Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.8.2.1.2 Ordinær frist for genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om den ordinære frist for anmodning om genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ.

Afsnittet indeholder:

Anmodningsfristen
Kompetence
Betingelser for genoptagelse
Betingelser for ændring af ansættelsen
Klage over nægtelse af genoptagelse
Klage over en ikke ændret ansættelse.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Anmodningsfristen

Hvis en borger/virksomhed ønsker ansættelsen af indkomst eller af ejendomsværdiskat ændret, skal der senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb anmodes om genoptagelse af ansættelsen. En anmodning om genoptagelse vedrørende indkomståret 2011 skal således senest indgives senest den 1. maj 2015. Se SFL § 26, stk. 2.

Bestemmelsen blev med sin nugældende formulering indsat ved L 175 fra 2003 på baggrund af Fristudvalgets anbefalinger. Se Betænkning 1426/2003 og SSL § 34, stk. 2. Ved L 110 blev bestemmelsen uændret overført til SFL § 26, stk. 2.

Anmodningsfristen i SFL § 26, stk. 2, omhandler det tidspunkt, hvor anmodningen senest skal være kommet frem til SKAT. Det er ikke tilstrækkeligt, at anmodningen er afsendt på fristdagen.

Det er den skattepligtiges ansvar, at anmodningen modtages af SKAT senest på det angivne tidspunkt. Skatteyder bærer således risikoen for, at SKAT rettidigt modtager anmodningen fra Post Danmark. Hvis fristdagen er en lørdag, søn- eller helligdag, vil modtagelse den førstkommende hverdag være rettidig.

Hvis en anmodning om genoptagelse indleveres i ekspeditionen i SKAT, skal den for at være rettidig, afleveres senest ved normal lukketid for den pågældende dag. Hvis en anmodning ligger i en SKAT postkasse ved tømningen dagen efter fristdagen, er der en formodning for, at anmodningen er lagt i postkassen efter normal lukketid.

►Ved digital genoptagelse er fristen 1. maj kl. 23.59.◄

Genoptagelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9. Se C.A.6.2.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er fristen forlænget til 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.5 og A.A.8.2.1.8.

Der findes ingen frister for, hvornår SKAT senest skal tage stilling til anmodningen om genoptagelse, eller for, hvornår der senest kan ske ansættelsesændring på baggrund af en eventuel genoptagelse.

Krav til anmodningen

Der er ingen formkrav til en anmodning om genoptagelse. Anmodningen kan derfor fremsættes mundtligt. Anmodningen skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert.

En anmodning skal være tilstrækkeligt konkretiseret. Vestre Landsret har afgjort, at oplysning om, at der var igangsat undersøgelser og at en anmodning om genoptagelse af et afgiftstilsvar kunne forventes, ikke var en tilstrækkelig konkretiseret anmodning. Se SKM2007.275.VLR.

Det må antages, at en anmodning om genoptagelse af ansættelsen, der fremsættes inden fristens udløb, er rettidig, også for et andet forhold end det, anmodningen oprindelig og rettidigt var begrundet med. Det er en forudsætning, at der inden fristens udløb er fremsendt dokumentation også for det "andet forhold". Vestre Landsret har fastslået dette vedrørende den parallelle bestemmelse om genoptagelse af en ejendomsvurdering i SFL § 33, stk. 2. Se SKM2010.785.VLR.

Vedrørende kravene til anmodningen skal der henvises til en dom fra byretten, hvor en klagerens broder indenfor de ordinære genoptagelsesfrist flere gange over for skattemyndighederne havde oplyst, at ansættelserne var forkerte. Byretten fandt ikke, at der på det grundlag var anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2000 og 2001, idet der ikke inden fristen i SSL § 34, stk. 2, var fremlagt nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring. Kendelsen ved Landsskatteretten var afsagt med dissens. Se SKM2008.322.BR.

Helt ubegrundede anmodninger om genoptagelse kan afvises. Hvis det utvivlsomt skønnes, at en anmodning om genoptagelse udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen, vil SKAT efter omstændighederne kunne undlade at træffe en ny afgørelse. SKAT skal i stedet henvise til den tidligere trufne afgørelse og klagevejledningen heri.

Kompetence

En anmodning om genoptagelse skal indgives og effektueres ved den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen.

SKAT har kompetencen til at træffe afgørelse om ordinær genoptagelse og anmodningen skal indgives til SKAT. SKAT har ikke kompetence til at træffe afgørelse, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2.

Hvis en anmodning om genoptagelse fremsendes til den forkerte myndighed inden fristen, er myndigheden forpligtet til at videresende anmodningen til den kompetente myndighed. En anmodning, der er fremsendt til en forkert myndighed inden fristen, anses for rettidig, selvom den først er fremme ved rette myndighed efter fristens udløb. Se FVL § 7, stk. 1.

Se også

A.A.10.2.5 om genoptagelse af klagesag.
A.A.8.3.1.2.1 om genoptagelsesfristen i sager om moms og afgifter.

Betingelser for genoptagelse

Borgeren/virksomheden har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se SFL § 26, stk. 2.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Borgeren/virksomheden kan fx have fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan have fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat. Genoptagelse kan også være begrundet i, at en tidligere ansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed. Se A.A.7.4 og A.A.7.5.

Det er tilstrækkeligt, at borgeren/virksomheden med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Hvis SKAT vurderer, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. SKAT træffer derefter afgørelse om, at anmodning om genoptagelse imødekommes. Denne afgørelse tager alene stilling til genoptagelsesanmodningen, ikke til, om genoptagelsen medfører, at ansættelsen ændres. At en ansættelse genoptages medfører ikke nødvendigvis, at ansættelsen ændres.

Hvis SKAT derimod vurderer, at de nu fremlagte oplysninger ikke sandsynliggør eller dokumenterer, at ansættelsen er forkert, skal anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes. Se hertil SKM2014.183.ØLR, hvor skatteyder ikke havde fremlagt oplysninger af en sådan karakter, at der var grundlag for at ændre skatteansættelserne, hvorfor genoptagelse blev nægtet. ►Se også SKM2015.257.BR og SKM2015.357.BR, hvor genoptagelse blev nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert. I SKM2015.512.ØLR blev genoptagelse nægtet, da der ikke var kommet nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen. I SKM2015.433.BR udtalte Retten, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse◄

Vær opmærksom på, at afgørelsen træffes efter forudgående fremsendelse af forslag og høring. Se A.A.7.1.1 om høring.

Østre Landsret stadfæstede byrettens nægtelse af genoptagelse af indkomståret 2007, idet de fremlagte oplysninger fra selskabets bogføring og udskrifter fra selskabets bankkonti ikke gav grundlag for en ændring af ansættelsen. Der blev blandt andet henvist til, at hverken den selvangivne løn eller den løn, som appellanten havde anerkendt at have modtaget i 2007, fremgik af de fremlagte udskrifter fra selskabets bogføring, eller af selskabets bankkonti, ligesom det ikke fremgik, hvad de anførte posteringer dækkede over. Se SKM2012.598.ØLR.

Hvis en borger/virksomhed fx har fået tilladelse til at tilbagefordele indkomster, herunder renteindtægter og renteudgifter, kan ansættelsen som konsekvens heraf genoptages inden for den ordinære frist, ligesom ansættelsen efterfølgende ændres. Se C.A.3.1.

Se også A.A.8.3.1.2.2.

Praksis om betingelser for genoptagelse

Højesteret har i en sag stadfæstet Østre Landsrets dom om nægtelse af genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2001 og 2002. Højesteret henviste til, at der heller ikke for Højesteret var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der ved skattemyndighedernes modregning eller tvangsinddrivelse i 2001, 2002 eller 2003 var sket betaling af børnebidrag, der var forfaldent til betaling, i større omfang end det var lagt til grund af skattemyndighederne ved skatteansættelserne for de pågældende indkomstår. Se SKM2011.329.HR.

Vestre Landsret nægtede genoptagelse i en sag, der angik spørgsmålet om forskellen mellem konverteringskursen og markedskursen på konverteringstidspunktet var fradragsberettiget for det selskab, som havde udstedt de konvertible obligationer til en række ledende medarbejdere. En henvisning til Højesterets dom SKM2002.571.HR og til det af Told- og Skattestyrelsen udsendte genoptagelsescirkulære i anledning af Højesterets dom kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2010.160.VLR.

Østre Landsret tillod genoptagelse i en sag under henvisning til lighedsgrundsætningen. Et selskab var nægtet fradrag for udgiftsført løn til en af anpartshaverne, og lønnen var anset for maskeret udlodning til anpartshaveren uden fradrag for selskabet. Kommunen havde i en sag mod en af anpartshaverne vurderet, at der forelå løn til anpartshaveren og ikke maskeret udlodning. Landsretten konkluderede under henvisning til lighedsgrundsætningen, at det ikke kunne udelukkes, at den ændrede bedømmelse af sagen mod anpartshaveren, som Frederiksberg kommune har anlagt ved sin afgørelse af 18/12 1998, kunne få indflydelse på bedømmelsen af sagsøgerens skatteretlige forhold. Derfor var betingelserne for genoptagelse efter SSL § 4, stk. 1, opfyldt. Se SKM2001.93.ØLR. Se A.A.2 om lighedsgrundsætningen.

Vestre Landsret tillod genoptagelse i en sag, hvor en skatteyder havde modtaget ekspropriationserstatning på 4.275.000 kr., hvoraf 750.000 kr. udgjorde erstatning for tab ved nedpelsning af mink. Skatteyderen havde selvangivet delerstatningen på 750.000 kr. som almindelig indkomst for 1992. Genoptagelse var begrundet i, at delerstatningen rettelig var erstatning for indkomstgrundlaget og dermed skattefri. Vestre Landsret tillod genoptagelse og henviste til bemærkningerne til SSL § 4, stk. 1, hvorefter der var retskrav på genoptagelse, hvis den skattepligtige fremlagde nye oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse. Landsretten henviste blandt andet til, at der ikke var krav om en tilbundsgående vurdering af det sandsynlige resultat, før genoptagelse tillades. Se TfS 2000, 108 VLD.

Østre Landsret nægtede genoptagelse i en sag, hvor genoptagelse tilsvarende var nægtet af skattemyndighederne. Borgeren havde anmodet om genoptagelse for 1989, 1990 og 1991, under henvisning til, at han var blevet beskattet af 210.000 kr., der udgjorde renteindtægten for obligationer. Det blev anført, at alene 1/3 af obligationerne var ejet af ham, mens de resterende 2/3 var ejet af hans brødre. Landsretten kunne ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse og henviste blandt andet til, at skatteyderen trods opfordring ikke havde fremlagt beviser for, at andre end skatteyderen var ejer af obligationerne. Derfor fandt retten ikke, at der var fremlagt oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse. Se TfS 1999, 573 ØLD.

Genoptagelse blev nægtet, idet Byretten henviste til, at skatteyderen ikke ved SKATs afgørelse af 20. september 2005 var blevet beskattet af differencen på ægtefællens mellemregningskonto, hvorfor revisors erklæring af 30. maj 2008 ikke var en ny oplysning af betydning for sagen. Byretten henviste samtidig til SKATs konstaterede uoverensstemmelse mellem den beregnede kørsel og den i kørselsregnskabet angivne kørsel, skatteyders manglende dokumentation for private betalte benzinregninger samt til, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke overholdt kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2009. Herved havde skatteyder ikke sandsynliggjort eller godtgjort, at der i øvrigt forelå væsentlige, nye oplysninger som kunne medføre en ændret skatteansættelse. Se SKM2013.136.BR. Se desuden den tilsvarende afgørelse i SKM2013.137.BR.

Byretten traf afgørelse om nægtelse af ordinær genoptagelse i en sag, hvor klagerens anpartsselskab i de i sagen omhandlede indkomstår havde indberettet løn til klageren, hvilket havde dannet grundlag for skatteansættelserne. Klageren havde anmodet om genoptagelse med påstand om nedsættelse af lønindtægterne til 0 kr. Der var - trods skattemyndighedernes opfordring til at fremlægge fyldestgørende regnskabsmateriale - alene fremlagt ikke-reviderede regnskaber uden underliggende bilagsdokumentation. For et at de pågældende indkomstår lagde retten på baggrund af den daværende revisors forklaring sammenholdt med årsregnskabet, til grund, at klageren faktisk havde modtaget den indberettede løn, hvorfor der allerede af denne grund ikke var grundlag for genoptagelse under henvisning til SFL § 26, stk. 2. Se SKM2011.321.BR.

Byretten traf afgørelse om nægtelse af ordinær genoptagelse for indkomstårene 2004 og 2006 vedrørende fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med selvstændig virksomhed. Det var således ikke godtgjort, at de afholdte udgifter var fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Da der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen, blev anmodning om genoptagelse nægtet. Se SKM2011.257.BR.

Byretten afslog genoptagelse efter SSL § 34, stk. 2. Klageren havde ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen. Der blev henset til, at klagerens fordring i 1999 på et holdingselskab ikke var betinget af en modydelse, og at fordringen derfor med rette i skatteretlig henseende var behandlet som maskeret udlodning. Se SKM2010.245.BR.

Tilsvarende afslog byretten genoptagelse i en sag, hvor retten lagde til grund, at der i forhold til de selvangivne oplysninger for 2004, var fremkommet en ny, faktisk oplysning, men vurderede, at oplysningen ikke kunne medføre en ændring af ansættelsen. Se SKM2009.510.BR.

I en sag for Landsskatteretten, havde en andelsboligforening indgivet regnskaber inden udløbet af 3-års fristen, men de fradragsberettigede udgifter var opgjort forkert i forhold til ligningsvejledningens anvisning herom. Efter udløbet af 3 års fristen blev der anmodet om en ændring af fradraget. Landsskatteretten slog fast, at det som udgangspunkt er skattemyndighedernes ansvar, at der foretages en korrekt skatteansættelse, når der er selvangivet korrekt og fyldestgørende. Da det desuden var uomtvisteligt, at der inden tre-års fristens udløb var forelagt oplysningerne for skattemyndighederne, der kunne begrunde en ændring, var der adgang til genoptagelse. Se SKM2004.43.LSR.

Der kan som udgangspunkt ikke tages forbehold om en senere ændring, når der træffes afgørelse om genoptagelse efter anmodning. Se SKM2010.752.SKAT.

SKAT kan med respekt af SFL fristregler, herunder den korte ligningsfrist, undtagelsesvis tage forbehold om senere ændringer, hvis SKAT som følge af manglende selvangivelse/angivelse har foretaget en skønsmæssig ansættelse og borgeren/virksomheden efterfølgende afgiver oplysninger. Der kan tilsvarende tages forbehold, hvis SKAT undtagelsesvis vælger at træffe afgørelse uden at have opnået fuldstændig dokumentation efter forgæves at have forsøgt at indhente dette. Endelig kan et forbehold accepteres, hvis SKAT undtagelsesvis træffer afgørelse, selv om der efter en konkret vurdering eksisterer en forholdsvis mindre usikkerhed om grundlaget for afgørelsen, når årsagen til denne usikkerhed skyldes borgerens/virksomhedens forhold. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 1, b.

Der er altid adgang til - uanset om der er taget forbehold eller ej - at foretage en efterfølgende ændring af en afgørelse om genoptagelse efter anmodning, hvis det konstateres, at afgørelsen er truffet under forkerte forudsætninger, eller hvis der efterfølgende opstår relevante bristende forudsætninger for afgørelsen, eller hvis afgørelsen anses for åbenbart ulovlig. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 1, c.

Særligt om genoptagelse af skatteansættelser efter telefoniske og personlige henvendelser uden bilagsdokumentation. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 2.

Særligt om forbehold ved TastSelv ændringer af skatteansættelsen. Se SKM2010.752.SKAT, punkt 3.

Betingelser for ændring af skatteansættelsen

Hvis SKAT imødekommer en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen, skal SKAT derefter tage stilling til, om genoptagelsen skal medføre en ændring af ansættelsen.

En imødekommelse af en anmodning om genoptagelse medfører ikke per automatik en ændring af skatteansættelsen. Se hertil Landsskatteretten, der i en sag, hvor en genoptagelsesanmodning imødekommes, afslutter sagen med hjemvisning til fornyet behandling og en bemærkning om, at der ikke er taget stilling til det materielle indhold af sagen. Se SKM2010.238.LSR.

Der vil hermed være tilfælde, hvor SKAT imødekommer en anmodning om genoptagelse, fordi det er sandsynliggjort at den oprindelige ansættelse er forkert, men hvor den fornyede behandling af sagen ikke munder ud i en ændring. Det er i de tilfælde, hvor borgeren/virksomheden ikke har kunnet fremlægge endelig dokumentation for, at der var grundlag for en ændring.

Afgørelsen af, om der skal ske ansættelsesændring omfattes af SFL § 20. Der skal derfor udsendes varslingsbrev om den fornyede ansættelse, medmindre der gives fuldstændig medhold. Se SFL § 20, stk. 1 - 3. Se A.A.7.4.5 om høring og A.A.7.4.6 om sagsfremstilling.

Ændring af skatteansættelsen foretages fx i tilfælde, hvor den oprindelige ansættelse anses for ugyldig foretaget, eller hvor den fornyede vurdering af det materielle grundlag i øvrigt medfører, at ansættelsen skal ændres.

Klage over nægtelse af genoptagelse

Hvis SKAT giver afslag på en anmodning om genoptagelse, kan afslaget klages på samme måde som skatteansættelsen. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på genoptagelse i en sag, hvor et selskab ønskede salg af en ejendom omfattet af EBL som anlægsejendom. Se SKM2010.728.LSR.

Østre Landsret har i en sag delvist imødekommet en anmodning om genoptagelse. Sagen angik fradrag for udgifter i forbindelse med rejse til Færøerne. Ud fra fremlagte erklæringer og afgivne forklaringer lagde retten til grund, at klageren havde udført underentrepriser på Færøerne adskillige gange i den omhandlede periode, og at en væsentlig del af indtjeningen i de pågældende indkomstår relaterede sig til disse arbejder. Der var blandt andet fremlagt kontoudtog, hvoraf fremgik, at der navnlig til luftfartsselskaber var betalt over 40.000 kr. i indkomståret 2002 og over 20.000 kr. i indkomståret 2003. På den baggrund fandt landsretten det sandsynliggjort, at klageren havde afholdt udgifter til flybilletter til rejser til Færøerne med henblik på indkomstskabende aktiviteter. Samtidig vurderede retten, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis dokumentationen havde foreligget ved skatteforvaltningens oprindelige stillingtagen til sagen. Se SKM2008.628.ØLR.

Se også

A.A.10.2 om klage og klagebehandling.
A.A.10.3 om domstolsprøvelse.
A.A.8.3.1.2.3 om kompetence ved genoptagelse af moms og afgifter.

Klage over en ikke ændret ansættelse

Hvis en anmodning om ordinær genoptagelse imødekommes, sker der en fornyet behandling af ansættelsen. Hvis den fornyede behandling munder ud i, at der ikke sker en ansættelsesændring, kan der klages over den fornyede afgørelse. Her gælder de sædvanlige regler for klage med hensyn til klagefrister og kompetente klagemyndighed. Se A.A.10.2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2011.329.HR	Afslag på genoptagelse, da der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne sandsynliggøre, at der var sket betaling af forfaldent børnebidrag i større omfang end hidtil antaget.	Stadfæstelse af SKM2008.268.ØLR.
Landsretsdomme
SKM2015.512.ØLR	Genoptagelse nægtet. Ikke nye oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen.
SKM2014.183.ØLR	Genoptagelse nægtet. Ikke godtgjort at fremlagt oplysninger af en sådan karakter, at grundlag for at ændre ansættelsen.	Stadfæstelse af SKM2013.136.BR og SKM2013.137.BR.
SKM2012.598.ØLR	Nægtelse af genoptagelse. De fremlagte oplysninger gav ikke grundlag for en ændring.
SKM2010.785.VLR	Anmodning om genoptagelse inden fristens udløb ansås for rettidig også for et andet forhold, der først efter fristen var anført som begrundelse for genoptagelse. Der var dog inden fristens udløb fremsendt dokumentation også for det andet forhold.	Afgørelsen vedrører den parallelle bestemmelse i SFL § 33, stk. 2.
SKM2010.160.VLR	Genoptagelse nægtet. Henvisning til Højesteretsdom og cirkulære kunne ikke medføre andet resultat.
SKM2008.628.ØLR	Klage over nægtelse af genoptagelse imødekommet på et punkt vedr. fradrag for flybilletter, da efterfølgende fremlagt tilstrækkelig dokumentation.
SKM2007.275.VLR	Genoptagelse nægtet, da oplysning om igangsat undersøgelser og om at anmodning kunne forventes, ikke var en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.
SKM2001.93.ØLR	Genoptagelse imødekommet. Henvisning til lighedsgrundsætningen.
TfS 2000, 108 VLD	Genoptagelse imødekommet. Oplysning om, at erstatning var skattefri, da udgjorde erstatning for tab af indtægtsgrundlag. Imødekommet, da ikke krav om tilbundsgående undersøgelse.
TfS 1999, 573 ØLD	Genoptagelse nægtet. Ikke tilstrækkelige oplysninger, der kunne medføre en ændret skatteansættelse.
Byretsdomme
SKM2015.433.BR	Retten udtalte, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse.
SKM2015.357.BR	Genoptagelse nægtet, da ikke sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert.
SKM2015.257.BR	Genoptagelse nægtet, da ikke sandsynliggjort, at ansættelsen var forkert.
SKM2011.321.BR	Genoptagelse nægtet. Det af klageren fremlagte materiale kunne ikke danne grundlag for ordinær genoptagelse. For det ene af de påklagede indkomstår blev genoptagelse nægtet allerede fordi, det kunne dokumenteres, at ansættelsen var materielt korrekt.
SKM2011.257.BR	Genoptagelse nægtet. Der var ikke fremlagt oplysninger, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen.
SKM2010.245.BR	Genoptagelse nægtet. Ikke fremlagt faktiske eller retlige oplysninger, der kunne begrunde en ændring af ansættelsen.
SKM2009.510.BR	Genoptagelse nægtet. Fremlagt ny, faktisk oplysning, men den kunne ikke medføre et ændret resultat.
SKM2008.322.BR	Genoptagelse nægtet. Ikke anmodet om genoptagelse inden fristen, hvor den skattepligtiges bror inden fristen havde oplyst, at den skattepligtiges ansættelser var forkerte.	Dissens i Landsskatteretten. Et retsmedlem ville imødekomme anmodningen.
Landsskatteretskendelser
SKM2010.728.LSR	Landsskatteretten stadfæstede SKATs nægtelse af genoptagelse.
SKM2010.238.LSR	Genoptagelse imødekommet. Hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.
SKM2004.43.LSR	Genoptagelse imødekommet. Indgivelse af et regnskab inden fristen, anses for anmodning om genoptagelse.
SKAT-meddelelser
SKM2010.752.SKAT	En afgørelse, hvori der tages stilling til genoptagelse må som udgangspunkt ikke indeholde forbehold.