Indhold
I dette afsnit defineres begrebet præferentiel oprindelse (toldpræference) nærmere.
Afsnittet indeholder:
- Fælles begreber for præferenceordningerne:
- Utilstrækkelige bearbejdninger og forarbejdninger
- Forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse ("no drawback" regel)
- Reglen om direkte transport
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser & SKAT-meddelelser m.v.
Definitioner
Begrebet "toldpræference" er forbundet med begrebet varers "oprindelse", der i toldmæssig henseende betegner den pågældende vares "økonomiske nationalitet": hvor er varen produceret? - er den "fuldt ud fremstillet" af materialer med oprindelse i eksportørlandet, eller er den fremstillet ved "tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning" af materialer uden oprindelse i eksportørlandet?
En vare eller et produkt kan godt indeholde materialer fra et andet land end dér, hvor varen bliver eksporteret fra, hvis blot disse materialer har undergået en "tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning."
Derved kan varen få "oprindelse" i eksportørlandet og dermed opnå "toldpræference" i importørlandet.
Til varers præferentielle oprindelse er der knyttet økonomiske fordele (præferencer) i handelen mellem Den Europæiske Union og forskellige lande uden for EU, nemlig indførsel af varer med hel eller delvis reduktion af tolden.
Toldpræference er altså hel eller delvis nedsættelse af tolden på baggrund af en vares oprindelse - og en præferenceaftale.
I realiteten betyder det, at varerne skal enten (1) fremstilles af råvarer eller komponenter, der er blevet dyrket eller produceret i det pågældende land eller skulle det ikke være tilfældet, (2) mindst undergå en vis mængde af bearbejdning eller forarbejdning i modtagerlandet. Disse varer anses for at være "med oprindelse".
I alle tilfælde er der en liste for den bearbejdning eller forarbejdning hvert produkt fremstillet af materialer eller komponenter uden oprindelsesstatus skal gennemgå for at få oprindelsesstatus. Disse regler er ofte benævnt "regel liste". De er anført det mindste beløb af bearbejdning eller forarbejdning, som materialer uden oprindelsesstatus, for at de resulterende varer kan få oprindelsesstatus. Yderligere bearbejdning eller forarbejdning end den, der er acceptabelt, og vil ikke påvirke den således opnåede oprindelse.
Strukturen i listen over bearbejdninger eller forarbejdninger, der er baseret på strukturen af det Harmoniserede System (HS).
Der er således knyttet betingelser til varen, for at den kan opnå præferencetoldbehandling. Varerne skal altså have oprindelse i et land eller område, der er omfattet af en præferenceaftale.
Dertil kommer, at der også skal fremlægges bevis for oprindelsen, enten i form af et certifikat (et EUR.1-certifikat, et EUR-MED-certifikat, et GSP-certifikat) eller en oprindelses- eller fakturaerklæring.
Hvis en vares "præferentielle oprindelse" kan beskrives som varens "økonomiske nationalitet", så kan oprindelsesdokumentationen (certifikat og fakturaerklæring) sammenlignes med et pas, der for Den Europæiske Union giver adgang til markeder i lande uden for EU, og omvendt for disse lande giver adgang til EU's marked til nedsat told.
Selvom ordlyden af præferencereglerne kan variere i de indgåede handelsaftaler, så er det umiddelbare formål med præferencearrangementerne det samme, nemlig hel eller delvis reduktion af tolden.
EU's præferenceaftaler er overordnet organiseret inden for to præferencearrangementer, GSP-systemet ("Generalised System of Preference") samt Pan-Euro-Med-aftalerne.
Under GSP-systemet giver EU ensidigt præference til ca. 90 fortrinsvis udviklingslande. Det betyder, at import at varer fra disse lande kan komme ind i EU til præferencetold, dvs. nedsat told, hvis de opfylder betingelserne herfor. Læs mere om dette nedenfor.
Det formelle mål med GSP-systemet er at reducere fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, at fremme demokrati, at inddrage udviklingslandene i den internationale handel og økonomi, og derved, gennem eksporten til de udviklede lande, at fremme disse landes egen industri og udvikling.
Danmark er i kraft af sit EU-medlemsskab deltager i GSP-arrangementet. EU har i 2012 vedtaget nye GSP regler. Disse er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008.
Forordningen omfatter følgende toldpræferencer i henhold til arrangementet, og det er fastsat i bilagene til forordningen, hvilke lande der er omfattet af de forskellige ordninger:
a) en generel ordning med præference for samtlige deltagere (bilag 1 og 2)
b) en særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+) der giver ekstra fordele, toldfrihed for de mest almindelige varer, for et antal lande, der har ratificeret og gennemført 27 internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse (bilag 3).
c) en særlig ordning for de mindst udviklede lande. Dette er et arrangement for de af FN klassificerede mindst udviklede lande, LDC-landene ("Least Developed Countries"), der tillader toldfri eksport til EU for alle de varer, de producerer, undtagen våben, heraf også navnet "Everything But Arms" (EBA) (bilag 4).
Se også oversigten nedenfor i afsnit F.A.26.4, med link til landenes præferenceaftaler.
Toldpræferencerne efter den nye GSP-ordning finder anvendelse fra den 1. januar 2014.
Ud over GSP systemet, har EU en række gensidige præferenceaftaler med et antal lande i EU's nærområde, de så kaldte Pan-Euro-Med(-iterranean)-aftaler.De lande som er omfattet af disse aftaler, tæller EFTA-landene (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), Algeriet, Egypten, Færøerne, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien, Vestbredden og Gaza, samt Tyrkiet.
Bemærk
Ikke alle lande opført på listerne til GSP-ordningen er nødvendigvis berettiget til toldpræfernece. Lande kan for eksempel være midlertidigt suspenderet fra GSP, imens andre lande endnu ikke opfylder kravene om administrativt samarbejde, der er en forudsætning for præferencebehandling.
Kommissionen opdaterer jævnligt listen over begunstigede lande i bilagene til forordningen. De seneste oversigter over hvilken præferencestatus forskellige lande har, kan findes via den senest konsoliderede udgave af forordningen på EUR-Lex.
Der er ligeledes mange nyttige oplysninger vedrørende den nye GSP ordning på Kommissionens hjemmeside på følgende link.
Fælles begreber for præferenceordningerne
For at få et mere fuldstændigt billede af præferencearrangementerne, er det nødvendigt at se på både de fælles og de særlige regler for hvert præferencearrangement.
Bestemmelserne i de enkelte præferencearrangementer kan variere, men alle præferencearrangementer har et antal overordnede fælles begreber:
- Præferencedokumentation (oprindelsesbevis)
- Regnskabsmæssig adskillelse af materialer med og uden oprindelse
- Utilstrækkelige bearbejdninger og forarbejdninger
- Forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse ("no drawback"regel)
- Reglen om direkte transport
Oprindelsesstatus
En vare skal have oprindelse i aftalelandet/Den Europæiske Union for at kunne få toldmæssig præferencebehandling, d.v.s. at varen får hel eller delvis nedsættelse af tolden.
En vares oprindelsesstatus kan enten være "fuldt ud fremstillet" ("wholly obtained") i aftalelandet og dermed have "oprindelse", eller være "tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet" ("sufficiently worked or processed") til at give "oprindelse". Der er altså to kriterier som gælder, når en vares oprindelse skal bestemmes.
"Fuldt ud fremstillet"
En vare, der er "fuldt ud fremstillet", består hovedsagelig af naturgivne produkter eller forarbejdede naturgivne materialer fra det præferenceberettigede land ("the beneficiary country") eller fra Den Europæiske Union. Det betyder, at varen ikke må indeholde importerede dele eller materialer uden oprindelse.
Hvad der kan betegnes som "fuldt ud fremstillet" i et præferenceberettiget land eller i EU fremgår af de enkelte præferenceaftaler/oprindelsesprotokoller - eksempelvis af artikel 75, stk. 1 i GB.
Artikel 75, stk. 1,
|
Bestemmelsen omfatter
|
Litra a)
|
mineralske produkter, som er udvundet af dets jord eller havbund,
|
Litra b)
|
planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér,
|
Litra c)
|
levende dyr, som er født og opdrættet dér,
|
Litra d)
|
produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér,
|
Litra e)
|
produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér,
|
Litra f)
|
produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér,
|
Litra g)
|
akvakulturprodukter i de tilfælde, hvor de pågældende fisk, krebsdyr og bløddyr er født og opdrættet dér,
|
Litra h)
|
produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af dets fartøjer uden for noget søterritorium,
|
Litra i)
|
produkter, som er fremstillet på dets fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra h) nævnte produkter,
|
Litra j)
|
brugte genstande, som indsamles dér og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer,
|
Litra k)
|
affald og skrot, der hidrører fra fremstillingsvirksomhed, som udøves dér,
|
Litra l)
|
produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for noget søterritorium, for så vidt det har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund,
|
Litra m)
|
varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a) til l) nævnte produkter.
|
Bemærk:
Hér, som overalt i afsnittet, er det den trykte lovtekst, der gælder, og ikke, som ovenfor, en afskrift.
Bemærk
Vær opmærksom på, at der gælder en række særlige bestemmelser for fisk, fanget ved havfiskeri uden for 12-mile-zonen ("on the high seas"). Der er fastsat nærmere regler om fiskefartøjets registrering og ejerskab. Udtrykket "dets fartøjer" og "dets fabriksskibe" i stk. 1, litra h) og i), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe, som opfylder alle nedenstående krav:
- De er registreret i det præferenceberettigede land eller i en medlemsstat,
- De fører et præferenceberettiget lands eller en medlemsstats flag,
- De opfylder en af de følgende betingelser
- de ejes for mindst 50 pct.s vedkommende af statsborgere i det præferenceberettigede land eller i medlemsstaterne eller
- de ejes af selskaber, hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er i det præferenceberettigede land eller i medlemsstaterne og som for mindst 50 pct.s vedkommende ejes af det præferenceberettigede land eller medlemsstater eller af offentlige institutioner eller statsborgere i det præferenceberettigede land eller medlemsstaterne.
Se artikel 75 stk. 2 i GB.
"Tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet"
En vare, der indeholder materialer, der ikke har oprindelse i aftalelandet, kan, hvis disse materialer uden oprindelse bliver "tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet", opnå oprindelse i udførselslandet og dermed adgang til toldpræference i indførselslandet.
"Tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet" betyder tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet efter reglerne i proceslisten til præferenceaftalerne, se nedenfor.
Reglen kan tilfredsstilles på tre måder:
- ved positionsskifte, hvorved færdigvaren henføres under en anden firecifret toldposition i toldtariffen
- ved opfyldelse af et værdikriterium, hvorved værdien af materiale uden oprindelse ikke må overstige en bestemt procentdel af færdigvarens pris
- ved et teknisk kriterium, hvorved der stilles krav til (arten og bearbejdningen af) de materialer, der anvendes ved fremstillingen af færdigvaren.
Se eksempelvis artikel 76-79 i GB.
Procesliste
Enhver præferenceaftale/oprindelsesprotokol indeholder en procesliste ("List of Working or Processing Operations Which Confer Originating Status"). Proceslisten beskriver hvilke bearbejdninger eller forarbejdninger, der giver oprindelsesstatus til materiale eller produkter uden oprindelse i aftalelandene.
Selv om et produkt er opført i proceslisten, så betyder det ikke, at det er omfattet af præferencearrangementet. Det vil fremgå af den handelsaftale, som oprindelsesprotokollen er en del af.
De aktuelle toldsatser vil kunne ses i den elektroniske tarif ved at indtaste varekode og land.
For GSP-arrangementet (Generalised System of Preferences er listen over produkter, der er omfattet af arrangementet, fastlagt i bilag 5 til GSP forordningen. Se Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008.
De nedenfor anførte eksempler på bearbejdninger eller forarbejdninger, som giver oprindelsesstatus til materialer eller produkter uden oprindelse, er hentet fra bilag 13a til GB.
Sådan læses proceslisten
Kolonne 1 og 2 beskriver det fremstillede produkt ("item"). I kolonne 1 angives et tocifret kapitelnummer ("chapter"), en firecifret position ("heading") eller en sekscifret underposition ("sub-heading") i det harmoniserede system, alt efter, hvad der er relevant. Kolonne 2 indeholder de varebeskrivelser, der anvendes for de pågældende kapitler eller positioner. For hver enkelt angivelse i kolonne 1 og 2 er der i kolonne 3 fastlagt en eller flere regler, såkaldte "kvalificerende behandlinger", som giver materialer eller produkter uden oprindelse oprindelsesstatus.
Disse kvalificerende behandlinger vedrører kun materialer uden oprindelsesstatus. Når der i nogle tilfælde står et »ex« før angivelsen i første kolonne, betyder det, at reglen i kolonne 3 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position, som er beskrevet i kolonne 2.
Når flere positioner eller underpositioner er grupperet i kolonne 1, eller hvis et kapitel er angivet, og varebeskrivelsen i kolonne 2 derfor er angivet generelt, så finder den tilsvarende regel i kolonne 3 anvendelse på alle de produkter, der er grupperet i kolonne 1.
Når der er forskellige regler i proceslisten for forskellige produkter inden for en position, så indeholder hver "indrykning" beskrivelsen af den del af positionen, der er omfattet af den tilsvarende regel i kolonne 3.
Hvis der i kolonne 3 er alternative regler, som er adskilt af ordet "eller", så kan eksportøren vælge, hvilken regel, der skal anvendes.
Når der i nogle tilfælde står et "ex" før angivelsen i kolonne 1, betyder det, at reglen i kolonne 3 kun finder anvendelse på den del af den pågældende position, som er beskrevet i kolonne 2, hvilket betyder, at reglen kun gælder for de produkter der er nævnt i kolonne 2.
Visse aftaler indeholder både en kolonne 3 og 4 - se eksempelvis protokol 3 til EØS aftalen . Hvis der i forbindelse med en angivelse i de første to kolonner er specificeret en regel i både kolonne 3 og 4, kan eksportøren vælge at anvende enten reglen i kolonne 3 eller reglen i kolonne 4. Hvis der ikke er angivet nogen oprindelsesregel i kolonne 4, skal reglen i kolonne 3 anvendes.
Eksempel
HS-position
|
Produktbeskrivelse
|
Kvalificerende behandling
(Bearbejdning eller forarbejdning af materialer uden oprindelsesstatus, som giver det færdige produkt oprindelsesstatus)
|
(1)
|
(2)
|
(3)
|
ex Kapitel 28
|
Uorganiske kemikalier; uorganiske eller organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper; undtagen:
|
a) Mindst udviklede lande (LDC)
Fremstilling på basis af alle materialer, undtagen materialer, der henhører under samme position som produktet. Materialer, der henhører under samme position som produktet, må dog anvendes, forudsat at deres samlede værdi ikke overstiger 20 % af produktets pris ab fabrik eller
Fremstilling, ved hvilken værdien af alle anvendte materialer ikke overstiger 70 % af produktets pris ab fabrik
|
b) Andre præferenceberettigede lande
Fremstilling på basis af alle materialer, undtagen materialer, der henhører under samme position som produktet. Materialer, der henhører under samme position som produktet, må dog anvendes, forudsat at deres samlede værdi ikke overstiger 20 % af produktets pris ab fabrik eller
Fremstilling, ved hvilken værdien af alle anvendte materialer ikke overstiger 50 % af produktets pris ab fabrik
|
ex 2811
|
Svovltrioxid
|
a) LDC Fremstilling på basis af svovldioxid eller Fremstilling, ved hvilken værdien af alle anvendte materialer ikke overstiger 70 % af produktets pris ab fabrik
|
b) Andre præferenceberettigede lande Fremstilling på basis af svovldioxid eller Fremstilling, ved hvilken værdien af alle anvendte materialer ikke overstiger 50 % af produktets pris ab fabrik
|
I de fleste tilfælde gælder de regler, der er fastlagt i kolonne 3, for alle de præferenceberettigede GSP-lande (dvs. både for dem, der er omfattet af "den særlige ordning for de mindst udviklede lande" ("Least Developed Countries"/"LDC") under GSP (også kendt som "alt undtagen våben"-landene eller "Everything But Arms"/"EBA"), og dem, der er omfattet af den generelle GSP-ordning eller den særligt ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, også kendt som "GSP Plus"/"GSP+").
For visse produkters vedkommende gælder der dog en mindre streng regel, hvis de har oprindelse i de mindst udviklede lande. I disse tilfælde er kolonne 3 opdelt i to delkolonner, a) og b), hvor delkolonne a) viser den regel, der gælder for de mindst udviklede lande/"LDC", og delkolonne b) viser den regel, der gælder for alle andre præferenceberettigede GSP-lande.
Betingelsen "ab fabrik" ( "ex works") bruges, når man som sælger stiller varen til købers disposition på et aftalt sted (f.eks. fabrik eller lager), uden at varen er toldbehandlet og godkendt til eksport eller læsset på det transportmiddel, der skal afhente den. Alle omkostninger og risici ved transport af varen bæres af køberen.
Se også nedenfor om brug af materialer uden oprindelse ("Generel Tolerenceregel")
Eksempel
Nedenfor gives der valgfrihed til at vælge mellem de regler der er anført i enten kolonne tre eller kolonne fire.
HS-position
|
Varebeskrivelse
|
Bearbejdning eller forarbejdning af materialer uden oprindelsesstatus, som giver det færdige produkt oprindelsesstatus.
|
(1)
|
(2)
|
(3) eller (4)
|
Ex 9006
|
Fotografiapparater (undtagen kinematografiske apparater); lynlysapparater og lynlyslamper til fotografisk brug, undtagen udladningslamper
|
Fremstilling:
- på basis af alle materialer, undtagen materialer, der henhører under samme position som produktet
- ved hvilken værdien af alle anvendte materialer ikke overstiger 40 pct. af produktets pris ab fabrik, og
- ved hvilken værdien af alle anvendte materialer uden oprindelsesstatus ikke overstiger værdien af alle anvendte materialer med oprindelsesstatus
|
Fremstilling, ved hvilken værdien af alle anvendte materialer ikke overstiger 30 pct. af produktets pris ab fabrik
|
Præferencedokumentation (oprindelsesbevis)
Når importører gør krav på præferencetoldbehandling, skal der fremlægges bevis for varernes oprindelse i form af et oprindelsesdokument. Der skal præsenteres oprindelsesdokumentation alt efter, hvilket præferencearrangement, der er tale om.
Betingelsen for udstedelse af oprindelsesdokumentation er, at varerne er fremstillet i Danmark eller indenfor EU, og at de har opnået oprindelsesstatus efter reglerne i xproceslisten til handelsaftalerne mellem EU og tredjelandetx.
Dette kan ske ved, at
- varerne opfylder regler for fuldt ud fremstillede varer
- varerne opfylder reglerne for varer, hvor to eller flere lande har deltaget i fremstillingsprocessen, eller
- varerne er omfattet af bilag 10 eller 11 til GB og opfylder de heri fastsatte specifikke oprindelsesregler.
På EU Kommissionens hjemmeside, kan man finde vejledende proceslister til at bestemme oprindelsen på de varer som ikke er omfattet af bilagene i gennemførelsesbestemmelserne. Se dette Link
De handlende skal være opmærksomme på, hvilken form for præferencedokumentation de skal have fra eksportøren for at kunne gøre krav på toldpræference.
Typer af oprindelsesdokumenter:
-
EUR1-/EUR-MED-certifikater
-
GSP certifikater (Form A)
-
Erstatningscertifikater
-
Fakturaerklæringer
-
AT.R. varecertifikater - Tyrkiet
-
Leverandørerklæring (INF-4 oplysningscertifikat)
EUR.1-/EUR-MED-certifikater
Der kræves et EUR.1-certifikat eller et EUR-MED-certifikat til de præferencearrangementer, som EU har med en række lande.
Oprindelsescertifikater EUR.1 og EUR-MED udstedes af toldmyndighederne. Visse medlemslandelande i EU (bl.a. Sverige) har tilsyneladende givet tilladelse til, at deres handelskamre kan udstede EUR.1 certifikater. Der findes imidlertid en domstolsafgørelse, der fastslår, at det er "udførselsstatens toldmyndigheder", der har "enekompetence til at udfærdige EUR.1-varecertifikater". Se Domstolens dom af 25. februar 2010 Brita C-386/08, præmis 51.
EUR-MED-certifikater bruges i de tilfælde, hvor kumulation er anvendt med produkter fra EUR-MED-landene, eller hvor varer skal reeksporteres fra et EUR-MED-land.
EUR-MED-landene omfatter EU, Algeriet, Egypten, Færøerne, Island, Israel, Jordan, Libanon, Liechtenstein, Marokko, Norge, Schweiz, Syrien (Syrien anvender ikke protokollerne for diagonal kumulation), Tunesien, Tyrkiet samt Vestbredden og Gaza.
I alle andre tilfælde bruges et EUR.1-certifikat.
Bemærk:
Israel og præferencestatus - Indførsel af varer fra Israel til EU
Israel udgør et særtilfælde, når det drejer sig om kontrol af oprindelse. Varer fra de områder som Israel har besat (Golan, Vestbredden og Østjerusalem) kan ikke opnå israelsk præferencestatus ved indførsel i EU.
En særlig ordning for efterfølgende oprindelseskontrol er derfor indført i samarbejde med de israelske toldmyndigheder. En meddelelse herom fra Kommissionen til EU's importører blev den 3. august 2012 offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 232, 03.08.2012, side 5.
Arrangementet ("Technical Arrangement") med Israel indebærer, at oprindelsesdokumentation (EUR.1-certifikater, EUR-MED-certifikater, fakturaerklæringer og EUR-MED-fakturaerklæringer) fra Israel skal sammenholdes med en liste over byer, bosættelser og industrielle zoner samt hertil hørende postnumre ("non-eligible locations"), hvorfra varer ikke kan få israelsk oprindelse og derved opnå toldpræference ved import til EU.
Hvis varerne har oprindelse fra en eller flere af de adresser, der optræder på listen, så afvises præferencetoldbehandling.
Vær opmærksom på, at listen over bosættelser er blevet opdateret og gælder fra x1. juni 2015x. Den nye opdaterede liste, kan findes på Kommissionens hjemmeside på dette link
EU Domstolen har i sag C-386/08 Brita GmbH afsagt dom vedrørende det geografiske anvendelsesområde i associeringsaftalen indgået mellem EU og Israel.
Eksempel:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Bosnien og Hercegovina
|
Varecertifikat EUR.1
|
INTERIMSAFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side om handel og handelsanliggender. Protokol 2, artikel 16 og 17. EU-Tidende L 233/2008, 30.08.2008.
|
|
Fakturaerklæring op til 6.000 EUR uden bevillingsmæssige forenklinger
|
INTERIMSAFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Bosnien-Hercegovina på den anden side om handel og handelsanliggender. Protokol 2, artikel 16 og 22. EU-Tidende L 233/2008, 30.08.2008.
|
GSP certifikater (Form A)
Under GSP (Generalised System of Preferences) skal der fremvises et GSP-certifikat ("Form A") for toldmyndighederne i EU.
Det originale GSP-certifikat, udstedt af det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder, og gives fra eksportøren til importøren. Certifikatet sendes normalt med varen.
Der kan kun udstedes et GSP certifikat, når GSP oprindelsesreglerne er opfyldt.
Erstatningscertifikater
Erstatningscertifikater benyttes, når en forsendelse fra et præferenceberettiget land lægges på oplag i EU og splittes op i mindre enheder for at blive sendt til en eller flere modtagere i EU, Norge eller Schweiz.
Et GSP-erstatningscertifikat ("Replacement Certificate") udstedes af toldmyndighederne i EU efter skriftlig anmodning fra den eksportør, der ønsker at genudføre varerne til et andet EU-land, til Norge eller til Schweiz.
Et erstatningscertifikat udstedes på baggrund af det originale GSP-certifikat, udstedt af det præferenceberettigede lands kompetente myndigheder (hvilke ikke altid er lig med toldmyndighederne, men fx et handelskammer).
Erstatningscertifikatet udstedes af den toldmyndighed under hvis kontrol varerne befinder sig, og varerne, for hvilke der skal udstedes et erstatningscertifikat, må ikke være bragt i fri omsætning eller frit forbrug.
Omvendt kan erstatningscertifikater udstedes i Norge og Schweiz, når varer transporteres gennem disse lande til EU under iagttagelse af ikke-manipulationsreglen. Se artikel 74 i GB.
Erstatningscertifikaterne betragtes da som definitive, præferencegivende certifikater.
Det toldsted, der foretager ekspeditionen, færdigbehandler det originale GSP-certifikat ved at anføre det udstedte GSP-erstatningscertifikats løbenummer.
Myndighederne i det land, hvor erstatningscertifikatet er udstedt, varetager på anmodning fra bestemmelseslandet den efterfølgende kontrol af gyldigheden af det originale GSP-oprindelsescertifikat.
Erstatningscertifikatet udfærdiges således:
- I rubrikken øverst til højre angives navnet på det transitland, hvor erstatningscertifikatet udstedes.
- I rubrik 1 anføres navnet på den eksportør, der genudfører varerne.
- I rubrik 2 kan navnet på den endelige varemodtager anføres.
- I rubrik 3 til 9 anføres alle de oplysninger fra det originale GSP-certifikat, der vedrører de genudførte varer.
- I rubrik 4 anføres "Replacement Certificate", det originale GSP-certifikats løbenummer samt datoen for udstedelsen af dette.
- I rubrik 10 henvises til fakturaerne fra den eksportør, der genudfører varerne.
- Rubrik 11 påtegnes af den toldmyndighed, som udsteder erstatningscertifikatet.
Den myndighed, der udsteder erstatningscertifikater, er kun ansvarlig for udstedelsen - ikke oprindelsen. I rubrik 12 anføres det oprindelsesland og det bestemmelsesland, som er anført på det originale GSP-certifikat. Denne rubrik underskrives af den eksportør, der genudfører varerne. En eksportør, der underskriver denne rubrik i "god tro", er ikke ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger og angivelser, der er anført i det originale certifikat. Se artikel 97p, stk. 4 i GB.
Det toldsted, som foretager ekspeditionen, anfører på det originale GSP-certifikat de genudførte kollis vægt, nummer og art samt det eller de pågældende erstatningscertifikaters løbenummer. Det originale GSP-certifikat samt ansøgningen om erstatningscertifikat opbevares i mindst tre år af det ansvarlige toldsted.
En fotokopi af det originale GSP-certifikat kan bilægges erstatningscertifikatet. Se GB artikel 97p, stk. 5.
Fakturaerklæringer
En "fakturaerklæring"/"invoice declaration" på et handelsdokument (en faktura, en følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, hvor varerne er anført eller beskrevet tilstrækkeligt til, at de umiddelbart kan identificeres) kan erstatte et oprindelsescertifikat. For varer op til en værdi af 6.000 EUR kan alle eksportører under de fleste præferencearrangementer udskrive en fakturaerklæring. For beløb over 6.000 EUR skal eksportørerne have en autorisation til selv at kunne udstede fakturaerklæringer.
Eksempel
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Grønland
|
Fakturaerklæring op til 6.000 EUR uden bevillingsmæssige forenklinger
|
Rådets afgørelse af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelse"). Bilag III, artikel 14 og 19. EF-Tidende L 314/2001, 30.11.2001
|
AT.R. varecertifikater - Tyrkiet
I toldunionen indgået mellem EU og Tyrkiet, anvendes der A.TR. certifikater. Et A.TR. certifikat er ikke et oprindelsescertifikat, men er et bevis for, at varerne er i fri omsætning ( har T2 status) indenfor toldunionen. A.TR certifikatet udfærdiges af eksportøren og stemples af toldmyndighederne eller af eksportøren selv hvis denne har en særlig tilladelse til dette.
Det er ikke alle varer som er omfattet af toldunionen og er derfor toldpligtige under en præferenceaftale. Dette gælder bl.a. nogle kul og stål varer samt visse landbrugsvarer, hvorfor et A.TR. certifikat ikke anvendes for disse varer. Her skal der i stedet anvendes enten fakturaerklæringer, EUR.1 eller EUR-MED certifikater.
For at finde ud af hvilke aftaler der er indgået mellem EU og Tyrkiet, kan man få et godt overblik over dette på Kommissionens hjemmeside på dette Link.
Leverandørerklæring (INF-4 Certifikat)
Både ved udstedelse og efterfølgende kontrol af præferencedokumentation kan en leverandørerklæring ("supplier's declaration") være nødvendig for at kunne dokumentere varernes oprindelse.
Leverandørerklæringer udstedes af leverandørerne af varer og materialer til EU's eksportører.
Leverandørerklæringer kan være udstedt som en særskilt erklæring for en enkelt vareforsendelse eller som en såkaldt stående leverandørerklæring.
Erklæringen kan udstedes til en leverandør, der regelmæssigt forsyner en bestemt kunde med varer, hvis status med hensyn til præferenceoprindelsesreglerne forventes at forblive uændret for længere perioder ad gangen. Se Rådets forordning (EF) Nr. 1207/2001 af 11. juni 2001.
Leverandørerklæringer anvendes dels som bevis for oprindelsesstatus og dels som støtte for ansøgninger om udstedelse eller udfærdigelse af EU-oprindelsesbeviser i henhold til bestemmelserne om præferencehandelsordningerne mellem EU og lande, med hvilke EU har en præferenceaftale.
På samme måde som ved oprindelsesbeviser (certifikater og fakturaerklæringer) kan modtagerlandets toldmyndigheder anmode eksportøren i afsenderlandet om, at ægtheden og rigtigheden af leverandørerklæringerne efterfølgende verificeres.
En leverandørerklærings ægthed og rigtighed bekræftes ved udstedelse af et INF-4 oplysningscertifikat, der attesteres af eksportørlandets toldmyndigheder på grundlag af en verifikation.
Toldmyndigheden i modtagerlandet anmoder importøren i modtagerlandet om, at eksportøren i afsenderlandet sørger for, at denne fremsender et af eksportørlandets toldmyndigheder attesteret INF-4 oplysningscertifikat til importøren.
Eksportøren anmoder toldmyndighederne om et INF-4 oplysningscertifikat i den medlemsstat, hvor eksportøren er etableret.
Certifikatet udfyldes af eksportøren og verificeres, attesteres og udstedes efterfølgende af toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor eksportøren er etableret senest tre måneder efter, at de har modtaget anmodningen herom fra eksportøren.
Eksportøren fremsender det så til importøren med henblik på forelæggelse for toldmyndighederne i modtagerlandet.
En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal opbevare alt materiale, der godtgør erklæringens rigtighed, i mindst tre år.
En toldmyndighed, der modtager en ansøgning om udstedelse af et INF-4 oplysningscertifikat, skal ligeledes opbevare ansøgningen i mindst tre år. Se Rådets forordning (EF) nr. 1207/2001 af 11. juni 2001; Rådets forordning (EF) nr. 1617/2006 af 24. oktober 2006; Rådets forordning (EF) nr. 75/2008.
Efterfølgende/retrospektivt udstedt oprindelsesdokumentation
I begrænset omfang kan oprindelsesdokumentationen udstedes efterfølgende ("retrospectively"), og i tilfælde af bortkomst eller destruktion kan eksportøren anmode om et nyt certifikat, et duplikat ("duplicate").
Se GB artikel 62.
Udstedelse af fakturaerklæringer fra et andet EU-land
Det er muligt for en EU-eksportør at udstede oprindelsesdokumentation (fakturaerklæringer) i et andet EU-land end det, hvori eksportøren er etableret. Under bestemte betingelser kan en autorisation udstedes af toldmyndighederne til en "godkendt eksportør", der er etableret i ét EU-land, men hvis varer eksporteres fra et andet EU-land. Se artikel 8 i Rådets forordning (EF) Nr. 1207/2001 af 11. juni 2001.
Oprindelsesdokumenters gyldighed
Et præferencebevis er gyldigt i en begrænset periode på 4, 10 eller 12 måneder, alt efter hvilket præferencearrangement, der er tale om. Perioden løber fra datoen for dokumentets udstedelse. Eksportørerne er forpligtet til at opbevare kopier af oprindelsesdokumentationen i op til fire år fra udstedelsesdatoen.
Gyldighedsperioden fremgår af de enkelte aftaler.
Eksempel:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Jordan
|
Gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i udførselslandet. Oprindelsesbeviset skal fremlægges inden for samme periode for indførselslandets toldmyndigheder.
|
Afgørelse nr. 1/2006 truffet af Associeringsrådet EU-Jordan den 15. juni 2006 om ændring af protokol 3 til Euro-Middelhavsaftalen om definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og om metoderne for administrativt samarbejde. Protokol 3, artikel 24 EU-Tidende L 209/2006, 31.07.2006.
|
Undtagelser fra kravet om oprindelsesdokumentation
Der er undtagelser fra kravet om udstedelse af oprindelsesdokumentation. Småpakker uden erhvervsmæssig karakter, der er sendt fra én privatperson til en anden, og som er under en vis værdi, kan modtages uden et krav om oprindelsesdokumentation. Ligeledes kan den rejsendes personlige bagage under en vis værdi indføres uden et krav om oprindelsesbevis.
Eksempel:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Albanien
|
Indførsel uden erhvervsmæssig karakter/ produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage. For småforsendelser er værdigrænsen 500 EUR, og 1.200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i den rejsendes personlige bagage.
|
Rådets afgørelse af 15. september 2008 om undertegnelse af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Protokol 4, artikel 27 EU-Tidende L 107/2009, 28.04.2009.
|
Kontrol af oprindelsesdokumentation
Med henblik på at kontrollere oprindelsesdokumentationens ægthed og rigtighed er det administrative samarbejde mellem de kompetente myndigheder i aftalelandene og i EU obligatorisk.
Adgangen til præference er betinget af, at de præferenceberettigede lande etablerer og opretholder administrative strukturer, som muliggør en effektiv forvaltning af arrangementet, og forpligter sig til at yde den nødvendige bistand mellem myndighederne i Den Europæiske Union og i de præferenceberettigede lande.
Dette samarbejde danner rammen for oprindelseskontrollen.
Hvis det ved en efterfølgende kontrol viser sig, at varerne ikke var berettiget til toldpræference, opkræves der fuld told. Det er derfor i importørernes interesse på forhånd at sikre sig korrekt information om varernes oprindelse eller kontraktmæssigt at sikre sig kompensation for det tilfælde, at varerne ikke har den angivne oprindelse.
I SKM.2013.448.ØLR vedrørende import af cykler fra Cambodja fandt Landsretten frem til, at importøren ikke havde sikret sig, at reglerne for oprindelse og regional kumulation var blevet opfyldt i forbindelse med de enkelte leverancer. Det blev af Landsretten fremhævet, at importøren ikke havde forlangt den fornødne dokumentation eller oplysninger, som kunne sikre, at betingelserne for at opnå præference var opfyldt. Derved havde importøren ikke været i den fornødne gode tro jf. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b.
Kommissionen offentliggør meddelelser til importører i EF-Tidende (EFT), i Den Europæiske Union for at informere EU-erhvervsdrivende (importører) om tilfælde af rimelig tvivl med hensyn til oprindelsen af varer, der er omfattet af toldpræferencer.
Liste over meddelelser, blive opdateret, på Kommissionens hjemmesiden. Det betyder, at listen i bilaget til meddelelsen offentliggjort i EFT kan blive forældet.
Hvis en meddelelse til importører er blevet offentliggjort af Kommissionen, kan de erhvervsdrivende ikke påberåbe sig god tro med hensyn til varer omfattet af meddelelsens anvendelsesområde.
Territorialprincippet
Territorialprincippet ("Principle of territoriality") indebærer, at al bearbejdning og forarbejdning skal udføres i aftalelandene. Det vil sige at erhvervelse af oprindelse, skal opfyldes uden afbrydelse i aftalelandene. Hovedreglen er, at en vare som udføres fra et aftaleland, hvor den har opnået oprindelse, til et tredjeland, og genindføres til aftalelandet igen, vil miste sin oprindelse i aftalelandet.
På grund af moderne fremstillingsprocesser er det dog ikke altid muligt at opfylde dette krav. Det kan være nødvendigt at udføre dele af forarbejdningen i et land, der ikke er part i præferenceordning. Nogle arrangementer indeholder derfor en undtagelse til territorialprincippet, og tillader en ekstern bearbejdning eller forarbejdning. Dette kræver bl.a., at det over for toldmyndighederne kan godtgøres at de genindførte varer er dem, som er blevet udført, og de ikke har undergået nogen behandling, udover hvad der var nødvendigt for deres bevarelse.
I nogle af præferencearrangementerne accepteres det derfor, at dele af forarbejdningen foregår i et land uden for EU, men i de fleste tilfælde kan der ikke afviges fra territorialprincippet for tekstilvarer hørende under kapitel 50 til og med kapitel 63, og der kan ikke samtidigt afviges fra territorialprincippet og den generelle toleranceregel.
Når oprindelsen af det færdige produkt skal bestemmes, så skal der ikke tages hensyn til den bearbejdning og forarbejdning, der er udført i tredjelandet.
Når værditilvæksten skal udregnes, så skal hele værdien af den bearbejdning og forarbejdning, der har fundet sted i landet uden for EU, samt værdien af materialerne uden oprindelse i aftalelandene dog medregnes.
Den samlede værdi heraf (værditilvæksten i landet uden for EU tillagt værdien af materialer uden oprindelse) må ikke overstige procentsatsen i proceslisten.
Eksempel på undtagelse:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
EØS (EU, Island, Liechtenstein, Norge)
|
Tilladt under visse betingelser, men ikke for produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.
|
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 136/2005 af 21. oktober 2005 om ændring af protokol 4 til aftalen om oprindelsesregler. Protokol 4, artikel 11 EU-Tidende L 321/2005, 08.12.2005.
|
Generel toleranceregel (brug af materialer uden oprindelse)
Den generelle toleranceregel tillader eksportører at benytte materialer uden oprindelse indtil en bestemt procentdel af det færdige produkts værdi ex works/ab fabrik.
Leveringsbetingelsen "ex works" eller "ab fabrik" bruges, når man som sælger stiller varen til købers disposition på et aftalt sted (f.eks. fabrik eller lager), uden at varen er toldbehandlet og godkendt til eksport eller læsset på det transportmiddel, der skal afhente den. Alle omkostninger og risici ved transport af varen bæres af køberen.
Hvis proceslisten tillader brug af materiale uden oprindelse, så må listens procentregel ikke overskrides, idet den maksimale procentuelle andel af materiale uden oprindelse altid bestemmes af proceslisten.
Hvorvidt dette er tilladt fremgår at de forskellige aftaler, hvoraf det ligeledes følger, hvor høj en procentdel af varen der tillades ikke at have oprindelse. Standarden ligger på mellem 10-15 procent.
Eksempel:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Albanien
|
Materialer uden oprindelsesstatus må maksimalt udgøre 10 pct. af det færdige produkts pris ab fabrik med følgende begrænsninger:
- Ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus må overstiges.
Finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.
|
Rådets afgørelse af 15. september 2008 om undertegnelse af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Protokol 4, artikel 6 EU-Tidende L 107/2009, 28.04.2009.
|
Kumulation
Kumulation er betegnelsen for et system, der tillader bearbejdning eller forarbejdning af oprindelsesprodukter fra aftaleland A i aftaleland B som om disse produkter havde oprindelse i aftaleland B. Normalt opnår en vare kun oprindelse i ét land, men ved at anvende kumulation opnås der oprindelse i to eller flere lande.
Slutproduktet får oprindelsesstatus i aftaleland B og dermed adgang til toldpræference i aftaleland A.
Der er nogle betingelser for at anvende reglerne om kumulation. Der skal være indgået en aftale mellem alle de involverede lande, der skal være identiske oprindelsesregler og kumulationsmulighederne skal være nævnt i aftalerne.
Ved kumulation er det ikke nødvendigt, at den bearbejdning eller forarbejdning, der udføres i aftalelandet, er en "tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning".
Der skelnes mellem fire typer kumulation:
a) bilateral kumulation,
b) diagonal kumulation,
c) regional kumulation og
d) fuld kumulation.
Endvidere kunne der som en femte type kumulation nævnes den "udvidede kumulation" ("extended cumulation"), der finder sted mellem et præferenceberettiget land under GSP-arrangementet og et land, med hvilket Den Europæiske Union har en frihandelsaftale. Se GB, artikel 86, stk. 7 og 8.
På Kommissionens hjemmeside er der en "Arrangements List" med angivelse af hvilke kumulationstyper, der gælder for de enkelte aftaler.
Eksempel:
Land
|
Tilladt kumulation
|
Hjemmel
|
Island
|
Bilateral og diagonal kumulation
|
Afgørelse nr. 2/2005 truffet af den Blandede Komité EF-Island den 22. december 2005 om ændring af protokol nr. 3 til overenskomsten om definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og om metoderne for administrativt samarbejde. Protokol 3 om definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og ordninger for administrativt samarbejde. Artikel 3 og 4 EU-Tidende L 131, 18.05.2006.
|
|
|
|
Mexico
|
Bilateral kumulation
|
Afgørelse nr. 2/2000 truffet af Det Fælles Råd EF-Mexico den 23. marts 2000 EU-Tidende L 157, 30.06.2000. Bilag til afgørelse nr. 2/2000 truffet af Det Fælles Råd EF-Mexico den 23. marts 2000: Bilag III: Definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og metoder for administrativt samarbejde. Artikel 3 EU-Tidende L 245, 29.09.2000.
|
Marokko
|
Bilateral, diagonal og fuld kumulation (EU, Algeriet, Marokko og Tunesien)
|
Afgørelse nr. 2/2005 truffet af Associeringsrådet EU-Marokko den 18. november 2005 om ændring af protokol 4 til Euro-Middelhavsaftalen om definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus og om metoderne for administrativt samarbejde. Protokol 4 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og ordninger for administrativt samarbejde. Artikel 3 og 4 EU-Tidende L 336, 21.12.2005.
|
Bilateral kumulation
Dette er den grundlæggende form for kumulation, der er fælles for alle oprindelsesaftaler.
Kun oprindelsesprodukter kan indgå i den bilaterale kumulation.
Bilateral kumulation finder sted mellem to lande, når en frihandelsaftale eller et såkaldt autonomt arrangement (GSP) indeholder en bestemmelse om bilateral kumulation.
Det betyder, at producenterne i begge partnerlande kan anvende materialer og komponenter med oprindelse i det andet land, som om de havde oprindelse i deres eget land. De kan ligeledes bygge videre på hinandens materialer, som led i en aggregeret arbejdsproces, der udføres i et andet partnerland og derved opnå oprindelse status for varer, der handles mellem dem.
Materialerne behøver ikke ved videreforarbejdningen i Den Europæiske Union eller aftalelandet at opfylde oprindelseskriteriet om tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning. Årsagen er, at den forarbejdning, der fandt sted i det andet land (EU/det præferenceberettigede land), tæller med i opgørelsen af, hvor varen får oprindelse. Dog skal bearbejdningen gå udover de utilstrækkelige bearbejdninger.
Det er herefter muligt at udstede et oprindelsesbevis ved eksport til det andet aftaleland.
Eksempel
Et vævet stof er fremstillet i EU på en sådan måde, at stoffet har opnået EU-oprindelse. Dette stof eksporteres til Israel, hvor det skæres til og laves til beklædningsgenstande. Herefter eksporteres beklædningsgenstandene til EU.
Fordi stoffet med oprindelse i EU, ifølge aftalen om bilateral kumulation, skal behandles som havende oprindelse i Israel, når stoffet videreforarbejdes i Israel, kan de færdige beklædningsgenstande opnå israelsk præferenceoprindelse, og varerne kan ved indførslen i EU opnå præferencetoldbehandling.
Den eksporterende israelske virksomhed kan få udstedt et præferencedokument, varecertifikat EUD-MED, ved udførsel af beklædningsgenstandene til EU.
Diagonal kumulation
Diagonal kumulation finder sted mellem mere end to lande under forudsætning af, at de har en frihandelsaftale, der indeholder identiske oprindelsesregler og en bestemmelse om kumulation mellem dem.
Når fx tre lande indgår i forarbejdningsprocessen, kræver det, at de er bundet af gensidige aftaler. Hvert land skal have identiske oprindelsesregler med de øvrige lande. Det er ikke nok at land A, alene har aftale med land B og C, da B og C også skal være bundet af en gensidig aftale.
Som ved bilateral kumulation, kan kun oprindelsesprodukter indgå i den diagonale kumulation.
Selvom mere end to lande kan deltage i fremstillingen af et produkt, vil det færdige produkt have oprindelse i det land, hvor den sidste bearbejdning eller forarbejdning fandt sted under forudsætning af, at denne sidste bearbejdning eller forarbejdning er mere end en "utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning".
Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning ikke går ud over utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, så får varen oprindelse i det land, der står for den største værdi i færdigvaren.
Hvis der ikke i eksportlandet foretages nogen bearbejdning eller forarbejdning beholder varen den oprindelse, den havde, da den blev importeret til dette land.
Diagonal kumulation finder sted mellem Den Europæiske Union og de lande der er omfattet af den såkaldte Pan-Euro-Med kumulations gruppe. Se her.
Pan-Euro-Med gruppen omfatter oprindelses produkter fra EU, Schweiz (herunder Liechtenstein), Island, Norge, Færøerne, Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien, Vestebredden og Gaza og balkanlandende.
Diagonal kumulation er endvidere mulig mellem EU, Tyrkiet og balkanlandene Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien. Se her.
Eksempel
Norge har en aftale med Schweiz og Tyrkiet, der giver mulighed for kumulation. Aftalerne indeholder identiske regler.
Schweiz har tillige indgået en oprindelsesaftale med Tyrkiet, som indeholder identiske bestemmelser om oprindelse med den Norske.
Norge kan derfor anvende oprindelsesprodukter fra Schweiz og Tyrkiet til at fremstille produkter med norsk oprindelse.
Eksempel
Vævet uldstof, med oprindelse i EU og foerstof, med oprindelse i Schweiz importeres til Tyrkiet, hvor de indgår i produktionen af jakkesæt.
Den sidste bearbejdning finder således sted i Tyrkiet og denne bearbejdning er mere end en utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, hvorfor jakkesættet får oprindelse i Tyrkiet.
Eksempel
Et tæppe med oprindelse i EU eksporteres til Schweiz. Herfra eksporteres det, uden at der er gjort noget ved det, videre til Tyrkiet to år efter. Tæppet ændrer ikke oprindelse, og har derfor stadig oprindelse i EU ved eksporten til Tyrkiet.
Bemærk
Mens Tyrkiet med Pan-Euro-Med-landene anvender bilateral og diagonal kumulation, så er der kun mulighed for bilateral kumulation mellem EU eller Tyrkiet og de lande, som har indgået en frihandelsaftale ("Free Trade Agreement"/"FTA") med EU eller Tyrkiet.
Lovgrundlaget for varernes frie bevægelse imellem toldunionens to dele, Fællesskabet og Tyrkiet findes i Afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 22. december 1995 om iværksættelse af slutfasen af toldunionen (også benævnt "Grundafgørelsen").
Toldunionens område omfatter ifølge afgørelsens artikel 3, stk. 3, Fællesskabets toldområde og Tyrkiets toldområde, og varerne (unionsvarer), der kan overgå til fri omsætning beskrives som "(varer), der er fremstillet i Fællesskabet eller Tyrkiet, også varer, der helt eller delvis er fremstillet på basis af varer fra tredjelande, og som er overgået til fri omsætning i Fællesskabet eller Tyrkiet, samt varer fra tredjelande, der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet eller i Tyrkiet". Se artikel 3, stk. 1.
Som varer, der er overgået til fri omsætning i Fællesskabet eller Tyrkiet, betragtes "varer fra tredjelande, med hensyn til hvilke indførselsformaliteterne er opfyldt og den skyldige told og afgifter med tilsvarende virkning er opkrævet i Fællesskabet eller i Tyrkiet, og for hvilke der ikke er indrømmet hel eller delvis godtgørelse af denne told eller disse afgifter". Se artikel 3, stk. 2.
Begge parter har indgået enslydende frihandelsaftaler med tredjelande, der giver mulighed for bilateral kumulation, eksempelvis mellem EU og Chile, og mellem Tyrkiet og Chile. Disse frihandelsaftaler indeholder samme oprindelsesregler for at sikre den frie bevægelighed for varer mellem de to dele af toldunionen.
Selv om disse bilaterale frihandelsaftaler er indgået i overensstemmelse med Afgørelse Nr. 1/95 /"Grundafgørelsen" om fri bevægelighed for varer, fx i tilfældet med aftalen EU-Chile, så er der ikke mulighed hér for kumulation med varer i fri omsætning, der har tyrkisk oprindelse - og omvendt.
Regional kumulation
Regional kumulation er en form for diagonal kumulation, der kun findes under GSP-systemet (Generalised System of Preferences), og den forekommer mellem medlemmerne af fire regionale sammenslutninger af præferenceberettigede lande.Se artikel 86 i GB.
Materialer med oprindelse i et land i den regionale sammenslutning, anses som materialer med oprindelse i et andet land i den samme sammenslutning.
Regional kumulation finder anvendelse på følgende fire særskilte regionale sammenslutninger:
a) Sammenslutning I: Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, og Vietnam
b) Sammenslutning II: Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela
c) Sammenslutning III: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka.
Færdigvaren får oprindelse i det land, hvor den sidste forarbejdning finder sted, forudsat at der i dette land er sket den største værditilvækst, og der er sket mere end utilstrækkelig behandling i dette land. Ellers har færdigvaren oprindelse i det land, hvor den største værditilvækst er sket.
Ikke alle materialer kan indgå i den regionale kumulation.
I følge GB artikel 86, stk. 3, er materialerne på listen i bilag 13b udelukket fra regional kumulation i de tilfælde, hvor den toldpræference, der gælder ved indførsel i Den Europæiske Union, ikke er den samme for alle lande, som er involveret i kumulationen, og de pågældende materialer ville nyde fordel af en gunstigere toldbehandling end den, de ville være omfattet af, hvis de blev indført direkte til Den Europæiske Union. Se artikel 86, stk. 3 i GB.
Kommissionen kan efter anmodning fra et præferenceberettiget land i sammenslutning I eller sammenslutning III tillade regional kumulation mellem disse to sammenslutninger af lande. Se artikel 86, stk. 5 i GB.
Indonesien (regional sammenslutning I) og Sri Lanka (regional sammenslutning III) har fx ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1328/2013 af 12. december 2013 (Den Europæiske Unions Tidende L 334, 13.12.2013) fået tilladelse til tværregional kumulation pr. 1 januar 2014 ved at Indonesione kan levere materialer af indonesisk oprindelse til den srilankanske cigarfremstillingssektor, som Sri Lanka ved kumulation kan anvende til yderligere bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 78, stk. 1 i GB.
Det drejer sig om ubearbejdet tobak og tobaksaffald (jf. 2401 i det harmoniserede system (HS)), samt de forarbejdningsfaser og understøttende behandlinger, der vil blive foretaget i Sri Lanka.
Bemærk:
I de tilfælde hvor der anvendes bilateral kumulation eller kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet kombineret med regional kumulation, opnår det fremstillede produkt oprindelse i et af landene i den pågældende regionale sammenslutning i overensstemmelse med artikel 86, stk. 4, første og andet afsnit i GB.
Bemærk:
Se seneste ændringer til liste i Kommissionens delegerede Forordning (EU) Nr. 1421/2013 af 30. oktober 2013 om ændring af bilag I, II og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer.
Kommissionen har endvidere ved en beslutning i september 2014 vedtaget, hvilke lande der mister præference status pr. 1. januar 2016. Se dette link.
Fuld kumulation
Hvor betingelsen ved de andre former for kumulation er, at materialerne har oprindelse før de eksporteres fra den ene aftalepartner til den anden med henblik på videre bearbejdning eller forarbejdning, er dette ikke tilfældet ved fuld kumulation.
Ved fuld kumulation, kan der bygges videre på alle materialer, dvs. også materialer, der endnu ikke har opnået oprindelse i et bestemt land/område.
En eventuel oprindelse opnås først ved videreforarbejdningen i EU/ det område/land med hvilke EU har indgået aftale.
Fuld kumulation betyder, at alle bearbejdninger og forarbejdninger i proceslisten skal tages i betragtning, når oprindelsen skal bestemmes af produkter, fremstillet af materialer uden oprindelse. Bearbejdninger og forarbejdninger skal altså vurderes samlet for landene i en fuld kumulationszone. Man kan sige, at man skal tænke på en fuld kumulationszone som ét land/territorium.
Fuld kumulation finder sted mellem EU og Island, Liechtenstein og Norge samt mellem EU og AVS-landene (gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet/the African, Carribean and Pacific Group of States (ACP)) og OLT-landene/-territorierne (de oversøiske lande og territorier/Overseas Countries and Territories (OCT)). Kumulation med Sydafrika er omfattet af denne aftale, men er endnu ikke trådt i kraft. Endvidere er der mulighed for fuld kumulation mellem EU, Algeriet, Marokko og Tunesien.
Eksempel
Et stof væves i Schweiz af indført garn fra Indien og opfylder dermed ikke oprindelsesreglen for stof, som kræver at stoffet skal fremstilles fra garn med oprindelse. Stoffet har dermed ikke oprindelse i EU.
Stoffet udføres fra Schweiz til Marokko og videreforarbejdes til beklædningsgenstande, der sendes til Algeriet.
Efter oprindelsesreglen for beklædningsgenstande skal fremstillingen af disse ske med udgangspunkt i garn.
Dette krav opfyldes ikke ved forarbejdningen i Marokko, men da stoffet er fremstillet af garn i EU, kan man ved sammenlægning af bearbejdningerne i EU og Marokko opfylde oprindelsesreglen for beklædningsgenstande til Algeriet.
Da stoffet ved udførsel fra EU til Marokko ikke har oprindelsesstatus, kan der for denne handel ikke udstedes et varecertifikat EUR.1, men leverandøren i EU kan udfærdige en leverandørerklæring for råvarer eller halvfabrikata, som ikke har opnået oprindelse. For den beklædningsgenstande, der eksporteres fra Marokko til Algeriet, kan der derimod udstedes et varecertifikat EUR.1, da disse nu har opnået oprindelse.
Regnskabsmæssig adskillelse af materialer med og uden oprindelse
Regnskabsmæssig adskillelse af materialer med og uden oprindelse er et system for at holde styr på hvilke materialer der er brugt ved fremstillingen, og for at vedtage varens endelige oprindelse. Hvis godkendt, tillader systemet at en virksomhed kan opbevare produkter med og uden oprindelse på samme sted, under forudsætning af, at de regnskabsmæssigt kan bevise at der er anvendt tilstrækkeligt med oprindelsesmateriale i varen til at den kan få oprindelsespræference.
Siden 2001 har alle oprindelsesprotokollerne til Pan-Eur-Med aftalerne indeholdt sådan en bestemmelse.
Eksempel:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Algeriet
|
Bevilling til regnskabsmæssig adskillelse er mulig, hvor der er betydelige omkostninger eller materielle vanskeligheder forbundet med at opretholde særskilte lagre af materialer med og uden oprindelse.
|
AFGØRELSE Nr. 2/2007 TRUFFET AF ASSO-CIERINGSRÅDET EU-ALGERIET den 16. oktober 2007 om ændring af protokol 6 til Euro-Middelhavsaftalen om definition af begrebet "produkter med oprindelsesstatus" og om metoderne for administrativt samarbejde. Protokol 6, artikel 21 EU-Tidende L 297/2007, 15.11.2007.
|
Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger
Begrebet "utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger" ("Minimal operations") udføres ved kumulation vedrørende varer, der ikke har oprindelse.
Princippet omfatter derfor enten bearbejdninger eller forarbejdninger af produkter eller varer, der anses for utilstrækkelige til at give "oprindelse", eller det minimum af bearbejdning eller forarbejdning, der skal udføres ved kumulation.
Alle præferenceaftalerne indeholder en artikel, der definerer bearbejdninger og forarbejdninger, der anses for utilstrækkelige til at give en vare "oprindelse", se fx artikel 78 i GB.
De utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger omfatter bl.a. behandlinger, der har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes. Følgende aktiviteter kan derfor udføres efter behov eller om nødvendigt:
- Adskillelse og samling
- Vask, rensning, afstøvning
- Strygning eller presning af tekstiler;
- Maling og polering
- Afskalning og slibning af ris
- Polering og glasering af korn og ris;
- Farvning af eller tilsætning af smagsstoffer til sukker
- Skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter
- Hvæsning, slibning eller tilskæring
- Sigtning, sortering, klassificering, samling i sæt
- Aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker samt alle andre enkle emballeringsarbejder
- Anbringelse eller trykning af mærker, etiketter eller logoer på selve produkterne eller deres emballage
- Enkel blanding af produkter
- Enkel tilsætning af vand eller fortynding eller dehydrering eller denaturering af produkter
- Enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele
- En kombination af to eller flere af de ovenfor nævnte processer
- Slagtning af dyr.
Den bearbejdning eller forarbejdning, der udføres på et produkt, kan altså ikke give "oprindelse", hvis denne bearbejdning eller forarbejdning er anført som en "utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning" (jf. ovenfor) i den pågældende aftale.
Når der på den anden side allokeres produkter inden for et kumulationssystem, skal enhver bearbejdning eller forarbejdning være mere omfattende end de ovenfor nævnte utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger, men behøver samtidig ikke at være tilstrækkeligt bearbejdet eller forarbejdet. Se nedenfor under afsnit F.A.26.4.10 Kumulation.
Forbud mod toldgodtgørelse eller toldfritagelse ("no drawback"-regel)
Begrebet toldgodtgørelse ("drawback")drejer sig om tilbagebetaling af told på importerede produkter eller materialer uden oprindelse i og som indgår i varer, der eksporteres med et oprindelses-/præferencebevis til aftalepartneren.
Ved at give toldgodtgørelse for materialer fra lande uden for EU, så behandles disse på lige fod med materialer fra et partnerland. Ved ikke at have et forbud mod toldgodtgørelse, kan en af konsekvenserne for producenterne i EU være forringede konkurrencevilkår i forhold til producenter uden for EU. Alligevel er der i GSP-aftalen ikke et forbud imod toldgodtgørelse. Her vejer hensynet til de fattige udviklingslande højere, idet der tages hensyn til disse landes fremtidige udviklingsmugligheder.
Nogle aftaler indeholder dog alligevel en tilladelse til toldgodtgørelse eller delvis tilladelse. For eksempel er der i GSP-aftalen ikke et forbud imod toldgodtgørelse. Her vejer hensynet til de fattige udviklingslande højere, idet der tages hensyn til disse landes fremtidige udviklingsmuligheder. Se eksempel 2 nedenfor.
Et forbud mod toldgodtgørelse findes i de fleste præferenceaftaler fx Chile, EØS osv. Når der i aftalerne er et forbud imod toldgodtgørelse, så er det for at forhindre, at materialer fra lande uden for EU "kommer ind ad bagdøren til EU" uden at betale told.
Det er ikke alle aftaler, der indeholder en regel om " forbud mod toldgodtgørelse" (fx Sydkorea-aftalen), og nogle aftaler tillader delvis toldgodtgørelse i en begrænset periode.
Eksempel:
Hvis fx en dansk producent anvender materialer uden oprindelse i fremstillingen af en vare, der eksporteres til Norge med et præferencebevis, så må der ikke være givet toldgodtgørelse for de materialer uden oprindelse, der indgår i denne vare. Forbuddet skyldes, at der i så fald ville være givet toldgodtgørelse to gange for denne del af varen, der ikke har oprindelse: første gang ved indførsel i Danmark/EU under proceduren for aktiv forædling og anden gang ved indførsel i Norge med et præferencebevis.
Se for eksempel artikel 14 i EØS-aftalens Protokol 4, der bestemmer, at der for materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus i EØS eller et af de andre i artikel 3 omhandlede lande, og for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i overensstemmelse med afsnit V, må der ikke indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told af nogen art i nogen af de kontraherende parter.
Eksempel:
Land
|
Bestemmelse
|
Hjemmel
|
Chile
|
For materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus. (Forbuddet mod toldgodtgørelse/-fritagelse trådte i kraft januar 2007).
|
AFTALE om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side. Bilag III til aftalen, artikel 14 EF-Tidende L 352/2002, 30.12.2002.
|
Færøerne
|
(Artikel 15, 1.a.)
For materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus.
(Artikel 15, 1.b.)
For produkter henhørende under kapitel 3 og pos. 1604 og 1605 i det harmoniserede system, og som har oprindelsesstatus i Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c.
|
Afgørelse nr. 1/2005 truffet af Den Blandede Komité EF/Danmark-Færøerne den 10. november 2005 om ændring af protokol nr. 3 til aftalen om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoderne for administrativt samarbejde. Protokol 3, artikel 15 EU-Tidende L 110/2006, 24.04.2006.
|
Reglen om direkte transport
Formålet med reglen er at sikre, at de varer, der angives til fri omsætning i EU, er de samme som dem, der blev udført fra det præferenceberettigede land.
Hvis varerne af en eller anden grund passerer gennem et tredjeland, så anses reglen om direkte transport kun for at være blevet overholdt, hvis varerne har været under toldkontrol.
Regelen anses for overholdt, medmindre toldmyndighederne har grund til at tro, at det modsatte er tilfældet; i så fald kan toldmyndighederne anmode klarereren om at godtgøre overholdelsen, hvilket kan gøres ved hjælp af bl.a. kontraktmæssige transportdokumenter som f. eks konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve varerne. Dvs. at toldmyndighederne skal sikre, at varerne som er afsendt, er de samme som dem, der ankommer til EU. Se artikel 74 i GB.
Et bevis for, at reglen er blevet overholdt, kan være et "non-manipulation certificate", udstedt af toldmyndighederne i transitlandet.
Efter 1. januar 2011 er reglen i GSP-arrangementet, men ikke i de øvrige præferencearrangementer, erstattet af en regel om "ikke-manipulation" ("non-manipulation principle").
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-386/08 Brita GmbH
|
En tysk virksomhed Brita GmbH importerede varer fra et israelsk selskab, som er beliggende i et område på Vestbredden øst fra Jerusalem. Varernes oprindelse blev anført som israelske, hvilket blev undersøgt nærmere i en efterfølgende kontrol, for at finde frem til om disse varer var omfattet af det geografiske anvendelsesområde i den aftale, som er indgået mellem EU og Israel. Domstolen når frem til, at varer som er fremstillet i områder, der siden 1967 har været under israelsk administration, ikke kan opnå præference told iht. aftalen mellem EU og Israel.
|
Geografisk anvendelsesområde i associeringsaftalen indgået mellem EU og Israel.
|
SKM2015.508.HR
|
Import af cykler fra Cambodja med en præferencetoldsats på 0% ved fremlæggelse af FORM A oprindelsescertifikat, der viste, at cyklerne havde oprindelse i Cambodja. De kompetente cambodjanske myndigheder begik i den forbindelse en fejl, som importøren ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget.
Det afgørende for efteropkrævningen iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b var herefter, om importøren havde handlet i god tro, og i den forbindelse havde sikret sig, at samtlige betingelser for præferencetoldbehandlingen var opfyldt. Efter en samlet vurdering fandt Landsretten, at importøren ikke havde sikret sig at reglerne for oprindelse og regional kumulation var blevet opfyldt i forbindelse med de enkelte leverancer. Det blev af Landsretten fremhævet, at importøren ikke havde forlangt den fornødne dokumentation eller oplysninger, som kunne sikre, at betingelserne for at opnå præference var opfyldt. Derved havde importøren ikke været i den fornødne gode tro iht. Toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b
|
Dommen stadfæster landsrettens dom. Se SKM.2013.448.ØLR.
|