Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse.
Afsnittet indeholder:
- Afgiftsfritagelse eller godtgørelse for varer, der leveres til udlandet
- Afgiftsfritagelse for varer, der modtages fra udlandet
- Afgiftsfritagelse for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer.
Afgiftsfritagelse eller godtgørelse for varer, der leveres til udlandet
Der er ikke afgift på afgiftspligtig konsum-is og konsum-is-miks, som registrerede virksomheder leverer til udlandet. Se ISAL § 4, stk. 3.
xTold- og skatteforvaltningen kan meddele godtgørelse af afgift af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret. Se ISAL § 5 a, stk. 1 og § 4, stk. 4.
ISAL § 4, stk. 4, blev vedtaget ved lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 13, nr. 3, og trådte i kraft den 1. juli 2015.x
Afgiftsfritagelse for varer, der modtages fra udlandet
Der er ikke afgift på varer, der modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser, som gælder for afgiftsfrihed efter ML § 36, stk. 1, nr. 1-3. Se afsnit D.A.10.3 Indførsel. Se ISAL § 1, stk. 6.
Afgiftsfritagelse for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer
Der er ikke afgift på varer, der leveres til de diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., der er omtalt i TDL § 4 og personer, der er knyttet til disse. Se ISAL § 1, stk. 7.