Spørgsmål
- Er køb af en andel af transferrettighed som passiv investor en momspligtig aktivitet?
- Er udgift til køb af en andel af transferrettighed afskrivningsberettiget?
- Vil gevinst og tab ved udløb af kontrakten være skattepligtig/fradragsberettiget?
Svar
- Ja
- Nej
- Se sagsfremstilling og begrundelse
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er et anpartsselskab, hvis formål i henhold til selskabets vedtægter er at drive virksomhed som personlig holdingvirksomhed, herunder at drive investeringsvirksomhed ved at eje fast ejendom, aktier, værdipapirer og anden formueanbringelse i øvrigt.
Det er oplyst, at spørger, der ejes 100 % af hovedanpartshaveren, ikke anses for næringsdrivende med handel med værdipapirer.
Spørger har ikke momspligtige aktiviteter og er derfor ikke momsregistreret.
Spørger har i henhold til seneste aflagte årsrapport for 2010 en egenkapital på 11,6 mio. kr. Selskabet er reelt gældfrit og aktiverne består af værdipapirer og likvider.
Det fremgår endvidere af årsrapporten, at selskabets indtægter i 2010 udgjorde 1.643.745 kr. hidrørende fra renteindtægter samt realiserede og urealiserede kursgevinster.
Som følge af den lave rente på indlån og de store udsving på kapitalmarkederne har spørger været på udkig efter alternative investeringsmuligheder for derved at sikre et større afkast.
Spørger har derfor i august 2010 købt en andel af transferrettighederne til en superligaspiller.
Klubben, hvori spilleren er ansat, har ved indgåelse af ansættelsesaftale (spillerkontrakt) med superligaspilleren, oprindeligt erhvervet 100 pct. af transferrettigheder, men har i umiddelbar forlængelse af købet udbudt 40 pct. af rettighederne til eksterne investorer, herunder spørger.
Der henvises til nedenstående aftale.
Spillerkontrakten er indgået under anvendelse af DBU´s standardkontrakt.
Spørger betragter købet som en oplagt investeringsmulighed med et potentiale for højt afkast.
Hverken spørger eller spørgers hovedanpartshaver har nogen anden tilknytning til klubben, hverken i form af ansættelse, medlemskab, sponsorater, privat passion eller lignende. Investeringens formål er alene at give et så stort afkast som muligt.
Der er købt 4 andele til en samlet pris på 200.000 kr. Hvis superligaspilleren bliver solgt inden for en 4-årig periode (svarende til kontraktperioden imellem spilleren og fodboldklubben A Fodbold A/S), modtager spørger 10 pct. af transfersummen. Hvis transfersummen overstiger 2 mio. kr., vil investeringen dermed give overskud.
Af aftalen af 18. august 2010 fremgår følgende (aftalen er fremsendt i anonymiseret form):
[Overskrift: "Andelsaftale"]
"Undertegnede A fodbold A/S og medundertegnede .....
Har i dag indgået følgende andelsaftale.
- Baggrund
A Fodbold A/S er et selskab, der driver virksomhed inden for professionel fodbold..
A Fodbold A/S har i bestræbelserne på at sikre forbliven i landets bedste fodboldrække et behov for at udvide den bestående pt. meget smalle spillertrup. I den forbindelse er der opstået en mulighed for at tegne en 4-årig kontrakt med fodboldspilleren NN.
A Fodbold A/S kan kun udnytte muligheden, hvis der opnås hjælp til at finansiere frikøb og aflønning af NN og A Fodbold A/S har derfor besluttet at sælge op til 40 % andele af en eventuel fremtidig transfersum opnået i det tilfælde, at NN sælges videre til en anden klub.
Den samlede andel på 40 % udbydes til salg i mindre andele af 2,5 %. Hver andel (2,5 %) er prissat til kr. 50.000, således at den samlede salgssum beløber sig til 800.000 kr., hvis alle andele bliver solgt.
- Andele
...... køber 4 - fire - andele á kr. 50.000 til et samlet beløb på kr. 200.000 - to hundrede tusinde kroner.
Herved erhverver ...... 10 % af en eventuel fremtidig transfersum, som defineret i afsnit 4.
- Indløsning og løbetid
Andelene indløses forholdsmæssigt i transfersummen senest på det tidspunkt, hvor transferrettighederne videresælges helt eller delvist, eller NN på anden vis afbryder ansættelsesforholdet hos A Fodbold A/S, og andelene vil efter dette tidspunkt være værdiløse. Der vil således derefter ikke længere kunne gøres krav gældende overfor A Fodbold A/S i relation til indeværende andelsaftale.
Indløsning af andele finder sted efter retningslinjerne anført i afsnit 4 og afregnes til andelshaver senest 14 dage efter, at A Fodbold A/S har modtaget transfersummen fra købende klub.
Retten til indløsningssum anses for erhvervet på underskriftstidspunktet for transferaftalen mellem A Fodbold A/S og købende klub.
- Salg af NN
Ved et salg defineres transfersummen som det vederlag, A Fodbold A/S modtager fra den købende klub i direkte salgssum for den - og kun den - indgåede transferaftale, efter fradrag for vederlag til medvirkende agenter.
Som provenu tilfalder der andelshaveren 2,5 % pr. erhvervet andel af en defineret transfersum ved et eventuelt videresalg af NN.
Eksempel 1:
A Fodbold A/S opnår ved salg af NN en transfersum på kr. 2.000.000 i henhold til ovenstående definition.
Dette udløser en tilbagebetaling af andele på kr. 800.000 svarende til kr. 50.000 pr. andel. Der resterer herefter kr. 1.200.000, hvoraf 15 % (af kr. 2.000.000) tilfalder B Boldklub, mens resten (kr. 900.000) tilfalder A Fodbold A/S.
Eksempel 2:
A Fodbold A/S opnår ved salg af NN en transfersum på kr. 4.000.000 i henhold til ovenstående definition.
Dette udløser en tilbagebetaling af andele på kr. 1.600.000 svarende til 100.000 kr. pr. andel. Der resterer herefter kr. 2.400.000, hvoraf 15 % (af kr. 4.000.000) tilfalder B Boldklub, mens resten (kr. 1.800.000) tilfalder A Fodbold A/S.
Det pointeres, at A Fodbold A/S bestyrelse har den diskretionære ret til at beslutte, om NN skal sælges samt i givet fald til hvilken pris.
- Indbetaling
Købesummen for indeværende andelsaftale skal indbetales på anfordring fra A Fodbold A/S og senest den 16. august 2010."
Spørgers opfattelse og begrundelse
Til spørgsmål 1
Købet af andelen af transferrettighederne må betragtes på linje med køb af værdipapirer, således at dette er momsfritaget.
Omvendt anfører momsvejledningen under afsnit D.11.5.1 "Ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport", at "Transfersummer i forbindelse med køb og salg af kontraktspillere er momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. punktum. Leveringsstedet fastlægges efter momslovens § 15, stk. 2. Se E.3."
Spørger køber imidlertid ikke selv spilleren (det gør klubben, hvori spilleren er ansat), men alene retten til en eventuel fremtidig transfersum.
Det fremgår ikke af aftalen, om spørger kan videresælge andelen i transferrettighederne til en anden investor.
Det fremgå af aftalens pkt. 4, at det er klubben alene, der har ret til at beslutte, om spilleren skal sælges og til hvilken pris. Spørger har således ingen indflydelse på, om der skal sælges og til hvilken pris.
Endelig er spørger ikke næringsdrivende indenfor professionel sport, men tværtimod, jf. vedtægterne, beskæftiger sig med investering og formueanbringelse.
Som følge heraf mener spørger ikke, at der er tale om en momspligtig transaktion, således at der ikke er momsfradrag ved køb af andelen af transferrettighederne og ikke skal afregnes moms ved et eventuelt salg af andelen af transferrettighederne.
Til Skatteministeriets indstilling vedrørende spørgsmål 1 bemærker repræsentanten:
Skatteministeriet indleder med at henvise til praksis vedr. C-235/00 CSC Financial Services Ltd.: "Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder [Skatteministeriets fremhævning] og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre[Skatteministeriets fremhævning].
Det er Skatteministerietss opfattelse, at der er tale om overdragelse af en rettighed. En rettighed, der ikke er en rettighed til selve spilleren [men en ret til en andel i den salgssum et eventuelt spillersalg måtte udløse], og at denne rettighed ikke falder ind under nogen af fritagelserne i momslovens § 13. Herefter er der modsætningsvis tale om en momspligtig ydelse.
Herefter svarer skatteministeriet "ja" til spørgsmål 1 og bemærker følgende:
"Det fremgår af EU-domstolens afgørelse i sagen C-235/00 CSC Financial Services Ltd., at ophør af en rettighed betragtes som en transaktion - en ydelse - i momsretlig henseende." Og videre "Ophøret af rettigheden betragtes af EU-domstolens afgørelse som en ydelse, der spørger leverer til fodboldklubben." Og videre "Det er Skatteministeriets opfattelse, at ophør af rettigheden - lige så vel som erhvervelsen af rettigheden - er en momspligtig transaktion"
Hele begrundelsen for at spørgsmål 1 besvares med "ja" er således henvisningen til C-235/00 CSC Financial Services Ltd.
Vi er ikke enige i, at ophøret af rettigheden af EU-domstolen betragtes som en momspligtig ydelse. Tværtimod mener vi, at dommen fastslår at opståen, ændring eller ophør af en sådan ret er momsfritaget.
Det er korrekt, at dommen går CSC imod, men det er fordi CSC ikke opnår den ønskede fortolkning af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr.5, der en del af de momsfritagne punkter i artikel 13 (Transaktioner vedrørende værdipapirer). CSC mente, at deres call-center ydelser/tjenesteydelser, som CSC udført på vegne af en finansiel institution overfor denne institutions kunder, var omfattet af momsfritagelsen. Dette fremgår af generaladvokatens indstilling til dom - pkt. 2. Helt konkret anmodes retten i pkt. 16 i indstillingen til dom, om at afgøre, hvorvidt begrebet "transaktioner" i forbindelse med værdipapirer skal antages kun at omfatte transaktioner, som materielt ændrer, det retsforhold som værdipapiret er udtryk for, eller om det også omfatter tjenesteydelser, som dem CSC leverer. Videre indstiller generaladvokaten i pkt. 29 i sin indstilling til dom følgende: Kun transaktioner, som har direkte indvirkning på retsforholdet i henhold til værdipapiret, og som materielt kan påvirke dette retsforhold - herunder bl.a. udstedelse, overførsel, endossering, betaling og indfrielse af værdipapiret - er omfattet af momsfritagelsen.
I selve dommen indsnævrer EU-domstolen fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 i forhold til CSCs opfattelse, og derfor taber CSC sagen:
Det fremgår af dommens pkt. 42 "Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre."
I relation til det bindende svar betyder dette, at den dom som skatteministeriet bygger sin begrundelse om momspligt på, faktisk er en dom, der statuerer, at handel med værdipapirer (herunder den type rettighed (spørger) har erhvervet) er momsfritaget.
I relation til (spørgers) bindende svar skal dette lede til at spørgsmål 1 besvares med "nej"
Til spørgsmål 2
Det er spørgers opfattelse, at investeringen kan betragtes som en udbytteret, idet spørger er berettiget til et udbytte på 10 pct. af transfersummen ved et salg af spilleren. Som følge heraf er rettigheden afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt.
Som følge heraf anser spørgeren investeringen på 200.000 kr. som afskrivningsberettiget med 1/7 årligt.
Til spørgsmål 3
Det er spørgers opfattelse, at såfremt kontraktens udbytte overstiger kontraktens anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger, så vil gevinsten være skattepligtig.
Det er spørgers opfattelse, at såfremt kontraktens anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger overstiger udbyttet ved salg eller kontraktens udløb, så vil tabet være fradragsberettiget, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6.
Til Skatteministeriets indstilling vedrørende spørgsmål 2 og 3 bemærker repræsentanten følgende:
Fakta i sagen er, at ... (i det følgende "spørger") har erhvervet en ubetinget ret på en andel (10 pct.) af transfersummen for spilleren. Hvis spilleren ikke sælges i løbet af 4 år, udløber retten. Der er således tale om en tidsbegrænset rettighed.
Skat anser retten for en eventualret. Der henvises til SKM2010.796.SR angående vederlag for opgivelse af et krav på en andel af en salgssum, som ville blive aktuel under visse betingelser, herunder overgang af ejendommen til byzone og et salg og at salget skete inden en bestemt dato. Da dette måtte betegnes som særdeles usikkert, fandt Skatterådet ikke, at der var tale en formuegenstand omfattet af statsskattelovens § 5a og placerede i stedet retten i § 4 f. Det er således den særdeles store usikkerhed om udsigten om der overhovedet bliver et afkast, der placerer afgørelsen i "spil-paragraffen".
I spørgers tilfælde er ubestridt, at spørger ikke kan bestemme om spilleren skal sælges, men - hvilket er helt afgørende - det er overvejende sandsynligt, at spilleren vil blive solgt, da dette er i fodboldklubbens klare erhvervsmæssige interesse. Spørger og fodboldklubben har enslydende interesser. Spørgsmålet er således ikke om spilleren bliver solgt (contra om ejendommen i SKM 2010.796.SR bliver overført til byzone, om ejendommen bliver solgt, og inden et bestemt tidspunkt), spørgsmålet er alene, hvor meget spilleren bliver solgt for, og dermed hvor stor andel af salgssummen Spørger skal modtage. Ligeledes er det i fodboldklubbens helt klare interesse, at sælge spilleren i den 4-årige periode, hvor Spørger har en ret til en andel af salgssummen, idet fodboldklubben i modsat fald heller ikke selv opnår nogen salgssum.
Fakta er således, at spørger ganske vist ikke selv kan udløse retten, men fodboldklubben, der kan udløse retten, har fuldstændig identiske motiver som spørger. I SKM2010.796 er der langt større usikkerhed, herunder synes der således at være klare modstridende interesser mellem parterne, da den ene af parterne (D) har en klar interesse i at ejendommen ikke sælges inden 2033, hvorved betalingen til spørgerne ikke udløses.
Da det således i langt overvejende grad er størrelsen af andelen af salgssummen, der er usikkerhed om, mens det er overvejende sandsynligt - ud fra helt almindelig erhvervsmæssig interesse hos fodboldklubben - at udbytteretten udløses, kan dette ikke føre til, at spørgsmålet om beskatning skal afgøres af statsskattelovens § 4 f.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes besvaret, hvorvidt køb af en andel af transferrettighed som passiv investor er en momspligtig aktivitet.
.
Lovgrundlag
Momsloven § 13, stk. 1:
Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift: (...)
5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold. (...)
11) Følgende finansielle aktiviteter:
a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.
b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.
e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
f) Forvaltning af investeringsforeninger. (...)
12) Lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde. (...)
Praksis
C-235/00, CSC Financial Services Ltd.
Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre.
Begrundelse
Det fremgår af sagen, at spørger mod betaling har erhvervet ret til en andel af en eventuel transfersum, i tilfælde af, at fodboldklubben sælger den pågældende spiller indenfor en nærmere angiven periode. Det fremgår videre, at spørger ikke har indflydelse på, om spilleren skal sælges og i givet fald til hvilken pris. Det er alene klubben, der kan træffe afgørelse herom.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at spørgers køb af en andel af transferrettighederne til en superligaspiller må anses for en overdragelse af en rettighed - en rettighed, som ikke er en rettighed til selve spilleren, og som ikke falder ind under nogen af momsfritagelserne i momslovens § 13.
Overdragelsen af rettigheden er derfor en momspligtig ydelse. Fodboldklubben skal således fakturere spørger med moms, og afregne moms af det vederlag, som spørger betaler for rettigheden.
Skatteministeriet skal endvidere bemærke følgende:
Det fremgår af EU-domstolens afgørelse i sagen C-235/00, CSC Financial Services Ltd., at ophør af en rettighed betragtes som en transaktion - en ydelse - i momsretlig henseende.
Hvis den pågældende fodboldspiller sælges, og salget udløser en transfersum, og spørger dermed får udbetalt den andel af transfersummen, som spørger har erhvervet rettighed til, er der tale om, at rettigheden ophører. Ophøret af rettigheden betragtes efter EU-domstolens afgørelse som en ydelse, som spørger leverer til fodboldklubben. Fodboldklubbens udbetaling af den aftalte andel af transfersummen er i den forbindelse vederlag for, at rettigheden ophører.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at ophør af rettigheden - lige så vel som erhvervelsen af rettigheden - er en momspligtig transaktion. Det er således Skatteministeriets opfattelse, at spørger skal afregne moms af vederlaget, dvs. af den del af transfersummen, som der er erhvervet ret til, og som udbetales til spørger ved rettighedens ophør.
Da ophøret af rettigheden er en momspligtig transaktion, er det endvidere Skatteministeriets opfattelse, at spørger har erhvervet rettigheden med henblik på at udnytte den til en momspligtig transaktion - enten videresalg af rettigheden mod vederlag eller ophør af rettigheden mod vederlag (andel af transfersummen).
Skatteministeriet finder således, at spørger har fradrag for den moms, spørger betaler som en del af vederlaget til fodboldklubben efter momslovens § 37.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at udgifter til køb af en andel af transferrettighed er afskrivningsberettiget for spørger.
Lovgrundlag
Afskrivningslovens § 1
"Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter."
Afskrivningslovens § 40, stk. 2:
"Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. .."
Praksis
SKM2011.327.BR
Et selskab havde foretaget indbetalinger til en fodboldklub mod andel i et eventuelt provenu, hvis to navngivne spillere blev solgt inden for kontraktperioden.
Selskabet drev virksomhed med køb og salg af aktier og obligationer, og selskabets eneanpartshaver var formand for bestyrelsen i fodboldklubben.
Skatteministeriet fik medhold i, at udgifterne til fodboldklubben ikke var foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men derimod var afholdt i hovedanpartshaverens interesse.
Udgiften kunne derfor hverken fratrækkes eller afskrives i selskabet, og hovedanpartshaveren blev beskattet af beløbet som maskeret udlodning.
Begrundelse
Spørger har ved aftale indgået med den professionelle fodboldklub A Fodbold A/S mod betaling af 200.000 kr. erhvervet ret til 10 pct. af en eventuel fremtidig transfersum ved afståelse af den professionelle fodboldspiller NN.
Spørger har anført, at investeringen kan betragtes som en udbytteret, og at rettigheden derfor er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt.
Ved erhvervelse af retten ifølge en udbyttekontrakt, kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2.
Det er en grundlæggende betingelse for afskrivningsretten efter afskrivningslovens bestemmelser, at aktivet benyttes erhvervsmæssigt, jf. afskrivningslovens § 1.
Retten i Kolding har den 28. februar 2011 afsagt dom i sagen offentliggjort i SKM2011.327.BR, hvor et selskab havde indgået en tilsvarende aftale som i nærværende sag. Afgørelsen afviger fra indeværende derved, at hovedanpartshaveren i det erhvervende selskab samtidig var formand for og direktør i det afstående selskab.
Selskabets påstand i sagen var, at der kunne foretages skattemæssigt fradrag efter SL § 6, litra a, for udgiften til erhvervelse af rettigheden. Subsidiært blev det påstået, at selskabet kunne afskrive udgiften efter AL § 40.
Selskabet beskæftigede sig med køb og salg af værdipapirer.
Retten fandt, at dispositionerne efter deres omfang og karakter ikke kunne anses som et naturligt forretningsmæssigt led i selskabets virksomhed, og at udgifterne til køb af rettighederne herefter ikke kunne anses afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Da rettighederne heller ikke kunne anses anskaffet med erhvervsmæssigt formål, var der hverken fradragsret efter SL § 6 eller afskrivningsret efter AL § 40, jf. § 1.
Det er oplyst, at selskabets formål i nærværende sag i henhold til vedtægterne er at drive virksomhed som personlig holdingvirksomhed, herunder at drive investeringsvirksomhed ved at eje fast ejendom, aktier, værdipapirer og anden formueanbringelse i øvrigt.
Under hensyn til at spørgers formål således er passiv kapitalanbringelse finder Skatteministeriet ikke, at rettighederne kan anses for anskaffet med erhvervsmæssigt formål, hvorfor ministeriet tilsvarende ikke finder, at der er afskrivningsret efter afskrivningslovens § 40, jf. afskrivningslovens § 1. Skatteministeriet skal henvise til afgørelsen i SKM2011.327.BR, hvor et selskab, hvis formål var at købe og sælge værdipapirer ikke fandtes at have erhvervet tilsvarende rettigheder med erhvervsmæssigt formål.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at spørgers gevinst og tab ved udløb af kontrakten vil være
skattepligtig/fradragsberettiget for spørger.
Lovgrundlag
Afskrivningslovens § 40, stk. 6
"Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger. Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12B, stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1:
"Denne lov omfatter
1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,"
Statsskattelovens § 4, litra f
"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.
...
f. af lotterispil samt andet spil og væddemål."
Praksis
SKM2010.796.SR
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at vederlag for opgivelse af et krav på andel af en salgssum, som ville blive aktuel, hvis en ejendom beliggende i landzone - eller en andel heraf - inden 1. februar 2033 måtte blive inddraget under byzone og solgt, vil være skattefrit efter statsskattelovens § 5, som en skattefri formuebevægelse. Skatterådet fandt, at vederlaget vil være skattepligtigt for modtagerne efter statsskattelovens § 4.
TfS1989.433.LSR
En skatteyder indgik med et vekselererfirma et arrangement, hvorefter der i 1985 og 1986 blev indgået henholdsvis 7 og 20 terminsforretninger i obligationer, der foregik på den måde, at obligationerne først blev leveret, umiddelbart før de blev solgt. Landsskatteretten fandt, at sådanne terminskontrakter, der var foretaget uden sammenhæng med erhvervsmæssig aktivitet, måtte betragtes som væddemålskontrakter, hvorefter gevinst måtte beskattes, mens tab alene kunne fradrages ved modregning i gevinst inden for det enkelte indkomstår.
Begrundelse
Den af spørger erhvervede fordringsret mod A Fodbold A/S på andel i transfersum er betinget af, at A Fodbold A/S - i kontraktperioden på 4 år, jf. aftalens pkt. 1, med spilleren NN - indgår aftale med en ny klub om "salg" af spilleren NN og at spilleren NN tiltræder "salget". En forudsætning for at videresalg kan finde sted er herved yderligere, at spilleren NN har bevaret evnen til at spille fodbold, dvs. at han eksempelvis ikke har været ude for en invaliderende ulykke.
Spørger har endvidere anført, at såfremt kontraktens udbytte overstiger kontraktens anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger, så vil gevinsten være skattepligtig, og såfremt kontraktens anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger overstiger udbyttet ved salg eller kontraktens udløb, så vil tabet være fradragsberettiget. Der er herved henvist til AL § 40, stk. 6.
Kursgevinstloven
Gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer omfattes af kursgevinstloven (KGL), jf. KGL § 1, stk. 1, nr. 1.
Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Jf. herved bemærkningerne til § 1 i L 194 1996/97 (kursgevinstloven).
Som det fremgår ovenfor, er spørgers fordringsret (på et pengebeløb) betinget af, at A Fodbold A/S - i kontraktperioden med spilleren NN - indgår aftale med en ny klub om "salg" af spilleren NN, og at spilleren NN tiltræder "salget".
Det antages i teorien, at KGL anvender et civilretligt pengefordringsbegreb, jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udgave 2009, side 605. Dette indebærer en ret for kreditor til af en anden person (debitor) at kræve/fordre en pengeydelse erlagt. Kreditors tilgodehavende modsvares dermed af debitors gældsforpligtelse.
I "Udkast til lov om gældsbreve" (1935) udtales det (side 18), at udtrykket "gældsbrev" kun bør benyttes til at "betegne en skriftlig Erklæring, der hjemler en i hovedsagen ubetinget, ensidig Fordring på et Pengebeløb." Denne udtalelse har med tiden nærmest fået autoritet på lovniveau, jf. herved Lennart Lynge Andersen m.fl.: Gældsbrevsloven med kommentarer, 2. udgave 2007, side 32.
Ved SKM2010.796.SR var spørgsmålet, om modtagerne af et vederlag, som udgjorde en betaling for at opgive en latent ret til en ikke nærmere fastlagt andel af en afståelsessum, ville være skattepligtig for modtagerne.
Skatterådet fandt, at der ved den latente ret ikke var tale om en pengefordring omfattet af KGL.
Skatteministeriets bemærkninger, som blev tiltrådt af Skatterådet var sålydende:
"Efter SKATs umiddelbare opfattelse er der ikke tale om en pengefordring, eftersom der kun opstår en ret til et pengebeløb, såfremt den omhandlede ejendom overgår fra landzone til byzone inden den 1. februar 2033, og endvidere kun, såfremt ejendommen sælges. En eventuel beslutning herom træffes af kommunalbestyrelsen, og parterne har således ingen indflydelse på, om ejendommen eventuelt overgår til byzone. Efter SKATs opfattelse er der derfor ikke tale om en fordring, men alene en eventualret.
..
I Vestre Landsrets dom af 7. juli 1999 (TfS 1999.630) var der tale om en fordring. Den nævnte dom fra Vestre Landsret vedrørte en situation, hvor en aktionær vederlagsfrit overtog retten til at gennemføre en skattesag vedrørende selskabet mod at afholde omkostningerne. Provenuet af skattesagen, såfremt denne blev vundet, skulle tilfalde aktionæren. Skattesagen blev rent faktisk vundet af selskabet, og provenuet af fordringen blev herefter anset for en kursgevinst, der for aktionæren var skattefri efter den dagældende mindsterenteregel. Efter SKATs opfattelse er den sag imidlertid afgørende forskellig fra nærværende sag, idet aktionæren i den nævnte Vestre Landsrets dom for så vidt hele tiden havde haft et tilgodehavende på for meget betalt skat i selskabet. Tilgodehavendet blev blot først anerkendt, da selskabet vandt skattesagen. I nærværende sag opstår der derimod først et krav, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at den omhandlede ejendom skal overgå til byzone, og kun hvis dette sker før den 1. februar 2033 og ejendommen sælges. .."
Efter at have konstateret, at vederlaget heller ikke skulle behandles efter reglerne i EBL bemærkedes:
"Når der hverken er tale om en fordring, omfattet af kursgevinstloven, eller et vederlag, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, skal vederlaget behandles efter reglerne i statsskatteloven.
..
Da der alene foreligger en eventualret, er SKAT heller ikke enig i, at vederlaget er en skattefri formueforøgelse, der ville være skattefri efter statsskattelovens § 5, eftersom ..... og .... ikke ejer en formuegenstand (herunder indbefattet værdipapirer), der er steget i værdi.
Efter SKATs opfattelse er hele vederlaget derfor skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, jf. § 4 f. for modtagerne."
Vurdering i relation til KGL
A Fodbold A/S har ved aftale med eksterne investorer, herunder spørger, mod betaling af et vederlag på i alt 800.000 kr., givet de pågældende investorer tilsagn om betaling af 40 pct. af en eventuel fremtidig transfersum vedrørende den professionelle fodboldspiller NN. Den resterende andel på 60 pct. beholder A Fodbold A/S. Spørgers andel af transfersummen udgør i alt 10 pct.
Uagtet aftalens parter således har en sammenfaldende interesse i at spilleren NN "videresælges" i ansættelsesperioden, hvorved en transfersum udløses, er det Skatteministeriets opfattelse, at den ved aftalen imellem A Fodbold A/S og spørger udløste betingede fordringsret ikke udgør en fordring i kursgevinstlovens forstand.
Betaling udløses alene, såfremt A Fodbold A/S er i stand til i den 4-årige kontraktperiode at "videresælge" spilleren. Muligheden for videresalg afhænger bl.a. af spillerens præstationer og fysiske status, og forudsætter spillerens accept.
At videresalg i kontraktperioden ikke er en given ting ses bl.a. af de ikke sjældent forekommende tilfælde af såkaldt fri transfer, hvilket indebærer ophør af ansættelsesforholdet imellem fodboldklubben og spilleren ved kontraktudløb uden betaling af transfersum.
En fordring i kursgevinstlovens forstand opstår først, når betingelsen opfyldes, og transfersum udløses. Denne fordring vil skulle behandles efter kursgevinstlovens regler.
Statsskatteloven
Det fremgår af de faktiske omstændigheder, at spørger ikke er næringsdrivende ved handel med værdipapirer, og at der ikke er indgået yderligere aftaler af tilsvarende karakter, som den i sagen foreliggende.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ved indgåelse af aftale imellem spørger og A Fodbold A/S ikke stiftes nogen pengefordring, jf. herved også ovenfor, eller i øvrigt erhverves et formuegode omfattet af SL § 5.
Forholdet må efter Skatteministeriets opfattelse derfor bedømmes efter SL § 4, jf. herved denne bestemmelsens litra f.
Dette indebærer, at gevinst skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at tab ikke kan fradrages, jf. herved bl.a. TfS 1989, 433 LSR og SKM2004.51.LSR.
Udløber spillerkontrakten uden at der er sket videresalg, udløses der ingen transfersum, og spørger opnår ikke ret til betaling fra A Fodbold A/S. Spørgers tab ved aftalen udgør i dette tilfælde det investerede beløb på 200.000 kr. Dette beløb vil ikke kunne fradrages i den skattepligtige indkomst.
Sker der videresalg i spillerens kontraktperiode med den virkning, at der udløses transfersum, opnår spørger ret til betaling i henhold til aftalen med A Fodbold A/S. Overstiger retten til betaling beløbsmæssigt den foretagne investering på 200.000 kr., vil det overskydende beløb skulle beskattes efter SL § 4 f. Er dette ikke tilfældet, vil der ikke være noget til fradrag.
Indstilling
Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Se indstilling og begrundelse".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.