Godtgørelse af afgift af energiprodukter
Momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv. kan opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat med 1,8 pct. Det er dog en betingelse for godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, at olieproduktet (fyringsolien eller dieselolien) er afgiftsmærket.
For biogas mv., som anvendes i landbrug, gartnerier og skovbrug mv., godtgøreres afgiften også bortset fra 4,9 øre/Nm3 for gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Se GASAL § 10, stk. 15, som er indsat ved lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Siden 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft mulighed for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet forbrugt i virksomheden til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling.
Satser for delvis godtgørelse for 2015:
Satsen for godtgørelse for elektricitet til rumvarme mv. i 2015:
År
|
Godtgørelse
|
2015
|
49,8 øre/kWh
|
Fra 2016 reguleres satsen for delvis godtgørelse efter udviklingen i nettoprisindekset. Se ELAL § 11, stk. 3 og MINAL § 32 a.
Satsen for delvis godtgørelse af elafgiften af elektricitet anvendt til rumvarme, varmt brugsvand og komfortkøling udgjorde i perioden 2012 til 2014 følgende pr. kWh:
År
|
2012
|
2013 |
2014 |
Godtgørelse
|
11,8 øre/kWh
|
41,3 øre/kWh |
42,1 øre/kWh |
Elektricitet anvendt til staldvarme er ikke omfattet af reglerne om delvis godtgørelse af elafgiften. Se ELAL § 11, stk. 4, nr. 2.
Se også
Se også afsnit E.A.4.6.3.2 om godtgørelse af afgift af elektricitet.