Afsnittet handler om, hvorvidt en lønmodtager, der har forårsaget et tab for arbejdsgiveren, kan få fradrag for erstatning betalt til arbejdsgiveren.
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hovedregel
- Undtagelser
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Forudsætningen for, at der kan indrømmes fradrag for lønmodtageren, er at udgiften efter SL § 6, litra a, opfylder betingelsen for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Et eventuelt fradrag er omfattet af bundgrænsen i LL § 9, stk. 1.
Hovedregel
Det er udgangspunktet, at arbejdsgiveren normalt selv må bære risikoen for resultatet af de dispositioner, en lønansat foretager i virksomhedens interesse. Hvis arbejdstageren frivilligt dækker tabet, kan det kun være ud fra ønsket om at bevare stillingen og dermed indtægtskilden. Derfor har lønmodtageren efter praksis ikke fradragsret for betaling af en sådan kompensation.
Eksempler
En brugsuddeler, der var delvis provisionslønnet og skulle stille kaution for tab, fik ikke fradrag for tabet ved indløsningen af en falsk check, selv om han frivilligt havde dækket tabet over for brugsforeningen. Han kunne ikke sidestilles med en selvstændig erhvervsdrivende. Tabet blev anset for påført arbejdsgiveren, og uddelerens betaling blev herefter anset som et ikke-fradragsberettiget formuetab. Se TfS 1987, 207 LSR (Skat 1987.4.290).
En regnskabskonsulent, der var ansat i en landboforenings regnskabskreds, blev nægtet fradrag for kontrollovstillæg, han betalte for to klienter, hvis selvangivelser ikke var indgivet rettidigt. Hvis foreningen skulle betale tillægget, var konsulenten blevet afskediget. Betalingen af udgiften blev anset for at være foretaget for at bevare indkomstkilden. Beløbet var derfor ikke fradragsberettiget. Se LSRM 1978.44 LSR.
Godtgør lønmodtageren arbejdsgiveren et tab, som denne er påført ved lønmodtagerens disposition, er der ikke fradragsret herfor. Se LSRM 1955.137 LSR, om en direktør, hvor godtgørelsen ikke blev anset som en normal driftsrisiko, der påhvilede ham som direktør.
Undtagelser
Påhviler der arbejdstageren en pligt til at dække et eventuelt tab ved dispositioner i arbejdsgiverens tjeneste, fx hvor der ydes fejltællingspenge (til kasserere), er der derimod mulighed for fradrag i den skattepligtige indkomst. Det er dog en forudsætning, at et sådant tab kan dokumenteres.
En kasserer i en fagforening, der modtog fejltællingspenge med 2.227 kr., var ikke berettiget til fradrag for udgifter ved fejltælling, som ikke var dokumenteret. Se LSRM 1981, 79 LSR.
En billettør ved en færgeoverfart, der ikke modtog fejltællingsgodtgørelse, blev nægtet fradrag for fejltælling og tab på i alt 284 kr., da han ikke på betryggende måde var i stand til at dokumentere det lidte tab. Se LSRM 1967, 126 LSR. Tilsvarende gælder for fx buschaufførers tab ved fejltælling.
Hvis der til imødegåelse af lønmodtagerens erstatningspligt er tegnet en kautionsforsikring, kan præmien hertil fradrages. Det gælder typisk for kasserere og lignende.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Byretsdomme
|
|
►SKM2015.216.BR◄
|
►Spørgsmålet var, om sagsøgeren, A, kunne fratrække en erstatning på 1,5 mio. kr., som han ved et forlig havde forpligtet sig til at betale til det selskab, hvori han var administrerende direktør.
Retten anførte, at det i en byretsdom var fastslået, at A i sin egenskab af administrerende direktør i selskabet gennem salg af et datterselskab med en ejendom til en konsulent medvirkede til at tilføre konsulenten en vederlagsfri formuefordel på selskabets bekostning. Byretsdommen havde fastslået, at han herved havde handlet erstatningspådragende og derfor skulle betale en erstatning på 5,5 mio. kr. Byrettens dom var endelig, idet A i ankesagen indgik en forligsmæssig aftale, hvorefter erstatningen blev nedsat til 1,5 mio. kr. Retten henviste til, at A havde forklaret, at den pågældende ejendomstype klart lå uden for selskabets ejendomsportefølje, og at dispositionen med køb og salg af ejendommen alene havde til formål at understøtte konsulenten, der af privatøkonomiske årsager ikke selv havde råd til at erhverve ejendommen inden for en sædvanlig finansiering. Retten fandt ikke, at denne disposition kunne anses for omfattet af begrebet finansiering og investering i selskabets formålsbestemmelse. Dispositionen lå derfor udenfor rammerne af selskabets normale driftsområde.
A havde i øvrigt ikke godtgjort, at pådragelsen af erstatningen havde haft sammenhæng med hans bevarelse eller sikring af indkomsten ved at arbejde for selskabet.
Under disse omstændigheder, og da der i øvrigt ikke var fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet resultat, fandt retten, at A´s ansvarspådragende handling ikke var udslag af en normal driftsrisiko for ham som direktør i selskabet. Erstatningen var derfor ikke fradragsberettiget.
Som følge heraf fik Skatteministeriet medhold i frifindelsespåstanden.◄
|
Anket |
|
Landsskatteretskendelser
|
|
TfS1987, 207
|
Brugsuddeler, der frivilligt godtgjorde brugsforeningen tab ved en dækningsløs check, han havde modtaget, havde ikke fradrag for beløbet. Han blev anset som lønmodtager, og tabet påhvilede arbejdsgiveren.
|
|
|
LSRM 1981, 79
|
Der var ikke fradrag for ikke dokumenterede udgifter til fejltælling, selvom tilsvarende godtgørelse herfor var medregnet ved indkomstopgørelsen.
|
|
|
LSRM 1978, 44
|
Fradrag for regnskabskonsulents betaling af kontrollovstillæg for klienter ikke godkendt, selvom han risikerede at miste sin stilling.
|
|
|
LSRM 1967,126
|
Ikke fradrag for fejltælling til billetkontrollør på grund af manglende dokumentation. Han modtog ikke fejltællingspenge fra arbejdsgiveren.
|
|
|
LSRM 1955,137
|
Direktør i rederiselskab fik ikke fradrag for betaling af tab, hans disposition havde kostet selskabet. Ydelsen blev ikke anset som en normal driftsrisiko, der påhvilede ham som direktør.
|
|