Indhold

Dette afsnit forklarer, hvad mælkekvoter er, og hvordan de skattemæssigt skal behandles. Reglerne for mælkeafregninger behandles også.

Dette afsnit indeholder:

• Mælkekvoter
• Mælkeafregninger
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Mælkekvoter

►Ordningen med mælkekvoter blev indført i Danmark den 1. april 1984 og har udgjort en del af EUs fælles landbrugspolitik.

Mælkekvoteordningen ophører efter bekendtgørelse nr. 432 af 30. april 2014 den 31. marts 2015, hvorefter produktion af mælk ikke længere er underlagt restriktioner.◄

Se også

Se afsnit C.H.2.1.9.11 om køb og salg af mælkekvoter sammen med den faste ejendom.

Se afsnit C.C.2.4.4.3 om fordelingen af købesummen på grunden og de afskrivningsberettigede bygninger. 

►Om de tidligere regler for mælkekvoter se Den juridiske Vejledning 2015-1, afsnit C.C.4.4.8.1.◄

Afskrivningslovens § 40 C

I AL § 40 C er der en særlig ordning for mælkekvoter, der er erhvervet den 1. januar 2005 eller senere.

AL § 40 C omfatter også mælkekvoter, der er erhvervet eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere, og som afstås på et tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke ejer en landbrugs- eller skovejendom.

Se afsnit C.C.2.4.5.3 med hensyn til den skattemæssige behandling af mælkekvoter efter AL § 40 C.

AL § 40 C omfatter ikke salg af mælkekvoter erhvervet før den 1. januar 2005, når disse sælges før eller sammen med en landbrugs- eller skovbrugsejendom. Den skattemæssige behandling af disse kvoter er beskrevet under afsnit C.H.2.1.9.11.

Vederlagsfri tildeling den 1. januar 2005 eller senere

Værdien af mælkekvoter, der tildeles vederlagsfrit den 1. januar 2005 eller senere, er omfattet af skattefriheden efter LL § 7 Y, stk. 1. Den skattemæssige behandling af disse vederlagsfrit tildelte mælkekvoter er beskrevet i afsnit C.C.2.4.5.3.

Moms

Den momsmæssige behandling af mælkekvoter fremgår af afsnit D.A.4.1.4.

Værdiansættelse ved gaveoverdragelse

En gaves værdi efter BAL § 27, stk. 1, skal fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Se SKM2002.133.LSR, hvor handelsværdien for den overdragne mælkekvote skulle ansættes separat med udgangspunkt i den på tidspunktet for overdragelsen senest offentliggjorte ligevægtspris pr. kg mælk på Mælkekvotebørsen.

Landsskatteretten fandt dog, at handelsværdien af den overdragne mælkekvote på 867.814 kr. ved afgiftsberegningen kunne medregnes til nedrundet 867.000 kr.

Den overdragne mælkekvote var på tidspunktet for overdragelsen behæftet med en latent tillægsafgift på 58.345 kr. Tillægsafgiften skal, i mangel af anden aftale, betales af ejeren af mælkekvoten ved mælkeårets udgang. Det vil sige erhververen af kvoten. Landsskatteretten fandt derfor, at værdien af mælkekvoten, under de her foreliggende omstændigheder, skulle ansættes til skønsmæssigt 808.655 kr. (867.000-58.345).

Mælkeafregninger

Regel

Indtægter eller tilgodehavender for levering af mælk skal medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor leveringen har fundet sted, jf. SL § 4.

Hvis statustidspunktet falder i en afregningsperiode.

Hvis afregningsperioden er 14 dage og derunder, skal kun de afregningsperioder, der er afsluttede på statustidspunktet, medregnes i indkomståret.

Hvis afregningsperioden er længere end 14 dage, skal der foretages en opdeling af afregningen, så de enkelte leveringer indtægtsføres i leveringsåret.

Tilbageholdt udligningsbeløb

I TfS 1987, 515 LSR havde en landmand, i forbindelse med optagelse som andelshaver i et mejeriselskab, betalt et såkaldt udligningsbeløb i stedet for kontant indskud, der var fastsat til 4,5 øre pr. kg leveret sødmælk, og som blev fratrukket ved afregningen. Landsskatteretten fandt, at udligningsbeløbet var en fradragsberettiget driftsudgift. Landmanden skulle derfor kun beskattes af de udbetalte nettobeløb for levering af mælk.

Udligningsbeløbet indgik i mejeriselskabets formue uden mulighed for tilbagebetaling til landmanden.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: