Indhold
Dette afsnit handler om varer, som er omfattet af reglerne i CO2-afgiftsloven.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftspligtige varer efter energiafgiftslovene
- Metan (biogas og naturgas)
- Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel
- Oversigt over afgiftspligtige varer
- Blandinger af afgiftspligtige varer med andre varer.
Afgiftspligtige varer efter energiafgiftslovene
Der skal som udgangspunkt betales CO2-afgift af varer, der er afgiftspligtige efter
- Mineralolieafgiftsloven
- Kulafgiftsloven
- Gasafgiftsloven.
Se CO2AL § 1, stk. 1, nr. 1 - 3.
Bemærk
Der skal fx ikke betales CO2-afgift af karburatorvæske. Der skal heller ikke betales CO2-afgift af bioolier mv., og metanol af ikke-syntetisk oprindelse.
Biogas kan være omfattet af afgiftspligten efter CO2-afgiftsloven. Se afsnittet om metan.
Se også
Se også
- Afsnit E.A.4.1.3 og E.A.4.1.5 om varer omfattet af reglerne efter mineralolieafgiftsloven
- Afsnit E.A.4.2.2 og E.A.4.2.5 om varer omfattet af reglerne efter kulafgiftsloven
- Afsnit E.A.4.4.4 og E.A.4.4.7 om varer omfattet af reglerne efter gasafgiftsloven
- Nedenstående afsnit om metan (biogas og naturgas)
- Nedenstående afsnit om ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel
- Nedenstående oversigt over afgiftspligtige varer
- Afsnit E.A.4.5.6 om afgiftens størrelse og beregning.
Metan (biogas og naturgas)
Der skal betales en afgift af andre klimagasser end CO2. Afgiften omfatter naturgas og biogas. Denne afgift er efterfølgende benævnt "Metanafgift".
Definition: Biogas
Ved biogas forstås en gas, der dannes ved en gæringsproces i organisk materiale.
Biogas dannes ved biologisk nedbrydning af organisk stof under iltfrie (anaerobe) forhold. Biogas består af 50-80 pct. metan og 20-50 pct. kuldioxid.
Biogas er ugiftig og brændbar. Teknisk produktion af biogas sker ved biologisk behandling af organisk affald, spildevand, slam, gylle eller energiafgrøder i biogasanlæg. I visse tilfælde er det også muligt at udvinde biogas fra lossepladser. Gassen kan benyttes som energikilde til produktion af el og varme.
Biogas indeholder en mindre mængde ildelugtende svovlbrinte, som kan fjernes for at undgå korrosionsproblemer ved anvendelsen.
Biogasanlæg bruges i landbruget til at behandle fx gylle, enten på den enkelte bedrift eller i fællesanlæg. Behandlingen nedbringer mængden af gødning fra landbruget og øger gødningsværdien. Organisk affald fra husholdninger og industri behandles i stigende omfang i biogasanlæg, evt. i kombination med gødning.
Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarmeanlæg er op til 85 pct., der fordeler sig med op til 40 pct. elektricitet og resten varme.
Afgasset biomasse anvendes som gødning.
Biogas: Afgiftspligtig anvendelse
Der skal betales afgift efter CO2-afgiftsloven (metanafgift) af biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Der skal derimod ikke betales CO2-afgift af biogas. Der skal heller ikke betales CO2-afgift af forgasningsgas fremstillet på basis af biomasse.
Se CO2AL § 1, stk. 2 og § 2, stk. 1, nr. 16.
Naturgas: Afgiftspligtig anvendelse
Der skal betales metanafgift af naturgas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg.
Metanafgift på naturgas opkræves som et tillæg til CO2-afgiften på naturgas.
Der skal dermed betales både CO2-afgift og metanafgift af naturgas, der anvendes i stationære stempelmotoranlæg.
Der skal betales afgift uanset stempelmotoranlæggets størrelse.
Se CO2AL § 2, stk. 1, nr. 11.
Se også
Se også afsnit E.A.4.4.3 om definition af naturgas.
Anvendelse af naturgas og biogas, hvoraf der ikke skal betales metanafgift
Der skal ikke betales metanafgift af naturgas og biogas, der anvendes som brændstof til følgende formål:
- Brændstof i gasturbineanlæg
- Motorbrændstof i ikke-stationære stempelmotoranlæg, fx i motorkøretøjer og ikke stationære motorredskaber.
- Brændstof/brændsel i kedelanlæg (varmeproduktionsanlæg)
- Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stempelmotoranlæg på 1.000 kW og derunder.
Bemærk
Forgasningsgas, fremstillet på basis af biomasse, er ikke en biogas.
Se også
Se også afsnit
Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel
Der skal betales CO2-afgift af ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel. Se CO2AL § 2, stk. 1, nr. 14.
Definition: Affald
Ved affald i CO2-afgiftsloven forstås affald, som det er defineret i miljølovgivningen. Se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012(affaldsbekendtgørelsen). Affald er efter affaldsbekendtgørelsen ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.
At afgiften er knyttet op på definitionen af affald efter affaldsbekendtgørelsen medfører, at det ikke er afgørende i forhold til afgiftspligten vedrørende forbrænding af affald, om affaldet er omfattet af kommunernes anvisningspligt. Dette medfører også, at det ikke har betydning, om affaldet er importeret eller stammer fra virksomheder her i landet.
Definitionen på affald efter CO2-afgiftsloven er i øvrigt den samme som i kulafgiftsloven. Se KULAL § 1, stk. 1, nr. 6.
Se også
Se også afsnit E.A.4.2.3 om affald omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven.
Definition: Ikke bionedbrydeligt affald
Ved ikke bionedbrydeligt affald forstås affald fra fossile kilder, bl.a. plast.
Fritagelser for CO2-afgift
Følgende affaldstyper er fritaget for CO2-afgift, da fraktionerne ikke er omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven:
- Biomasseaffald, der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 57 af 11. januar 2010 er der sket en tilføjelse vedrørende grene, stød og rødder fra have-park-affald. Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 1.
- Kødmel, benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion. Det vil sige, at kød- og benmelet gerne må anvendes til minkfoder og til Petfood (fx hunde- og kattefoder). Se KULAL § 7 a, stk. 3, nr. 2.
- Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. For at være omfattet af fritagelsen skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). Se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, nr. 3.
- Affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som ikke indeholder kulbrinter eller varer mv., som er afgiftspligtige efter KULAL § 1, stk. 1, nr. 1-4 , eller afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven. 1. pkt. finder dog anvendelse for affald i hele selvstændige læs til forbrænding, som indeholder tørv, produkter under position 4401 og 4402 i EU's Kombinerede Nomenklatur eller bioolier m.v. under position 1507-1518 i EU's Kombinerede Nomenklatur, når bioolien m.v. er anvendt i fremstillingsprocesser og ikke er tilført affaldet separat. Se KULAL § 7 a, stk. 2, nr. 4 og stk. 3, nr. 5, som er indsat ved lov nr. 1174 af 5. november 2014.
Se E.A.4.2.3 om affald, omfattet af afgiftspligten efter kulafgiftsloven.
Bemærk
Farligt affald, herunder klinisk risikoaffald, er pr. 1. januar 2015 ikke længere fritaget for CO2-afgiften, med mindre der er tale om affald uden indhold af kulbrinter.
Se CO2AL § 7 a.
Bagatelgrænse på 1 pct. for ikke bionedbrydeligt affald
Affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på under 1 pct. er fritaget for CO2-afgift. Se CO2AL § 7 a.
Eksempler på sådant affald kan være husdyrgødning og spildevandsslam.
Det er virksomheden, som skal dokumentere, at der er tale om affald med et ikke bionedbrydeligt indhold på under 1 pct.
Bemærk
Almindeligt husholdningsaffald, industriaffald og lignende affald har som hovedregel altid et indhold af ikke bionedbrydeligt affald på 1 pct. og derover.
Oversigt over afgiftspligtige varer
Oversigten nedenfor viser de varer, der er fastsat en afgiftssats for i CO2-afgiftsloven.
|
|
Vare
|
|
1.
|
Gas- og dieselolie
|
|
2.
|
Fuelolie
|
|
3.
|
Fyringstjære
|
|
4.
|
Petroleum
|
|
5.
|
Stenkul (inkl. stenkulsbriketter) koks, cinders og koksgrus
|
|
6.
|
Jordoliekoks
|
|
7.
|
Brunkulsbriketter og brunkul
|
|
8.
|
Autogas (LPG)
|
|
9.
|
Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
|
|
10.
|
Gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas
|
|
11.
|
Naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ)/normal m3
(Nm3)
|
|
12
|
Andre varer henhørende under position 2713, 2714 og 2715 i EU´s Kombinerede Nomenklatur
|
|
|
a.
|
med et vandindhold på mindst 27 pct.
|
|
|
b.
|
med et vandindhold på mindre end 27 pct.
|
|
13.
|
Benzin
|
|
14.
|
Ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel
|
|
15.
|
Smøreolie og lignende under positionerne 27.10, dog undtaget 27.10.19.85 og offsetprocesolier, der er omfattet af 27.10.19.99, 34.03.19, 34.03.99, og 38.19 i EU´s Kombinerede Nomenklatur
|
|
16.
|
Biogas, der anvendes som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
|
|
17.
|
Metanol af syntetisk oprindelse (ikke biologisk oprindelse) under 2905 11 00 EU's kombinerede Nomenklatur
|
Se CO2AL § 2, stk. 1.
Bemærk
Oversigten ovenfor er ikke udtømmende. Det vil sige, at betaling af CO2-afgift kan komme på tale for andre kulbrintebrændstoffer, hvoraf der skal betales afgift efter energiafgiftslovene. Det gælder fx et kulbrintebrændstof, der ikke er omfattet af oversigten over afgiftspligtige varer efter mineralolieafgiftsloven, men som anvendes til fremstilling af varme.
Se også
Se også afsnit E.A.4.1.3.2 om energibeskatningsdirektivets udfyldningsregel.
Blandinger af afgiftspligtige varer med andre varer
Der skal betales afgift efter CO2-afgiftsloven af
- blandinger, der består af afgiftspligtige varer
- blandinger, der består af både afgiftspligtige varer og ikke-afgiftspligtige varer.
Der betales afgift af hele blandingen efter satsen for den vare, der har den højeste afgiftssats efter CO2-afgiftsloven. Det gælder, hvis blandingen kan bruges til fremstilling af varme eller som motorbrændstof.
Fx skal der betales CO2-afgift af en blanding af fx fyringsolie og rapsolie, der anvendes til fremstilling af varme i en oliekedel.
Der skal derimod ikke betales CO2-afgift af andelen af biobrændstoffer (bioethanol eller bioolie) i afgiftspligtige varer, der anvendes som motorbrændstof. Det samme gælder for andelen af biobrændstof i brændstof, der anvendes som motorbrændstof til el- eller varmefremstilling på stationære motorer, fx motordrevne kraftvarmeværker.
Se CO2AL § 2, stk. 3.
Der skal betales metanafgift af biogas, der blandes med naturgas, når blandingen anvendes eller skal anvendes til drift af stationære stempelmotoranlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW. Dette indebærer blandt andet, at kraftvarmeværker, der anvender både naturgas og biogas som motorbrændstof i stationære stempelmotoranlæg, skal betale metanafgift af forbruget af både naturgas og biogas. Se CO2AL § 2, stk. 3.
Se også afsnit
- E.A.4.2.2 om den afgiftsmæssige stilling for grillkul, grillbriketter mv.
- E.A.4.5.3om definition af metan
- E.A.4.5.6 om afgiftens størrelse og beregning
- E.A.4.5.7 om opgørelse og afregning.