Indhold
Dette afsnit handler om lønindkomst for personligt arbejde udført på skib eller luftfartøj i international trafik.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Dansk særregel om SAS
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført på skib eller luftfartøj i international trafik kan beskattes i det land, hvor det foretagende, der driver det pågældende skib eller fly, har sin virkelige ledelses sæde. Se modeloverenskomstens artikel 15, stk. 3.
Skibs- og luftfartsreglen er en undtagelse til modeloverenskomstens artikel 15, stk. 1 og 2, hvorefter det land, hvor et personligt arbejde i tjenesteforhold er udført, under visse betingelser har beskatningsretten til vederlaget. Undtagelsen går ud på, at det land, der som kildeland har en beskatningsret til vederlaget, er det land, hvor det foretagende, der driver skibet eller flyet, er hjemmehørende.
Bemærk
Ved international trafik er det land, der som kildeland har ret til at beskatte vederlaget, det samme som det, der har beskatningsretten til fortjenesten ved driften af det pågældende skib eller luftfartøj.
Se afsnit C.F.8.2.2.8 om beskatning af fortjeneste ved international trafik.
Se også
Se også punkt 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 15.
Bemærk
I nogle DBO'er er beskatningsretten ikke tillagt det land, hvor den virkelige ledelses sæde findes, men i det land, hvor foretagendet er registreret, fx. DBO'en med Cypern artikel 14, stk. 3. Se punkt 2 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 8.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.1.1 om fordeling af beskatningsretten (kilde- og bopælsland)
- C.F.8.2.2.3.1.4 (artikel 3) om begreberne foretagende og erhvervsvirksomhed.
Dansk særregel om SAS
En række af Danmarks DBO'er indeholder en særregel om retten til at beskatte vederlag for arbejde om bord på SAS-fly.
Eksempel
Af DBO'en med Tyskland, artikel 15, stk. 3, fremgår, at i tilfælde, hvor en person er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et luftfartøj, drevet af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik, kan vederlaget kun beskattes i Danmark.
Den særlige SAS-regel står typisk som et ekstra stykke i artikel 15 eller som et ekstra led i stk. 3.
Danmark, Norge og Sverige har forbeholdt sig ret til at medtage en særbestemmelse om SAS i artikel 15 i deres DBO'er. Se punkt 15 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 15.
Se også
Se også
SAS-ansatte hjemmehørende i udlandet
Den interne danske hjemmel til at beskatte ansatte personer, der ikke er omfattet af den fulde skattepligt, findes i KSL § 2, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2.
Efter KSL § 2, stk. 2, beskattes vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib eller fly med hjemsted her i landet eller for arbejde udført i tilknytning hertil.
Et fly anses for at have hjemsted i Danmark, når det er indregistreret i Danmark (OY fly) eller "dry-leaset" (lejet uden besætning).
Som SAS i dag er organiseret, drives SAS's lufthavnsvirksomhed af et konsortium med ledelse i Sverige.
De SAS-ansatte, som er hjemmehørende i udlandet, kan enten
- være hjemmehørende i et land, hvor beskatningsretten til indkomst i international trafik efter en DBO er tillagt det land, hvor luftfartselskabets virkelige ledelse har sit sæde, eller
- være hjemmehørende i et land, hvor beskatningsretten til indkomst ved arbejde i international trafik efter DBO er tillagt det land, hvor luftfartsselskabet er hjemmehørende, eller
- være hjemmehørende i et land, som ikke har en DBO med Danmark.
Kun hvis den ansatte er hjemmehørende i et land, som ikke har en DBO med Danmark, kan Danmark som udgangspunkt beskatte løn for arbejde om bord på danske fly (men ikke norske og svenske fly). Da der kan være variationer i de enkelte overenskomster, bør SKAT i det enkelte tilfælde undersøge, om den konkrete DBO skulle afvige fra udgangspunktet.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Højesteretsdomme
|
TfS 1998, 263 HRD
(retsforlig)
|
Personen var hjemmehørende i Storbritannien, men ansat af et amerikansk datterselskab af et dansk rederi. Arbejdet blev udført ombord på skibe i international trafik. Efter artikel 15, stk. 1, i den dansk dansk-britiske DBO tilkom beskatningsretten til personens vederlag som udgangspunkt Storbritannien. Dansk beskatningsret efter artikel 15, stk. 3, ville forudsætte, at det foretagende, der drev skibstrafikken, havde sin effektive ledelses sæde i Danmark. Ud fra en konkret vurdering var det det amerikanske datterselskab og ikke det danske rederi der drev skibene. Danmark havde derfor ikke beskatningsretten til vederlaget.
|
Kommenteret I TfS 1998, 265
|
Landsskatteretsafgørelser
|
SKM2015.185.LSR
|
►Sagen vedrørte en person, der var fuldt skattepligtig til Danmark, og som udførte arbejde på et norsk registreret skib uden for de nordiske lande. Landsskatteretten kom på baggrund af det fremlagte materiale i sagen frem til at skibet udførte transport efter artikel 3, stk. 1, litra h, i den nordiske DBO. Vederlaget var derfor optjent i international trafik efter artikel 15, stk. 3. Efter artikel 15, stk. 3, havde Norge beskatningsretten til indkomsten, men det blev lagt til grund, at Norge ikke havde intern hjemmel til at beskatte. Som følge heraf kunne Danmark beskatte indkomsten efter den subsidiære beskatningsret i artikel 26, stk. 2.◄
|
►Afgørelsen er indbragt for domstolene.◄
|
SKM2011.747.LSR
|
En kaptajn ansat i et tysk selskab var berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1. Det blev lagt til grund, at kaptajnens arbejdsgiver efter den dansk/tyske DBO artikel 15, stk. 3, havde ledelsens sæde i Tyskland, og at det derfor var Tyskland der havde beskatningsretten til lønnen.
|
|
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, hvorefter klageren, der var fuldt skattepligtig til Danmark, var nægtet lempelse efter den nordiske DBO vedrørende arbejde på et norsk registreret skib.
Landsskatteretten kom på baggrund af det fremlagte materiale i sagen frem til at skibet udførte transport efter artikel 3, stk. 1, litra h, i den nordiske DBO. Vederlaget var derfor optjent i international trafik efter artikel 15, stk. 3.