Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår og under hvilke betingelser SKAT skal lade være med at efteropkræve afgiftsbeløbet. Lovgrundlaget findes i TK artikel 220, stk. 2, litra b, som handler om fejl begået af toldmyndighederne (i Danmark: SKAT).

Afsnittet indeholder:

• Betingelser for, at SKAT ikke efteropkræver
• Fejl begået af toldmyndighederne
• Fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget
• Alle love og regler skal være overholdt
• Krav om god tro
• Kontrol af oprindelsesbevis - Beemsterboer
• Sager der skal forelægges EU-Kommissionen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Kommissionen har udarbejdet et informationsdokument om anvendelsen af TK artikel 220, stk. 2, litra b og TK artikel 239 som kan findes på dette Link.

Informationsdokumentet fra Kommissionen er udarbejdet med det formål, at det skal sikres, at der sker en ensartet anvendelse af reglerne omkring undladelse af bogføring, godtgørelse og fritagelse i alle EU's medlemsstater. Dokumentet giver et overblik over noget af den retspraksis som er skabt gennem årene, hvorfor dokumentet har status som soft-law og derfor kun er vejledende. 

Betingelser for, at SKAT ikke efteropkræver

Der er flere betingelser, der skal være opfyldt, for at SKAT er forpligtet til at undlade at efteropkræve afgiftsbeløbet. Udgangspunktet er, at der skal være tale om en fejl i opkrævningen af told- eller afgiftsbeløbet, som en toldmyndighed har begået.

SKAT kan lade være med at efteropkræve beløbet, når det efter lovgivningen skyldige beløb ikke er blevet bogført, fordi der er blevet begået en myndighedsfejl, og hvor debitor ikke kunne forventes at opdage fejlen, og hvor der i forbindelse med toldangivelsen er handlet i god tro. Se TK artikel 220, stk. 2, litra b.

For at SKAT kan lade være med at efteropkræve beløbet, skal fire kumulative betingelser være opfyldt, dvs. at alle fire betingelser skal være opfyldt samtidig. Disse betingelser er:

• Fejl begået af toldmyndighederne
• Debitor har ikke med rimelighed kunnet opdage fejlen.
• Samtlige øvrige love og regler skal være overholdt af debitor
• Debitor skal have handlet i god tro.

Når SKAT skal vurdere, om de skal lade være med at efteropkræve beløbet, beror det altid på en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Fejl begået af toldmyndighederne

Begrebet toldmyndigheder er defineret i TK artikel 4, nr. 3 og er myndigheder, der bl.a. har beføjelse til at håndhæve toldforskrifterne. Det kan både være en myndighed i EU, men også en myndighed i et land uden for EU (fx myndigheder, som udsteder oprindelsescertifikater). Se sag C-153/94 og C-204/94, Fareo Seafood, præmis 90.

Begrebet toldmyndigheder blev også defineret af EU Domstolen i sag C-348/89, Mecanarte, præmis 22 som:

"... enhver myndighed, der i embedes medfør meddeler oplysninger af betydning for spørgsmålet om opkrævning af afgifter, og som dermed kan give anledning til en berettiget forventning hos debitor....".

Myndighedsfejl

For at en myndighedsfejl kan give en berettiget forventning hos en debitor, skal toldmyndigheden have begået fejlen ved en aktiv handling. Aktive fejl er fx fejlfortolkning af reglerne, fejl i forbindelse med kontrol af dokumenterne, fejl i forbindelse med fysisk eller efterfølgende kontrol eller fejl som led i brevudveksling mellem toldmyndigheden og debitor.

I nogle situationer kan en passiv adfærd fra myndighedens side også give en berettiget forventning hos debitor. Passiv fejl kan fx være tilfælde, hvor toldmyndigheden ikke har gjort indsigelser mod en vares tarifering igennem længere tid, og hvor der har været et stort antal indførsler af varen. Sådan en fejl ville jo blive opdaget, hvis toldmyndigheden havde sammenlignet de informationer, som de har haft til rådighed.

Fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget

Selvom der kan konstateres en fejl, som toldmyndigheden har begået, er det et krav, for at myndigheden efterfølgende lader være med at bogføre beløbet, at debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen.

Alene den kendsgerning, at der er begået en myndighedsfejl, er ikke tilstrækkelig til, at "debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget fejlen".

Ved afgørelse af, om der er begået en fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, skal følgende tre elementer indgå i en konkret vurdering:

a)      Fejlens beskaffenhed

b)      Debitors erfaring

c)      Debitors agtpågivenhed.

Ad a)

Det skal undersøges, om den relevante lovgivning er kompliceret, eller om lovgivningen er så enkel, at fejlen ved en gennemgang af forholdene ville være let at opdage. Lovgivningen er fx kompliceret, når den skaber forvirring, eller det ikke klart fremgår, hvad målet er med den, eller når toldmyndighederne i EU har haft forskellige eller afvigende fortolkninger, og det har været nødvendigt med en drøftelse af lovgivningen på fællesskabsniveau.

Ad b)

Det skal undersøges, om debitor er professionel erhvervsdrivende, om virksomheden hovedsageligt består af den aktivitet, fejlen handler om, og om debitor har erfaring i handel med varen/aktiviteten. Det skal også vurderes, om der tidligere har været lignende transaktioner, hvor tolden eller afgiften har været afregnet korrekt. Erfarne erhvervsdrivende er normalt fx bevillingshavere og virksomheder, som beskæftiger sig med fortoldning. Uerfarne erhvervsdrivende er fx personer, meget små virksomheder samt erhvervsdrivende, som for første gang foretager en sådan transaktion.

Ad c)

Det er debitor selv, der har pligt til at undersøge (fx ved at tjekke EU-Tidende), hvilke regler der gælder for de transaktioner som gennemføres, og hvilke afgifter der skal betales. Debitor har pligt til at søge størst mulig opklaring af tvivlsspørgsmål, så snart de opstår. En importør skal derfor sætte sig grundigt ind i reglerne på området. Se sag 161/88, Binder.

Se sag C-250/91, Hewlett-Packard, om spørgsmålet om, hvorvidt debitor kunne have opdaget en myndighedsfejl, når man tog fejlens karakter, den erhvervsdrivendes erfaring og hans agtpågivenhed i betragtning.

Særligt vedrørende præferencecertifikater

Når det gælder præferencecertifikater, er der tale om fejl, som ikke med rimelighed kan forventes opdaget af debitor, hvis myndighederne i et land uden for EU har udstedt et ukorrekt certifikat. Se sag C-251/00, Illumitronica.

Som udgangspunkt er der altså tale om en myndighedsfejl i de tilfælde, hvor der er udstedt et ukorrekt certifikat i et land uden for EU. Det må SKAT ikke forvente, at debitor kan opdage.

Der er dog ikke tale om en fejl, hvis myndighederne er blevet vildledt af eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, dvs. at hvis certifikatet er ukorrekt, fordi myndighederne i et land uden for EU er blevet vildledt af eksportørens forkerte fremstilling af situationen, så er der ikke tale om myndighedsfejl.

Selvom det skyldes en ukorrekt fremstilling af de faktiske forhold fra eksportørens side, anses de myndigheder, som har udstedt certifikatet, for at have begået en fejl, som ikke med rimelighed kan forventes opdaget, når myndighederne var bekendt med eller burde være bekendt med, at varerne ikke opfyldte betingelserne for at kunne opnå præferencebehandling. Det vil sige, at hvis myndighederne vidste eller burde have vidst, at de oplysninger, som de fik af eksportøren, var forkerte, og at varerne derfor ikke kunne opnå præference, så er der alligevel tale om myndighedsfejl, hvis varerne så stadig gives præference.

Eksempel

Et land uden for EU eksporterer kaffe til EU. En eksportør fremlægger nogle oprindelsescertifikater for myndigheden, for at kaffen kan komme til EU med præference. Myndighederne i landet uden for EU er klar over, at denne eksportør kun kan producere fx 1000 tons kaffe om året, men på oprindelsescertifikaterne står der 1500 tons, som skal eksporteres. Derved burde myndighederne i landet uden for EU være klar over, at der er noget galt, for hvordan får eksportøren lige pludselig 500 ekstra tons kaffe? Da de ikke selv kan producere den, må den ekstra mængde komme et andet sted fra, og varerne kan derved ikke opnå præference.

Når den fejl, som er begået af myndighederne, ikke med rimelighed kunne forventes opdaget af den erhvervsdrivende, og at denne har handlet i god tro, så bliver toldafgifterne ikke bogført. Det vil sige, at det er SKAT, som skal foretage en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, og om alle betingelser er opfyldt.

Kontrol af oprindelsesbevis - Beemsterboer

Hvis det ved en efterfølgende kontrol (verifikation) af oprindelsesbeviser viser sig, at et fremlagt oprindelsesbevis, der har givet adgang til toldpræference, ikke var rigtigt, bliver den fulde told efteropkrævet hos importøren.

SKAT kan stikprøvevis efterprøve rigtigheden af oplysningerne i de oprindelsesbeviser, som fremlægges ved fortoldningen i EU. SKAT kan også kontrollere oprindelsesbeviser, hvis der er begrundet tvivl om rigtigheden af oplysningerne. Anmodningen om verifikation bliver sendt til de kompetente myndigheder i det land, hvor oprindelsesbeviset er udstedt.

På baggrund af denne verifikation efteropkræver SKAT den tarifmæssige told hos varemodtageren, hvis varernes oprindelse i det pågældende land ikke kan bekræftes ved undersøgelsen, eller hvis det af andre grunde viser sig, at varerne ikke var berettiget til præferencetoldbehandling.

EU-Domstolen afsagde den 9. marts 2006 afgørelse i sag C-293/04, Beemsterboer. Et af de præjudicielle spørgsmål, som blev forelagt for EU Domstolen, var bl.a., hvem der havde bevisbyrden for, at et certifikat er baseret på en ukorrekt fremstilling af de faktiske forhold fra eksportørens side, og hvem der havde bevisbyrden for, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varerne ikke var berettiget til præferencebehandling.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden, nåede EU-Domstolen frem til:

• Et EUR 1 certifikat, som er udstedt for varer, hvis oprindelse fremgår af certifikatet, men på grundlag af en efterfølgende kontrol ikke længere kan bekræftes, er et "ukorrekt certifikat", som omhandlet i TK artikel 220, stk. 2, litra b.
• Det tilkommer den, som gør TK artikel 220, stk. 2, litra b, tredje afsnit gældende, at fremlægge relevante beviser for sin påstand. Hvis toldmyndighederne gør denne artikel gældende for at kunne opkræve beløbet efterfølgende, så skal de bevise, at udstedelsen af de ukorrekte certifikater skyldtes eksportørens urigtige fremstilling af forholdene.
• Hvis det grundet en fejl, som ene og alene skyldtes eksportørens manglende omhu, er umuligt for toldmyndighederne at føre det krævede bevis for, at EUR 1 certifikatet blev udstedt på basis af eksportørens korrekte eller ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, så tilkommer det toldskyldneren at bevise, at certifikatet (der var blevet udstedt af tredjelandes myndigheder) var baseret på en korrekt fremstilling af de faktiske forhold.

Som et resultat af dommen kan importmedlemsstatens toldmyndigheder ikke opkræve import- eller eksportafgifterne, hvis der ikke er bevis for, at eksportøren har givet en ukorrekt fremstilling af forholdene for at opnå et præferenceoprindelsescertifikat. Ellers har debitor handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i den gældende lovgivning i forbindelse med toldangivelsen

Bemærk

God tro efter TK artikel 220, stk. 2, litra b kan ikke påberåbes, hvis der har været offentliggjort en meddelelse i EU Tidende om begrundet tvivl om oprindelsen.

Vær også opmærksom på, at reglerne om myndighedsfejl ikke gælder, hvis certifikaterne er falske eller forfalskede, eller i de tilfælde, hvor eksportøren selv bekræfter, at varerne opfylder betingelserne for præference (godkendte eksportører).

Alle love og regler skal være overholdt

I forbindelse med toldangivelsen skal samtlige bestemmelser i gældende regler være overholdt.

SKAT skal derfor have fået alle de nødvendige oplysninger efter reglerne, som vedrører toldbehandlingen for den pågældende vare.

Toldmyndighederne må ikke kræve mere information eller flere dokumenter, end den erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at have eller kan skaffe.

Krav om god tro

For at SKAT efterfølgende kan lade være med at opkræve beløbet, er det også et krav, at den erhvervsdrivende har handlet i god tro ved toldangivelsen.

Hvis der er mistanke om svig, er det den erhvervsdrivende, der skal bevise, at der er handlet i god tro.

Se også SKM.2015.508.HR om import at cykler fra Cambodja. Afgørende for spørgsmålet om betaling af told var, om importøren efter TK artikel 220, stk. 2, litra b, havde handlet i god tro, hvilket efter bestemmelsen forudsætter, at importøren har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencetoldbehandling var opfyldt.

Sager der skal forelægges EU-Kommissionen

Når SKAT vurderer, at betingelserne for at undlade at foretage efteropkrævning er opfyldt, skal sagen i visse situationer forelægges EU-Kommissionen, inden SKAT kan træffe en endelig afgørelse.

Det gælder i hver af disse situationer:

• Det er SKATs opfattelse, at Kommissionen har begået en fejl som omhandlet i TK artikel 220, stk. 2, litra b.
• Omstændighederne i sagen har forbindelse med en fællesskabsundersøgelse, der er foretaget efter Forordning 515/97, eller foretaget på grundlag af anden aftale indgået mellem EU og andre lande, hvor der er mulighed for sådanne fællesskabsundersøgelser.
• Sagen vedrører et ikke-opkrævet beløb, der er større eller lig med 500.000 EUR (ca. 3,75 mio. kr.) og som følger af en og samme fejl.

Se GB artikel 871, stk. 1

I den første situation har EU-Kommissionen kompetence til at undersøge eksistensen af eventuelle fejl fra deres egen side, uanset beløbets størrelse.

EU-Kommissionen træffer afgørelsen i de sager, der bliver forelagt. Det sker dels for at sikre ensartet behandling af de erhvervsdrivende, dels for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser.

Man kan derfor sige, at sagen behandles i en todelt procedure:

• Første del, hvor de nationale myndigheder vurderer sagen.
• Anden del, hvor EU-Kommissionen kommer med en afgørelse i sagen.

Sager, der ikke skal forelægges for EU-Kommissionen

En sag skal ikke forelægges for EU-Kommissionen, når:

• Kommissionen allerede har vedtaget beslutning i en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende
• Kommissionen allerede har fået forelagt en sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.

Se GB artikel 871, stk. 2

Først når Kommissionen har truffet afgørelse i sådan en sag, kan SKAT efterfølgende træffe afgørelse i sager, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser og SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelser samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-293/04 - Beemsterboer	En hollandsk virksomhed (Hoogwegt) købte nogle partier smør af et estisk selskab (Lacto). Disse partier blev ved deres indførsel til Holland angivet af toldspeditionsselskabet Beemsterboer på vegne af Hoogwegt. Estland blev angivet som oprindelsesland for varerne, som blev frigivet til fri omsætning ved anvendelse af toldpræferenceordningen i henhold til den ovennævnte frihandelsaftale mellem EF og Estland. Som bevis for smørrets oprindelse blev hver toldangivelse ledsaget af et EUR1-certifikat, som var blevet udstedt af de estiske toldmyndigheder efter anmodning fra Lacto. Der var flere indikationer på, at der foregik svindel med smør, og derfor blev en undersøgelse igangsat. I forbindelse med denne undersøgelse viste det sig, at Lacto ikke havde opbevaret de originale dokumenter, der fastslog det udførte smørs oprindelse.	Dommen handler om efteropkrævning af import eller eksportafgifter (told) - TK artikel 220, stk. 2, litra b, om administrativt samarbejde med myndigheder i lande uden for EU, og om ukorrekt certifikat samt bevisbyrde Se Kommissionens hjemmeside, hvor man kan finde guidelines til fortolkningen af Beemsterboer afgørelsen.
C-251/00 - Illumtronica	I juli måned 1992 angav virksomheden import af et parti farvefjernsyn til toldmyndighederne i Portugal. Varerne var ledsaget af en A.TR. attest og var omfattet af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Efterfølgende blev Illumtronica opkrævet tolden for varerne på baggrund af oplysninger fra Kommissionen om, at varerne ikke opfyldte betingelserne for at opnå præference, fordi fjernsynene indeholdt komponenter med oprindelse i lande uden for EU.	Om udstedelse af præferencecertifikater og fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget af debitor.
C-153/94 og C-204/94 - Faroe Seafood	Faroe Seafood, der var et engelsk selskab, indførte rejer til Det forenede Kongerige med EUR 1 certifikater udstedt af myndighederne på Færøerne. I 1991 aflagde en undersøgelseskommissionen (OLAF) besøg på Færøerne, og det blev konkluderet, at reglerne omkring udstedelse af EUR 1 certifikater af de færøske myndigheder ikke blev overholdt. OLAF fandt, at virksomhederne havde forarbejdet rejer med oprindelse på Færøerne uden fysisk at holde dem adskilt fra rejer fra lande uden for EU. Derfor skulle EUR 1 certifikaterne anses for helt eller delvist annullerede.	Vedrører myndighedernes ansvar ved udstedelse af EUR 1 certifikater og gyldigheden af disse samt varer med oprindelse.
C-250/91- Hewlett Packard	HP i Frankrig indførte tastaturer fra Singapore. På grundlag af en oplysning, der blev givet til HP's tyske datterselskab, angav HP i Frankrig disse varer til fri omsætning under position 84.55, hvor der var fritagelse for told. De franske toldmyndigheder mente, at der var sket unddragelse af told, fordi varerne skulle indføres under position 84.53.	Om fejl begået af myndighederne som med rimelighed kunne forventes opdaget af debitor. Fejlens karakter, debitors erfaring og agtpågivenhed
C-348/89 - Mecanarte	En portugisisk virksomhed Mecanarte, havde importeret stålplader hos deres leverandør i Tyskland, og havde derfor fremlagt EUR 1 certifikater udstedt af de tyske myndigheder, hvori det var angivet, at varerne havde oprindelse i Forbundsrepublikken Tyskland. Det viste sig senere, at varernes oprindelse var angivet forkert, hvorfor Mecanarte blev efteropkrævet told.	Dommen definerer udtrykket "kompetent myndighed", og beskriver fejl som ikke med rimelighed har kunnet opdages af debitor. Forklarer om aktive fejl fra myndighedernes side.
Sag 161/88 - Binder	Sagen blev rejst af tre virksomheder, heriblandt Binder. Disse virksomheder blev opkrævet told for dybfrosne surkirsebær med oprindelse i Jugoslavien, som blev bragt i fri omsætning i Forbundsrepublikken Tyskland. Toldsatsen på disse kirsebær var på tidspunktet 13 pct. men efter udkast til en forordning, som Kommissionen havde forelagt Rådet, skulle satsen sættes ned til 10,4 pct. Det var denne lave toldsats, som de tyske myndigheder havde indarbejdet i deres nationale brugstarif på trods af, at den ikke var vedtaget og aldrig blev det af Rådet. EU Domstolen udtalte, at den tyske brugstarif kun var en håndbog til brug for ekspedition, og at en opmærksom erhvervsdrivende ville have kunnet opdage en fejlagtig afgiftssats ved at læse EF-Tidende.	Handler om importørens undersøgelse af gældende retsregler på området
Højesteretsdomme
SKM2015.508.HR	De cambodjanske myndigheder havde begået fejl ved udstedelsen af oprindelsescertifikater for cykler, som et selskab havde importeret til Danmark fra Cambodja med en præferencetoldsats på 0 %. Sagen angik, om selskabet kunne undgå betaling af tarifmæssig told på 14 % under henvisning til, at selskabet havde været i god tro efter TK artikel 220, stk. 2, litra b. Højesteret fastslog, at selskabet måtte anses for generelt at have sikret sig, at samarbejdspartneren i Cambodja faktisk ville være i stand til at opfylde betingelserne for præferencebehandling, men ikke havde truffet foranstaltninger, som reelt sikrede selskabet, at de enkelte leverancer af cykler fra Cambodja opfyldte kravene til toldmæssig præferencebehandling, herunder i lyset af reglerne om oprindelse og regional kumulation. Selskabet handlede i væsentligt omfang i tillid til, at producenten overholdt reglerne uden, at selskabet selv søgte dette bekræftet gennem tilvejebringelse af dokumentation, som muliggjorde, at selskabet blev i stand til at fastslå, om betingelserne for at opnå toldpræference var opfyldt. Højesteret tiltrådte, at selskabet ikke havde påvist, at selskabet i den periode, hvor importen af cyklerne fandt sted, havde udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling var opfyldt.	Højesteret stadfæster Østre Landsrets dom. Se SKM2013.448.ØLR. Se også afsnit F.A.26.2 for yderligere information