Indhold
Dette afsnit forklarer de ord og begreber, der er bruges i konjunkturudligningsordningen.
Afsnittet indeholder:
- Henlæggelse til konjunkturudligning
- Indtægtsføring
- Konjunkturudligningskonto
- Indskud
- Hævning.
Henlæggelse til konjunkturudligning
Betegnelsen "henlæggelse til konjunkturudligning" bruges i samme betydning som det at benytte sig af den konjunkturudligningsordning, som knytter sig til kapitalafkastordningen. Henlæggelsen udgør et beløb på 100 pct., hvoraf 25 pct. (konjunkturudligningsskatten udgør i 2014 24,5 pct., i 2015 23,5 pct. og i 2016 og efterfølgende indkomstår 22 pct.) skal betales i foreløbig konjunkturudligningsskat, og 75 pct. ( i 2014 75,5 pct., i 2015 76,5 pct. og i 2016 og efterfølgende indkomstår 78 pct.) skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut. Se VSL § 22 b.
Indtægtsføring
Indtægtsføring bruges om den selvstændigt erhvervsdrivendes tilbageførsel af henlæggelser til beskatning som personlig indkomst.
Konjunkturudligningskonto
Konjunkturudligningskonto er betegnelsen for en bunden konto i et pengeinstitut, som den selvstændigt erhvervsdrivende skal indsætte 75 pct. ( i 2014 75,5 pct., i 2015 76,5 pct. og i 2016 og efterfølgende indkomstår 78 pct.) af henlæggelsen til konjunkturudligning på. De 75 pct. ( i 2014 75,5 pct., i 2015 76,5 pct. og i 2016 og efterfølgende indkomstår 78 pct.) af henlæggelsen svarer til det beløb, der er tilbage efter, at der er betalt en foreløbig konjunkturudligningsskat på 25 pct. (2014 24,5 pct., i 2015 23,5 pct. og i 2016 og efterfølgende indkomstår 22 pct.).
Indskud
Indskud er det beløb på 75 pct. ( i 2014 75,5 pct., i 2015 76,5 pct. og i 2016 og efterfølgende indkomstår 78 pct.) af henlæggelsen, som skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut.
Hævning
Hævning bruges om frigivelsen af indskud på en bunden konto i et pengeinstitut.