Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatsen for øl og maltbaserede alkoholsodavand, og beskriver samtidig, hvordan afgiften beregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssatser
  • Afgiftsberegning
  • Afgiftslettelse (ølmoderationsordningen)
  • Tidligere afgiftssatser
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Afgiftssatser

Afgiften af øl og maltbaserede alkoholsodavand er 56,02 kr. pr. liter 100 pct. ethanolindhold (alkoholindhold). Se ØLVINAL § 1, stk. 1, 2. pkt.

Tillægsafgiften for maltbaserede alkoholsodavand er:

  • 9,38 kr. *) pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder,
  • 16,39 kr. *) pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

Se ØLVINAL § 3B.

 Afgiftssatserne for øl og maltbaserede alkoholsodavand udgør fra og med 1. januar 2015 og i de kommende år:

Periode

1.1.2015 - 31.12.2017

Fra og med 2018

Vare

Afgiftssats i kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ethanolindhold)

Øl, jf. ØLVINAL § 1, stk. 1, 2 pkt.

56,02 kr.

Vare

Afgiftssats i kr. pr. liter

Tillægsafgift af maltbaserede alkoholsodavand med alkoholindhold på 10 pct. eller derunder, jf. ØLVINAL § 3 B, nr. 1 *)

9,38 kr.

10,07 kr.

Tillægsafgift af maltbaserede alkoholsodavand med alkoholindhold over 10 pct., jf. ØLVINAL § 3 B, nr. 2 *) 16,39 kr.

17,66 kr.

*) Bemærk at afgiftssatserne indtil 31. december 2017 for maltbaserede alkoholsodavand følger af overgangsbestemmelserne i § 13 i lov nr. 924 af 18. september 2012 og § 6 i lov nr. 789 af 28. juni 2013.

Afgiftsberegning

Grundlaget for beregning af afgiften er øllets eller alkoholsodavandets alkoholindhold. Dette vil som udgangspunkt være angivelsen af alkoholindholdet på etiketten (deklarationen). Afgiften beregnes altså på grundlag af det deklarerede alkoholindhold og deklarerede nettoindhold (volumen), der fremgår af mærkningen på emballagen (flaske, dåse, fad). Det gælder både for importeret øl og for dansk produceret øl.

Alkoholmængden

Den samlede mængde af øl skal opgøres i hl med to decimaler. Herefter beregnes alkoholmængden i liter 100 pct. vol. med to decimaler. Resultaterne skal fremgå af afgiftsregnskabet.

Da alkoholindholdet i den samme type øl kan variere fra batch til batch (bryg/produktionsserie), tillades der for samme øltype en tolerance mellem faktisk alkoholindhold og deklareret alkoholindhold i absolutte værdier på:

Deklareret alkoholindhold

Tolerance

Højst 5,5 pct. vol.

0,5 pct. vol.

Over 5,5 pct. vol.

1,0 pct. vol.

Se også

Eksempel på beregning af afgift af øl

En flaske/dåse øl med 33 cl. øl med 4,6 pct. vol. alkohol:

0,33 * 4,6 pct.* 56,02 kr.

85 øre

En flaske/dåse øl med 50 cl. øl med 5,5 pct. vol. alkohol:

0,50 * 5,5 pct. * 56,02 kr.

154 øre

Eksempel på beregning af afgift af maltbaseret alkoholsodavand

En maltbaseret alkoholsodavand med 27,5 cl. og 5,5 pct. vol. alkohol:

Ølafgift:

0,275 liter* 5,5 pct. * 56,02 kr.

0,8473 kr.

Tillægsafgift:

0,275 liter* 9,38 kr.

2,5795 kr.

Afgift i alt (ekskl. moms)

3,4268 kr.

Afgiftslettelse (Ølmoderationsordningen)

Regel

Der ydes hvert år en afgiftslettelse for øl med et ethanolindhold på 2,8 pct. vol. eller derover (stærkt øl), som er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri (ølmoderation). Se ØLVINAL § 2. Afgiftslettelsen ydes udelukkende til bryggerier, der udleverer mindre end 200.000 hl øl pr. år.

Se dog SKM2012.172.SKAT om præcisering af praksis. Det fremgår heraf, at da der er tale om en bagudrettet ordning, vil det kunne forekomme i enkelte tilfælde, at et bryggeri kan være berettiget til ølmoderation, dog maksimalt for 200.000 hl, selvom bryggeriets udlevering i indeværende år overstiger 200.000 hl øl.

Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes som et enkelt bryggeri. Se ØLVINAL § 2, stk. 3

Formål

Baggrunden for ølmoderationsordningen er at styrke de mindre bryggeriers konkurrenceevne overfor de større bryggerier. Dette kommer til udtryk ved, at ølmoderationen bliver nedsat i takt med en større udlevering af moderationsberettiget øl.

Begrænsning

Der gives kun ølmoderation for øl, som virksomheden selv har fremstillet, samt for øl, som fremstilles på et bryggeri i et andet EU-land, som opfylder betingelserne for at modtage moderation, og som efterfølgende indføres i Danmark.

Ølmoderation gives kun for øl, der er angivet til beskatning. Øl, der er udleveret afgiftsfrit eller ubeskattet, eksempelvis udført øl, "drikkeøl" eller øl, der er overført til andre autoriserede virksomheder, skal dog regnes med til den samlede udlevering af hensyn til en eventuel reduktion af moderationssatsen.

Ølmoderationsordningen har tidligere udelukkende været gældende for bryggerier, som fremstillede stærkt øl (over 2,8 pct. vol.) inden november 1940.

Med lov nr. 626 af 14. juni 2011 er dette årstalskrav ophævet. Det betyder, at alle mindre bryggerier, der leverer op til 200.000 hl øl om året, er berettigede til at modtage ølmoderation efter samme regler, som tidligere har været gældende.

Ændringen har virkning fra og med den 1. januar 2011, så alle mindre bryggerier er berettigede til ølmoderation for den øl, de udleverer i 2011 og fremover.

Beregning

Ølmoderationen beregnes for et kalenderår ad gangen på grundlag af den samlede mængde stærke øl, som bryggeriet har fremstillet og udleveret i det foregående kalenderår. Ved stærkt øl forstås øl med et ethanolindhold på 2,8 pct. vol. eller derover.

Se tillige SKM2012.172.SKAT om præcisering af praksis. Det fremgår heraf, at der ikke er hjemmel i øl- og vinafgiftslovens § 2 til at fastsætte et beløbsmæssigt loft for ølmoderationen i det enkelte år. Afgiftslettelsen for indeværende år kan således ikke begrænses til det beløb, som bryggeriet var berettiget til i det foregående år. Satsen pr. hl øl fastsættes ud fra det foregående års udlevering, men den samlede ølmoderation for indeværende år er derudover uafhængig af, om indeværende års udlevering er større eller mindre end det foregående års udlevering.

Ølmoderationen bliver løbende givet som et nedslag i den afgift, der skal betales i det følgende år. Det betyder, at ølmoderationen skal fordeles med et beløb pr. hl beskattet øl. Altså bliver ølmoderationen givet med det beregnede beløb pr. hl på afgiftsangivelsen hver måned i det følgende år, uanset om den beskattede mængde øl er større eller mindre end i det foregående år, se nedenstående eksempler.

Beregningen af moderationssatsen pr. hl øl fremgår af følgende:

Periode For bryggerier, der i det foregående kalenderår højst udleverede 3.700 hl - afgiftslettelse For bryggerier, der i det foregående kalenderår udleverede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl - afgiftslettelse For bryggerier, der i det foregående kalenderår udleverede over 20.000 hl - afgiftslettelse
Fra og med den 1. juli 2013. 77,08 kr. pr. hl 259.939 kr. divideret med den udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,83 kr. 22,02 kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den udleverede hl-mængde stærkt øl med 9.083
  For alle beløb gælder, at der forhøjes til nærmeste hele øre-beløb, der er deleligt med 5.

Ølmoderationen bortfalder ved en udlevering på 200.000 hl eller derover.

Bryggerierne skal efter udløbet af hvert kalenderår beregne, hvilken en af de 3 satser, der skal anvendes for moderation i det nye kalenderår. Beregningen skal foretages på grundlag af det foregående års samlede udlevering af ubeskattet og beskattet øl.

Bryggeriet kan kontakte SKAT, såfremt der opstår tvivl omkring beregning af ølmoderationssatsen. 

Bemærk

Det gælder særligt for satsen i 2013, at da afgiftslettelsen i ølmoderationsordningen ændres midt i et kalenderår, skal virksomheder, der er berettiget til at modtage afgiftslettelse efter ølmoderationsordningen i 2013, lave en ny beregning i forbindelse med angivelsen for juli, hvor de anvender de beløb og tal, der nu gælder efter de nye regler, for den hl-mængde øl, der giver afgiftslettelse i afgiftsperioderne juli-december 2013.

 Eksempler på beregning af ølmoderation

Udleveret i 2012: 12.000 hl

Afgiftslettelse pr. hl fra og med 1. juli 2013 (259.939 kr. / 12.000) + 6,83 kr.

28,50 kr.

Udleveret i 2012: 25.900 hl

Afgiftslettelse pr. hl fra og med 1. juli 2013 22,02 kr. - (25.900 / 9.083) kr. 19,20 kr.

Bemærk

Den beregnede afgiftslettelse oprundes til nærmeste hele ørebeløb, der er deleligt med 5.

Udenlandske bryggerier

For øl, der modtages fra andre EU-lande, kan der gives ølmoderation efter de samme regler som beskrevet ovenfor.

Det er en betingelse for opnåelse af ølmoderation, at afsenderen i ledsagerdokumentets rubrik 23 har afgivet følgende erklæring:

"Det attesteres hermed, at det beskrevne produkt er brygget af en lille virksomhed med en årlig produktion i det foregående år på [XX] hl øl".

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatsen for øl  har tidligere udgjort:

01.01.2013 - 30.06.2013:

65,91 kr. pr. liter 100 pct. ethanolindhold (alkoholindhold)

01.01.2012 - 31.12.2012:

63,60 kr. pr. liter 100 pct. ethanolindhold (alkoholindhold)

09.01.2005 - 31.12.2011:

50,90 kr. pr. liter 100 pct. ethanolindhold (alkoholindhold)

Satserne for ølmoderation har tidligere udgjort:

01.01.2013 - 30.06.2013: 

Udleveret mængde

Afgiftslettelse pr. hl

1-3.700 hl

90,68 kr.

3.701-20.000 hl

305.810 kr. / udleveret mængde + 8,03 kr.

Over 20.000 hl

25,91 kr. - udleveret mængde / 7.720

01.01.2012-31.12.2012:

Udleveret mængde

Afgiftslettelse pr. hl

1-3.700 hl

87,50 kr.

3.701-20.000 hl

295.091 kr. /udleveret mængde+7,75 kr.

Over 20.000 hl

25,00 kr. - udleveret mængde/8.000

01.01.1993-31.12.2011:

Udleveret mængde

Afgiftslettelse pr. hl

1-3.700 hl

70,00 kr.

3.701-20.000 hl

236.073 kr. /udleveret mængde+6,20 kr.

Over 20.000 hl

20,00 kr. - udleveret mængde/10.000

Tillægsafgiften for maltbaserede alkoholsodavand har tidligere udgjort:

01.07.2013 - 31.12.2014:

  • 8,73 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. eller derunder,
  • 15,19 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

01.01.2013 - 30.06.2013:

  • 8,19 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. eller derunder,
  • 14,01 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

01.01.2012 - 31.12.2012:

  • 7,90 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder,
  • 13,52 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

01.08.2010 - 31.12.2011:

  • 8,60 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder,
  • 15,05 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

01.06.2005 - 31.07.2010:

  • 8,35 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder,
  • 14,80 kr. pr. liter, hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.