Indledning

Med lov nr. 472 af 17. juni 2008 er der indført afgift af kvælstofoxider (NO_X), der udledes til luften ved forbrænding.

Loven træder i kraft den 1. januar 2010. I medfør af lovens § 1, stk. 5, § 6, stk. 6 og § 9, stk. 6 udstedes der bekendtgørelse om måling af udledningen af kvælstofoxider (NO_X) og om godtgørelse af afgiften. Bekendtgørelsen var ikke offentliggjort på tidspunktet for offentliggørelsen af dette nyhedsbrev. Bekendtgørelsen forventes offentliggjort snarest.  

For energianlæg med en indfyret effekt større end 30 MW samt for affaldsforbrændingsanlæg og industrianlæg er det fastsat, at afgiften opgøres på grundlag af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften.

I de tilfælde, hvor der ikke skal ske måling af udledningen eller der ikke frivilligt sker måling, afregnes afgiften på grundlag af en sats, der i loven er fastsat for de enkelte typer brændsler.

Virksomheder som skal måle udledningen

For følgende anlæg er der pligt til at foretage måling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding. NO₂-ækvivalenter opgøres som den registrerede mængde i overensstemmelse med disse målinger:

• Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg og mindre end 100 MW i samlet indfyret nominel termisk effekt. For hver kedel, motor eller turbine med en indfyret effekt større end 30 MW skal der uafhængigt af brændselstype foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) af udledning af NO_X, regnet som NO₂-ækvivalenter. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling.
• Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.
• Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald.
• Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NO_X, regnet som NO₂-ækvivalenter, har pligt til at foretage AMS-måling på alle virksomhedens industrielle afkast, hvorfra der udsendes NO₂-ækvivalenter.

I andre tilfælde, hvor der sker måling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften, opgøres NO₂-ækvivalenter efter de retningsliner, som er angivet under punkt 1-4.

Krav til AMS-måling

Virksomheder med anlæg omfattet af punkt nr. 1, 2 og 4 ovenfor skal måle udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding ved AMS måling (Automatisk Målende System) og skal opfylde de krav til målingen, der følger af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 gældende for nye anlæg.

Virksomheder med affaldsforbrændingsanlæg omfattet af punkt 3 ovenfor skal måle udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding ved AMS måling (Automatisk Målende System) og skal vedrørende disse anlæg opfylde de krav til målingen, der følger af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003.

Virksomheder med anlæg, hvor der enten er pligt til at måle, eller hvor der frivilligt foretages måling af udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal etablere AMS flowmåling, således at udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding kan beregnes på kontinuerlig basis.

Virksomheder med anlæg, hvor der anvendes homogene brændsler, og som har en kontrolleret og kalibreret brændselsmåling og en AMS iltmåler, kan for disse anlæg anvende en kontinuerlig flowberegning frem for at etablere en AMS flowmåler. Beregning af NO_X udledningen skal ske med samtidige værdier (maksimalt 1 times værdier) af henholdsvis flow og NO_X koncentration.

Med homogene brændsler menes brændsler med en ensartet kemisk sammensætning og vandindhold. Gasformige og flydende brændsler kan normalt opfattes som homogene.

Faste brændsler kan også betragtes som homogene, når det kan dokumenteres at ændringer i den kemiske sammensætning og vandindhold over tid betyder mindre end 5 pct. ændring i det beregnede røggasflow pr. masseenhed brændsel. Vandindholdet i brændslet kan udelades af homogenitetsbetragtningen, såfremt vandindholdets bidrag til røggasflowet kan beregnes ud fra indirekte eller direkte målinger af vandindholdet i røggassen.

Kvalitetskrav m.m. til målere

AMS målere, der opfylder "performance criteria" i DS/EN 15267-3 eller tilsvarende standarder, vil kunne anvendes. Andre målere kan anvendes, hvis de med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer til ovennævnte målere.

Virksomheden skal kvalitetssikre og kalibrere NO_X AMS efter DS/EN 14181.

Virksomheden skal kvalitetssikre og kalibrere flow AMS efter principperne i DS/EN 14181:

• QAL2 består af mindst 15 målinger fordelt over mindst én dag og mindst 2 driftområder. AST består af mindst 5 målinger
• kvalitetskravet sættes til 10 pct. af måleområdet (120 pct. af højeste flowværdi)
• som referencemetode ved kalibrering og kontrol benyttes DS/ISO 10780.

Ved nyinstallation af flow AMS testes installation og målested i henhold til DS/EN 15259.

Andre målemetoder

Virksomheder med anlæg, der udleder NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding, kan måle udledningen ved hjælp af en anden metode, der giver en tilsvarende sikkerhed for, at målingen af den udledte mængde af NO_x, regnet som NO₂-ækvivalenter, bliver som ved AMS-målingen. Den alternative metode skal kvalitetssikres, og kontrolleres efter samme regler som angivet for AMS måling, i det omfang, det er teknisk muligt.

Virksomhedens regnskab skal indeholde en beskrivelse af den anvendte målemetode, der danner grundlag for opgørelsen af afgiften. SKAT kan forlange, at et laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger bekræfter, at den anvendte metode, herunder kvalitetssikringen m.m., giver en tilsvarende sikkerhed som ved AMS måling. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Virksomheden skal kunne dokumentere resultatet af de gennemførte målinger af udledningen af NO₂-ækvivalenter, føre regnskab over mængden af NO₂-ækvivalenter, der er udledt til luften, samt dokumentere målemetoden for den udledte mængde og den beregnede afgift.

Særligt for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010

For anlæg, hvor den afgiftspligtige mængde opgøres som mængden af NO₂-ækvivalenter udledt til luften ved forbrænding registreret på virksomhedens målere i afgiftsperioden, kan virksomheden i perioden 1. januar 2010 til og med 30. juni 2010 opgøre den afgiftspligtige mængde på anden vis end ved måling i medfør af loven.

Det er en betingelse, at det kan godtgøres, at anlægget ikke er i stand til på fornøden vis at foretage måling af udledningen i medfør af loven i den angivne periode. Det er ligeledes en betingelse, at der kan fremlægges anden dokumentation for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde end måling i medfør af loven, og at virksomheden kan sandsynliggøre at afgiftsbetalingen ikke er mindre, end den ville være ved måling i medfør af loven.

Den angivne periode kan efter ansøgning til SKAT forlænges med op til 10 måneder, hvis det kan godtgøres, at der i særlige situationer foreligger tvingende grunde hertil.

Defekte målere

I tilfælde af defekte målere, reparation af målere eller lignende af varighed mellem 1 time og 14 dage svares der afgift af den højst målte timeværdi for udledt NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding, der er registreret i den seneste uge, hvor der er foretaget måling under normalt forekommende maksimalt last.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift mere end 14 dage, skal virksomheden underrette SKAT herom.

Regnskab m.m.

For anlæg i virksomheder, der enten har pligt til at måle eller frivilligt foretager måling af udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal der føres journal over samtlige målinger, herunder henvisning til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Journalen skal også indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der er af betydning for målingen. Der skal endvidere føres regnskab over andre forhold, der direkte eller indirekte har indflydelse på beregningen af den samlede mængde udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding er beregnet samt afgiften heraf. Regnskabet skal tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol for afgiftens erlæggelse.

SKAT vil som led i kontrolforanstaltninger kunne forlange, at måleprocedure, målemetode og måleudstyr verificeres af et eksternt laboratorium akkrediteret til at foretage sådanne målinger. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Afgiftspligtigt vareområde - brændsler

Afgiftspligten omfatter følgende varer. Der er fastsat en særskilt afgiftssats for hvert af de angivne punkter (se nedenfor).

1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
2. Anden gas- og dieselolie
3. Svovlfri dieselolie
4. Fuelolie
5. Fyringstjære
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
7. Anden petroleum
8. Autogas
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
11. Naturgas, dog ikke til motorer
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (GJ)
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)
16. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (tons)
17. Biogas og andet flydende VE til motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW
18. Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW
19. Halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW

Afgiftssats

For virksomheder, der skal måle udledningen, eller som frivilligt måler udledningen af NO2-ækvivalenter til luften, udgør afgiften følgende beløb pr. kg. NO₂-ækvivalenter:

2010: 5,0 kr.

2011: 5,1 kr.

2012: 5,2 kr.

2013: 5,3 kr.

2014: 5,4 kr.

2015: 5,5 kr.

Afgiftssatsen for de afgiftspligtige brændsler fremgår af bilag 1 til dette nyhedsbrev.

Registrering af virksomheder

Pligtig registrering - Oplagshaver

Virksomheder, der har pligt til at foretage måling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos SKAT.

Virksomheder, der frivilligt foretager måling af udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding, skal registreres hos SKAT.

Virksomheder, der udvinder eller fremstiller afgiftspligtige brændsler som nævnt ovenfor i punkt 1-16, skal registreres hos SKAT.

Virksomheder, der forbrænder varer omfattet af bilag 1, nr. 17-20, skal registreres hos SKAT. Det er kun ved forbrænding i anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW, at der indtræder registreringspligt.

Pligtig registrering - Varemodtager

Virksomheder, der køber/modtager varer omfattet af punkt 1-16 i bilag 1 fra andre EU-lande, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal inden varen afsendes fra udlandet anmelde sig til registrering som varemodtager hos SKAT efter lov om afgift af kvælstofoxider (NO_X -afgiftsloven).

Frivillig registrering - Oplagshaver

Følgende virksomheder kan registreres hos SKAT som oplagshaver:

Virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbrænder varer omfattet af punkt 1-16 i bilag 1, kan registreres hos SKAT. Det er en betingelse for registrering:

• at virksomheden er registreret efter gasafgiftslovens § 3, stk. 1, 3 eller 5,
• råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 m³ til opbevaring af varer afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven, eller
• råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t til opbevaring af varer afgiftspligtige efter kulafgiftsloven.

Virksomheder, der opfylder betingelserne for bundfradrag efter NO_X -afgiftslovens § 10 (se nedenfor), kan registreres hos SKAT.

Registreringsblanket

Registrering sker ved anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved anmeldelse til registrering skal blanket nr. 23.035 anvendes. Blanket kan hentes på www.skat.sk under Virksomheder / Blanketter.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Virksomheder, der måler udledningen

Virksomheder, der enten har pligt til at foretage måling af udledningen eller frivilligt måler udledningen, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af NO₂-ækvivalenter, der er udledt til luften ved forbrænding.

Afgiften opgøres i henhold til virksomhedens målere.

Andre virksomheder registreret som oplagshaver

Den afgiftspligtige mængde opgøres som mængden af varer omfattet af bilag 1, der er udleveret fra virksomheden. I opgørelsen skal medtages virksomhedens eget forbrug af varer.

I den afgiftspligtige mængde kan fradrages varer, der:

1. tilføres en anden virksomhed registreret som oplagshaver efter NO_X -afgiftsloven,
2. leveres til udlandet,
3. leveres til brug i luftfartøjer der anvendes erhvervsmæssigt,
4. leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer,
5. leveres til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer,
6. hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden som følge af varernes art, lækage el.lign. er gået tabt, eller
7. returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften.

Der er ikke fradrag for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud.

Virksomheder registreret som varemodtager

Den afgiftspligtige mængde opgøres som den mængde varer, virksomheden har modtaget i afgiftsperioden.

Bundfradragsvirksomheder

Virksomheder, hvis samlede udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NO_X /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010 alene afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,18 kg NO_X/GJ.

Virksomheder, hvis samlede udledning af NO₂-ækvivalenter til luften ved forbrænding oversteg 0,5 kg NO_X /GJ brændselsforbrug i 2006, og som havde et årligt brændselsforbrug på over 5 PJ fra stationære anlæg i 2006, betales der fra og med den 1. januar 2011 alene afgift af den del af udledningen, der ligger højere end 0,15 kg NO_X/GJ.

Ovennævnte bundfradrag finder endvidere anvendelse på varer, der er modtaget afgiftsfrit og forbrugt i virksomheden. Bundfradragene kan ikke overføres til andre afgiftsperioder.

Virksomheder, der opgør afgiften efter måling af udledningen, kan beregne et fælles fradrag for alle de benyttede brændsler og for alle de benyttede ovn- eller kedelanlæg, hvor der sker måling, forudsat at ovn- eller kedelanlæggene m.v. befinder sig på samme geografiske sted.

Afgiftsfritagelse

Fritaget for afgift er varer, der leveres fra en oplagshaver registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. nedenfor, til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil knyttede personer.

Fritaget for afgift er oplagshaver registrerede virksomheders leverancer af varer omfattet af bilag 1:

1. til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,
2. til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer, og
3. til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer.

Afgiftsgodtgørelse - Virksomheder, der har reduceret udledningen af NO_X

For nye eller for eksisterende anlæg, der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften begrænses, kan der ydes godtgørelse af afgift.

Godtgørelsen svarer til differencen mellem på den ene side den i bilag 2 angivne emissionsfaktor i forhold til indfyret brændsel og anlægstype, og på den anden side anlæggets dokumenterede emissionsfaktor for det pågældende indfyrede brændsel sat i forhold til den i bilag 2 angivne emissionsfaktor, og herefter multipliceret med den samlede afgiftsbetaling for det pågældende indfyrede brændsel for den periode, som der anmodes om godtgørelse for.

Godtgørelse kan alene ske, når anlæggets dokumenterede emissionsfaktor enten ligger mere end 20 pct. under emissionsfaktoren i bilag 2, eller den årlige emission ligger mindst et ton under den til emissionsfaktoren i bilag 2 svarende emission.

Tiltag, der begrænser udledningen, kan også bestå i, at anlæggets udformning, konstruktion eller lignende gør, at udledningen er mindre end den i bilag 2 angivne emissionsfaktor. For disse anlæg kan der også anmodes om godtgørelse, hvis ovennævnte minimumkrav er opfyldt.

Dokumentation

Virksomheder med anlæg, hvor udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften begrænses, skal i virksomhedens regnskabsmateriale have dokumentation for, at udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften er begrænset som angivet ovenfor De skal kunne dokumentere beregningsmetoden for reduktionen af afgiftsbetalingen og den beregnede afgift.

Dokumentationen for udledning under de faktiske forhold kan bestå af en eller flere af følgende former for dokumentation:

1. En garanti for niveauet for udledningen af NO₂-ækvivalenter fra leverandøren af det pågældende anlæg, reduktionsudstyr eller serviceydelse, som begrænser udledningen af NO₂-ækvivalenter,
2. Målinger med miljømæssigt formål foretaget ved afleveringen af det pågældende anlæg, reduktionsudstyr eller serviceydelse, som begrænser udledningen af NO₂-ækvivalenter,
3. De seneste afrapporteringer i overensstemmelse med den gældende miljølovgivning.

I de tilfælde, hvor miljølovgivningen periodisk kræver målinger, der gennemføres under hensyn til miljøgodkendelser og gældende miljølovgivning, skal de seneste miljøafrapporteringer indgå som en del af dokumentationsgrundlaget for opgørelsen.

SKAT kan forlange, at begrænsningen af udledningen af NO₂-ækvivalenter til luften dokumenteres ved en stikprøvemåling foretaget under driftsforhold svarende til de, som var gældende for den eller de afgiftsperioder for hvilke, der anmodes om godtgørelse. Udgiften hertil afholdes af virksomheden.

Opgørelsesperiode

Opgørelsen af godtgørelsen sker årligt på basis af betaling af afgift i kalenderåret. Anmodning om godtgørelse skal indsendes til SKAT senest 3 måneder efter udløbet af kalenderåret. Registrerede virksomheder kan anmode om den årlige godtgørelse ved at anføre beløbet på afgiftsangivelsen.

Eksempel 1

Anlægget har en naturgasmotor, og har ifølge en akkrediteret måling fået målt en emissionsfaktor på 100 g NO_x/GJ indfyret naturgas og har i 2010 haft et naturgasforbrug på 500.000 m3.

1) Er anlægget berettiget til refusion af NOx afgift?

2) Hvis ja, hvad udgør godtgørelsesbeløbet?

Ad 1: Godtgørelse af NOx afgift er betinget af, at anlægget emissionsfaktor vedrørende det pågældende brændsel ligger 20 % under standardemissionsfaktoren i bilag 2 eller at anlægget man udleder mindst et tons under den til standardemissiosfaktoren i bilag 2 svarende emission.

Standardemissionsfaktoren er 140 g NO_x/GJ for naturgas til motorer, jf. bilag 2.

Målt på emissionsfaktor kriteriet ligger anlægget ((1-100/140)×100 %) 28,57 % under standardemissionsfaktoren, hvormed virksomheden er berettiget til godtgørelse vedrørende dette anlæg.

Målt på reduktion i NOx mængde kriteriet er udledningen 792 kg under standardemissionsfaktoren ((140 g NO_x/GJ - 100 g NO_x/GJ)×19.800 GJ = 792.000 g). Efter dette kriterium kan der således ikke opnås refusion.

Ad. 2: Da det ene af de to kriterier er opfyldt, er anlægget berettiget til refusion.

Afgiftssatsen for naturgas til motordrift udgør 2,8 øre/m³.

Afgiften udgør: 500.000 m3 x 0,028 kr./m3 = 14.000 kr.

Godtgørelsen kan opgøres således: (140 g NO_x/GJ-100 g NO_x/GJ)/140 g NO_x /GJ × 14.000 = 4.000 kr.

Eksempel 2

Et fjernvarmeværk der fyrer med flis. Værket har en indfyret effekt på mere end 1.000 kW. Der er i 2010 forbrændt 22.300 tons træflis med en brændværdi på 9,44 GJ/tons.

1) Er anlægget berettiget til refusion af NOx afgift?

2) Hvis ja, hvad udgør godtgørelsesbeløbet?

Ad 1: Emissionsfaktoren for anlægget ved forbrænding af det pågældende træflis er ved akkrediteret måling målt til = 83 g NO_x/GJ

Standardemissionsfaktoren for træflis udgør 100 g NO_x/GJ, jf. bilag 2.

Målt på emissionsfaktor kriteriet ligger anlægget (100-83/100)×100 = 17 % under standardemissionsfaktoren, hvilket ikke berettiger refusion.

Målt på reduktion i NO_x mængde kriteriet ligger emission i vægt under standardemissionsfaktoren med ((100 - 83 g/GJ ) × 22.300 tons × 9,44 GJ/tons = 3.578.704 g) 3.579 kg. Efter dette kriterium kan virksomheden således opnå godtgørelse idet den årlige emission ligger mindst et ton under den til standardemissionsfaktoren i bilag 2 svarende emission.

Ad. 2: Da det ene af de to kriterier er opfyldt, er anlægget berettiget til godtgørelse.

Afgiftssatsen for træflis udgør 0,50 kr./GJ.

Afgiften udgør: 22.300 tons × 9,44 GJ/tons × 0,50 kr./GJ = 105.256 kr.

Godtgørelsen udgør (100-83 g NO_x/GJ)/100 g NO_x/GJ × 105.256 = 17.894 kr.

Afgiftsgodtgørelse vedrørende særlige leverancer

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver efter NOx-afgiftsloven, kan af SKAT få bevilling til afgiftsgodtgørelse for følgende leverancer:

1. tilføres en anden virksomhed registreret som oplagshaver efter NOx-afgiftsloven,
2. leveres til udlandet,
3. leveres til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt,
4. leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, dog ikke lystfartøjer,
5. leveres til brug om bord på fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog ikke lystfartøjer,
6. hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden som følge af varernes art, lækage el.lign. er gået tabt.

Der kan dog ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed og en registreret virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte elle indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

En meddelt bevilling bortfalder, hvis ovennævnte forhold kommer til at foreligge efterfølgende.

Afgiften godtgøres endvidere af varer, der anvendes til færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de ovenfor nævnte, bortset fra lystfartøjer.

Angivelse og afregning

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode. Afgiftsperioden er kalendermåneden. Efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 10. i den efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde og betale afgiften heraf.

Angivelsen sker på et indbetalingskort, som SKAT sender til virksomheden. Hvis virksomheden ikke modtager angivelsen, skal den henvende sig til SKAT.

Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse. Angivelsen skal også sendes til SKAT, selvom den afgiftspligtige mængde er 0.

Der er mulighed for at indberette angivelsen og foretage indbetalingen elektronisk til SKAT, se TastSelv Erhverv på www.skat.dk

Regnskabsbestemmelser

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for den periodiske opgørelse af den afgiftspligtige mængde og for SKATs kontrol.

Der skal føres regnskab over:

• tilgangen af afgiftspligtige varer
• udleveringen af afgiftspligtige varer
• udleveringen af varer til virksomheder, der har bevilling til afgiftsfritagelse
• eget forbrug af afgiftspligtige varer
• udleveringen af afgiftsfrie varer

Regnskabet skal føres med specifikation for hver enkelte af de afgiftspligtige varer, jf. bilag 1.

Fremstillingsvirksomheder skal tillige føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer.

Regnskabet over eget forbrug af afgiftspligtige varer skal føres på grundlag af dagligt udarbejdede arbejdssedler el.lign.

Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,

• at den skyldige afgift til SKAT kan opgøres ved udløbet af hver afgiftsperiode,
• at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre interne bilag,
• at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra SKAT kan give oplysning herom.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter SKATs nærmere anvisning.

Fakturering

Virksomheden skal udstede en faktura i mindst to eksemplarer ved enhver udlevering af varer. Fakturaerne skal være nummereret fortløbende og skal oplyse om

• udskrivningsdato
• leverandørens navn, adresse og CVR/SE-nr.
• modtagerens navn og adresse
• varens art, mængde og/eller energiindhold

På fakturaer over varer, der leveres ubeskattet, skal det anføres, at der er tale om varer, der leveres ubeskattet. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det fremgå, hvilke varer der er afgiftspligtige.

Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har bevilling fra SKAT til afgiftsfritagelse, skal fakturaen indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og dato.

Hvis der returneres varer, som tidligere er beskattet, skal der udstedes kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.

Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.

Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares i virksomheden og være tilgængeligt for SKAT. Regnskabsmaterialet skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

Afgiftskoder ved fortoldningen af varer

Virksomheder der importerer afgiftspligtige varer, jf. punkt 1-16 i bilag 1, fra ikke EU-lande, skal ved fortoldningen angive koden "punktafgift" i første underrubrik af 44.9 samt punktafgiftskode 077 (afgift af kvælstofoxider) i anden underrubrik af 44.9.

Afgift af varer, der modtages fra lande uden for EU

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, er berettiget til fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget.

Varemodtagere der ikke er registreret, og som modtager afgiftspligtige varer fra lande udenfor EU, skal indbetale afgiften ved indførslen.

Afgiften afregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i toldlovens kap. 4.

Hvis varemodtageren er registreret efter bestemmelserne i toldlovens § 29 om erhvervsmæssig indførsel af varer, skal varemodtageren inden afsendelsen fra udlandet anmelde sig hos SKAT og indbetale afgiften efter de regler, der gælder for varemodtagere, der modtager varer fra andre EU-lande. Anmeldelsen skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved anmeldelsen skal anvendes blanket nr. 23.035. Blanketten kan hentes på www.skat.dk under Virksomheder - Blanketter

Afgift af varer, der modtages fra andre EU-lande

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, er berettiget til fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, uden at afgiften er berigtiget.

Varemodtagere, som ikke er registreret som oplagshaver, og som erhvervsmæssigt modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal inden varernes afsendelse anmelde sig hos SKAT. Anmeldelse skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Varemodtagere kan hverken oplægge eller afsende varer, uden at afgiften er betalt.

Mængden af afgiftspligtige varer, som er modtaget i en afgiftsperiode, skal angives for hver afgiftsperiode og indbetales jf. afsnittet Angivelse og afregning. Afgiftsperioden er kalendermåneden.

Virksomhederne skal føre regnskab over tilgangen af uberigtigede varer samt forbrug af afgiftspligtige varer jf. afsnittet Regnskabsbestemmelser.

Ikke-erhvervsdrivende varemodtagere skal ved modtagelsen af afgiftspligtige varer angive og indbetale afgiften til SKAT.

Mere information

Hvis du har brug for mere information er du velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

Bilag 1

Afgiftssatser

		1. jan. - 31. dec. 2010	1. jan. - 31. dec. 2011	1. jan. - 31. dec. 2012	1. jan. - 31. dec. 2013	1. jan. - 31. dec. 2014	Fra 1. jan. 2015
Satser ved dagtemperatur
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrænd-stof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
2. Anden gas- og dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
3. Svovlfri dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
4. Fuelolie	øre/kg	2,8	2,9	2,9	3,0	3,1	3,1
5. Fyringstjære	øre/kg	2,6	2,6	2,7	2,7	2,8	2,8
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
7. Anden petroleum	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
8. Autogas	øre/l	1,7	1,8	1,8	1,8	1,9	1,9
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof	øre/kg	3,2	3,3	3,3	3,4	3,5	3,5
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie	øre/kg	0,9	0,9	1,0	1,0	1,0	1,0
11. Naturgas, dog ikke til motorer	øre/Nm3	0,8	0,8	0,8	0,8	0,9	0,9
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)	øre/Nm3	2,8	2,8	2,9	2,9	3,0	3,0
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks	kr./GJ	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9	0,9
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9	0,9
16. Kul koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks.	kr./t	16,0	16,3	16,6	16,9	17,2	17,5
17. Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ	1,3	1,3	1,3	1,3	1,3	1,4
18 Biogas og andet flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3	0,3
19. Halm og anden fastbiomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr/t	6,8	6,9	7,0	7,1	7,2	7,4
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000kWh	Kr/GJ	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5	0,5
Satser ved 15 C
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrænd-stof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
2. Anden gas- og dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
3. Svovlfri dieselolie	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
4. Fuelolie	øre/kg
5. Fyringstjære	øre/kg
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
7. Anden petroleum	øre/l	0,9	0,9	0,9	0,9	1,0	1,0
8. Autogas	øre/l
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof	øre/kg
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie	øre/kg
11. Naturgas, dog ikke til motorer	øre/Nm3
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)	øre/Nm3
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks	kr./GJ
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,03 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,03 g/l)	øre/l	0,8	0,8	0,8	0,9	0,9	0,9
16. Kul m.v.	kr./t
17. Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ
18. Biogas og andet flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./GJ
19. Halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	kr./t

Bilag 2

Emissionsfaktorer g/GJ

Brændsel og anlægstype	g/GJ ved dagtemperatur	g/GJ ved 15°C
1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrænd-stof	50	50
2. Anden gas- og dieselolie	50	50
3. Svovlfri dieselolie	50	50
4. Fuelolie	140
5. Fyringstjære	140
6. Petroleum, der anvendes som motorbrændstof	50	50
7. Anden petroleum	50	50
8. Autogas	140
9. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie og anvendes som motorbrændstof	140
10. Anden flaskegas og gas, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie	40
11. Naturgas, dog ikke til motorer	40
12. Naturgas til motor (inklusive stationære)	140
13. Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks	100
14. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)	50	50
15. Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)	50	50
16. Kul koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks.	100
17. Biogas og andet flydende VE til motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	250
18 Biogas og andet flydende VE til andet end motor i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	50
19. Halm og træ i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	90
20. Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW	100