Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde mineralolie, kul og gas for virksomheder, der er registrerede efter mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven, gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.
Afsnittet indeholder:
- Virksomheder, der er registrerede efter mineralolieafgiftsloven
- Virksomheder, der er registrerede efter kulafgiftsloven
- Virksomheder, der er registrerede efter gasafgiftsloven.
Virksomheder, der er registrerede efter mineralolieafgiftsloven
Virksomheder, der er registrerede efter mineralolieafgiftsloven, skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales CO2-afgift, efter bestemmelserne i MINAL § 7.
Dette gælder for følgende varer omfattet af oversigten over afgiftspligtige varer i CO2AL § 2, stk. 1:
|
Vare
|
1.
|
Gas- og dieselolie
|
2.
|
Fuelolie
|
3.
|
Fyringstjære
|
4.
|
Petroleum
|
8.
|
Autogas (LPG)
|
9.
|
Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
|
10.
|
Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas
|
13.
|
Benzin
|
15.
|
Smøreolie og lignende under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99 og 38.19 i EU´s Kombinerede Nomenklatur
|
17.
|
Metanol af syntetisk oprindelse (ikke biologisk oprindelse) under position 2905 11 00 i EU´s Kombinerede Nomenklatur. |
Se CO2AL § 5, stk. 1, nr. 1.
Der gælder dermed de samme regler efter mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for ovennævnte varer.
Bemærk
Mineralolieafgiftslovens bestemmelser om fradrag i den afgiftspligtige mængde i MINAL § 8, stk. 1, finder således også anvendelse ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter CO2-afgiftsloven.
Registrerede virksomheder, der ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven (varer omfattet af CO2AL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 15 og 17) kan yderligere ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage sådanne varer, der er gået tabt ved brand, lækage eller lignende.
Det vil sige virksomheder, der opgør den afgiftspligtige mængde således:
Opmålt beholdning ved månedens begyndelse
|
+ modtaget fra udlandet
|
+ indkøb her i landet af ubeskattede varer
|
- afgiftsfri udlevering efter reglerne herom
|
- opmålt beholdning ved månedens slutning
|
= den afgiftspligtige mængde
|
Se CO2AL § 6, stk. 2.
Se også
Se også afsnit
- E.A.4.1.6 om opgørelse og afregning af afgift efter mineralolieafgiftsloven
- E.A.4.4.8.4 Opgørelse af afgift på varme: Centrale kraftvarmeværker
- E.A.4.4.8.5 Opgørelse af afgift på varme: Mellemhandlere af varme
- E.A.4.4.8.6 Opgørelse af afgift på varme: Decentrale og industrielle kraftvarmeværker
- E.A.4.4.8.7 Opgørelse af afgift på varme: Forbrugsregistrerede virksomheder.
Virksomheder, der er registrerede efter kulafgiftsloven
Virksomheder, der er registrerede efter kulafgiftsloven, skal opgøre den afgiftspligtige mængde kul mv., hvoraf der skal betales CO2-afgift, efter bestemmelserne i KULAL § 5.
Dette gælder for følgende varer omfattet af oversigten over afgiftspligtige varer i CO2AL § 2, stk. 1:
|
Vare
|
5.
|
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter) koks, cinders og koksgrus
|
6.
|
Jordoliekoks
|
7.
|
Brunkulsbriketter og brunkul
|
12.
|
Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU´s Kombinerede Nomenklatur
|
|
a.
|
med et vandindhold på mindst 27 pct.
|
|
b.
|
med et vandindhold på mindre end 27 pct.
|
Se CO2AL § 5, stk. 1, nr. 2.
Der gælder dermed de samme regler efter kulafgiftsloven og CO2-afgiftsloven for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for ovennævnte varer.
Se også
Se også afsnit
- E.A.4.2.6 om opgørelse og afregning af afgift efter kulafgiftsloven
- E.A.4.4.8.4 Opgørelse af afgift på varme: Centrale kraftvarmeværker
- E.A.4.4.8.5 Opgørelse af afgift på varme: Mellemhandlere af varme
- E.A.4.4.8.6 Opgørelse af afgift på varme: Decentrale og industrielle kraftvarmeværker
- E.A.4.4.8.7 Opgørelse af afgift på varme: Forbrugsregistrerede virksomheder.
Virksomheder, der er registrerede efter gasafgiftsloven
Virksomheder, der er registrerede efter gasafgiftsloven, skal opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales CO2-afgift af naturgas eller bygas, efter bestemmelserne i GASAL § 6.
Dette gælder for følgende vare omfattet af oversigten over afgiftspligtige varer i CO2AL § 2, stk. 1:
|
Vare
|
11.
|
CO2-afgift: Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3(Nm3)
Tillægsafgift på naturgas (metanafgift): Naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg i tillæg til CO2-afgift på naturgas.
|
Se CO2AL § 5, stk. 1, nr. 3.
Der gælder dermed de samme regler efter gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven for opgørelse af den afgiftspligtige mængde for gas.
Tillægsafgift på naturgas (metanafgift)
Gasnetvirksomheder
Den afgiftspligtige mængde naturgas, hvoraf der skal betales tillægsafgift for naturgas (metanafgift) opgøres som udleverede mængde naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.
Det vil fx sige, at en gasnetvirksomhed ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal medregne alle leverancer af naturgas til kraftvarmeværker med stationære stempelmotoranlæg, der ikke er registrerede efter gasafgiftsloven.
Dette indebærer også, at gasnetvirksomheder, der leverer naturgas til et kraftvarmeværk, som både forbruger naturgas som motorbrændstof i et stationært motordrevet el- og varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeanlæg) og som brændsel i et kedelanlæg (rent varmeproduktionsanlæg), skal registrere (måle) henholdsvis den mængde naturgas, der leveres som motorbrændstof i stempelmotoranlægget og som brændsel i kedelanlægget.
Leverancer af naturgas til virksomheder, der er registrerede for metanafgift på naturgas, skal derimod ikke regnes med ved opgørelse af afgiftspligtige leverancer.
Registrerede gasnetvirksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for den månedlige opgørelse af naturgas, der er leveret til virksomheder med videre, som anvender naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.
Andre registrerede virksomheder (fx centrale kraftvarmeværker og forbrugsregistrerede virksomheder)
Andre registrerede virksomheder skal opgøre forbruget af naturgas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.
For registrerede virksomheder, der forbruger al den leverede mængde naturgas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, er den afgiftspligtige mængde den mængde naturgas, som leverandøren (gasnetvirksomheden) har leveret uden afgift i den pågældende måned.
Det forudsættes, at gasnetvirksomheden sender en faktura/opgørelse af forbruget, som den forbrugsregistrerede virksomhed kan anvende ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde og afgiftstilsvaret for metanafgiften.
Registrerede virksomheder, der anvender naturgas både som motorbrændstof i et stationært stempelmotoranlæg, fx i et motordrevet el- og varmeproduktionsanlæg (kraftvarmeanlæg) og som brændsel i et kedelanlæg (rent varmeproduktionsanlæg), skal kun betale metanafgift af forbruget af naturgas i stempelmotoranlægget.
Hvis al den leverede gas til virksomheden registreres (måles) på én afregningsmåler, skal virksomheden enten måle den naturgas, der anvendes som motorbrændstof til drift af stempelmotoranlægget, eller den naturgas, der anvendes som brændsel i kedelanlægget.
Hvis virksomheden vælger at måle forbruget af gas i kedelanlægget, udgør den afgiftspligtige mængde forskellen mellem den leverede og fakturerede mængde gas fra gasnetvirksomheden og det målte forbrug af gas i kedlen.
Målerne skal have en kvalitet mv., der gælder for en afregningsmåler for gas. Se afsnit E.A.4.6.14.7.
Andre registrerede virksomheder, der får leveret naturgas uden afgift, og som anvender den leverede naturgas som motorbrændstof i et stationært stempelmotoranlæg, skal føre regnskab over forbruget af naturgas i motoranlægget.
El-producenter
El-producenter skal betale metanafgift af naturgas, der anvendes til at fremstille elektricitet ved hjælp af et stationært stempelmotoranlæg.
Dette gælder uanset, om el-producenten er kvoteomfattet og dermed fritaget for at betale CO2-afgift af naturgassen til at fremstille el, eller om der er tale om en ikke-kvoteomfattet el-producent.
Se også
Se også afsnit
- E.A.4.4.8.2 Opgørelse af afgift på gas: Gasnetvirksomheder
- E.A.4.4.8.3 Opgørelse af afgift på gas: Forbrugsregistrerede virksomheder
- E.A.4.4.8.4 Opgørelse af afgift på gas: Centrale kraftvarmeværker
- E.A.4.4.8.5 Opgørelse af afgift på varme: Mellemhandlere af varme
- E.A.4.4.8.6 Opgørelse af afgift på varme: Decentrale og industrielle kraftvarmeværker
- E.A.4.4.8.7 Opgørelse af afgift på varme: Forbrugsregistrerede virksomheder.
- E.A.4.4.8.8 Indirekte opgørelse af afgifter på bygas for kogegaskunder.