Forhøjet afgift
Der skal betales korrekt afgift ved anmeldelsen af dokumentet eller ved tinglysningen.
Er registreringsmyndigheden af den opfattelse, at der er betalt for lidt i afgift ved anmeldelsen af dokumentet til registrering i
- Skibsregistret
- Luftfartøjsregistret
sendes sagen til SKAT til kontrol af afgiften.
Træffer SKAT herefter afgørelse om, at der er betalt for lidt i afgift, opkræves det manglende afgiftsbeløb tillagt en forhøjet afgift på 5 pct. af forhøjelsen, dog mindst 200 kr. Se TAL § 20. ►Se eksempelvis SKM2005.440.LSR.◄
Ved tinglysning i det digitale tinglysningssystem eTl
Er der angivet for lidt i afgift ved tinglysningen i eTl, får anmelderen en frist på 14 dage til at angive et andet afgiftsbeløb. Når der herefter er gået 14 dage, uden at anmelder angiver den afgift, som eTl har beregnet, udtager SKAT sagen til kontrol af afgiften.
Træffer SKAT herefter afgørelse om, at der er betalt for lidt i afgift, opkræves det manglende afgiftsbeløb tillagt en forhøjet afgift på 5 pct. af det manglende beløb, dog mindst 200 kr. Se TAL § 20.
x
Undtagelse
Der skal ikke betales forhøjet afgift, hvis pantebrevet:
- Afvises fra tinglysning, og ikke senere skal tinglyses,
- Aflyses som ikke effektueret inden 1 år efter anmeldelsen til tinglysning
Se TAL § 20, stk. 1, jf. TAL § 5, stk. 2, 3. pkt.
x
Se også
Se afsnit
- E.B.2.7.1.2 om, hvornår afgiften skal betales ved tinglysning og registrering
- E.B.2.7.2 om 6 dages fristen.
Renter
Betales en skyldig afgift ikke inden for den fastsatte betalingsfrist, opkræves renter og gebyrer i henhold til SKATs almindelige regler herom.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
►SKM2005.440.LSR◄
|
►Ved allonger til to pantebreve vedrørende fast ejendom blev der inddraget yderligere fast ejendom under pantet. Der var alene indbetalt den (dagældende) faste afgift på 1.400 kr. Der skulle have været betalt afgift i overensstemmelse med den tinglysningsmæssige disposition, som også udløste variabel afgift efter § 5. Landsskatteretten fandt, at der med rette var opkrævet forhøjet afgift efter § 20.◄
|
►Bemærk, at afgørelsen er fra før indførelsen af det digitale tinglysningssystem.◄
|