Spørgsmål

1. Vil fysiske personers investering i produktet være omfattet af Kursgevinstlovens § 29, stk. 3?
2. Kan fysiske personer, der anvender virksomhedsordningen, investere opsparet overskud i produktet uden at det vil blive betragtet som en hævning?

Svar

1. Ja.
2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for anmodningen om et bindende svar er, at spørger ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser for de kunder, som investerer i produktet.

Spørger ønsker at tilbyde kunderne en mulighed for at investere i en obligation, hvis afkast beror på kursen af 4 danske aktier i en samlet periode på 2 år, dog med mulighed for førtidig indfrielse.

I forbindelse med salg af produktet er det afgørende, at vejlede kunderne korrekt.

Spørger er udsteder af obligationen og den udstedes i danske kroner. Obligationen skal ikke børsnoteres.

Investeringen er sat sammen af en investering i en obligation og en investering i 4 danske aktier.

Obligationen har en løbetid på 2 år, med mulighed for førtidig indfrielse.

Obligationen er kendetegnet ved, at det samlede afkast afhænger af kursen på de 4 danske aktier og tidspunktet for indfrielse af obligationen. Hvis alle 4 aktier på observationstidspunktet er højere end det respektive startniveau, indfries obligationen før tid og udbetaler en kupon, som er afhængig af tidspunktet for obligationens indfrielse.

Obligationen er hovedstolsbeskyttet og indfries til en på forhånd fastlagt kurs, ved en negativ udvikling i aktiekurserne.

Hvert halve år aflæses kursen på de 4 aktier. Obligationen indfries før tid, hvis alle 4 aktier på observationstidspunktet er højere end det respektive startniveau. Er en eller flere af de 4 aktier på observationsdagen lavere end startniveauet, løber obligationen videre.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Lovgivning og praksis

Ad. spørgsmål 1

Obligationen anses som en pengefordring, der giver kreditor et retligt krav på betaling i form af penge. Obligationen er omfattet af kursgevinstloven, som omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Af kursgevinstlovens § 29, stk. 3 fremgår det:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Obligationen skal anses for en fordring, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., da hovedstolen reguleres i forhold til kursudviklingen på aktier og dermed omfattes af definitionen på strukturerede obligationer, som beskattes som finansielle instrumenter.

Obligationens afkast er knyttet til udviklingen i aktiekurserne på de udvalgte aktier, jf. ovenfor, via køb af en option. Obligationen reguleres således ikke i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks.

Ad. spørgsmål 2

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 fremgår det:

"Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen."

Der er tale om en indeksreguleret obligation, idet fordringens afkast er knyttet til udviklingen på de udvalgte aktier. Der henvises til afgørelsen SKM2005.239.LR, hvoraf det følger, at begrebet indeksobligation dækker over flere obligationer end nævnt i kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Det fremgår, at Ligningsrådet vurderer, at det ikke har været lovgivers intention, at indskrænke begrebet. 

Obligationen skal anses som en indeksobligation, som beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. Obligationen kan således indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2 pkt.

Obligationen skal anses for en fordring, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Der henvises til det ovenfor anførte under spørgsmål 1.

De obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt. er omfattet af definitionen indeksobligationer og kan derfor som udgangspunkt indgå i virksomhedsordningen. Dette fremgår af skatterådets afgørelse SKM2006.307.SR.

Besvares spørgsmål 1 således med et ja, bør også spørgsmål 2 besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1

Det ønskes oplyst om en investering i produktet for investor vil være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3 omhandler gevinst og tab på fordringer, der helt eller delvist reguleres i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver mv., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.

Begrebet fordringer er ikke defineret i kursgevinstloven, der har dog udviklet sig en praksis for at fordringer er et retligt krav på betaling i form af penge. Det har ingen betydning hvordan kravet er opstået.

Der er ingen tvivl om at hvis en investor investerer i produktet, så er der tale om en fordring.

Det skal så undersøges om denne fordring helt eller delvist reguleres i forhold til udviklingen i priser på aktierne.

Den eneste risiko for at produktet falder til under kurs 100 er hvis kursudviklingen på en eller flere af de underliggende aktier på udløbstidspunktet er faldet til under en fastsat procentdel af kursen på tidspunktet for udstedelsen af produktet.

Betalingen for muligvis at kunne opnå et højt afkast er at investor risikerer intet afkast at få og dermed tabe den overkurs, der blev betalt ved investeringen. Endvidere er der en risiko for at tabe yderligere såfremt bare én af aktierne falder ned til under en fastsat procentdel af værdien på tidspunktet for udstedelsen af produktet.

Det er SKATs generelle opfattelse, at aktierne, der ligger til grund for kursreguleringen på obligationen kan sammensættes således, at sandsynligheden for at obligationens hovedstol skal reguleres som anført, bliver meget lille som følge af korrelationen på aktieafkastet på de pågældende aktier.

Dette ændrer dog ikke på det faktum, at der er en lille risiko for at investor vil kunne konstatere et tab, der overstiger den overkurs, der blev betalt ved investeringen i produktet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at fordringen reguleres delvist i forhold til kursudviklingen på de underliggende aktier.

Da udvikling i aktiekurser også er almindelige som omdrejningspunkt i finansielle kontrakter er det SKATs opfattelse af produktet skal omfattes af kursgevinstloven § 29, stk. 3.

Det indstilles, at der svares ja til spørgsmål 1.

Ad. spørgsmål 2

Spørger ønsker endvidere svar på hvorvidt fysiske personer, der anvender virksomhedsordningen kan investere opsparet overskud i produktet uden at det vil blive betragtet som en hævning.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, sidste punktum, at indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter kan indgå i virksomhedsordningen.

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3 er indført ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 (L 98 2004/05, 2. samling)

I betænkningen til L 98, 2004/ 2005 hvor ændringer til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 som følge af den foreslåede kursgevinstlov § 29, stk. 3 blev drøftet, fremgår det at "De indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de indgår i virksomhedsskatteordningen."

Reglerne for finansielle kontrakter findes i kursgevinstloven §§ 29 - 33.

Det er SKATs opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.