Spørgsmål

1. Kan en tysk virksomhed sælge bl.a. kolonialvarer via et allerede etableret online-handelskoncept til danske kunder alene med tysk moms, såfremt kunderne selv skal sørge for afhentning i Tyskland.
2. Kan den tyske virksomhed henvise til/anbefale en dansk og/eller en tysk transportør til transport af de købte varer fra virksomhedens lager i Tyskland til kundens adresse i Danmark, uden at der skal pålægges dansk moms.

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X driver en onlineforretning med dagligvarer i Flensburg, Tyskland, målrettet danske kunder. Onlineforretningen skal alene sælge "nemme" dagligvarer dvs. fx ikke letfordærvelige varer med kort holdbarhedsdato.

Xs forretningsmodel har følgende kendetegn:

• X er etableret som et tysk selskab, der driver et website på dansk med den ovenfor beskrevne onlineforretning med dagligvarer.
• Varerne befinder sig fysisk i Tyskland.
• Kunden køber til eget, private brug.
• I en efterfølgende transaktion bestiller kunden i eget navn og for egen risiko en ekstern vognmand til at køre varerne til Danmark.
• X tilbyder kunden flere forskellige muligheder for vognmænd, men har ikke noget med disse at gøre ud over at gøre opmærksom på, at servicen findes.
• Kunden har mulighed for selv at hente varen i Tyskland.

Jeg henviser endvidere til virksomhedens hjemmeside, herunder til forretningsbetingelserne på Xs hjemmeside.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Gennemgang af lovgrundlag

Grundlaget for besvarelse af min klients forespørgsel vedrørende spørgsmålet om salg af varer via onlinekonceptet er omfattet af dansk eller tysk momspligt, relaterer sig til leveringsstedet, jf. nedenfor.

Af momslovens (LBK nr. 106 af 23. januar 2013) § 14, stk. 1, nr. 2 fremgår det, at leveringsstedet er her i landet:

"Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land."

Af momslovens § 14, stk. 1, nr. 3 fremgår det, at leveringsstedet er her i landet:

"Når varen forsendes eller transporteres her til landet og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning eller varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3."

Beskrivelse af praksis

SKATs styresignal SKM2011.217.SKAT:

Skatteministeriet giver sin opfattelse af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande, og som bliver transporteret til kunder i Danmark, skal anses for/ikke anses for fjernsalg.

Oplistning af en eller flere fragtmænd på den udenlandske hjemmeside, hvorfra man sælger varer til danske kunder, vil ikke betyde, at sælgeren kan anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten med den konsekvens, at leverancen bliver anset for et fjernsalg, som skal faktureres med dansk moms.

SKM2011.207.SR:

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kunne sælge træpiller fra sit tyske lager uden dansk moms via selskabets danske hjemmeside og modtage betaling herfor med betalingskort eller bankoverførsel til selskabets danske bankkonto. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger kunne foretage en henvisning til en ekstern fragtmand i forbindelse med modtagelsen af bestillingen af varer, hvor kunden betalte direkte til fragtmanden, uden at dette medførte afregning af dansk moms på de solgte varer. Skatterådet bemærkede dog, at besvarelsen ikke udelukkede, at SKAT efterfølgende på baggrund af yderligere tilvejebragte oplysninger om de konkret foretagne transaktioner konstaterede, at der efter en samlet helhedsbedømmelse af transaktionerne, eller eventuelt ud fra misbrugsbetragtninger, var tale om fjernsalg, og dermed skulle afregnes dansk moms.

SKM2011.206.SR:

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne sælge træbrændsel fra sit tyske firmas adresse i Tyskland med tysk moms via firmaets danske hjemmeside, når varerne leveredes til det tyske firma på en trailer, som ikke læsses af, men som, når indholdet af traileren var solgt eksempelvis til 4 danske kunder, afhentedes af en dansk vognmand som de 4 kunder havde betalt for at hente og levere varerne.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at varerne kunne sælges med tysk moms, når varerne allerede forinden de leveredes på en trailer til det tyske firma, var solgt til danske kunder, og den vognmand der leverede til det tyske firma optrådte som underleverandør til den danske vognmand, som de danske kunder havde hyret, og herefter fortsatte turen direkte til de danske kunder, blot med nye papirer.

SKM2010.216.SR:

Skatterådet kunne bekræfte, at en tysk virksomhed kunne sælge varer til danske kunder med tysk moms, når kunderne selv hentede varerne i Tyskland. Skatterådet bekræftede ligeledes, at det ikke ændrede herpå, at der på virksomhedens hjemmeside blev henvist til en eller flere danske transportører, der kunne transportere varer til kundens bolig i Danmark.

SKM2010.55.SR:

Spørger i denne sag var et tysk momsregistreret selskab. Gennem et dansk selskab købte spørger biobrændsel fra Østeuropa, som blev leveret direkte fra Øst-europa frit til lageret i Flensborg. Biobrændslen blev solgt af spørger ab lager inkl. tysk moms til tyske og danske kunder. Spørger leverede ikke i Danmark. Forespørgslen omhandlede kun salget til danske privatkunder.

Det fremgik af spørgers hjemmeside, at selskabet åbnede en butik i Tyskland i løbet af januar 2010, indtil da opbevaredes og solgtes biobrændslen fra et lager-hotel i Nordtyskland, hvor spørger havde lejet sig ind. På spørgers hjemmeside fremgik det, at hvis kunden ikke selv havde mulighed for at hente biobrændslen, så kunne han kontakte sin lokale vognmand for en pris. Derudover havde spørger linket til en eller flere navngivne danske speditører/vognmandsfirmaer, som kunden kunne aftale transport med.

Leveringen af biobrændsel til det tyske lager/butik skete for det meste gennem de samme danske speditører, som spørger havde linket til på sin hjemmeside. Den danske kunde havde selv lavet aftale og betalt direkte til speditøren for fragtomkostningerne fra det tyske lager til kunden i Danmark, hvis han ikke hentede varen selv. Spørger oplyste under sine handelsbetingelser, at hvis den danske kunde bestilte dansk vognmand til at afhente varerne og kunden kendte navnet inden bestillingen i webshoppen, var det en god ide at skrive det i bemærkningsfeltet. På tidspunktet for anmodningens indsendelse, var der tale om en planlagt disposition i forbindelse med oprettelse af hjemmeside. Hjemmesiden var blevet oprettet.

SKM2008.457.SR:

Skatterådet fandt heller ikke, at det kunne anses som indirekte involvering i transporten, når en virksomhed beliggende i Tyskland, der via en tysk butik og webshop, solgte varer til privatpersoner, på sin hjemmeside havde links til forskellige fragtmænd. Kunden kunne enten afhente varerne i den tyske butik eller, uafhængigt af sælger, indgå aftale om transporten med en fragtmand efter eget valg. Det havde ingen betydning, at virksomheden modtog provision fra fragtmændene.

SKM2006.534.SR:

Skatterådet fandt ikke, at det kunne anses som indirekte involvering i transporten, hvis en virksomhed, som solgte varer fra butikker i Tyskland, på sin hjemmeside oplister en række vognmænd, som kunne tage sig af de aktuelle transporter af varerne fra Tyskland til Danmark.

Anbringender

Min klient stiller følgende spørgsmål:

1. Kan en tysk virksomhed sælge blandt andet kolonialvarer via et allerede etableret online-handelskoncept til danske kunder alene med tysk moms, såfremt kunderne selv skal sørge for afhentning i Tyskland?
2. Kan den tyske virksomhed henvise til/anbefale en dansk og/eller en tysk transportør til transport af de købte varer fra virksomhedens lager i Tyskland til kundens adresse i Danmark, uden at der skal pålægges dansk moms?

Det afgørende for, om Xs forretningsmodel for "onlinegrænsehandel" medfører dansk eller tysk momspligt, er, om fjernsalgsreglen i momsloven og det bagvedliggende momssystemdirektiv finder anvendelse. Fjernsalgsreglen fastlægger, hvor leveringen skal anses for at være sket, hvilket er det afgørende kriterium for, hvilket lands momsregler og -satser der gælder.

Hvis fjernsalgsreglerne finder anvendelse, er der dansk momspligt, og X skal derfor pålægge og afregne 25 pct. moms til de danske myndigheder.

Finder fjernsalgsreglerne ikke anvendelse, er der alene tysk momspligt, og X skal derfor pålægge og afregne moms til de tyske myndigheder efter de i Tyskland gældende regler og satser. Der skal ikke pålægges dansk moms, og kunden skal heller ikke selv betale dansk moms af de købte varer.

Vurderet ud fra de kriterier, som Skatteministeriet har offentliggjort i sit styre-signal om afgrænsning af fjernsalgsbegrebet, og som i øvrigt kan udledes af praksis, jf. ovenfor, falder Xs forretningsmodel uden for fjernsalgsreglerne og er dermed omfattet af tysk moms.

Grundlaget for denne konklusion er, at transporten bestilles i en særskilt transaktion efter købet, og at X i den forbindelse oplyser om flere forskellige muligheder for valg af vognmand, men i øvrigt intet har at gøre med de oplistede vognmænd. X er ikke koncernforbundet/interesseforbundet med nogen af transportørerne og modtager ingen provision eller yder noget vederlag til disse eller tilsvarende.

Momsreglerne er harmoniseret i EU i det fælles merværdiafgiftssystem, p.t. er reguleret i direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 (momssystemdirektivet). Den danske momslov implementerer direktivets regler og skal fortolkes i lyset af direktivet.

Det afgørende kriterium i den forbindelse er leveringsstedet for den pågældende vare. Som udgangspunkt er det momsen på leveringsstedet, der skal anvendes på den konkrete transaktion.

For varer, som ikke transporteres eller forsendes (dvs. ved traditionelle køb i fysiske butikker), er leveringsstedet det sted, hvor varen befinder sig på tidspunktet for leveringen (overgivelse til kunden), jf. momssystemdirektivets artikel 31.

Når en vare forsendes eller transporteres, det være sig af en leverandør/sælger, en kunde eller af en tredjemand, så vil leveringsstedet i momsmæssig henseende som udgangspunkt være det sted, hvor varen befinde sig på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til kunden påbegyndes, jf. momssystemdirektivets artikel 32, stk. 1.

Som undtagelse til ovenstående hovedregel gælder reglen om fjernsalg, hvorefter leveringsstedet er det sted, hvor varen befinder sig, når forsendelsen eller transporten afsluttes. Reglen fremgår af momssystemdirektivets artikel 33, stk. 1, og den er implementeret i Danmark i momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, som har følgende ordlyd:

"§ 14 Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

3) Når varen forsendes eller transporteres her til landet og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning eller varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3."

Fjernsalg defineres nærmere i momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.:

"Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land."

Ved fjernsalg er leveringsstedet altså der, hvor varerne befinder sig ved transportens afslutning, når sælgeren af varerne er direkte eller indirekte involveret i transporten. I disse tilfælde skal der betales dansk moms, når salget overstiger grænseværdien på 280.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 3.

Omvendt, hvis sælgeren (leverandøren i momssystemdirektivets terminologi) ikke er involveret i transporten, er der ikke tale om fjernsalg, og den almindelige regel om leveringsstedet fører til, at det er momsreglerne i sælgers land (her de tyske regler), der finder anvendelse.

Det fremgår af SKATs praksis, jf. ovenfor samt ministeriets styresignal, at det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om fjernsalg, når sælgeren af varerne foretager en oplistning af mulige transportører på sin hjemmeside eller lignende i forbindelse med salget, såfremt denne oversigt blot er udtryk for, at sælgeren selv har undersøgt, hvilke transportører der kan tænkes at ville forestå transporten og derefter ønsker at informere sine kunder herom som en service. I disse situationer skal den solgte vare ikke belægges med dansk moms.

I tilslutning hertil oplister Skatteministeriet en række kriterier, som er afgørende, når man skal foretage en samlet helhedsbedømmelse af, om sælgeren er involveret i transportopgaven.

Følgende forhold vil tale for, at der er tale om fjernsalg:

• De nærmere vilkår for transporten aftales mellem sælgeren og transportøren.
• Sælgeren har aftalt rabat med transportøren, som kommer kunderne til gode.
• Risikoen for varens beskadigelse eller bortkomst under transporten påhviler sælgeren, således, at kundens eventuelle krav skal rettes mod sælgeren.
• Sælgeren og transportøren er koncernforbundne.
• Sælgeren modtager provision af transportøren for at anvise kunderne.
• Sælgeren betaler vederlag til transportøren for, at denne påtager sig transporten.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af SKM2011.207.SR, der er et af de bindende svar, styresignalet er baseret på, at det ikke i sig selv medfører fjernsalgs-status, at der teknisk gives mulighed for overførelse af data for fragten fra sælgers hjemmeside til den transportør, som kunden måtte vælge at benytte sig af.

Styresignalet og de ovenfor citerede bindende svar det er baseret på, angiver således rammerne for eller det modsatte.

Sammenfattende gøres det således gældende, at min klient kan sælge sine varer online med tysk moms under de angivne oplysninger om den måde, hvorpå virksomheden er tilrettelagt.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger fra Tyskland kan sælge blandt andet kolonialvarer via et allerede etableret online-handelskoncept til danske kunder alene med tysk moms, såfremt kunderne selv skal hente varerne.

Lovgrundlag

Momslovens § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, har følgende ordlyd:

"§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

1. Når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet.
2. Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret efter §§ 47, 49-50 a eller 51 eller 51 a eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land.
3. Når varen forsendes eller transporteres her til landet og varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk leverandør eller for dennes regning eller varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 48, stk. 3."

Momslovens § 48, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved fjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3, skal uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgift her i landet, når leveringen vedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr."

Praksis

Af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.6.1.6 Leveringssted ved fjernsalg, fremgår bl.a.:

"Direkte eller indirekte forsendelse eller transport
Fjernsalg kan give anledning til afgrænsningsproblemer. Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren er involveret i transporten eller forsendelsen af varen.

Ved direkte transport eller forsendelse forstås normalt salg, hvorefter sælgeren modtager bestilling fra køber via annoncer i aviser (eller i magasiner, i kuponhæfter, via telefon, internettet eller lignende) og efterfølgende sørger for, at varen bliver sendt til modtageren (som et eksempel kan nævnes postordresalg).

Om sælgeren er indirekte involveret i transporten, afhænger af en konkret vurdering af de givne omstændigheder, herunder måden hvorpå salget bliver tilbudt køberen.

Eksempelvis vil en oplistning af en eller flere fragtmænd på sælgerens hjemmeside, hvorfra man sælger varer til danske kunder, isoleret set ikke betyde, at sælgeren kan anses for at være direkte eller indirekte involveret i transporten med den konsekvens, at leverancen bliver anset for et fjernsalg, som skal faktureres med dansk moms.

Hvis sælgeren imidlertid efter en konkret helhedsbedømmelse må anses for - i samarbejde med den eller de udvalgte transportører - at være med til at organisere transporten af varerne til de danske kunder, så vil der være tale om et fjernsalg i momsmæssig henseende med den konsekvens, at leverancen skal faktureres med dansk moms. Se SKM2011.217.SKAT.

Et typisk eksempel er, hvor forsendelsen eller transporten er undergivet sælgerens instruktionsbeføjelser. Sælgeren kan have forestået de indledende foranstaltninger, så varen kan blive afsendt med transportør (fx kan sælgeren sørge for vognmand, anvise transportmulighed eller lignende).

Om sælgeren er indirekte involveret i transporten, er ikke betinget af, at sælgeren skal have indgået kontrakt med transportøren, der forpligter transportøren til at forsende eller transportere alle sælgerens leverancer.

Eksempel fra retspraksis

En virksomhed kunne ikke sælge træbrændsel fra sit tyske firmas adresse i Tyskland med tysk moms via firmaets danske hjemmeside. Baggrunden var, at varerne blev leveret til det tyske firma på en trailer, som ikke blev læsset af, men som, når indholdet af traileren var solgt til eksempelvis fire danske kunder, blev afhentet af en dansk vognmand, som kunderne havde betalt for at afhente og levere varerne. Se SKM2011.206.SR."

I styresignal SKM2011.217.SKAT om fjernsalg af varer fra andre EU-lande giver Skatteministeriet sin opfattelse af, hvornår salg af varer fra andre EU-lande, og som bliver transporteret fra kunder i Danmark, skal anses for/ikke anses for fjernsalg:

"Skatteministeriets opfattelse

Ikke fjernsalg

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om fjernsalg, når sælgeren af varerne foretager en oplistning af mulige transportører på sin hjemmeside eller lignende i forbindelse med salget, såfremt denne oversigt blot er udtryk for, at sælgeren selv har undersøgt, hvilke transportører der kan tænkes at ville forestå transporten og derefter ønsker at informere sine kunder herom som en service. I disse situationer skal den solgte vare ikke belægges med dansk moms.

Fjernsalg

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om fjernsalg, når sælgeren som led i en helhedsløsning eksempelvis på sin hjemmeside oplister navnene på en eller flere fragtmænd, og det på baggrund af en konkret helhedsbedømmelse kan konstateres, at sælgeren reelt organiserer transporten i samarbejde med transportøren.

Når der skal foretages en samlet helhedsbedømmelse af hvem der er involveret i transportopgaven vil følgende forhold tale for, at der er tale om fjernsalg:

• de nærmere vilkår for transporten aftales mellem sælgeren og transportøren
• sælgeren har aftalt rabat med transportøren, som kommer kunderne til gode
• risikoen for varens beskadigelse eller bortkomst under transporten påhviler sælgeren således, at kundens eventuelle krav skal rettes mod sælgeren
• sælgeren og transportøren er koncernforbundne eller har et lignende interessefællesskab
• sælgeren modtager provision fra transportøren for at anvise kunderne
• sælgeren betaler vederlag til transportøren for, at denne påtager sig transporten

For så vidt angår fastlæggelsen af de nærmere vilkår, vil det kunne tillægges afgørende vægt, hvis sælgeren på sine kunders vegne sikrer, at transporten gennemføres på særligt gunstige vilkår i kraft af, at sælgeren har udvirket, at transportøren samler transportopgaverne for sælgerens kunder og transporterer varerne samlet til sælgerens forskellige kunder i Danmark.

De praktiske konsekvenser

Hvis f.eks. en tysk virksomhed sælger varer til danske kunder via virksomhedens tyske hjemmeside, og sælgeren på hjemmesiden oplister én bestemt fragtmand, og sælgeren er koncernforbundet med fragtmanden, og sælgeren samler transporten af alle sine ordrer fra danske kunder hos fragtmanden, vil der være tale om et fjernsalg omfattet af momslovens § 14, stk. 1, nr. 3.

Leveringsstedet for varerne vil i denne situation i momsmæssig henseende være i Danmark, og varerne skal derfor faktureres med dansk moms.

Skatterådets hidtidige praksis

Skatterådet har i en række sager svaret, at der ikke var tale om fjernsalg med den konsekvens, at de konkrete virksomheder ikke skulle fakturere deres leverancer med dansk moms.

Dette drejer sig om de offentliggjorte sager SKM2006.534.SR, SKM2008.457.SR, SKM2010.55.SR, SKM2010.216.SR, SKM2010.366.SR, SKM2010.646.SR, SKM2010.666.SR og SKM2010.690.SR.

For de virksomheder, der har modtaget et bindende svar fra Skatterådet eller SKAT om, at der ikke er tale om fjernsalg, er svaret bindende efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 25, og i overensstemmelse med den bindingsperiode, der er anført i svaret, uanset salget efter en konkret helhedsbedømmelse i lyset af retningslinjerne i nærværende styresignal ikke vil opfylde betingelserne for at kunne ske med udenlandsk moms.

Virksomheder, der har indrettet sig i overensstemmelse med Skatterådets bindende svar, og som efter disse retningslinjer har opfyldt betingelserne for at kunne sælge deres varer med udenlandsk moms, skal vurdere, om betingelserne herfor fortsat er opfyldt, jf. retningslinjerne i nærværende styresignal.

Er betingelserne for at sælge med udenlandsk moms ikke længere opfyldt, skal virksomheden fakturere med dansk moms."

Begrundelse

Efter reglerne i momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, er leveringsstedet her i landet, når varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, og når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. momslovens § 48, stk. 3. Registreringspligten indtræder ved en omsætning på 280.000 kr.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Under forudsætning af, at kunden selv henter varerne i Tyskland, eller at kunden på egen hånd og uden spørgers mellemkomst indgår aftale om selvstændig transport fra spørgers udleveringssted og til kundens adresse, uden at spørger er direkte eller indirekte involveret i transporten, således at der kan statueres fjernsalg, skal den solgte vare ikke belægges med dansk moms.

Det bemærkes, at når en dansk kunde køber punktafgiftspligtige varer på internettet og selv arrangerer transporten til Danmark, er det kundens ansvar at angive og betale afgifter af varerne. Der skal bl.a. betales punktafgifter af disse varer:

• alkoholholdige drikkevarer, fx spiritus, vin og øl
• batterier (lukkede NiCd-batterier)
• bekæmpelsesmidler (pesticider)
• bæreposer med hank af plast eller papir
• chokolade, kakao, lakrids, lakridskonfekt, bolsjer
• cigaretpapir, skrå og snus
• el-pærer, lysstofrør og neonrør
• engangsservice (tallerkener, bestik, kopper)
• kaffe og te, herunder pulverkaffe
• kul og energikoks
• mandler, hasselnødder, jordnødder og lignende
• mineralolieprodukter, fx benzin, dieselolie og fyringsolie
• mineralsk fosfor i foderstoffer
• sodavand (læskedrikke)
• tobaksvarer, fx cigaretter, cigarer og røgtobak
• vækstfremmere og antibiotika.

Det bemærkes endvidere, at der herved ikke er taget stilling til, hvordan emballager omfattet af pantbekendtgørelsen skal behandles med hensyn til betaling af pant.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "JA".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger kan henvise til/anbefale en dansk og/eller en tysk transportør til transport af de købte varer fra spørgers lager i Tyskland til kundens adresse i Danmark, uden at der skal pålægges dansk moms.

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlaget som beskrevet under spørgsmål 1.

Praksis

Der henvises til praksis som beskrevet under spørgsmål 1.

Begrundelse

Efter reglerne i momslovens § 14, stk. 1, nr. 3, er leveringsstedet her i landet, når varen sælges ved fjernsalg fra et andet EU-land, og når virksomheden er registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. momslovens § 48, stk. 3. Registreringspligten indtræder ved en omsætning på 280.000 kr.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om fjernsalg, når sælgeren af varerne foretager en oplistning af mulige transportører på sin hjemmeside eller lignende i forbindelse med salget, såfremt denne oversigt blot er udtryk for, at sælgeren selv har undersøgt, hvilke transportører der kan tænkes at ville forestå transporten og derefter ønsker at informere sine kunder herom som en service. I disse situationer skal den solgte vare ikke belægges med dansk moms.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om fjernsalg, når sælgeren som led i en helhedsløsning eksempelvis på sin hjemmeside oplister navnene på en eller flere fragtmænd, og det på baggrund af en konkret helhedsbedømmelse kan konstateres, at sælgeren reelt organiserer transporten i samarbejde med transportøren.

Når der skal foretages en samlet helhedsbedømmelse af hvem der er involveret i transportopgaven vil følgende forhold tale for, at der er tale om fjernsalg:

• de nærmere vilkår for transporten aftales mellem sælgeren og transportøren
• sælgeren har aftalt rabat med transportøren, som kommer kunderne til gode
• risikoen for varens beskadigelse eller bortkomst under transporten påhviler sælgeren således, at kundens eventuelle krav skal rettes mod sælge-sælgeren
• sælgeren og transportøren er koncernforbundne eller har et lignende interessefællesskab
• sælgeren modtager provision fra transportøren for at anvise kunderne
• sælgeren betaler vederlag til transportøren for, at denne påtager sig transporten

For så vidt angår fastlæggelsen af de nærmere vilkår, vil det kunne tillægges afgørende vægt, hvis sælgeren på sine kunders vegne sikrer, at transporten gennemføres på særligt gunstige vilkår i kraft af, at sælgeren har udvirket, at transportøren samler transportopgaverne for sælgerens kunder og transporterer varerne samlet til sælgerens forskellige kunder i Danmark.

Af spørgers handelsbetingelser pkt. 6. Afhentning fremgår:

"X leverer ikke dine varer, du kan vælge om

1. du henter varen hos os
2. eller får en transportør til at afhente varen.

X har ikke noget med transporten eller betalingen af transporten at gøre.

Ifølge loven er det nødvendigt, at du betaler og bestiller transporten af din vare uafhængigt af X. Vi viser forskellige forslag til transportalternativer, du beslutter selv om/hvem der skal hente. Klikker du på transportalternativer på hjemmesiden eller i vores mail side bliver du automatisk ledt videre til deres side, hvor du bestiller og betaler transporten.

X har således ikke noget med transporten at gøre såfremt du vælger at få transporteret. Ønsker du information omkring transporten skal du kontakte den transportør du har indgået aftale med."

Således som sagen er oplyst, finder SKAT ikke, at spørger er omfattet af reglerne om fjernsalg.

Det bemærkes dog, at besvarelsen ikke udelukker, at SKAT efterfølgende på baggrund af yderligere tilvejebragte oplysninger om de konkrete transaktioner konstaterer, at der efter en samlet helhedsbedømmelse af transaktionerne, eller eventuelt ud fra misbrugsbetragtninger, er tale om fjernsalg.

Det bemærkes endvidere, at når en dansk kunde køber punktafgiftspligtige varer på internettet og selv arrangerer transporten til Danmark, er det kundens ansvar at angive og betale afgifter af varerne. Der skal bl.a. betales punktafgifter af disse varer:

• alkoholholdige drikkevarer, fx spiritus, vin og øl
• batterier (lukkede NiCd-batterier)
• bekæmpelsesmidler (pesticider)
• bæreposer med hank af plast eller papir
• chokolade, kakao, lakrids, lakridskonfekt, bolsjer
• cigaretpapir, skrå og snus
• el-pærer, lysstofrør og neonrør
• engangsservice (tallerkener, bestik, kopper)
• kaffe og te, herunder pulverkaffe
• kul og energikoks
• mandler, hasselnødder, jordnødder og lignende
• mineralolieprodukter, fx benzin, dieselolie og fyringsolie
• mineralsk fosfor i foderstoffer
• sodavand (læskedrikke)
• tobaksvarer, fx cigaretter, cigarer og røgtobak
• vækstfremmere og antibiotika.

Det bemærkes endelig, at der herved ikke er taget stilling til, hvordan emballager omfattet af pantbekendtgørelsen skal behandles med hensyn til betaling af pant.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "JA"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.