der i afslaget ikke var blevet vejledt om, at der efter FVL stadig var mulighed for at klage over afgørelsen, selv om klagefristen på 3 måneder var udløbet. Se SKM2001.62.VLR.

Fristoverskridelse

Hvis en klage indgives efter udløbet af klagefristen skal Skatteankestyrelsen forinden klagen afvises give klageren lejlighed til at redegøre for årsagen til fristoverskridelsen, hvis klageren ikke allerede har oplyst dette i sin klage. Skatteankestyrelsen kan fastsætte en frist på mindst 14 dage for modtagelsen af klagerens forklaring. Se BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 2.

Der kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det. Se SFL § 35 a, stk. 6.

Se SKM2011.452.BR og SKM2012.377.BR.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:

• Længden af fristoverskridelsen
• Årsagen til fristoverskridelsen
• Betydningen for klageren
• Sandsynligheden for medhold.

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen. Se TfS 2000,503 HRD.

SKM2013.318.LSR - En klage vedrørende inhabilitet var ved en fejl behandlet i SKAT i henhold til SKM2010.740.SKAT, men skulle behandles i Landsskatteretten og skulle have været sendt til Landsskatteretten i henhold til FVL § 7, stk. 2. Selvom der først blev klaget til Landsskatteretten efter mere end tre måneder, var klagefristen ikke overskredet.

Myndighederne har som udgangspunkt bevisbyrden for, hvornår en afgørelse må antages at være kommet frem. Hvis afsendelsen kan dokumenteres, kan det komme borgeren eller virksomheden til skade, hvis han ikke sikrer sig bevis for, at afgørelsen er modtaget senere end ved normal postgang. Se TfS 2000,503 HRD.

Tilsvarende hvis klageren kan bevise, at en klage er afsendt inden klagefristens udløb, kan det være særlige omstændigheder, der gør, at der bliver set bort fra en fristoverskridelse.

Det er Justistministeriets opfattelse, at ved beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt, fremover normalt skal lægges til grund, at afgørelser sendt som A-post først er modtaget 2 dage efter afsendelse og afgørelser sendt som B-post først er modtaget 5 dage efter afsendelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at en klage blev anset for afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem efter klagefristens udløb.

Østre Landsret fandt det godtgjort, at en klage var afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem til Landsskatteretten 7 måneder efter klagefristens udløb. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, og Landsretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Landsskatteretten. Se SKM2003.363.ØLR.

Mangelfuld vejledning fra SKAT kan også blive anset for en særlig omstændighed, der kan begrunde en realitetsbehandling på trods af fristoverskridelse.

Eksempel

Dette eksempel viser, at en mangelfuld klagevejledning kom klageren til gode.

En klage var modtaget efter udløbet af klagefristen på en afgørelse. Men klagen var modtaget rettidigt efter klagefristen på den årsopgørelse, der blev udsendt som følge af afgørelsen. Den forkerte klagevejledning på årsopgørelsen skulle komme adressaten til gode, så klagen måtte anses for rettidigt modtaget når klagefristen på årsopgørelsen var overholdt. Se SKM2002.120.LSR.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2008.702.HR	Klage over skatteansættelser var modtaget efter udløbet af klagefristen. Klageren gjorde gældende, at klagefristerne var suspenderet som følge af begrundelsesmangler. Højesteret fandt, at der var sket fejl, men at de måtte anses for uden betydning for klagerens overvejelser om klage, og de kunne derfor ikke føre til suspension af klagefristerne.
SKM2003.161.HR	Et ankenævn afviste en klage på grund af manglende begrundelse, da der alene var anført "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Højesteret stadfæstede afgørelsen.
TfS 2000, 503 HRD	En klage til skatteankenævnet blev modtaget en måned og 10 dage efter afsendelsen af den afgørelse, der blev klaget over. Afgørelsen var sendt en fredag som B-post, og det måtte antages at den måtte være kommet frem senest 5 dage senere.  Klageren kunne ikke redegøre for modtagelsestidspunktet, og det blev derfor lagt til grund, at afgørelsen ikke var modtaget 10 dage efter afsendelsen, og klagen var derfor indgivet for sent. Varigheden af fristoverskridelsen kunne ikke bevirke, at klagen kunne kræves realitetsbehandlet.
Landsretsdomme
SKM2003.363.ØLR	Østre Landsret fandt det godtgjort, at en klage var afsendt inden klagefristens udløb, selv om den først nåede frem til Landsskatteretten 7 måneder efter klagefristens udløb. Der forelå herefter sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, og landsretten hjemviste herefter sagen til fornyet behandling i Landsskatteretten.
SKM2001.62.VLR	En region gav afslag på genoptagelse af en afgørelse. Anmodningen om genoptagelse var indgivet inden udløbet af fristen for at klage over afgørelsen, men afslaget på anmodningen blev først givet efter udløbet af klagefristen. Landsretten hjemviste sagen til klagebehandling, idet der i afslaget ikke var blevet vejledt om, at der efter FVL stadig var mulighed for at klage over afgørelsen, selv om klagefristen på 3 måneder var udløbet.
Byretsdomme
►SKM2015.255.BR◄	►En klage vedrørte ejendomsvurderingen fra oktober 2011, for hvilken klagefristen udløb den 1. juli 2012. Vurderingen blev påklaget den 26. august 2013. Herefter fandt retten, at uanset om sagsøgeren rent faktisk først blev bekendt med ejendomsvurderingen i forbindelse med modtagelsen af opkrævningen af 20. august 2013, var fristoverskridelsen af en sådan længde, at der ikke kunne bortses fra den i medfør af reglen i SFL § 35 a, stk. 6, 2. pkt.◄
►SKM2015.223.BR◄	►Skattemyndighederne havde afvist at realitetsbehandle sagsøgerens klage over ejendomsvurderingen af 2012, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendomsvurderingen ikke var modtaget, og at man derfor først var blevet bekendt med resultatet heraf, da man modtog opkrævningen. Byretten lagde vægt på, at der ikke havde været bevisførelse om, hvorvidt der var konstateret fejl i forbindelse med masseudsendelsen og kuverteringen af ejendomsvurderingerne hos KMD. Retten udtalte at det forhold, at vurderingen var tilgængelig på SKATs hjemmeside ikke kunne sidestilles med fremsendelse af skrivelsen til sagsøgeren. Retten lagde herefter til grund, at sagsøgeren ikke havde modtaget vurderingen. Byretten fandt på den baggrund, at der forelå sådanne særlige omstændigheder efter SFL § 35 a, stk. 6, at der måtte ses bort fra fristoverskridelsen. Klagen hjemvistes til realitetsbehandling.◄
►SKM2015.218.BR◄	►Sagsøgeren havde klaget over en ændret årsopgørelse ca. 4 måneder efter udløbet af klagefristen i SFL § 35 a, stk. 3. Sagsøgeren havde til skatteankestyrelsen oplyst, at fristoverskridelsen skyldtes psykisk sygdom i form af bipolare lidelser. Sagsøgeren havde i den forbindelse fremlagt en kortfattet og ikke underskrevet lægeerklæring samt en udtalelse fra en socialrådgiver. Skatteankestyrelsen afviste at realitetsbehandle sagen med henvisning til, at der ikke forelå særlige omstændigheder, jf. SFL § 35 a, stk. 6. Under retssagen fremlagde sagsøgeren nye oplysninger i form af en omfattende og klar erklæring fra den læge, der havde behandlet sagsøgeren på tidspunktet for fristoverskridelsen og fortsat var sagsøgerens læge. På baggrund af en konkret vurdering af de nye oplysninger i lægeerklæringen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle og anerkendte således, at der i den konkrete sag forelå særlige omstændigheder, der begrundede, at SKAT bortså fra fristoverskridelsen. Sagen blev derfor hjemvist til Skatteankestyrelsen til realitetsbehandling af sagsøgerens klage.◄
►SKM2015.108.BR◄	►Landsskatterettens afgivelse til postbesørgelse af et brev, der indeholdt en fristmeddelelse, kunne ikke i sig selv udgøre fornødent bevis for, at brevet var kommet frem. Da klageren, der ikke havde overholdt fristen, nægtede at have modtaget brevet, var Landsskatterettens afvisning af klagesagen uberettiget. Landsskatteretten burde derfor have imødekommet klagerens genoptagelsesanmodning.◄	►Sagen er anket til Østre Landsret.◄
SKM2014.358.BR	Et skatteankenævn havde afsagt kendelse den 12. april 2005. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Landsskatteretten den 18. januar 2013. Byretten fandt at det var med rette, at Landsskatteretten havde afvist at tage sagen under realitetsbehandling.
SKM2012.377.BR	Klager havde overskredet klagefristen med ca. 1 år, hvorfor klagerne skal afvises med mindre særlige omstændigheder taler herfor jf. SFL § 42, stk. 1, 3. pkt. Retten fandt ikke, at der var særlige omstændigheder. Retten lagde bl.a. vægt på, at klagers repræsentant modtog afgørelserne inden klagefristens udløb. Det forhold, at Landsskatteretten sender kvitteringsskrivelser for klagernes modtagelse, anmodning om begrundelse for klagerne og bekræftelse på modtagelse af de berigtigede klager, godtgør ikke, at Landsskatteretten har besluttet at realitetsbehandle klagerne. Retten lagde bl.a. lagt vægt på, at Landsskatteretten på tidspunkt for sagernes afvisning ikke havde truffet nogen afgørelse, og at der var alene tale om administrativ sagsbehandling, der ikke mundede ud i en konkret forvaltningsakt.
SKM2011.452.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt Landsskatteretten skal realitetsbehandle en klage, uanset om klagen er modtaget for sent, jf. SFL § 42, stk. 1, 3 pkt. og om hvorvidt sagen skal hjemvises til Landsskatteretten til behandling af spørgsmålet om genoptagelse iht. SFL § 46, stk. 2. Klageren oplyste, at fristoverskridelsen skyldtes revisors fejl. Retten mente ikke, at der var særlige omstændigheder efter SFL § 42, stk. 1, 3. pkt., da retten lagde vægt på, at retspraksis er restriktivt og at klagen var indgivet mere end to måneder efter fristens udløb. Vedrørende hjemvisning, bemærkede retten, at den første klage til Landsskatteretten var bortfaldet pga. manglende betaling af retsafgiften, og Landsskatteretten havde dermed ikke afgjort eller afvist en sag, og betingelserne for genoptagelse var dermed ikke opfyldt. Landsskatteretten havde derfor med rette behandlet sagen efter SFL § 42, stk. 1, 3.  pkt. Spørgsmålet om genoptagelse af sagen efter SFL § 46, stk. 2 havde ikke været prøvet af Landsskatteretten og idet retten ikke fandt, at der var grundlag for at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen, blev spørgsmålet afvist efter SFL § 48, stk. 1.
Landsskatteretskendelser
SKM2013.318.LSR	En klage vedrørende inhabilitet var ved en fejl behandlet i SKAT i henhold til SKM2010.740.SKAT, men skulle behandles i Landsskatteretten og skulle have været sendt til Landsskatteretten i henhold til FVL § 7, stk. 2. Selvom der først blev klaget til Landsskatteretten efter mere end tre måneder, var klagefristen ikke overskredet.
SKM2002.120.LSR	En klage var modtaget efter udløbet af klagefristen på en afgørelse. Men klagen var modtaget rettidigt efter klagefristen på den årsopgørelse, der blev udsendt som følge af afgørelsen. Den forkerte klagevejledning på årsopgørelsen skulle komme adressaten til gode, så klagen måtte anses for rettidigt modtaget når klagefristen på årsopgørelsen var overholdt.