åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.B.2.1.4.13 Overdragelse af egne aktier til aktionærerne" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår et selskabs overdragelse af egne aktier til aktionærerne er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Anskaffelsessummer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Et selskabs overdragelse af egne aktier til aktionærerne er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Bemærk

Afståelse af egne aktier er skattefri for selskabet. Se ABL § 10.

Anskaffelsessummer

Selskabets vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Se TfS 1991, 467 LR. Anskaffelsessummen for disse aktier er 0 kr.

Selskabets vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i et andet forhold, end aktionærerne ejer aktier i selskabet, betragtes som en udlodning. Se TfS 1991, 467 LR.

Anskaffelsessummen for disse aktier er værdien af aktierne på udlodningstidspunktet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

TfS 1991, 467 LR

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles med en fondsaktieudvidelse. Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne i et andet forhold, end aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles med maskeret udbytte.