Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af folkepension og førtidspension.

Afsnittet indeholder:

• Generelt om sociale pensioner
• Folkepension
• Ældrecheck
• Førtidspension
• Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP)
• Plejehjem og beskyttede boliger
• Delpension
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Generelt om ydelser efter de sociale pensionslove

Reglerne om social pension fremgår af lov om social pension. Ydelserne falder i to hovedgrupper: folkepension og førtidspension.

Beskatningstidspunktet

Sociale pensioner beskattes i udbetalingsåret, selv om pensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft for tidligere år. Se kildeskattebekendtgørelsen § 20.

Se også

Se også

• Den juridiske vejledning, afsnit C.A.1.2.1 om beskatningstidspunktet.
• TOLDSKAT Nyt 1993.14.656 (TfS 1993, 390 TSS), hvor Skatteministeriet beskriver den skattemæssige behandling ved omkonteringer i forbindelse med pensionsansøgninger.

Folkepension

Alle over folkepensionsalderen, der har dansk indfødsret, og som opfylder bopælskriteriet, har ret til folkepension, der består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår en person er født og indtræder mellem det 65. år og det 67. år, jf bekendtgørelse af lov om social pension nr. 10 af 12. januar 2015, § 1a.

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Indtægten udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Se lov om social pension, lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015. Herudover kan der ydes personligt tillæg, herunder varmetillæg samt helbredstillæg.

Ydelserne er A-indkomst, jf. bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen), § 18, nr. 3.

Bistands- og plejetillæg, der er tilkendt en førtidspensionist før det 67. år, må også udbetales efter det 67. år.

De ydelser, der er omtalt ovenfor, er som hovedregel skattepligtige.  Det er dog fx muligt for personer født i 1946-1952, som arbejder, at få skattenedslag under nærmere vilkår. Ordningen er midlertidig. Se lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag for seniorer.

Amerikansk social security sidestilles med folkepension og er derfor regnet med i den skattepligtige indkomst hos den af ægtefællerne, der modtager den nævnte ydelse. Se skd. 24.63. 1973.

Se også

Se også

• Den juridiske vejledning, afsnit H.2 om seniorskattenedslag

Ældrecheck

Ældrechecken er en supplerende årlig udbetaling til de økonomisk dårligst stillede folkepensionister. De nærmere betingelser for at få ældrechecken fremgår af lov om social pension.

Ældrechecken er skattepligtig indkomst.

Førtidspension

Indtil 1. januar 2003

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285. af 25. april 2001.

Dette betyder, at de har mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension, personlige tillæg, helbredstillæg mv. Selvom pensionen er tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer, der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og ATP-ordning, hvor statens bidrag fra 1. januar 2003 forhøjes til 2/3.

Der gælder følgende regler for beskatningen af førtidspension, der er omfattet af de regler, der gjaldt før d. 1. januar 2003:

Skattepligtige ydelser:

• Førtidspensionens grundbeløb
• Pensionstillæg
• Erhvervsudygtighedsbeløb.

Skattefri ydelser:

• Invaliditetsbeløb
• Bistands- og plejetillæg
• Personlige tillæg
• Invaliditetsydelse
• Førtidsbeløb mv.

Se LL § 7, nr. 8

Efter 1. januar 2003

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension efter den 1. januar 2003, gælder reglerne i Førtidspensionsreformen.

Hovedelementerne i de nye regler om førtidspension er følgende:

• Tilkendegivelseskriteriet
  Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på hel eller delvis selvforsørgelse, jf. lov om social pension, kapitel 3.
• Ydelsesstruktur
  Der er een førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter, jf. lov om social pension, §§ 32 c, 32 d og 33.
• Bruttoficering og ydelsesniveau
  Førtidspensionen ydes med ét samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt som A-indkomst, jf. bek nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen), § 18, nr. 3.
  
  Der skal ikke  betales AM-bidrag af førtidspension, da førtidspensionen ikke er omfattet af bidragspligten i AMBL § 2. Personer, der modtager førtidspension, og som indbetaler ATP, skal betale AM-bidrag af ATP-beløbet, jf. AMBL § 2, stk. 1, nr. 4. Bidraget opgøres og indbetales af ATP, se KSL § 49 D. Se afsnit C.A.12.4 .
  
  Førtidspensionen indtægtreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter. Der henvises til lov om social pension §§ 32 c, 32 d og 33.
• Forbedret pensionsopsparing for førtidspensionister.
  Indbetaling til ATP gøres obligatorisk, jf. § 33 a i lov om social pension og BEK nr. 190 af 26. februar 2013 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension. Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af bidraget. Der indføres desuden en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning, jf. §§ 33 b - 33 e i lov om social pension og BEK nr. 192 af 26. februar 2013. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften.
• Ikrafttrædelse og overgangsregler
  Førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65 år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP)

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP) blev indført som et led i førtidspensionsreformen, med virkning fra 1. januar 2003. Ordningen omfatter alle førtidspensionister.

Bestemmelserne om SUPP findes i §§ 33 b - 33 e i lov om social pension, i BEK nr. 192 af 26. februar 2013 om den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister samt kapitel 5 d i ATP-loven.

Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister vælge at betale bidrag til SUPP, jf. § 33b, stk. 1, i lov om social pension. Førtidspensionisten betaler 1/3  og kommunen 2/3 af bidraget, jf. § 33 b, stk. 3, i lov om social pension. Kommunens andel refunderes af staten.

Bidrag, der indbetales til SUPP, investeres og godskrives særlige konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 33 c, stk. 1, i lov om social pension og kapitel 5 d i ATP-loven. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til, hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal indbetales bidrag til.

Bidragsbetalingen ophører med virkning fra måneden efter førtidspensionisten opnår folkepensionsalderen. Indestående på den enkeltes konto i ATP anvendes til køb af en livsvarig pension i ATP. Indbetalingerne til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 65. år (67. år), eller eventuelt til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.

Det indestående beløb på kontoen, eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i tilfælde af førtidspensionistens død, før førtidspensionisten opnår folkepensionsalderen, til boet eller til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

I tilfælde af skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SUPP forlods udlægges til ejerægtefællen, jf. § 33 c, stk. 2, i lov om social pension.

Der sker ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (f.eks. ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet m.v), når den pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år (67 år). Bidraget går således udelukkende til finansiering af en alderspension.

Hvis førtidspensionisten har valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, jf. § 33 d i lov om social pension. Se også ATP-lovens kapitel 5 d.

SUPP behandles skattemæssigt og med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen. SUPP behandles således efter reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor udbetalingerne er løbende. Ved en engangsudbetaling betales 40 pct. i afgift heraf. Indbetalinger til SUPP skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales AM-bidrag af indbetalingerne, svarende til hvad der gælder for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

Bortseelsesretten gælder uanset, om førtidspensionisten vælger, at ATP, et livsforsikringsselskab eller pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af PBL § 3 og forsikringsselskabet af PBL § 4.

Se også

•  C.A.10.2.1.1.2 om alderspension
•  C.A.10.2.1.1.2.4 om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Særligt om ægtefællers beskatning

Hver ægtefælle beskattes af sin egen pension med tilhørende skattepligtige tillæg, fordi beskatningen følger udbetalingen. Det gælder foruden grundbeløbet også

• pensionstillæg
• alderstillæg
• ventetillæg
• beløb for erhvervsudygtighed.

Ægteskabstillæg tilkommer pensionisten og beskattes hos denne som en del af den samlede pension.

Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet, jf. lov om social pension, § 48.

Udbetalingen af efterlevelsespensionen sker til den længstlevende pensionist.

Af § 33, stk. 7, i lov om social pension, fremgår, at kravet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension ved dødsfald bortfalder, hvor der er ret til efterlevelsespension, og i de tilfælde, hvor der er en efterlevende ægtefælle eller en efterlevende samlever, der er arveberettiget efter afdøde.

Efterlevelsespensionen er A-indkomst for den berettigede i medfør af bekendtgørelse nr. 499 af 27. marts 2015 (kildeskattebekendtgørelsen, § 18, nr. 3.

Har afdøde fået udbetalt sin pension forud, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, i opgørelsen af efterlevelsespensionen.

Plejehjem og beskyttede boliger

Beboere på plejehjem får som andre udbetalt pension, og de skal herefter betale for de ydelser, som de modtager som led i plejehjemsopholdet. Betaling af husleje, el og varme sker efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014, §§ 16 ff.

Plejehjemsbeboerne er skattepligtige af den fulde sociale pension efter reglerne omtalt ovenfor. Se TOLDSKAT Nyt 1993.2.78 (TfS 1993, 10 LSR).

Der er ikke fradrag for betaling for obligatoriske og ikke-obligatoriske ydelser.

Samlivsophør

Hvis den ene ægtefælle flytter på plejehjem, mens den anden bliver boende i sit hjem, betragtes samlivet i skattemæssig henseende som ophørt. Samlivet regnes som ophørt med virkning fra udgangen af det år, hvor den ene ægtefælle flytter på plejehjem.

Pensionen beregnes normalt således, at begge ægtefæller får pension som enlig med virkning fra måneden efter samlivet er ophørt.

Har ægtefællen, der flytter på plejehjem, forsørgelsespligt over for den hjemmeboende ægtefælle eller hjemmeboende børn, fastsættes en betaling for opholdet først efter, at der er afsat et beløb, så ægtefællen kan opfylde forsørgelsespligten. På denne måde bliver ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringet på grund af optagelsen på plejehjem. Se § 22 i bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014 om plejehjem og beskyttede boliger.

Den ægtefælle, der flytter på plejehjem, bliver beskattet af sine samlede indtægter, herunder formueafkast. Hvis det betalte forsørgelsesbeløb er fastsat af en offentlig myndighed (plejehjemsadministrationen), kan det fradrages som et godkendt underholdsbidrag mellem faktisk adskilte ægtefæller. Se afsnit C.A.8.6.2 . Modtageren er skattepligtig af "bidraget".

Delpension

Delpensionen er skattepligtig.

Delpension kan udbetales til personer i alderen 60-67 år, der nedsætter deres arbejdstid. Se lov om delpension (lovbekendtgørelse nr. 940 af 25. august 2014). For personer, der kan overgå til folkepension som 65-årige, kan delpension udbetales i alderen 60 - 65 år.

Delpensionen er A-indkomst. Se KSL bek. § 18, nr. 3.

Ved lov nr. 1541 af 20. december 2006 er der sket en udmøntning af velfærdsreformen hvor delpensionen gradvist bliver udfaset. Personer, der ved udgangen af 2006 er fyldt 48 år, har fortsat mulighed for delpension efter gældende regler. Personer, der ikke er fyldt 48 år på det tidspunkt, må ikke få delpension. Det indebærer, at tilgangen til delpension stopper den 1. januar 2019, og delpensionsordningen er endeligt udfaset ved udgangen af 2023. Se delpensionslovens § 1, stk. 1.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
TfS 1993, 10 LSR	Indtil juni 1989 blev folkepensionen til beboerne på et plejehjem udbetalt til kommunen. Beboerne fik udbetalt et lommepengebeløb, og de blev udelukkende beskattet af dette beløb. Pr. 1. juni 1989 blev ordningen efter bistandslovens § 85 a ændret. De fik herefter deres folkepension udbetalt med fradrag af obligatoriske ydelser til husleje, el og varme og med fradrag af ikke-obligatoriske ydelser, som man valgte at få fra plejehjemmet. En beboer på plejehjemmet var efter ændringen i 1989 indkomstskattepligtig af hele folkepensionsbeløbet. Der var ikke hjemmel til at undlade beskatning af beløb, der blev tilbageholdt som betaling for opholdet. Skattepligt for hele folkepensionen.