Dato for udgivelse
10 okt 2013 08:14
SKM-nummer
SKM2013.716.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-5270195
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Kapitalafkastsats
Resumé

Der gøres opmærksom på, at skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013, ud over de særlige muligheder for valg af kapitalafkastsats efter § 25, stk. 15, i lov nr. 1354 af 21. december 2012 kan vælge at benytte den almindelige kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2013 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)Lov nr. 1354 af 21. december 2012

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 9
Lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 25, stk. 15

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.5.2.9.4.

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.5.3.1.2.4.

I meddelelsen SKM2013.664.SKAT præciserede SKAT, at der gælder særlige regler for skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013. I meddelelsen gøres der opmærksom på, at disse skattepligtige for indkomståret 2013 kan vælge enten at anvende kapitalafkastsatsen for indkomståret 2012 (1 pct.) eller den kapitalafkastsats, der er fastsat i henhold til den særlige regel i § 25, stk. 15, 3.-5. pkt., i lov nr. 1354 af 21. december 2012 (0 pct.).

Efter udsendelsen af SKM2013.664.SKAT er SKAT blevet spurgt, om skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013, er afskåret fra af benytte den almindelige kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9. Denne sats er for indkomståret 2013 fastsat til 2 pct., jf. SKM2013.544.SKAT.

SKAT skal i den anledning henlede opmærksomheden på teksten i Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.5.2.9.4. Det anføres her, at skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013, i stedet for den almindelige kapitalafkastsats fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9, kan vælge at benytte én af de to ovennævnte valgmuligheder.

Med udsendelsen af meddelelsen SKM2013.664.SKAT tilsigtede SKAT blot at supplere meddelelsen SKM2013.544.SKAT ved at oplyse om de særlige valgmuligheder, som skattepligtige med bagud forskudt indkomstår har for indkomståret 2013. Det har ikke været tilsigtet at tage afstand fra, hvad der anføres om spørgsmålet i Den Juridiske Vejledning.

Skattepligtige, hvis indkomstår 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013, kan således udover de to særlige valgmuligheder nævnt i lov nr. 1354 af 21. december 2012 vælge at benytte den almindelige kapitalafkastsats for indkomståret 2013 fastsat efter virksomhedsskattelovens § 9.