Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.11.4.2.3 Sektorisk opdeling ML § 38, stk. 3" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om tilladelse til og påbud om sektorisk opdeling efter ML § 38, stk. 3.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Regel
Virkningen af sektorisk opdeling
Betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling
Hvad er en sektor?
Eksempel: Påbud fra SKAT om sektorisk opdeling
Eksempel: Anmodning om sektorisk opdeling.

Lovgrundlag

ML § 38, stk. 3 har følgende ordlyd:

"Told- og Skatteforvaltningen kan efter forudgående ansøgning give tilladelse til eller påbyde, at fradragsretten opgøres særskilt for hver sektor indenfor virksomheden. Virksomheden anses for at bestå af flere sektorer, når en afgiftspligtig person har flere virksomheder, der er registreret under ét, eller når der er forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Fastsættes fradragsretten sektorvis, skal virksomheden føre et særskilt regnskab for hver af disse sektorer. "

Momssystemdirektivets artikel 173, stk. 1, nr. 2, litra a og b har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne kan træffe følgende foranstaltninger:

give den afgiftspligtige person tilladelse til at fastsætte en pro rata sats for hver sektor indenfor sin virksomhed, såfremt der føres særskilte regnskaber for hver af disse sektorer
påbyde den afgiftspligtige person at fastsætte en pro rata sats for hver sektor indenfor sin virksomhed og at føre særskilte regnskaber for hver af disse sektorer".

Regel

Momspligtige personer, som driver flere forskellige virksomheder eller har forskellige driftsaktiviteter i virksomheden kan anmode om tilladelse til, at det delvise fradrag for fællesomkostninger efter ML § 38, stk. 3, opgøres for en del af virksomheden. Tilsvarende kan SKAT påbyde sådanne personer sektorisk opdeling. Se ML § 38, stk. 3.

Baggrunden for reglen om sektorisk opdeling er, at der som udgangspunkt skal opgøres én samlet momsfradragsprocent, som anvendes på alle fællesomkostninger. Ved beregningen af denne momsfradragsprocent anvendes den momspligtige persons samlede omsætning. Se afsnit D.A.11.4.2.2.

Der kan altså opstå en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger, der kun anvendes i en sektor af virksomheden. Dette gælder især, hvis driftsaktiviteter udenfor sektoren har forholdsmæssig stor omsætning.

Reglerne skal sikre, at fradragsretten for fællesomkostninger i sektoren svarer bedre til den faktiske anvendelse af fællesomkostningen, end hvis den generelle fradragsprocent, som er beregnet af den momspligtige persons samlede omsætning, blev anvendt på omkostningen.

Virkningen af sektorisk opdeling

En sektorisk opdeling medfører, at virksomheden skal opgøre en selvstændig momsfradragsprocent efter ML § 38, stk. 1 for de fællesomkostninger, der kan henføres til aktiviteterne i sektoren.

Sektorens momsfradragsprocent skal ikke anvendes på driftsudgifter i sektoren, som udelukkende kan henføres momspligtig eller momsfri virksomhed. Der er henholdsvis fuldt eller intet momsfradrag for disse omkostninger efter ML § 37, stk. 1.

Driftsaktiviteter, som udelukkende giver momspligtige eller momsfrie indtægter, er af samme grund ikke sektorer efter ML § 38, stk. 3. Det er unødvendigt at anmode om/pålægge sektorisk opdeling for sådanne driftsaktiviteter, da fradragsretten for generalomkostninger, der fuldt ud kan henføres til momspligtig eller momsfri virksomhed, udøves efter ML § 37, stk. 1. Der er således altid enten fuld eller ingen fradragsret for sådanne omkostninger, uanset om virksomheden er sektorisk opdelt eller ej. Se afsnit D.A.11.1.2.2.2 om generalomkostninger.

Sektorisk opdeling påvirker heller ikke fradragsretten for fællesomkostninger, der ikke kun kan henføres til sektoren. For sådanne fællesomkostninger skal fradragsretten opgøres efter de almindelige principper i ML § 38, stk. 1, hvorefter den momspligtige persons samlede omsætning anvendes ved beregningen. Omsætningen fra sektoren medregnes altså også ved beregningen af den generelle momsfradragsprocent. En sektorisk opdeling har nemlig ikke samme virkning som en delregistrering efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt., men har kun betydning for fradragsretten for sektorspecifikke omkostninger. Se ML § 3, stk. 3, 2. pkt., og afsnit D.A.3.3.2 om virkningen af delregistrering. En virksomhed med flere sektorer efter ML § 38, stk. 1, er således stadig én afgiftspligtig person.

Hvis SKAT tillader/pålægger en virksomhed sektorisk opdeling for én sektor, udgør den resterende del af virksomheden ikke automatisk en eller flere sektorer.

Betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling

Der er følgende betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling:

Sektoren skal have både momspligtig og momsfri omsætning, så der kan opgøres en selvstændig momsfradragsprocent efter ML § 38, stk. 1 for sektoren.
Der skal være sektorspecifikke fællesomkostninger, dvs. omkostninger, som vedrører både de momspligtige og de momsfrie indtægter i sektoren, men ikke den momspligtige persons øvrige driftsaktiviteter. Den opgjorte momsfradragsprocent for sektoren skal anvendes på disse omkostninger.
Der skal føres særskilt regnskab for sektoren. Se ML § 38, stk. 3.

Generelt tillader/påbyder SKAT at en virksomhed sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for det.

Det er en betingelse for at få tilladelse til sektorisk opdeling, at der er søgt om det forinden. Der gives derfor normalt kun tilladelse til sektorisk opdeling med fremadrettet virkning. Tilsvarende stiller SKAT ikke krav om sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft.

Hvad er en sektor?

Ifølge bestemmelsen kan en virksomhed bestå i flere sektorer, når den momspligtige person har flere virksomheder, der er registreret under ét, eller når der er forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Se ML § 38, stk. 3.

Sektoropdeling kan komme på tale i enhver virksomhed, der udøver flere former for driftsaktiviteter, som giver både momspligtige og momsfrie indtægter.

Sektorer kan altså fx bestå i:

Flere fysiske driftssteder (fx butikker, filialer mv.) som drives af samme momspligtige person
Forskellige driftsaktiviteter indenfor samme momspligtige person
Forskellige selskaber, der indgår i en fællesregistrering og dermed anses for at være én afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 3, 1. pkt.

En ejendom kan anses for en virksomhed, som efter ML § 38, stk. 3 kan udgøre en sektor. Se SKM2003.328.TSS. Det betyder, at ejendomme med både momspligtige og momsfrie indtægter kan tillades eller påbydes sektorisk opdeling.

En driftsaktivitet, som udelukkende giver momspligtige eller momsfrie indtægter, er ikke en sektor efter ML § 38, stk. 3. Se afsnittet "Virkningen af sektorisk opdeling".

Eksempel: Påbud fra SKAT om sektorisk opdeling

En undervisningsvirksomhed leverer både momsfritaget undervisning og momspligtige kurser. Skolen har derfor delvis momsfradragsret for fællesomkostninger vedrørende undervisningsaktiviteterne. Skolen ejer desuden en del ejendomme, som udlejes momspligtigt ifølge ML § 51.

Omsætningen udgør:
Momspligtig undervisning (kurser):	5.000.000 kr. ekskl. moms
Momsfri undervisning:	5.000.000 kr.
Momspligtig udlejning af ejendomme:	15.00.0000 kr.
Omsætning i alt	25.000.000 kr.

Fradragsretten for fællesomkostninger i henhold til ML § 38, stk. 1, er 80 % (20.000.000/25.000.000*100). Fradraget for fællesomkostninger, som vedrører undervisningsaktiviteten er derfor 80 %, selv om kun halvdelen af virksomhedens omsætning fra undervisning er momspligtig.

Ved at SKAT pålægger virksomheden sektorisk opdeling for undervisnings-/kursusaktiviteten, vil fradragsretten for fællesomkostninger, der kan henføres til denne sektor, være 50 % (5.000.000/10.000.000), svarende til den omsætning denne sektor skaber. Derved medregnes den momspligtige omsætning fra udlejningsaktiviteten ikke ved opgørelsen af momsfradragsretten for de sektorspecifikke fællesomkostninger.

Fradragsretten for fællesomkostninger, der ikke vedrører sektoren, fx revision og overordnet administration, opgøres stadig efter ML § 38, stk. 1 (80 %).

Fradragsretten for indkøb, der direkte kan henføres til en af aktiviteterne, opgøres efter ML § 37, stk. 1. Fx er der ikke momsfradrag for annoncer vedrørende momsfri undervisning efter ML § 37, stk. 1. Derimod vil der fx være momsfradrag for indkøb af ejendomsadministration, da dette indkøb kun vedrører den momspligtige udlejningsvirksomhed efter ML § 37, stk. 1.

Eksempel: Anmodning om sektorisk opdeling

En vognmandsvirksomhed driver virksomhed med momspligtig turistbuskørsel, momsfri rutebuskørsel og momsfri taxakørsel. Virksomheden har desuden momspligtige indtægter fra reklame på busser og taxaer.

Omsætningen udgør:
Momspligtig turistbuskørsel:	5.000.000 kr. ekskl. moms
Momsfri rutebuskørsel:	5.000.000 kr.
Momspligtig reklame på busser	500.000 kr. ekskl. moms
Momsfri taxakørsel	10.000.000 kr.
Momspligtig reklame på taxaer	100.000 kr. ekskl. moms
Omsætning i alt	20.600.000 kr.

Fradragsprocenten for fællesomkostninger er i henhold til ML § 38, stk. 1, 28 % (5.600.000/20.600.000*100).

Ved at anmode om sektorisk opdeling på busdriften kan virksomheden opgøre en særskilt fradragsprocent for bus-sektoren på 53 % (5.500.000/10.500.000*100). Denne fradragsprocent kan fx anvendes på drift af busser og andre omkostninger, som er specifikke for bus-sektoren.

Fradragsretten for fællesomkostninger i taxa-sektoren er stadig 28 %. Der kan også opgøres en separat fradragsprocent for taxa-sektoren, da den indebærer momsfri taxakørsel og momspligtige reklameindtægter. Fradragsprocenten vil udgøre 1 % 100.000/10.100.000. SKAT vil derfor overveje, om virksomheden samtidig skal påbydes sektorisk opdeling for denne del af virksomheden.

For at påbyde sektorisk opdeling skal momsmæssige forhold af en vis betydning tale for det.

Hvis der ikke er væsentlige momsfradragsberettigede fællesomkostninger, som kan henføres til taxa-sektoren, kan SKAT altså vælge ikke at påbyde sektorisk opdeling for taxa-sektoren. (I eksemplet kan den væsentligste fællesomkostning, som kan henføres til taxa-sektoren være drift af personbiler, som ikke berettiger til momsfradrag efter de særlige regler i ML § 42, stk. 1, nr. 7.)